|
OSLO 1906
STUDENT-MAALLAGET HEV GJEVE DET UT.
HJAA OLAF NORLI
|
Teksten er attgjeven heilt utan endringar, inkludert trykkfeil i
originalen. (Nokre "nye" trykkfeil kan det kanskje òg
vera; send meg gjerne ein
e-post om du
finn nokon...) Dei opphavlege sideinndelingane er markerte.
Innhaldslista finst ikkje i den
trykte utgåva.
Tustna, torsdag 3. januar 2002.
Olve Utne.
Maalet i Hemna er maalet i den bygdi, der eg er uppvaksen, og ser ein paa kortet, vil ein sjaa, at ho er den yttarste bygdi i Ut-Trøndelag; men ho var i gamle dagar rekna med til Nordmøre. Maalet er daa ut-trøndsk eller Møre-maal.
Eg hev sett upp maalet paa den same maaten, som Karl Braset hev sett upp Sparbumaalet paa, og ordvalet er noko det same som i dette paa det nær, at eg hev teke med noko fleire ord, som er sermerkte for Maalet i Hemna.
Oslo, november 1905.
P. E. Sivertsen.
Namnordi hev i Hemna som i norsk bokmaal tri kyn, karkyn,
kvendkyn og inkjekyn.
Namnordi hev tri fall (kasus), mange
ord ogso fire; hovudfall (nominativ) og underfall (akkusativ) hev same
form, men sidefall (dativ) og i mange ord ogso eigefall (genetiv) hev
serskild form.
Karkynsordi skil seg i tvo hopar, ettersom dei endar med konsonant eller
med vokal.
Karkynsord, som endar med konsonant,
hev bøygning som baat, baat; men det er og mange som skil
seg ut.
Baat vert bøygt soleis:
|
|
baat, baat | baata, baatar |
baat'n*), baaten | baatann**), baatarne |
baat'a*), baate | baato, baatom |
Eigefall med s: te baass, til baats; baasslængd,
baatslengd; og med a som t. d. i bjønnaskjinn, bjørnarskinn;
dalafaalk, dalafolk.
*) | med einstavings tonelag. |
**) | dd, ll, nn og tt er i-fengne, naar ikkje anna er nemnt, og er langt oftare i bruk enn i Sparbumaalet. Dette gjer ein vel i aa merka seg. |
Som baat vert bøygde:
aal, aal; fessk,
fisk; hæsst, hest; aadd, odd; reng, ring;
dal, dal. Soleis vert og bøygde nokre ord, som
endar med vokal t. d. sjy, sjø; sjaa, skjaa; jaa,
ljaa (ordet sko, sko hev same form i eintal og i fleirtal);
likeins nokre ord, som i norsk bokmaal i fleirtal hev er eller
er med ljodbrigde som t. d. spon, spon; høl,
hyl; kvæn, kvæn; sta, stad; døl,
døl; bælg, belg; røkk eller
rykkj, rykk; støng, styng.
Ord, som i norsk bokmaal endar med
-nad og fær er i fleirtal (som vegg) kastar i Hemna
d'en burt og fær a i fleirtal: t. d. maana,
maanad; haunad, hugnad; spolna, spurnad; plogna,
plognad; dona, dugnad; svena, svidnad.
Her kjem og nokre ord, som i norsk
bokmaal er kvendkynsord som t. d. pil, pil; venning,
vending.
Dei ordi, som endar med g
eller k, fær linn konsonant (gj eller kj) i
bundi form eintal og sidefall eintal t. d. haugj'en*), haugen;
haugj'a, hauge (av haug).
Nokre ord, som endar med el
og er, støyter ut e i fleirtal og sidefall eintal
som t. d. faaggel, fugl; faagla, fuglar;
næggel, negl; nægla, negler; vinnter,
vinter; vinntra, vintrar.
Dei ordi, som endar med ill,
ull, aall og ar, held paa vokalen. Soleis: spiill,
spegel; spiilla (spi-ill-la), speglar; beitill, beitel;
bennill**), bendel; ettill**), eitel, snigjill,
snigel; stikkjill, stikel; tistill, tistel; pruttull**),
prutel (trestubb); stuppull, stopul; juttull**) ell. jøttull**),
jøtul; turrull, tverel; murrull, moreld; tyggjyll,
tygel; aangaall, ongul; kjenar, tenar; spikar,
spikar; laupar,
*) | gj vert uttala som j. |
**) | nn og tt er i desse ordi utan i-ljod. |
laupar; stavvar, stavar; saammar, sumar; hammar,
hamar; flt. ogso saammra og hamra, sumrar, hamrar) kummur,
kumar; o. fl.
Ordet dag, dag, vert bøygd
soleis: dag, dag; da'n, dagen, dagj'a, dage; dagga,
dagar; daggann, dagarne; daggo, dagom.
Nokre ord fær e istaden
for a i fleirtal. Dei, som endar med g og k, fær
ein j til endingi.
Til døme kann me taka vægg,
vegg.
|
|
vægg, vegg | væggje, veggjer |
væggj'en, veggen | væggjinn, veggjerne |
væggj'a, vegge | veggjo*), veggjom |
Soleis: bækk, bekk; bænk, benk; flækk,
flekk; sækk, sekk; øyk, øyk; hægg,
hegg; lægg, legg; dræng**), dreng; væng,
veng; stræng, streng; vænn***), ven; lett,
lit; rætt, rett (mat); kjæng, kjeng; vev,
vev; sau, sau; læmm, lem; le, led; vei,
veg.
Desse ordi hev serskild bøygning:
fot, fot; fot'n, foten; føt'er ell. fota,
føter; føt'n ell. fotann, føterne;
mann, mann; flt. mænn'er, menn; far, fader;
farinn, faderen; fara, fedrar; farann, fedrarne;
formi fedra vert bruka t. d. frrfedrann vaar",
forfedrarne vaare; bror, broder; brorinn, broderen; brør,
brøder; brørn, brøderne; hov, hov;
fleirtal: høv'er, høver; saann***), son;
flt. sønne, søner.
Mangstavingsord, som endar med vokal, vert bøygde som granne,
granne; dei ordi, som endar med a hev i bundi form eintal endingi
ann for inn,
*) | ogso væggo. |
**) | ngj vert uttala som i-fengen nn. |
***) | nn ikkje i-fengen. |
t. d. hagann, hagen; elles fylgjer dei granne i dei
andre former.
|
|
granne, granne | granna, grannar |
granninn, grannen | grannann, grannarne, |
granno, granne | granno, grannom. |
Soleis: straale, straale; hane, hane; kjole,
kjole; nase, nase; spae, spade; smale,
smale; skarre, skare; tarre, tare; maasse, mose;
paasse, pose; skalle, skule (= skuler); ruppe,
ruppe (liten trelurk); tvarre, tvare; bone, bonde; flt.:
ogso bønner, bønder.
Eigefall finst i samansetningar t. d.
hanakamm, hanakamb; smallaskaakk, smalaskokk.
Ord med linn g og k (gj,
kj) som skuggje, skugge, og kjælkje,
kjelke, hev den linne ljoden berre i ubundi og bundi form eintal; elles
den harde (g, k).
Dei ordi som endar
med a, er: aga, age; bakka, bakke; draga,
drage (droga); flaka, flake; haga, hage; haka,
hake; kraga, krage; laka, lake; maka, make; nakka,
nakke; maga, mage; navva, neve; staka, stake; bætta,
bite; hætta, hite; stæga, stige; sætta,
site (sætt, rykk); spænna, spene; tælla,
tele; tægga = teig; braatta, brote; braanna,
brune; baagga, boge; draappa, drope; faalla,
fole; flaatta, flote; laagga, loge; slea,
slede; svea, svide; stiga, stige (krøterveg); gjeila,
geile; kjeika, kjake.
Eigefall finst i samansetningar som
t. d. agalaus, agalaus; magamaal, magamaal; lakatør,
lakaturr.
Nokre faa ord hev baade e og
a som t. d. enne og enna, ende; maasse og
maassa, mose; paasse, paassa, pose; faalle,
faalla, fole.
Kvendkynsord, som endar med konsonant, vert bøygde som skaal, skaal. Eigefall a vert bruka i samansetningar.
Skaal vert bøygd soleis:
|
|
skaal, skaal | skaale, skaaler |
skaal'a, skaali | skaalinn, skaalerne |
skaal'n, skaalenne | skaalo, skaalom |
Som skaal gjeng: bøgd, bygd; fil,
fil; sokn, sokn; dør, dør; mark,
mark; markj'a, marki; markj'enn*), markenne; markje,
marker; markjinn, markerne; marko, markom; eigefall: markagal,
markagard.
Bru, bru, vert og bøygt
som skaal.
Mange ord, som i norsk bokmaal hev
ar og arne i fleirtal, gjeng og som skaal; t. d. ord som
grinn, grind; hei, heid; røyr ell. rør,
røyr; røys, røys; sill, sild; seter,
sæter; øks, øks; likeins ogso: aksl,
oksl.
Desse ordi hev a i fleirtal:
ærm, erm; hælg, helg; myr,
myr; reim, reim; øy, øy; likeins ord som
endar med -eng, som t. d. meineng, meining; senneng,
sending; fylleng, fylling; m. fl.
Nokre ord hev i fleirtal b. f. baade
-inn og -ann som kleivinn og klaivann,
kleivarne; kvenn, kvern.
Nokre ord som t. d. not, not,
hev ljodbrigde i fleirtal hovudfall.
|
|
not, not | nøt'er, nøter |
not'a, noti | nøt'n, nøterne |
not'n, notenne | noto, notom |
Eigefall: notabasse, notarbas".
Som not: bot, bot;
rot, rot; ros, ros; bok, bok; bokj'a,
boki; bokj'enn*), bokenne; brok, brok; raak, raak;
raakj'a, raaki; raakj'enn, raakenne; flt. reker, ræker;
draak, drok (gjenta); skaak, skaak; vaag, vaag
(vikt); taag, taag; flt. teg'er, tæger; draag,
draag;
*) | nn er ikkje i-fengen. |
gaas, gaas; gjes'er, gjæser; taa, taa; ter, tær; kraa, kraa; krer, krær; raa, ro; rer, rær; skraa, skraa; skrer, skrær (gamal sko); glo, glod; glør, gløder; klo, klo; klør, klør; flo, flo; flør, flør; ku, ku; kjyr, kyr; hann, hand; eigefall: hannabak, handarbak; flt.: hænn'er, hender; ann, and; enn'er, ender; rann, rond; renn'er, render; staang, stong; stæng'er, stenger; taang, tong; taann, tonn; daatter, dotter; døttre, døtter; mor, mor; mør, møder; natt, natt; neter, næter.
Dei linne kvendkynsordi vert bøygde som vekko,
vika. Dei av desse, som hev lang fyrstestaving, hev kasta endingsvokalen i
eintal ubundi form, som t. d. vis, visa; men dei hev halde paa
tvostavings tonelag. Vekko, vika, vert bøygt soleis:
|
|
vekko, vika | vekko, vikor |
vekko, vika | vekkann, vikorne |
vekkann, vikonne | vekko, vikom |
Eigefall: vekkobla, vikoblad.
Som vekko: klaakk,
klokka; veikj, vækja; du, duva; ryp, rjupa;
hys, hysa; bengs, bingsa; bøl,
byrda; rus, rusa; aar, aadr; telj, tilja;
vij, vidja; flonner, flyndra; vaagg,
vogga; tong, tunga; gaat, gaata; luk, luka; gryt,
gryta.
Samansetning: visbok,
visebok; kjistlaakk, kistelok.
Desse ordi held paa
endevokalen: baarro, bora; baasso, bosa; blaakko,
bloka (i ei sylgja); faarro, fura; graavvo, grova; gaasso,
gosa; gaavvo, gaava; haasso, hosa; haakko,
hoka; hallo, hola; klaavvo, klova; kraatto,
krota; kaallo, kola; kaatto, kota; kaavvo,
kvelv i ein bergheller; kaanno,
kona; laakko, loka; paarro, pora, dansk: pore; raasso, rosa; raakko, reka; skaarro, skora; smaatto, smotta; tvaarro, tvora; flako, flake; knao, knoda; kalo, karda; føo, føda; grøo. grøda; frøo, froda; kjørro, tjøra; fjøro, fjøra; tjøro (ostgyrma); løo, løda; møsso, mysa; spøo, spoda; støo, stoda; tøo, tøda = blaut-arve"; trøo, troda (paa ein rokk); trøo, troda (fiskartroda); veo og vøo, vida (utgalsveo, utgardsvida); fluggo, fluga; sluggo ell. sluo, sloga; tvuo ell. tuo, tvoga; stuo, stova; mokko, moka; snorro, snara; spollo, spola; ogso: spullu, spola; skreo, skrida; vekko, vika; setto, seta; leggo, lega; rævvo, riva; skjurru, skjera; sullu, svullu, sullo, svola; og venteleg nokre faa til.
Dei, som endar med konsonant, fylgjer aar, aar.
Soleis:
|
|
aar, aar | aar, aar |
a ar'e, aaret | aar'a, aari |
aara, aare | aaro, aarom |
Eigefall: te aars, til aars; aarsdag, aarsdag.
So aar: bol,
bord; dyr, dyr; fat, fat; glas, glas; vattn,
vatn; lamm, lamb; plagg, plagg; hau, haud
ell. hovud.
Samansetning: vassauster,
vatsauster; haubraatt, hovudbrot.
Soleis vert og bøygde alle
einstavingsord, som endar med e t. d. tre, tre; kne,
kne; høy, høy (hev ikkje fleirtal).
Likeins alle tvostavingsord, som i
norsk bokmaal endar med e (ogso nokre med a), men i
Hemne-maalet hev mist endingi og er vortne einstavingsord med tvostavings
tonelag. Slike ord er t. d. mærkj, merke; hynn,
hyrna; nøsst, nysta; snør, snøre;
vit'n, vitne; æmn, emne; hjalt,
hjarta.
Æppel, eple er kvendkyn og gjeng som vekko.
Dei ordi, som i norsk bokmaal endar
med a, hev og kasta endingi, men hev tvostavings tonelag.
Sume av dei vert bøygde som
au, auga.
|
|
au, auga | auo, augo |
aua, auga | auann, augo |
aua, auga | auo, augom. |
Samansetning: aublækk, augneblink.
Soleis ogso: nyr, nyra; ør,
øyra.
Sidefall: Ein ser av bøygningsformerne, at sidefall hev ein alle stader. Det vert bruka i dei høve, som her er førde upp:
Merk skilnaden: hann datt e elven og hann datt
e elva, han datt i elvi.
Gamalt ordtøke: de reksa i
rakko, de bli vel bør, det riksar i rakkom, det
vert vel bør.
Eigefall: Eigefallsformi med s vert bruka i samansetning
og talemaatar som:
annsmanns hus, annan manns
hus; baasshaka, baatshake; aarstal, aarstal; dagsens
ti, dagsens tid; aarsens leit, aarsens leite; nonsleit,
nonsleite; e aars tid; de e tile dags innda, det er tidleg
dags enndaa; vaarsmess, vaarfrumessa.
Etter nokre styreord: te dals,
til dals; te skogs (topps, maals, maals;
duls, dugurds; nons, kvells, meddags,
middags; maargaas, hemmels, vaars o. fl.); hæst'n
vea te kness, hesten vada til knes; hann gjikk ni te hykkjylls,
han gjekk nedi til høkuls; slaa sæ te døss,
slaa seg til døds; no te dags, no til dags; utaskjærs
ell. utaaskjærs, utanskjærs; hann har de innaabols,
han hev det innanbords, d. e. han ber det hjaa seg sjølv; innaahyses
arbei, innanhyses arbeid.
Nokre kvendkynsord kann og faa s
i eigefall som:
e vekkos tid, ei vikes tid;
e nattes ti, ei nattes tid; hann e vonos vær', han
er vonom verre; utaabøgdes, utanbygdes (faalk).
I samansetning vert og bruka eit anna eigefall,
*) | ngj som i-fengen nn. |
a og o, som er ein rest av gamalnorsk eigefall (sjaa
samansetningarne).
Eigefallet vert elles umskrive som i
norsk bokmaal.
Dei styreordi, som tek eigefall, er: te, til; uta ell.
utaa, utan; inna ell. innaa, innan.
sidefall: taa, av; aat,
aat; ette, etter; fraa, fraa; onna, undan; tu,
utav; ner (og hos), hjaa; myllo, millom; mot, mot;
me, med; førre, fyre; færr, for; og
mange samansetningar.
underfall: uta, utan; gjønno,
gjenom; om, um.
sidefall og underfall: e, i;
ni, i (ned i); ti, i; aaver, yver; paa,
paa; ponn, under; onn, under; atti, i hop
med"; kreng, kring; og nokre samansetningar med færr,
fyre.
Døme: Hann gjikk opp paa
takje (underfall'9, han gjekk upp paa taket. Hann gjikk opp paa
takja (sidefall), han gjekk uppe paa taket (gjekk ikring der).
I den ubundne formi fær ikkje eigenskapsordet onnor ending enn endingi -t i inkjekyn. I fleirtal og i bundi form eintal fær det tvostavings tonelag. Det heiter: ein ell. en rik mann, ein rik mann; ei ell. e rik veikj, ei rik vækja; eit ell. e rikt faalk, eit rikt folk; rik menner, rike menner; denn rik mann'n, den rike mannen; denn rik veikjo, den rike vækja; de rik faalkje, det rike folket; di rik menn'ern, dei rike mennerned. Hann villa fri aat sa rik veikjann, hann, sa'n, han vilde fri aat denne rike vækja, han, sa han. Saag du di husa? saag du dei husi? Æ saag de stor, men ikkj de lihl, eg saag det store, men ikkje det
litle. Æ saag di stor, men ikkj di smaa, eg saag dei
store, men ikkje dei smaa.
Naar eigenskapsordet fyller ut for
eit namnord (substantivisk bruk), vert det bøygt soleis:
|
| i inkjekyn | fleirtal i alle kyn | |
storinn | storo | de stor | storann | |
sidefall: | storo | storann | di stor | storo |
lihlinn | lihlo | de lihl | lihlann | |
sidefall: | lihlo | lihlann | di lihl | lihlo |
Ho dødd gamlo egaar, ho døydde den gamle
(kona) igaar. Æ ska kjør me storo, æ, saa kjøre
du me lihlo, eg skal køyra med den store (hesten) eg, so køyrer
du med den litle.
Eigenskapsord, som endar med inn,
hev etter det ubundne kjenneordet og som prædikatsord formerne:
opinn, open; opa,
opi; ope, opet; i fleirtal og etter det bundne kjenneordet hev det
formi of'n, opne. E opa luk, ei opi luka. Døra
va opa, døri var opi. Legg fær of'n glas,
liggja for opne glas.
Andre ord med inn er: svaahltinn,
svolten; nakjinn, naken; haallinn, innhol; vassinn,
vassen; sanninn, sanden; aurinn, auren; tufsinn,
tufsen; sytinn, syten; smelinn, smælen (=
pinen).
Som opinn gjeng og fortids
partisipi av dei sterke gjerningsordi t. d. kaamminn, komen; kaamma,
komi; kaamme, kome; flt. kaamn, komne; faarrinn,
faren; faarra, fari; faarre, fare; flt. faarn,
farne; o. s. fr.
Litinn, liten, og eiggjinn,
eigen, vert bøygde som opinn. Minn ein baann, mine
eigne born; mett eiggje hus, mitt eige hus. Lihlgut'n,
litleguten; lihlveikjo, litlevækja; lihlbane,
litlebanet.
Eigenskapsordet vert ofte bruka utan det bundne kjenneordet og endar daa med e. Me segjer t. d.: Hann la sæ paa kalle markja, han lagde seg paa kalde marki. Hann sprang paa kvite foss'n, han sprang paa kvite fossen. De va bærre høge hamrann aa ville flaugja heile vein, kar du saag, det var berre høge hamrarne og ville flaugi heile vegen, kvar du saag.
Formerne er -ar for høgregrad og -ast for høgstegrad.
|
| |
lett, lett | lettar, lettare | lettast, lettast |
varle, varleg | varlear, varlegare | varleast, varlegast |
I ord, som fær ljodbrigde, er høgregradsformi (e)r
og høgstegradsformi -st:
ong, ung | ønger, yngre | øngst, yngst |
stor, stor | stør, større | støsst, størst |
lang, lang | længer, lengre | længst, lengst. |
soleis: smaa, smaa; tong, tung; laag, laag; fægst,
høgstegrad av fager.
Ny rot fær:
go, god; ber', betre;
bæsst, best; vonn*) ell. on, vond; vær,
verre; væsst, verst; litinn, liten; minner,
mindre; minnst, minst; mykjy, mykje; mær,
meir; mæsst, mest; mang, mange; flær,
fleire; flæsst, flest; gammel,
gamal; elder, eldre; ellst, eldst.
Ingi tilsvarande grunnform eller
positiv-form hev: inner, indre; innst, inst; ytter,
ytre; yst, ytst; ner', nedre; nest, nedst; øver,
øvre; øvst ell. øst, øvst.
Like
*) | nn ikkje palatal. |
eins: ætter, attare; fræmmer, fremre; nøl,
nørdre; sør, søre; auster, øystre;
væster, vestre.
Ord paa -aatt, vert bøygde
logrett, t. d. krokaatt, krokut; krokaattar, meir krokut;
krokaattast, mest krokut; soleis og frammonn, framand;
frammonnar, meir framand; frammonnast, mest framand.
Dei personlege pronomeni vert bøygde soleis:
|
|
|
|
| |
i hovudfall | : | æ, eg | du, du | vi, me | di, de |
i underfall | : | mæ, meg | dæ, deg | aass, oss | daakk, dykk |
i sidefall | : | mæ, meg | dæ, deg | aass, oss | daakk, dykk |
i eigefall | : | daakk, dykkar |
| |||||
i hovudfall og underfall: | hann enn*) 'n | han | ho 'o | ho | de, det |
i sidefall: | haanno*) 'o | honom | hænna*) na | henne | di, det |
i eigefall | hass | hans | hænna*) na | hennar | tess (til dess) |
| |||||
i hovudfall, underfall og sidefall: | dæmm, dei; | ||||
eigefall: | derras, deira. |
Dei lange formerne: hann, han; haanno, honom; ho,
ho; og hænna, henne, vert bruka med ettertrykk; dei stutte
formerne enn, 'n, han, 'o, honom, 'o, ho,
na, henne og na, hennar, vert bruka med lett tonelag som
attpaaheng til andre ord.
*) | utan i-fengen nn. |
Her er nokre døme:
Saag du'n du? Saag du han du?
Træft du'o edag? Trefte du henne i dag? Ga du na mat?
Gav du henne mat? Æ ga na ittnaa æ, eg gav henne ikkje
noko eg. To du kaapo na= Tok du kaapa hennar? Fekk du laan hæst
ner'o Ola? Nei, hann skoll bruk'enn sjøl; men saa gjekk æ
aat na Ann, aa der fekk æ. Fekk du laana hest nær (hjaa)
han Ola? Nei, han skulde bruka han sjølv; men so gjekk eg aat henne
Anne, og der fekk eg. Saa, du fekk na Ann? So du fekk hennar Anne?
Ja, hæst'n hænna fekk du vel; ho ha allvei vaarre hjølpsam
ho. Ja, hesten hennar fekk du vel; ho hev allveg (alltid) vore
hjelpsam ho. Du maa gji'o mat. Du maa gjeva honom mat.
Eigedomspronomeni vert bøygde paa denne maaten:
|
|
|
|
min, min | mi, mi | mett, mitt | min*), mine |
din, din | di, di | dett, ditt | din*), dine |
sin, sin | si, si | sett, sitt | sin*), sine |
vaar, vaar | vaar, vaar | vaart, vaart | vaar*), vaare, |
I sidefall min, min i alle kyn. Skaala mi, skaali mi. De legg e skaal'n min, det ligg i mi skaal. Paa trea min, paa mitt tre.
Dei peikande pronomeni. Denn,
den vert bøygt soleis:
denn, den | denn, den | de, det | di, dei | |
i sidefall: | di, di | di, di | di, di | di, di |
*) | med tvostavings tonelag. |
Denne, denne hev slik bøygning:
denne*) denna*) dennen*) dennan*) ne na | denne (her) denna (der) | dette detta detten dettan te ta | dette (her) detta (der) | desse dessa dessen dessan se sa | desse (her) dessa (der) |
Sidefallsformerne er: desse, dessa, dessen, dessan,
se, sa, desse; formerne med endingi e og en
vert bruka um noko, som er nærare den, som talar; formerne paa a
og an um noko, somer lenger burte. Denne her, denne her;
denna der, denne der. Denne stokkjen kann du lett legga, men
du kann ta me dæ denna, denne stokken her kann du lata liggja,
men du kann taka med deg denne der. Dette huse e raate, men detta e
mykjy vær', dette huset her er rote, men dette der er mykje værre.
Sidefall: Mjølkja tu se
(desse, dessen) kun e mykjy døgdauar, hell tu sa (dessa, dessan)
kun der, mjølki or denne kui (her) er mykje dygdugare, hell or
denna kui der.
Pronomeni sommo, same; baa,
baae og sjøl er ubøygjelege, like eins ogso
slik, slik og saann*), sovoren so nær som, at dei fær
t i inkjekyn. Ein slik kar! Ein slik kar! Ha du hølt
sannt tøv, hev du høyrt slikt tøv? Ha du
sjitt slekt lel? Hev du set slikt lel!
Dei spyrjande pronomeni er kvann
(ogso: kann) kvenn og kva (ogso: ka) kva. Koffer,
kaffer og kvaffer, kvifor vert og bruka.
*) | nn utan i-ljod. |
Det attervisande pronomen er saa, som.
|
|
|
all, all | all, all | allt, alt |
annkvar, annankv. | annkvar, onnorkv. | annkvalt, annakv.t |
innkvann, einkvar | innkvar, eikor | innkvalt, eitkvart |
ingjen, ingen | ingja, ingi | ittnaa, inkje |
kvar, kvar | kvar, kvar | kvalt, kvart |
mang ein, mang ein | mang ei, mang ei | mangt eit, mangt eit |
naan, nokon | naar, nokor | naako, naa, noko |
ann*)ann, annan | ann*)a, onnor | ann*)a, anna |
som, sum | som, sum | somt, sumt |
Fleirtalsformerne er: all', alle; inner, ingi; mang,
mange; naar', nokre; anner, andre; som', sume.
Ein, ein; de, det og
hann, han vert bruka som i vanleg norsk: Ein naar ikkj
ti allt en vill", ein naar ikkje i alt, ein vil. De rængna,
det regnar. Hann snya, han snøvar.
Grunntali er: ein, ein; to, tvo; tri, tri; fir,
fire; fæmm, fem; sæks, seks; sju, sju;
aatt, aatte; ni, ni; ti, ti; ylløv,
elleve; taalv, tolv; trætt'n, trettan; fjolt'n,
fjortan; fæmmt'n, femtan; sækst'n, sekstan;
søtt'n, syttan; at'n, attan; nitt'n,
nittan; tju, tjuge; ein aa tju, ein og tjuge; trætti,
tretti; førreti, fyrti; fæmmti, femti; sæksti,
seksti; søtti, sytti; aateti, aatteti; netti,
nitti; honner, hundrad; tus'n, tusund.
Rekkjetali er: denn føsst,
fyrste; anner, andre; trei, tridje; fjær,
fjorde; fæmmt, femte; sjett, sette;
*) | nn utan i-ljod. |
sjuann, sjuande; aattann, aattande; niann,
niande; tiann, tiande; ylløft, ellefte; taalt,
tolvte; trættann, trettande; fjoltann,
fjortande; fæmmtann, femtande; sækstann,
sekstande; søttann, syttande; atann, attande; nettann,
nittande; tjuann, tjugande; denn ein aa tjuann, den ein og
tjugande; trættiann, trettiande; førtiann,
fyrtiande; fæmmtiann, femtiande; sækstiann,
sekstiande; søttiann, syrttiande; aatetiann,
aattetiande; nettiann, nittiande.
Naar dei stend substantivisk vert
føsst og anner bøygde som eit eigenskapsord;
føsstinn, føssto og det føsst';
di føsstann (fleirtal). Annerinn, annero, og annere;
flt. annerann, dei andre.
Dei ubundne kjenneordi er ein, ei og eit som i
norsk. Desse formerne vert bruka med ettertrykk. Elles er ein
avstytt til en, ei til e og eit til e.
De sto en hæst, e ku aa e lamm aa drakk tu sommo bækk,
det stod ein hest, ei ku og eit lamb og drakk av same bekk.
E eino og e einingjen
vil segja all vei: til kvar tid.
En sju-aatt stykkja, ein sju
aatte stykke.
Dei bundne kjenneordi er denn,
den; denn, den; de, det. Denn stor' faass'n, den
store fossen; de gammel huse, det gamle huset. I fleirtal:
di, dei. Di høg' fjilla, dei høge fjelli.
Dei fleste gjerningsord hev i nemnemaaten kasta endingi og er vortne einstavingsord; men dei hev tvostavings tonelag. Dei, som held paa endevokalen, er ein flokk paa nokre hundrad, som alle endar med a.
skil seg etter ljodspranget i 6 rekkjor som i norsk.
Bøygningsformerne vil ein sjaa
av dette døme:
aa farra, aa fara heiter
|
| ||
fortekjemaate | : | fer, fer | for, for |
bjodemaate | : | farra, far | |
eigenskapsmaate | : | farrann, farande | faarre, fare |
finn, finna; | finn, finn; | fann, fann; | fonne, funne |
dætta, detta; | dætt, dett; | datt, datt; | daatte, dotte |
Som finn: spinn, spinna; brinn, brenna; rinn,
renna; spreng, springa; vinn, vinna.
Som dætta: slæpp,
sleppa; glætt, gletta; smætt, smetta;
værp, verpa; skvætt, skvetta; knætt,
knetta.
Desse ordi hev ei serskild bøygning:
høgg, hogga | ; | høgg, høgg | ; | haagg, hogg | ; | haaggje*), hogge |
tøgg, tyggja | ; | tøgg, tygg | ; | taagg, togg | ; | taaggje*), togge |
søng, syngja | ; | søng, syng | ; | saang, song | ; | saangje**), sunge |
søkk, søkka | ; | søkk, søkk | ; | saakk, sokk | ; | saakkje, sokke |
trøng, trenga | ; | trøng, treng | ; | traang, trong | ; | traangje**), trunge |
sløng, slengja | ; | sløng, sleng | ; | slaang, slong | ; | slaangje**), slunge |
dræppa, drepa | ; | drep, drep | ; | drap, drap | ; | dreppe, drepe |
gji, gjeva | gji, gjev | ; | ga, gav | ; | gjevve, gjeve | |
setta, sitja | ; | sett, sit | sat, sat | ; | sette, sete | |
bærra, bera | ; | bær, ber | ; | bar, bar | ; | baarre, bore |
rækka, reka | ; | rek, rek | ; | rak, rak | ; | rikkje, reke |
*) | ggj som jj. |
**) | ngj som i-fengen n. |
Som dræppa: læssa, lesa. Som bærra:
stælla, stela; skjærra, skjera. Som
rækka: lækka, leka.
Desse orda hev ei eigi bøygning:
eta, eta | ; | et, et | ; | aat, aat | ; | ete, ete |
kaamma, koma | ; | kjæmm, kjem | ; | komm, kom | ; | kaamme, kome |
legga. liggja | ; | legg, ligg | ; | laag, laag | ; | liggje*), lege |
sjaa, sjaa | ; | sjir, ser | ; | saag, saag | ; | sjitt, sett |
saavva, sova | ; | søv, søv | ; | saav, sov | ; | saavve, sove |
varra, vera | ; | e, er | ; | va, var | ; | vaarre, vore |
bit, bita | ; | bit, bit | ; | beit, beit | ; | bette, bite |
skrik, skrika | ; | skrik, skrik | ; | skreik, skreik | ; | skrikkje, skrike |
Som bit: slit, slita; ri, rida; skriv,
skriva; driv, driva; lit, lita; gli,
glida; li, lida; blævva, bliva; grin,
grina; kliv, kliva; klip, klypa; kvin, kvina; græppa,
gripa.
Som skrik: sig, siga;
stig, stiga.
nyt, njota | ; | nyt, nyt | ; | naut, naut | ; | naatte, note |
flyg, fljuga | ; | flyg, flyg | ; | flaug, flaug | ; | flaugje, floge |
sy, sjoda | ; | sy, syd | ; | sau, saud | ; | søe, sode |
gjyv, gyva | ; | gjyv, gyv | ; | gauv, gauv | ; | gaavve, gove |
Som nyt: bryt, brjota; flyt, fljota;
frys, frjosa; stryk, strjuka; ryk, rjuka; dryp,
drjupa; syp, supa; laata, ljota.
Som flyg: lyg,
ljuga; smyg, smjuga; syg, suga.
Som sy: kry, krjupa;
ry, rjoda; by, bjoda.
Som gjyv: klyv ell.
kliv, klyva (ved).
*) | ggj som jj. |
farra, fara | ; | fer, fer | ; | for, for | ; | faarre, fore |
ta(k), taka | ; | te(k), tek | ; | to(k), tok | ; | tikje, teke |
slaa, slaa | ; | sler, slær | ; | slo, slog | ; | sligje, slege |
Som farra: ælla, ala; gjælla,
gala; gravva, grava; malla, mala; skava,
skava.
Som ta: dra, draga;
gnaga, gnaga; skaka, skaka. (aka, aka; flaa,
flaa er linne).
Desse ordi hev ei serskild bøygning:
fell, falla | ; | fell, fell | ; | fall, fall | ; | faalle, falle |
lei, læ | ; | ler, lær | ; | lo log | ; | laae, lætt |
stat, standa (ogso: stann) | ; | staar, stend | ; | sto, stod | ; | staatt, stade |
svær, sverja | ; | sver, sver | ; | svor, svor | ; | svaarre, svore |
vægga, vega | ; | veg, veg | ; | vog, vog | ; | viggje, vege (ogso: vaaggje) |
veks, veksa | ; | veks, veks | ; | voks, voks | ; | vaakse, vakse |
vævva, veva | ; | vev, vev | ; | vov, vov | ; | vaavve, vove |
(hann e vaksinn, ho e vaksa, de e vakse).
Aa døy, døy;
gjøy, gøya; hyv, hevja; løyp,
laupa; tre, treda er alle linne.
blaas, blaasa | ; | bles, blæs | ; | bles, bles | ; | blaase, blaase |
faa, faa | ; | faar, fær | ; | fekk, fekk | ; | faatt, faatt |
ga(ng), ganga | ; | gaar, gjeng | ; | gjikk, gjekk | ; | gaatt, gaatt |
graat, graata | ; | gret, græt | ; | gret, gret | ; | graate, graate |
hall, halda | ; | hell, held | ; | hellt, heldt | ; | hille, halde |
hænn, hanga | ; | hænne, heng | ; | hængt, hekk | ; | haangje, hange |
lætt, lata | ; | lætt, lèt | ; | lætt, let | ; | lætt, late |
laat, laata | ; | let, læt | ; | let, let | ; | laate, laate |
Til aa syna bøygningsformerne kann ein bruka aa dømm, aa døma:
|
| ||
forteljemaate | : | dømme, dømer | dømmt, dømt |
bjodemaate | : | dømm, døm (døme) | |
eigenskapsmaate | : | dømmann, dømande | dømmt, dømt |
tæl, telja | ; | tæle, tel | ; | tælt, talde | ; | tælt, talt |
døl, dylja | ; | døle, dyl | ; | dølt, dulde | ; | dølt, dult |
sætt, setja | ; | sætt, sett | ; | sætt, sette | ; | sætt, sett |
kræv, krevja | ; | kræv, krev | ; | krævd, kravde | ; | krævd, kravt |
Som tæl: væl, velja; dvæl,
dvelja; tæmm, temja; vænn, venja; skjøl,
skylja.
Som sætt: sæll,
selja; skjel, skilja; ogso: skjøl,
skilja.
Nokre ord hev eigi bøygning:
tru, tru | ; | trur, trur | ; | trudd, trudde | ; | trudd, trudt |
Soleis: bu, bu; snu, snu; naa, naa, saa, saa; traa, traa; sy, sy; blø, bløda; fø, føda; ro, ro (notid: rør); gro, gro (notid: grør); gny, gny; spy, spy; ry, rydja; gry, gry; m. fl.
dømm, døma | ; | dømme, dømer | ; | dømmt, dømde | ; | dømmt, dømt |
lys, lysa | ; | lyse, lyser | ; | lyst, lyste | ; | lyst, lyst |
lævva, leva | ; | levve, lever | ; | levd, levde | ; | levd, levt |
dry, drygja | ; | drye, drygjer | ; | drydd, drygde | ; | drydd, drygt |
Som dømm: møt, møta; bløyt,
bløyta; glømm, gløyma; nmn,
nemna; mel, mæla.
Som dry: tøy,
tøygja; bøy, bøygja; pløy,
pløgja; nøy, nøgja; sørj,
syrgja.
Desse ordi vert bøygde soleis:
rekkj, rekkja | ; | rekkje, rekkjer | ; | rækkt, rakte | ; | rækkt, rakt |
gjærra, gjera | ; | gjær, gjer | ; | gjol, gjorde | ; | gjolt, gjort |
tykkj, tykkja | ; | tykkje, tykkjer | ; | tøkkt, tykte | ; | tøkt, tykt |
ti, tegja | ; | tie, tegjer | ; | tagd, tagde | ; | tagd, tagt |
tekkj, tekkja | ; | tekkje, tekkjer | ; | tækkt, takte | ; | tækkt, takt |
vekkj, vekkja | ; | vekkje, vekkjer | ; | vækkt, vakte | ; | vækkt, vakt |
sei, segja | ; | sie, segjer | ; | sa, sagde | ; | sakkt, sagt |
kasst, kasta | ; | kassta, kastar | ; | kassta, kasta | ; | kassta, kasta |
Soleis: baka, baka; kala, karda; gana,
gana; karra, kara; masa, masa; hata, hata; vannt,
vanta; raga, raga; tal ell. tala, telja; dal
ell. dala, dala.
Desse ordi hev ei eigi bøygning:
aus, ausa | ause, øys | aust, auste | aust, aust | |||
eiga, eiga | eig, eig | aatt, aatte | aatt, aatt | |||
ha, hava | ha(r), hev | ha, hadde | hafft, havt | |||
konna, kunna | kann, kann | konn, kunde | konna, kunna | |||
skolla, skula | ska, skal | skoll, skulde | skolla, skula | |||
vill, vilja | vill, vil | villa, vilde | villa, villa | |||
vætta, vita | veit, veit | vesst, visste | vesst, visst |
vert laga av dei aktive paa den maaten at ein legg til ein s i
nemnemaaten; i dei ordi, som endar med stomnen, legg ein til as.
finnas, finnast; finns,
finst; fanns, fanst; fonnes, funnest; vænnast,
venjast; vænns, venst; væntes, vandest; væntes,
vanst; synas, synast; synes, synest; syntes,
syntest; syntes, synst.
Eigenskapsmaaten: finnannes,
finnande.
Som ein kann sjaa av bøygningsformerne, vert serskilde former for
eintal og fleirtal ikkje bruka; heller ikkje serskild form for
ynskjemaate. Bjode-
maaten er og eins baade for eintal og fleirtal og likt nemnemaaten; t.
d. raka no! raka no. Eigenskapsmaaten hev tvo former, ei for notid
t. d. gangann, gangande (hann kom gangann, han kom
gangande) og ei for fortid t. d. gaatt, gaatt (hann e allt
gaatt, han er alt gaatt).
Dei linne gjerningsordi, som held paa endingi a i
nemnemaaten, er:
aga, aga;
aka, aka; ala, arda; ana, ana; apa,
apa; asa, asa; ba-a, bada; baka, baka; bala,
bala; bara, bara; basa, basa; bata, bata; bla-a,
blada; blara, blara; braka, braka; brasa,
brasa; dala, dala (tala paa einkvar); dana, dana; darra,
darra; draga, draga; fasa, fasa; flaka,
flaka; gana, gana; gapa, gapa; haka, haka; hala,
hala; hata, hata; jagga, jaga; jatta, jatta; jara,
jara; kala, karda; karra, kara; kava, kava; klava,
klava; klara, klara; klaga, klaga; kna-a,
knoda; knaka, knaka; knasa, knasa; kraka, kraka;
lagga, laga; laka, laka; lava, lava; lavva,
lova; maka, maka; makka, moka; mana, mana; massa,
masa; mata, mata; nagga, nagga; narra, narra; nasa,
nasa; navva, neva; nata, nata; plaga,
plaga; pala, pala; para, para; raga, raga; rana,
rana; rapa, rapa; rasa, rasa; rava, rava; raka,
raka; saga, saga; sala, sâla; sala (gjera
seg god til); sakka, sakka; skala, skala; skapa,
skapa; skata, skata; skrapa, skrapa; skrata,
skrata; skrava, skreva; slava, slava; slaga,
slaga; slakka, slakka; smaka, smaka; smala,
smala; snarra, snara; snasa, snasa; spara, spara;
spraka, spraka; staka, staka; stanga, stanga; stava,
stava (ganga med stav); stava, stava (lesa); svagga,
svaga; svarra, svara; svanna, svana; talla,
tala; tala, telja (for honom")=; tapa, tapa;
tanna, tana; tvarra, tvara (springa rundt); vaga =
svagga; vagga, vagga; vaka, vaka; vakka, vakka
(rusla so smaatt ikring); vala, vala (ganga som i ørske);
vala, (vala ein te: vera i skyldskap med
ein); vara, vara; vasa, vasa; vraka, vraka.
baassa,
bosa; baarra, bora; blaakka, blokka; braatta,
brota; draappa, dropa; faalla, fola; fraagga,
frega; flaatta,
flota; gaassa, gosa; haalla,
hola; kaassa, kaasa (sladra); maassa, mosa; maalla,
mola; paatta, pota; paarra, pora; saatta = sladra;
skaarra, skora; skalla, skola; smaala,
smola; snaatta, snota = nasa; taalla, tola; snaava,
snaava;
bækka,
bika; bætta, bita; flætta, fletta;
lænna, lina; lævva, liva; mænna*),
meina; pæssa, pesa; rægga (notid reg),
riga; sælla, sela; sælla, saælda;
skjænna, skina; spælla, spela; spærra,
sperra; stækka, stika; stræva, stræva;
svægga, sviga; tævva, teva; vækka,
vika (rugga paa noko); gjærra, gjera; vætta,
vita.
baannaa,
bonna (hogga isund rot); graatta, grotta; monna, muna;
gjetta, gita; gjetta, gissa; dessa, dissa; stretta,
strida; eiga, eiga; konna, kunna; skolla, skula;
og kann henda nokre til.
Sideordnande er: aa, og; baade -- aa, baade -- og; ell,
eller; hell, eller; korkje -- hell, korkje -- eller; annt'n
-- ell, anten -- eller; menn*), men.
Underordnande: att, at; da,
daa; innda, endaa; færdi, fordi; mea, medan;
naar, naar; saa frammt, so framt; omm, um.
I samansetningar endar fyrste led ofte paa vokalarne a,
o, u, som er atterstodor etter gamalnorske eigefallsendingar.
Karkyn: Sannjol,
sandjord; dagtal, dagetal; kaangsgal,
kongsgard; matamaal, matmaal; saann*)asaann*),
soneson; slaattakar, slaattekar; rættabot,
rettarbot; bækkjasekkel, bekkjesikla; drikkjabasse,
drykkjebas; gutadengel, gutedingla; fjolastøeng,
fjordestøding; haustadag, haustdag; skoladag,
skurddag; lealaus, ledelaus; sekkasammt, sekkesamt; Vaallalanne;
vokstraver, vokstervêr;
*) | nn ikkje i-fengen. |
granngal,
grannegard; maanmølt, maanemyrkt; spa-askafft,
spadeskaft; skarrasny, skaresnjo; tarrafarm, tarefarm;
maassatuv, mosetuva; paassamelder, posemelder; skaallabøtt,
skulebytta;
navvatak,
nevetak; stakafot, stakefot; nakkabein, nakkebein; hannbaaggadask,
handbogedask; tællaskaat, teleskot; kjeikabein,
kjakebein; stæggalein, stigelein.
Kvendkyn: Skaakspon,
skaakspon; grindstaur, grindstaur; bøgdakar,
bygdekar; aspalauv, ospelauv; vommamann, vombemann; skaarramat,
skoremat; nettaskog, nateskog; øksaskaft, økseskaft;
markagal, markegard; hannabak, handebak; kveinnastein,
kvernstein; ørafaalkje, øyrefolket; markaeng,
marke-eng; dørahaal, dørhol; brurakron,
brudekruna; ælvaflaum, elveflaum; skammabaa,
skambod; Liahatt'n; Bogta-aasen; Kleiva-daln;
visbok, visebok; smivægg, smidjevegg; hæsjstaur,
hesjestaur; gjømsarrom, gjøymslerom; faarroskog,
fureskog; haassostubb, hosestub; raakkobla,
rekeblad; vaattohøy, votehøy; vekkobla,
vikeblad; snorrokluft, snoreklyft; stuotak, stovetak; sluggoskaft,
slogeskaft; settoarbei, setearbeid; fjørosann, fjøresand;
kjørrovat'n, tjørevatn; sullureir,
svolereir; Vuttudaln; sellikvessl*), siljekvist;
mellimat*), myljemat.
Inkjekyn: Takstein,
takstein; aarstal, aarstal; merkjesutgal,
merkesutgard; nessakaang, neskonge; laakkabrok, lokebrok;
ørstol, øyrestol; austikkjill,
augnestikel.
Nokre andre
samansetningar:
Smygarhaal,
smjugehol; vaskarfat, vaskefat; regnarnatt, regnnatt; feskarsnør,
fiskesnøre; finnarlønn*), finnarløn; lygarblem,
ljugarblema; bakardag, bakardag; skrivarbok, skrivebok;
rennarbakka, rennebakke; laugarhøl, laugarhyl; saattabøtt,
sotabytta (slarvekopp); sennamat, sendemat; spæll*)arhaann,
spelehorn; lerbok, lærebok; røykjsill, røykjesild;
Gripa-væreng; Smøla-væreng;
Leirovatne; Rørovatne; Hovdgaln.
*) | ll og nn utan i-ljod. |
Skrivarstuå
©2002
Olve Utne
Oppdatert (updated)
3. januar 2002