Skrivarstuå: e-tekst 008
 
NORSKE MAALFØRE II:
 
 
MAALET I HEMNA
 
VED
 
P. E. SIVERTSEN
 
 

OSLO 1906
STUDENT-MAALLAGET HEV GJEVE DET UT.
HJAA OLAF NORLI
 

Nettutgåve: Skrivarstuå 3. januar 2002

Forord til nettutgåva

Teksten er attgjeven heilt utan endringar, inkludert trykkfeil i originalen. (Nokre "nye" trykkfeil kan det kanskje òg vera; send meg gjerne ein e-post om du finn nokon...) Dei opphavlege sideinndelingane er markerte.
       Innhaldslista finst ikkje i den trykte utgåva.
 

Tustna, torsdag 3. januar 2002.
 
Olve Utne.

Innhald

Fyreord
Namnordi [substantiv]
      Karkynsordi
       Kvendkynsordi
       Inkjekynsordi
       Um dei ymse fall
       Styreordi
Eigenskapsordi [adjektiv]
       Likningsformer
Pronomeni
       Dei personlege pronomeni
       Eigedomspronomeni
       Dei peikande pronomeni
       Dei spyrjande pronomeni
       Det attervisande pronomen
       Dei ubundne pronomeni
Talordi
Kjenneordi [artiklar]
Gjerningsordi [verb]
       Dei sterke gjerningsordi
       Dei linne gjerningsordi
       Dei atterverkande gjerningsord
Bindeordi [konjunksjonar]
Samansetning
Talemaal i Hemna

Fyreord.

Maalet i Hemna er maalet i den bygdi, der eg er uppvaksen, og ser ein paa kortet, vil ein sjaa, at ho er den yttarste bygdi i Ut-Trøndelag; men ho var i gamle dagar rekna med til Nordmøre. Maalet er daa ut-trøndsk eller Møre-maal.

Eg hev sett upp maalet paa den same maaten, som Karl Braset hev sett upp Sparbumaalet paa, og ordvalet er noko det same som i dette paa det nær, at eg hev teke med noko fleire ord, som er sermerkte for Maalet i Hemna.

Oslo, november 1905.
 
P. E. Sivertsen.


[Side 3:]

Namnordi.

Namnordi hev i Hemna som i norsk bokmaal tri kyn, karkyn, kvendkyn og inkjekyn.
       Namnordi hev tri fall (kasus), mange ord ogso fire; hovudfall (nominativ) og underfall (akkusativ) hev same form, men sidefall (dativ) og i mange ord ogso eigefall (genetiv) hev serskild form.

Karkynsordi.

Karkynsordi skil seg i tvo hopar, ettersom dei endar med konsonant eller med vokal.
       Karkynsord, som endar med konsonant, hev bøygning som baat, baat; men det er og mange som skil seg ut.
       Baat vert bøygt soleis:

i eintal
i fleirtal
baat, baat baata, baatar
baat'n*), baaten baatann**), baatarne
baat'a*), baate baato, baatom
      

Eigefall med s: te baass, til baats; baasslængd, baatslengd; og med a som t. d. i bjønnaskjinn, bjørnarskinn; dalafaalk, dalafolk.
 
*) med einstavings tonelag.
**) dd, ll, nn og tt er i-fengne, naar ikkje anna er nemnt, og er langt oftare i bruk enn i Sparbumaalet. Dette gjer ein vel i aa merka seg.


Side 4:
      

Som baat vert bøygde:
       aal, aal; fessk, fisk; hæsst, hest; aadd, odd; reng, ring; dal, dal. Soleis vert og bøygde nokre ord, som endar med vokal t. d. sjy, sjø; sjaa, skjaa; jaa, ljaa (ordet sko, sko hev same form i eintal og i fleirtal); likeins nokre ord, som i norsk bokmaal i fleirtal hev er eller er med ljodbrigde som t. d. spon, spon; l, hyl; kvæn, kvæn; sta, stad; døl, døl; lg, belg; røkk eller rykkj, rykk; støng, styng.
       Ord, som i norsk bokmaal endar med -nad og fær er i fleirtal (som vegg) kastar i Hemna d'en burt og fær a i fleirtal: t. d. maana, maanad; haunad, hugnad; spolna, spurnad; plogna, plognad; dona, dugnad; svena, svidnad.
       Her kjem og nokre ord, som i norsk bokmaal er kvendkynsord som t. d. pil, pil; venning, vending.
       Dei ordi, som endar med g eller k, fær linn konsonant (gj eller kj) i bundi form eintal og sidefall eintal t. d. haugj'en*), haugen; haugj'a, hauge (av haug).
       Nokre ord, som endar med el og er, støyter ut e i fleirtal og sidefall eintal som t. d. faaggel, fugl; faagla, fuglar; næggel, negl; nægla, negler; vinnter, vinter; vinntra, vintrar.
       Dei ordi, som endar med ill, ull, aall og ar, held paa vokalen. Soleis: spiill, spegel; spiilla (spi-ill-la), speglar; beitill, beitel; bennill**), bendel; ettill**), eitel, snigjill, snigel; stikkjill, stikel; tistill, tistel; pruttull**), prutel (trestubb); stuppull, stopul; juttull**) ell. jøttull**), jøtul; turrull, tverel; murrull, moreld; tyggjyll, tygel; aangaall, ongul; kjenar, tenar; spikar, spikar; laupar,


*) gj vert uttala som j.
**) nn og tt er i desse ordi utan i-ljod.

Side 5:

laupar; stavvar, stavar; saammar, sumar; hammar, hamar; flt. ogso saammra og hamra, sumrar, hamrar) kummur, kumar; o. fl.
       Ordet dag, dag, vert bøygd soleis: dag, dag; da'n, dagen, dagj'a, dage; dagga, dagar; daggann, dagarne; daggo, dagom.
       Nokre ord fær e istaden for a i fleirtal. Dei, som endar med g og k, fær ein j til endingi.
       Til døme kann me taka vægg, vegg.
 

i eintal
i fleirtal
vægg, vegg væggje, veggjer
væggj'en, veggen væggjinn, veggjerne
væggj'a, vegge veggjo*), veggjom
      

Soleis: bækk, bekk; bænk, benk; flækk, flekk; sækk, sekk; øyk, øyk; hægg, hegg; lægg, legg; dræng**), dreng; væng, veng; stræng, streng; vænn***), ven; lett, lit; rætt, rett (mat); kjæng, kjeng; vev, vev; sau, sau; læmm, lem; le, led; vei, veg.
       Desse ordi hev serskild bøygning: fot, fot; fot'n, foten; føt'er ell. fota, føter; føt'n ell. fotann, føterne; mann, mann; flt. mænn'er, menn; far, fader; farinn, faderen; fara, fedrar; farann, fedrarne; formi fedra vert bruka t. d. „fœrrfedrann vaar", forfedrarne vaare; bror, broder; brorinn, broderen; brør, brøder; brørn, brøderne; hov, hov; fleirtal: høv'er, høver; saann***), son; flt. sønne, søner.

Mangstavingsord, som endar med vokal, vert bøygde som granne, granne; dei ordi, som endar med a hev i bundi form eintal endingi ann for inn,


*) ogso væggo.
**) ngj vert uttala som i-fengen nn.
***) nn ikkje i-fengen.

Side 6:

t. d. hagann, hagen; elles fylgjer dei granne i dei andre former.
 

i eintal
i fleirtal
granne, granne granna, grannar
granninn, grannen grannann, grannarne,
granno, granne granno, grannom.
      

Soleis: straale, straale; hane, hane; kjole, kjole; nase, nase; spae, spade; smale, smale; skarre, skare; tarre, tare; maasse, mose; paasse, pose; skalle, skule (= skuler); ruppe, ruppe (liten trelurk); tvarre, tvare; bone, bonde; flt.: ogso bønner, bønder.
       Eigefall finst i samansetningar t. d. hanakamm, hanakamb; smallaskaakk, smalaskokk.
       Ord med linn g og k (gj, kj) som skuggje, skugge, og kjælkje, kjelke, hev den linne ljoden berre i ubundi og bundi form eintal; elles den harde (g, k).
       Dei ordi som endar med a, er: aga, age; bakka, bakke; draga, drage (droga); flaka, flake; haga, hage; haka, hake; kraga, krage; laka, lake; maka, make; nakka, nakke; maga, mage; navva, neve; staka, stake; bætta, bite; hætta, hite; stæga, stige; sætta, site (sætt, rykk); spænna, spene; lla, tele; tægga = teig; braatta, brote; braanna, brune; baagga, boge; draappa, drope; faalla, fole; flaatta, flote; laagga, loge; slea, slede; svea, svide; stiga, stige (krøterveg); gjeila, geile; kjeika, kjake.
       Eigefall finst i samansetningar som t. d. agalaus, agalaus; magamaal, magamaal; lakatør, lakaturr.
       Nokre faa ord hev baade e og a som t. d. enne og enna, ende; maasse og maassa, mose; paasse, paassa, pose; faalle, faalla, fole.

Kvendkynsordi.

Kvendkynsord, som endar med konsonant, vert bøygde som skaal, skaal. Eigefall a vert bruka i samansetningar.


Side 7:
      

Skaal vert bøygd soleis:
 

i eintal
i fleirtal
skaal, skaal skaale, skaaler
skaal'a, skaali skaalinn, skaalerne
skaal'n, skaalenne skaalo, skaalom
      

Som skaal gjeng: bøgd, bygd; fil, fil; sokn, sokn; dør, dør; mark, mark; markj'a, marki; markj'enn*), markenne; markje, marker; markjinn, markerne; marko, markom; eigefall: markagal, markagard.
       Bru, bru, vert og bøygt som skaal.
       Mange ord, som i norsk bokmaal hev ar og arne i fleirtal, gjeng og som skaal; t. d. ord som grinn, grind; hei, heid; røyr ell. rør, røyr; røys, røys; sill, sild; seter, sæter; øks, øks; likeins ogso: aksl, oksl.
       Desse ordi hev a i fleirtal: ærm, erm; lg, helg; myr, myr; reim, reim; øy, øy; likeins ord som endar med -eng, som t. d. meineng, meining; senneng, sending; fylleng, fylling; m. fl.
       Nokre ord hev i fleirtal b. f. baade -inn og -ann som kleivinn og klaivann, kleivarne; kvenn, kvern.
       Nokre ord som t. d. not, not, hev ljodbrigde i fleirtal hovudfall.
 

i eintal
i fleirtal
not, not nøt'er, nøter
not'a, noti nøt'n, nøterne
not'n, notenne noto, notom
      

Eigefall: notabasse, „notarbas".
       Som not: bot, bot; rot, rot; ros, ros; bok, bok; bokj'a, boki; bokj'enn*), bokenne; brok, brok; raak, raak; raakj'a, raaki; raakj'enn, raakenne; flt. reker, ræker; draak, drok (gjenta); skaak, skaak; vaag, vaag (vikt); taag, taag; flt. teg'er, tæger; draag, draag;



 
*)  nn er ikkje i-fengen.


Side 8:

gaas, gaas; gjes'er, gjæser; taa, taa; ter, tær; kraa, kraa; krer, krær; raa, ro; rer, rær; skraa, skraa; skrer, skrær (gamal sko); glo, glod; glør, gløder; klo, klo; klør, klør; flo, flo; flør, flør; ku, ku; kjyr, kyr; hann, hand; eigefall: hannabak, handarbak; flt.: hænn'er, hender; ann, and; enn'er, ender; rann, rond; renn'er, render; staang, stong; stæng'er, stenger; taang, tong; taann, tonn; daatter, dotter; døttre, døtter; mor, mor; mør, møder; natt, natt; neter, næter.

Dei linne kvendkynsordi vert bøygde som vekko, vika. Dei av desse, som hev lang fyrstestaving, hev kasta endingsvokalen i eintal ubundi form, som t. d. vis, visa; men dei hev halde paa tvostavings tonelag. Vekko, vika, vert bøygt soleis:
 

i eintal
i fleirtal
vekko, vika vekko, vikor
vekko, vika vekkann, vikorne
vekkann, vikonne vekko, vikom
      

Eigefall: vekkobla, vikoblad.
       Som vekko: klaakk, klokka; veikj, vækja; du, duva; ryp, rjupa; hys, hysa; bengs, bingsa; l, byrda; rus, rusa; aar, aadr; telj, tilja; vij, vidja; flonner, flyndra; vaagg, vogga; tong, tunga; gaat, gaata; luk, luka; gryt, gryta.
       Samansetning: visbok, visebok; kjistlaakk, kistelok.
       Desse ordi held paa endevokalen: baarro, bora; baasso, bosa; blaakko, bloka (i ei sylgja); faarro, fura; graavvo, grova; gaasso, gosa;  gaavvo, gaava; haasso, hosa; haakko, hoka; hallo, hola; klaavvo, klova; kraatto, krota; kaallo, kola; kaatto, kota; kaavvo, kvelv i ein bergheller; kaanno,


Side 9:

kona; laakko, loka; paarro, pora, dansk: pore; raasso, rosa; raakko, reka; skaarro, skora; smaatto, smotta; tvaarro, tvora; flako, flake; knao, knoda; kalo, karda; føo, føda; grøo. grøda; frøo, froda; kjørro, tjøra; fjøro, fjøra; tjøro (ostgyrma); løo, løda; møsso, mysa; spøo, spoda; støo, stoda; tøo, tøda = „blaut-arve"; trøo, troda (paa ein rokk); trøo, troda (fiskartroda); veo og vøo, vida (utgalsveo, utgardsvida); fluggo, fluga; sluggo ell. sluo, sloga; tvuo ell. tuo, tvoga; stuo, stova; mokko, moka; snorro, snara; spollo, spola; ogso: spullu, spola; skreo, skrida; vekko, vika; setto, seta; leggo, lega; rævvo, riva; skjurru, skjera;  sullu, svullu, sullo, svola; og venteleg nokre faa til.

Inkjekynsordi.

Dei, som endar med konsonant, fylgjer aar, aar.
       Soleis:
 

i eintal
i fleirtal
aar, aar aar, aar
a ar'e, aaret aar'a, aari
aara, aare aaro, aarom
      

Eigefall: te aars, til aars; aarsdag, aarsdag.
       So aar: bol, bord; dyr, dyr; fat, fat; glas, glas; vattn, vatn; lamm, lamb; plagg, plagg; hau, haud ell. hovud.
       Samansetning: vassauster, vatsauster; haubraatt, hovudbrot.
       Soleis vert og bøygde alle einstavingsord, som endar med e t. d. tre, tre; kne, kne; høy, høy (hev ikkje fleirtal).
       Likeins alle tvostavingsord, som i norsk bokmaal endar med e (ogso nokre med a), men i Hemne-maalet hev mist endingi og er vortne einstavingsord med tvostavings tonelag. Slike ord er t. d. mærkj, merke; hynn, hyrna; nøsst, nysta; snør, snøre; vit'n, vitne; æmn, emne; hjalt, hjarta.


Side 10:
      

Æppel, eple er kvendkyn og gjeng som vekko.
       Dei ordi, som i norsk bokmaal endar med a, hev og kasta endingi, men hev tvostavings tonelag.
       Sume av dei vert bøygde som au, auga.
 

i eintal
i fleirtal
au, auga auo, augo
aua, auga auann, augo
aua, auga auo, augom.
      

Samansetning: aublækk, augneblink.
       Soleis ogso: nyr, nyra; ør, øyra.

Um dei ymse fall.

Sidefall: Ein ser av bøygningsformerne, at sidefall hev ein alle stader. Det vert bruka i dei høve, som her er førde upp:

  1. t. d. han ga guta mat, han gav guten mat.
  2. ihop med gjerningsord som: lgj, fylgja; gagn, gagna; hjølp, hjelpa; høv, høva; lengn, likna; ly, lyda; kjen, tena; jet, gjæta; styr, styra; skift, skifta; naa, naa; kjon, kjona; vala, varda; t. d.  ho vala na (henne) te, ho varda henne til. Aa bryn kuno, aa brynna kunom; byt hæsto, byta hestom; skjærra taanno, skjera tonnom; knyt navvo, knyta nevom; rengj' auo, rengja augom; spiss øro, spissa øyrom; slaa hanno, slaa handom; skaka vengjo*), skaka vengjom; stapp foto, stappa fotom; hæls døttro din; trea live huso, trei liver for husi.
  3. saman med nokre eigenskapsord som kvitt, kvitt; lik, lik; olik, ulik; rædd, rædd; hann e rædd honno, han er rædd hundom. Lei, leid, og skjyll[Side 11:] skyld, hev oftast styreord etter seg: hann e lei taa na, han er leid av henne; varra skjyll me naann, vera skyld med nokon.
  4. i visse ordelag t. d.: han kom ikkj heilaabeino heim, han kom ikkje heilom beinom heim.
  5. etter sume styreord (sjaa s. 12).
      

Merk skilnaden: hann datt e elven og  hann datt e elva, han datt i elvi.
       Gamalt ordtøke: de reksa i rakko, de bli vel bør, det riksar i rakkom, det vert vel bør.

Eigefall: Eigefallsformi med s vert bruka i samansetning og talemaatar som:
       annsmanns hus, annan manns hus; baasshaka, baatshake; aarstal, aarstal; dagsens ti, dagsens tid; aarsens leit, aarsens leite; nonsleit, nonsleite; e aars tid; de e tile dags innda, det er tidleg dags enndaa; vaarsmess, vaarfrumessa.
       Etter nokre styreord: te dals, til dals; te skogs (topps, maals, maals; duls, dugurds; nons, kvells, meddags, middags; maargaas, hemmels, vaars o. fl.); hæst'n vea te kness, hesten vada til knes; hann gjikk ni te hykkjylls, han gjekk nedi til høkuls; slaa sæ te døss, slaa seg til døds; no te dags, no til dags; utaskjærs ell. utaaskjærs, utanskjærs; hann har de innaabols, han hev det innanbords, d. e. han ber det hjaa seg sjølv; innaahyses arbei, innanhyses arbeid.
       Nokre kvendkynsord kann og faa s i eigefall som:
       e vekkos tid, ei vikes tid; e nattes ti, ei nattes tid; hann e vonos vær', han er vonom verre; utaabøgdes, utanbygdes (faalk).

I samansetning vert og bruka eit anna eigefall,


  *) ngj som i-fengen nn.

Side 12:

a og o, som er ein rest av gamalnorsk eigefall (sjaa samansetningarne).
       Eigefallet vert elles umskrive som i norsk bokmaal.

Styreordi.

Dei styreordi, som tek eigefall, er: te, til; uta ell. utaa, utan; inna ell. innaa, innan.
       sidefall: taa, av; aat, aat; ette, etter; fraa, fraa; onna, undan; tu, utav; ner (og hos), hjaa; myllo, millom; mot, mot; me, med; førre, fyre; færr, for; og mange samansetningar.
       underfall: uta, utan; gjønno, gjenom; om, um.
       sidefall og underfall: e, i; ni, i (ned i); ti, i; aaver, yver; paa, paa; ponn, under; onn, under; atti, „i hop med"; kreng, kring; og nokre samansetningar med færr, fyre.
       Døme: Hann gjikk opp paa takje (underfall'9, han gjekk upp paa taket. Hann gjikk opp paa takja (sidefall), han gjekk uppe paa taket (gjekk ikring der).

Eigenskapsordi.

I den ubundne formi fær ikkje eigenskapsordet onnor ending enn endingi -t i inkjekyn. I fleirtal og i bundi form eintal fær det tvostavings tonelag. Det heiter: ein ell. en rik mann, ein rik mann; ei ell. e rik veikj, ei rik vækja; eit ell. e rikt faalk, eit rikt folk; rik menner, rike menner; denn rik mann'n, den rike mannen; denn rik veikjo, den rike vækja; de rik faalkje, det rike folket; di rik menn'ern, dei rike mennerned. Hann villa fri aat sa rik veikjann, hann, sa'n, han vilde fri aat denne rike vækja, han, sa han. Saag du di husa? saag du dei husi? Æ saag de stor, men ikkj de lihl, eg saag det store, men ikkje det


Side 13:

litle. Æ saag di stor, men ikkj di smaa, eg saag dei store, men ikkje dei smaa.
       Naar eigenskapsordet fyller ut for eit namnord (substantivisk bruk), vert det bøygt soleis:
 

eintal i karkyn
i kvendkyn
i inkjekyn fleirtal i alle kyn
storinn storo de stor storann
sidefall: storo storann di stor storo
lihlinn lihlo de lihl lihlann
sidefall: lihlo lihlann di lihl lihlo
      

Ho dødd gamlo egaar, ho døydde den gamle (kona) igaar. Æ ska kjør me storo, æ, saa kjøre du me lihlo, eg skal køyra med den store (hesten) eg, so køyrer du med den litle.
       Eigenskapsord, som endar med inn, hev etter det ubundne kjenneordet og som prædikatsord formerne:
       opinn, open; opa, opi; ope, opet; i fleirtal og etter det bundne kjenneordet hev det formi of'n, opne. E opa luk, ei opi luka. Døra va opa, døri var opi. Legg fær of'n glas, liggja for opne glas.
       Andre ord med inn er: svaahltinn, svolten; nakjinn, naken; haallinn, innhol; vassinn, vassen; sanninn, sanden; aurinn, auren; tufsinn, tufsen; sytinn, syten; smelinn, smælen (= pinen).
       Som opinn gjeng og fortids partisipi av dei sterke gjerningsordi t. d. kaamminn, komen; kaamma, komi; kaamme, kome; flt. kaamn, komne; faarrinn, faren; faarra, fari; faarre, fare; flt. faarn, farne; o. s. fr.
       Litinn, liten, og eiggjinn, eigen, vert bøygde som opinn. Minn ein baann, mine eigne born; mett eiggje hus, mitt eige hus. Lihlgut'n, litleguten; lihlveikjo, litlevækja; lihlbane, litlebanet.


Side 14:
      

Eigenskapsordet vert ofte bruka utan det bundne kjenneordet og endar daa med e. Me segjer t. d.: Hann la sæ paa kalle markja, han lagde seg paa kalde marki. Hann sprang paa kvite foss'n, han sprang paa kvite fossen. De va bærre høge hamrann aa ville flaugja heile vein, kar du saag, det var berre høge hamrarne og ville flaugi heile vegen, kvar du saag.

Likningsformer.

Formerne er -ar for høgregrad og -ast for høgstegrad.
 

høgregrad
høgstegrad
lett, lett lettar, lettare lettast, lettast
varle, varleg varlear, varlegare varleast, varlegast
      

I ord, som fær ljodbrigde, er høgregradsformi (e)r og høgstegradsformi -st:
 

ong, ung ønger, yngre øngst, yngst
stor, stor stør, større støsst, størst
lang, lang længer, lengre længst, lengst.
      

soleis: smaa, smaa; tong, tung; laag, laag; fægst, høgstegrad av fager.
       Ny rot fær:
       go, god; ber', betre; bæsst, best; vonn*) ell. on, vond; vær, verre; væsst, verst; litinn, liten; minner, mindre; minnst, minst; mykjy, mykje; mær, meir; mæsst, mest; mang, mange; flær, fleire; flæsst, flest; gammel, gamal; elder, eldre; ellst, eldst.
       Ingi tilsvarande grunnform eller positiv-form hev: inner, indre; innst, inst; ytter, ytre; yst, ytst; ner', nedre; nest, nedst; øver, øvre; øvst ell. øst, øvst. Like


  *) nn ikkje palatal.

Side 15:

eins: ætter, attare; fræmmer, fremre; l, nørdre; sør, søre; auster, øystre; væster, vestre.
       Ord paa -aatt, vert bøygde logrett, t. d. krokaatt, krokut; krokaattar, meir krokut; krokaattast, mest krokut; soleis og frammonn, framand; frammonnar, meir framand; frammonnast, mest framand.

Pronomeni.

Dei personlege pronomeni vert bøygde soleis:

Eintal
1. pers.
2. pers.
1. pers. fl.
2. pers. fl.
i hovudfall : æ, eg du, du vi, me di, de
i underfall : , meg , deg aass, oss daakk, dykk
i sidefall : , meg , deg aass, oss daakk, dykk
i eigefall : daakk, dykkar
3. person eintal
i hovudfall
og underfall:
hann
enn*)
'n
han ho
'o
ho de, det
i sidefall: haanno*)
'o
honom hænna*)
na
henne di, det
i eigefall hass hans hænna*)
na
hennar tess (til dess)
3. person fleirtal
i hovudfall, underfall og sidefall: dæmm, dei;
eigefall: derras, deira.
      

Dei lange formerne: hann, han; haanno, honom; ho, ho; og hænna, henne, vert bruka med ettertrykk; dei stutte formerne enn, 'n, han, 'o, honom, 'o, ho, na, henne og na, hennar, vert bruka med lett tonelag som attpaaheng til andre ord.



 
  *) utan i-fengen nn.


Side 16:
      

Her er nokre døme:
       Saag du'n du? Saag du han du? Træft du'o edag? Trefte du henne i dag? Ga du na mat? Gav du henne mat? Æ ga na ittnaa æ, eg gav henne ikkje noko eg. To du kaapo na= Tok du kaapa hennar? Fekk du laan hæst ner'o Ola? Nei, hann skoll bruk'enn sjøl; men saa gjekk æ aat na Ann, aa der fekk æ. Fekk du laana hest nær (hjaa) han Ola? Nei, han skulde bruka han sjølv; men so gjekk eg aat henne Anne, og der fekk eg. Saa, du fekk na Ann? So du fekk hennar Anne? Ja, hæst'n hænna fekk du vel; ho ha allvei vaarre hjølpsam ho. Ja, hesten hennar fekk du vel; ho hev allveg (alltid) vore hjelpsam ho. Du maa gji'o mat. Du maa gjeva honom mat.

Eigedomspronomeni vert bøygde paa denne maaten:

i kark.
i kvendk.
i inkjek.
i alle k. fleirtal
min, min mi, mi mett, mitt min*), mine
din, din di, di dett, ditt din*), dine
sin, sin si, si sett, sitt sin*), sine
vaar, vaar vaar, vaar vaart, vaart vaar*), vaare,
      

I sidefall min, min i alle kyn. Skaala mi, skaali mi. De legg e skaal'n min, det ligg i mi skaal. Paa trea min, paa mitt tre.

Dei peikande pronomeni. Denn, den vert bøygt soleis:
 

denn, den denn, den de, det di, dei
i sidefall: di, di di, di di, di di, di

  *) med tvostavings tonelag.

Side 17:
      

Denne, denne hev slik bøygning:
 

denne*)
denna*)
dennen*)
dennan*)
ne
na
denne (her)
denna (der)
dette
detta
detten
dettan
te
ta
dette (her)
detta (der)
desse
dessa
dessen
dessan
se
sa
desse (her)
dessa (der)
      

Sidefallsformerne er: desse, dessa, dessen, dessan, se, sa, desse; formerne med endingi e og en vert bruka um noko, som er nærare den, som talar; formerne paa a og an um noko, somer lenger burte. Denne her, denne her; denna der, denne der. Denne stokkjen kann du lett legga, men du kann ta me dæ denna, denne stokken her kann du lata liggja, men du kann taka med deg denne der. Dette huse e raate, men detta e mykjy vær', dette huset her er rote, men dette der er mykje værre.
       Sidefall: Mjølkja tu se (desse, dessen) kun e mykjy døgdauar, hell tu sa (dessa, dessan) kun der, mjølki or denne kui (her) er mykje dygdugare, hell or denna kui der.
       Pronomeni sommo, same; baa, baae og sjøl er ubøygjelege, like eins ogso slik, slik og saann*), sovoren so nær som, at dei fær t i inkjekyn. Ein slik kar! Ein slik kar! Ha du hølt sannt tøv, hev du høyrt slikt tøv? Ha du sjitt slekt lel? Hev du set slikt lel!

Dei spyrjande pronomeni er kvann (ogso: kann) kvenn og kva (ogso: ka) kva. Koffer, kaffer og kvaffer, kvifor vert og bruka.


  *) nn utan i-ljod.

Side 18:

Det attervisande pronomen er saa, som.

Dei ubundne pronomeni er:
 

karkyn
kvendkyn
inkjekyn
all, all all, all allt, alt
annkvar, annankv. annkvar, onnorkv. annkvalt, annakv.t
innkvann, einkvar innkvar, eikor innkvalt, eitkvart
ingjen, ingen ingja, ingi ittnaa, inkje
kvar, kvar kvar, kvar kvalt, kvart
mang ein, mang ein mang ei, mang ei mangt eit, mangt eit
naan, nokon naar, nokor naako, naa, noko
ann*)ann, annan ann*)a, onnor ann*)a, anna
som, sum som, sum somt, sumt
      

Fleirtalsformerne er: all', alle; inner, ingi; mang, mange; naar', nokre; anner, andre; som', sume.
       Ein, ein; de, det og hann, han vert bruka som i vanleg norsk: „Ein naar ikkj ti allt en vill", ein naar ikkje i alt, ein vil. De rængna, det regnar. Hann snya, han snøvar.

Talordi.

Grunntali er: ein, ein; to, tvo; tri, tri; fir, fire; fæmm, fem; sæks, seks; sju, sju; aatt, aatte; ni, ni; ti, ti; ylløv, elleve; taalv, tolv; trætt'n, trettan; fjolt'n, fjortan; fæmmt'n, femtan; sækst'n, sekstan; søtt'n, syttan; at'n, attan; nitt'n, nittan; tju, tjuge; ein aa tju, ein og tjuge; trætti, tretti; førreti, fyrti; fæmmti, femti; sæksti, seksti; søtti, sytti; aateti, aatteti; netti, nitti; honner, hundrad; tus'n, tusund.
       Rekkjetali er: denn føsst, fyrste; anner, andre; trei, tridje; fjær, fjorde; fæmmt, femte; sjett, sette;


  *) nn utan i-ljod.

Side 19:

sjuann, sjuande; aattann, aattande; niann, niande; tiann, tiande; ylløft, ellefte; taalt, tolvte; trættann, trettande; fjoltann, fjortande; fæmmtann, femtande; sækstann, sekstande; søttann, syttande; atann, attande; nettann, nittande; tjuann, tjugande; denn ein aa tjuann, den ein og tjugande; trættiann, trettiande; førtiann, fyrtiande; fæmmtiann, femtiande; sækstiann, sekstiande; søttiann, syrttiande; aatetiann, aattetiande; nettiann, nittiande.
       Naar dei stend substantivisk vert føsst og anner bøygde som eit eigenskapsord; føsstinn, føssto og det føsst'; di føsstann (fleirtal). Annerinn, annero, og annere; flt. annerann, dei andre.

Kjenneordi.

Dei ubundne kjenneordi er ein, ei og eit som i norsk. Desse formerne vert bruka med ettertrykk. Elles er ein avstytt til en, ei til e og eit til e. De sto en hæst, e ku aa e lamm aa drakk tu sommo bækk, det stod ein hest, ei ku og eit lamb og drakk av same bekk.
       E eino og e einingjen vil segja all vei: til kvar tid.
       En sju-aatt stykkja, ein sju aatte stykke.
       Dei bundne kjenneordi er denn, den; denn, den; de, det. Denn stor' faass'n, den store fossen; de gammel huse, det gamle huset. I fleirtal: di, dei. Di høg' fjilla, dei høge fjelli.

Gjerningsordi.

Dei fleste gjerningsord hev i nemnemaaten kasta endingi og er vortne einstavingsord; men dei hev tvostavings tonelag. Dei, som held paa endevokalen, er ein flokk paa nokre hundrad, som alle endar med a.


Side 20:

Dei sterke gjerningsordi

skil seg etter ljodspranget i 6 rekkjor som i norsk.
       Bøygningsformerne vil ein sjaa av dette døme:
       aa farra, aa fara heiter
 

i notid
i fortid
fortekjemaate : fer, fer for, for
bjodemaate : farra, far
eigenskapsmaate : farrann, farande faarre, fare

Fyrste rekkja.

finn, finna; finn, finn; fann, fann; fonne, funne
dætta, detta; dætt, dett; datt, datt; daatte, dotte
      

Som finn: spinn, spinna; brinn, brenna; rinn, renna; spreng, springa; vinn, vinna.
       Som dætta: slæpp, sleppa; glætt, gletta; smætt, smetta; værp, verpa; skvætt, skvetta; knætt, knetta.
       Desse ordi hev ei serskild bøygning:
 

høgg, hogga ; høgg, høgg ; haagg, hogg ; haaggje*), hogge
tøgg, tyggja ; tøgg, tygg ; taagg, togg ; taaggje*), togge
søng, syngja ; søng, syng ; saang, song ; saangje**), sunge
søkk, søkka ; søkk, søkk ; saakk, sokk ; saakkje, sokke
trøng, trenga ; trøng, treng ; traang, trong ; traangje**), trunge
sløng, slengja ; sløng, sleng ; slaang, slong ; slaangje**), slunge

Andre rekkja.

dræppa, drepa ; drep, drep ; drap, drap ; dreppe, drepe
gji, gjeva gji, gjev ; ga, gav ; gjevve, gjeve
setta, sitja ; sett, sit sat, sat ; sette, sete
bærra, bera ; bær, ber ; bar, bar ; baarre, bore
rækka, reka ; rek, rek ; rak, rak ; rikkje, reke

 *) ggj som jj.
**) ngj som i-fengen n.

Side 21:
      

Som dræppa: læssa, lesa. Som bærra: stælla, stela; skjærra, skjera. Som rækka: lækka, leka.
       Desse orda hev ei eigi bøygning:
 

eta, eta ; et, et ; aat, aat ; ete, ete
kaamma, koma ; kjæmm, kjem ; komm, kom ; kaamme, kome
legga. liggja ; legg, ligg ; laag, laag ; liggje*), lege
sjaa, sjaa ; sjir, ser ; saag, saag ; sjitt, sett
saavva, sova ; søv, søv ; saav, sov ; saavve, sove
varra, vera ; e, er ; va, var ; vaarre, vore

Tridje rekkja.

bit, bita ; bit, bit ; beit, beit ; bette, bite
skrik, skrika ; skrik, skrik ; skreik, skreik ; skrikkje, skrike
      

Som bit: slit, slita; ri, rida; skriv, skriva; driv, driva; lit, lita; gli, glida; li, lida; blævva, bliva; grin, grina; kliv, kliva; klip, klypa; kvin, kvina; græppa, gripa.
       Som skrik: sig, siga; stig, stiga.

Fjorde rekkja.

nyt, njota ; nyt, nyt ; naut, naut ; naatte, note
flyg, fljuga ; flyg, flyg ; flaug, flaug ; flaugje, floge
sy, sjoda ; sy, syd ; sau, saud ; søe, sode
gjyv, gyva ; gjyv, gyv ; gauv, gauv ; gaavve, gove
      

Som nyt: bryt, brjota; flyt, fljota; frys, frjosa; stryk, strjuka; ryk, rjuka; dryp, drjupa; syp, supa; laata, ljota.
       Som flyg: lyg, ljuga; smyg, smjuga; syg, suga.
       Som sy: kry, krjupa; ry, rjoda; by, bjoda.
       Som gjyv: klyv ell. kliv, klyva (ved).


  *) ggj som jj.

Side 22:

Femte rekkja.

farra, fara ; fer, fer ; for, for ; faarre, fore
ta(k), taka ; te(k), tek ; to(k), tok ; tikje, teke
slaa, slaa ; sler, slær ; slo, slog ; sligje, slege
      

Som farra: ælla, ala; gjælla, gala; gravva, grava; malla, mala; skava, skava.
       Som ta: dra, draga; gnaga, gnaga; skaka, skaka. (aka, aka; flaa, flaa er linne).
       Desse ordi hev ei serskild bøygning:

fell, falla ; fell, fell ; fall, fall ; faalle, falle
lei, læ ; ler, lær ; lo log ; laae, lætt
stat, standa
(ogso: stann)
; staar, stend ; sto, stod ; staatt, stade
svær, sverja ; sver, sver ; svor, svor ; svaarre, svore
vægga, vega ; veg, veg ; vog, vog ; viggje, vege
(ogso: vaaggje)
veks, veksa ; veks, veks ; voks, voks ; vaakse, vakse
vævva, veva ; vev, vev ; vov, vov ; vaavve, vove
      

(hann e vaksinn, ho e vaksa, de e vakse).
       Aa døy, døy; gjøy, gøya; hyv, hevja; løyp, laupa; tre, treda er alle linne.

Sette rekkja.

blaas, blaasa ; bles, blæs ; bles, bles ; blaase, blaase
faa, faa ; faar, fær ; fekk, fekk ; faatt, faatt
ga(ng), ganga ; gaar, gjeng ; gjikk, gjekk ; gaatt, gaatt
graat, graata ; gret, græt ; gret, gret ; graate, graate
hall, halda ; hell, held ; hellt, heldt ; hille, halde
hænn, hanga ; hænne, heng ; hængt, hekk ; haangje, hange
lætt, lata ; lætt, lèt ; lætt, let ; lætt, late
laat, laata ; let, læt ; let, let ; laate, laate

Dei linne gjerningsordi.

Til aa syna bøygningsformerne kann ein bruka aa dømm, aa døma:


Side 23:
i notid
i fortid
forteljemaate : dømme, dømer dømmt, dømt
bjodemaate : dømm, døm (døme)
eigenskapsmaate : dømmann, dømande dømmt, dømt

Fyrste rekkja.

l, telja ; le, tel ; lt, talde ; lt, talt
l, dylja ; le, dyl ; lt, dulde ; lt, dult
sætt, setja ; sætt, sett ; sætt, sette ; sætt, sett
kræv, krevja ; kræv, krev ; krævd, kravde ; krævd, kravt
      

Som l: l, velja; dvæl, dvelja; tæmm, temja; vænn, venja; skjøl, skylja.
       Som sætt: sæll, selja; skjel, skilja; ogso: skjøl, skilja.
       Nokre ord hev eigi bøygning:
 

tru, tru ; trur, trur ; trudd, trudde ; trudd, trudt
      

Soleis: bu, bu; snu, snu; naa, naa, saa, saa; traa, traa; sy, sy; blø, bløda; , føda; ro, ro (notid: rør); gro, gro (notid: grør); gny, gny; spy, spy; ry, rydja; gry, gry; m. fl.

Andre rekkja.

dømm, døma ; dømme, dømer ; dømmt, dømde ; dømmt, dømt
lys, lysa ; lyse, lyser ; lyst, lyste ; lyst, lyst
lævva, leva ; levve, lever ; levd, levde ; levd, levt
dry, drygja ; drye, drygjer ; drydd, drygde ; drydd, drygt
      

Som dømm: møt, møta; bløyt, bløyta; glømm, gløyma; nœmn, nemna; mel, mæla.
       Som dry: tøy, tøygja; bøy, bøygja; pløy, pløgja; nøy, nøgja; sørj, syrgja.
       Desse ordi vert bøygde soleis:

rekkj, rekkja ; rekkje, rekkjer ; rækkt, rakte ; rækkt, rakt
gjærra, gjera ; gjær, gjer ; gjol, gjorde ; gjolt, gjort

Side 24:
tykkj, tykkja ; tykkje, tykkjer ; tøkkt, tykte ; tøkt, tykt
ti, tegja ; tie, tegjer ; tagd, tagde ; tagd, tagt
tekkj, tekkja ; tekkje, tekkjer ; tækkt, takte ; tækkt, takt
vekkj, vekkja ; vekkje, vekkjer ; vækkt, vakte ; vækkt, vakt
sei, segja ; sie, segjer ; sa, sagde ; sakkt, sagt

Tridje rekkja.

kasst, kasta ; kassta, kastar ; kassta, kasta ; kassta, kasta
      

Soleis: baka, baka; kala, karda; gana, gana; karra, kara; masa, masa; hata, hata; vannt, vanta; raga, raga; tal ell. tala, telja; dal ell. dala, dala.
       Desse ordi hev ei eigi bøygning:
 

aus, ausa ause, øys aust, auste aust, aust
eiga, eiga eig, eig aatt, aatte aatt, aatt
ha, hava ha(r), hev ha, hadde hafft, havt
konna, kunna kann, kann konn, kunde konna, kunna
skolla, skula ska, skal skoll, skulde skolla, skula
vill, vilja vill, vil villa, vilde villa, villa
vætta, vita veit, veit vesst, visste vesst, visst

Dei atterverkande gjerningsord

vert laga av dei aktive paa den maaten at ein legg til ein s i nemnemaaten; i dei ordi, som endar med stomnen, legg ein til as.
       finnas, finnast; finns, finst; fanns, fanst; fonnes, funnest; vænnast, venjast; vænns, venst; væntes, vandest; væntes, vanst; synas, synast; synes, synest; syntes, syntest; syntes, synst.
       Eigenskapsmaaten: finnannes, finnande.
 
 
Som ein kann sjaa av bøygningsformerne, vert serskilde former for eintal og fleirtal ikkje bruka; heller ikkje serskild form for ynskjemaate. Bjode-


Side 25:

maaten er og eins baade for eintal og fleirtal og likt nemnemaaten; t. d. raka no! raka no. Eigenskapsmaaten hev tvo former, ei for notid t. d. gangann, gangande (hann kom gangann, han kom gangande) og ei for fortid t. d. gaatt, gaatt (hann e allt gaatt, han er alt gaatt).
 
 
Dei linne gjerningsordi, som held paa endingi a i nemnemaaten, er:
       aga, aga; aka, aka; ala, arda; ana, ana; apa, apa; asa, asa; ba-a, bada; baka, baka; bala, bala; bara, bara; basa, basa; bata, bata; bla-a, blada; blara, blara; braka, braka; brasa, brasa; dala, dala (tala paa einkvar); dana, dana; darra, darra; draga, draga; fasa, fasa; flaka, flaka; gana, gana; gapa, gapa; haka, haka; hala, hala; hata, hata; jagga, jaga; jatta, jatta; jara, jara; kala, karda; karra, kara; kava, kava; klava, klava; klara, klara; klaga, klaga; kna-a, knoda; knaka, knaka; knasa, knasa; kraka, kraka; lagga, laga; laka, laka; lava, lava; lavva, lova; maka, maka; makka, moka; mana, mana; massa, masa; mata, mata; nagga, nagga; narra, narra; nasa, nasa; navva, neva; nata, nata; plaga, plaga; pala, pala; para, para; raga, raga; rana, rana; rapa, rapa; rasa, rasa; rava, rava; raka, raka; saga, saga; sala, sâla; sala (gjera seg god til); sakka, sakka; skala, skala; skapa, skapa; skata, skata; skrapa, skrapa; skrata, skrata; skrava, skreva; slava, slava; slaga, slaga; slakka, slakka; smaka, smaka; smala, smala; snarra, snara; snasa, snasa; spara, spara; spraka, spraka; staka, staka; stanga, stanga; stava, stava (ganga med stav); stava, stava (lesa); svagga, svaga; svarra, svara; svanna, svana; talla, tala; tala, telja („for honom")=; tapa, tapa; tanna, tana; tvarra, tvara (springa rundt); vaga = svagga; vagga, vagga; vaka, vaka; vakka, vakka (rusla so smaatt ikring); vala, vala (ganga som i ørske); vala, (vala ein te: vera i skyldskap med ein); vara, vara; vasa, vasa; vraka, vraka.
       baassa, bosa; baarra, bora; blaakka, blokka; braatta, brota; draappa, dropa; faalla, fola; fraagga, frega; flaatta,


Side 26:

flota; gaassa, gosa; haalla, hola; kaassa, kaasa (sladra); maassa, mosa; maalla, mola; paatta, pota; paarra, pora; saatta = sladra; skaarra, skora; skalla, skola; smaala, smola; snaatta, snota = nasa; taalla, tola; snaava, snaava;
       bækka, bika; bætta, bita; flætta, fletta; lænna, lina; lævva, liva; mænna*), meina; pæssa, pesa; rægga (notid reg), riga; lla, sela; sælla, saælda; skjænna, skina; spælla, spela; spærra, sperra; stækka, stika; stræva, stræva; svægga, sviga; tævva, teva; vækka, vika (rugga paa noko); gjærra, gjera; vætta, vita.
       baannaa, bonna (hogga isund rot); graatta, grotta; monna, muna; gjetta, gita; gjetta, gissa; dessa, dissa; stretta, strida; eiga, eiga; konna, kunna; skolla, skula; og kann henda nokre til.

Bindeordi.

Sideordnande er: aa, og; baade -- aa, baade -- og; ell, eller; hell, eller; korkje -- hell, korkje -- eller; annt'n -- ell, anten -- eller; menn*), men.
       Underordnande: att, at; da, daa; innda, endaa; færdi, fordi; mea, medan; naar, naar; saa frammt, so framt; omm, um.

Samansetning.

I samansetningar endar fyrste led ofte paa vokalarne a, o, u, som er atterstodor etter gamalnorske eigefallsendingar.
       Karkyn: Sannjol, sandjord; dagtal, dagetal; kaangsgal, kongsgard; matamaal, matmaal; saann*)asaann*), soneson; slaattakar, slaattekar; rættabot, rettarbot; bækkjasekkel, bekkjesikla; drikkjabasse, drykkjebas; gutadengel, gutedingla; fjolastøeng, fjordestøding; haustadag, haustdag; skoladag, skurddag; lealaus, ledelaus; sekkasammt, sekkesamt; Vaallalanne; vokstraver, vokstervêr;


  *) nn ikkje i-fengen.

Side 27:

       granngal, grannegard; maanmølt, maanemyrkt; spa-askafft, spadeskaft; skarrasny, skaresnjo; tarrafarm, tarefarm; maassatuv, mosetuva; paassamelder, posemelder; skaallabøtt, skulebytta;
       navvatak, nevetak; stakafot, stakefot; nakkabein, nakkebein; hannbaaggadask, handbogedask; llaskaat, teleskot; kjeikabein, kjakebein; stæggalein, stigelein.
       Kvendkyn: Skaakspon, skaakspon; grindstaur, grindstaur; bøgdakar, bygdekar; aspalauv, ospelauv; vommamann, vombemann; skaarramat, skoremat; nettaskog, nateskog; øksaskaft, økseskaft; markagal, markegard; hannabak, handebak; kveinnastein, kvernstein; ørafaalkje, øyrefolket; markaeng, marke-eng; dørahaal, dørhol; brurakron, brudekruna; ælvaflaum, elveflaum; skammabaa, skambod; Liahatt'n; Bogta-aasen; Kleiva-daln; visbok, visebok; smivægg, smidjevegg; hæsjstaur, hesjestaur; gjømsarrom, gjøymslerom; faarroskog, fureskog; haassostubb, hosestub; raakkobla, rekeblad; vaattohøy, votehøy; vekkobla, vikeblad; snorrokluft, snoreklyft; stuotak, stovetak; sluggoskaft, slogeskaft; settoarbei, setearbeid; fjørosann, fjøresand; kjørrovat'n, tjørevatn; sullureir, svolereir; Vuttudaln; sellikvessl*), siljekvist; mellimat*), myljemat.
       Inkjekyn: Takstein, takstein; aarstal, aarstal; merkjesutgal, merkesutgard; nessakaang, neskonge; laakkabrok, lokebrok; ørstol, øyrestol; austikkjill, augnestikel.
       Nokre andre samansetningar:
       Smygarhaal, smjugehol; vaskarfat, vaskefat; regnarnatt, regnnatt; feskarsnør, fiskesnøre; finnarlønn*), finnarløn; lygarblem, ljugarblema; bakardag, bakardag; skrivarbok, skrivebok; rennarbakka, rennebakke; laugarhøl, laugarhyl; saattabøtt, sotabytta (slarvekopp); sennamat, sendemat; spæll*)arhaann, spelehorn; lerbok, lærebok; røykjsill, røykjesild; Gripa-væreng; Smøla-væreng; Leirovatne; Rørovatne; Hovdgaln.


 *) ll og nn utan i-ljod.

Side 28-32:

Talemaal i Hemna

Traallskap e Hemna

Norsk bokmaal

Trollskap i Hemna

Ein gaang skoll præst'n e Hemna kjør aat Vinnkjerkjann. De e saa længj*) sia, at de va ingjen*) vei; drengjen*) kjaul'n paa en tremeislea ette di stia saa va. Da præst'n kom utpaa Vinneie, satt de e gammel kjærreng aa gjett krøttero sin oppaa en bakka. De va ei, saa all trudd konn mær hell anna faalk, aa præst'n vesst taa na. Da'n fekk sjaa-o, sa'n aat kara, saa va me'o: „Denna kjærringja e saa on e hjalta ho, saa de dyre saa legg ponn rot'n der." Drengjen sprang aa braut upp rota, aa da va de en aarm der.
*) ngj som i-fengen nn.
Ein gong skulde presten i Hemna køyra aat Vinjekyrkja. Det er so lenge sidan, at det var ingen veg; drengen køyrde han paa ein tremeidslede etter den stigen som var. Daa presten kom utpaa Vinjeeidet, sat det ei gamal kjerring aa gjætte krøteri sine uppe paa ein bakke. Det var ei som alle trudde kunde meir enn anna folk, og presten visste av henne. Daa han fekk sjaa henne, sa han aat karen som var med han: „Denne kjerringi er so vond i hjarta ho, som det dyret som ligg under roti der." Drengen sprang og braut upp roti, og daa var det ein orm der.
Denna kjærringja ha e daatter, aa ho va taa sommo slagja, ho aa. Ho for-e-kreng paa daaktelereng, aa de va mæst „grann", ho ha raa færr. De va tri slags „grann", sa-o. Ein ha gronn sin fraa joln, ein fraa sjya og ein fraa luft'n. Naar ho bære konn faa vætta, ka slags „grann" de va, saa konn-o gjærra-go fær'o. Saa ho skoll faa vætta de, tok-o e gryt me kokannes vatn aassaa tri steina, saa-o slæft-ni gryto. Ette kvalt saa-o slæft-dæmm-ni, sa-o: „Denne kasta-æ-ni færr jol, denne fær sjy aa denne færr luft." Aa pista de ti naan taa dæmm, saa vesst-o, kar grann va efraa. Denne kjerringi hadde ei dotter, og ho var av same slaget, ho og. Ho for ikring paa „doktelering", og det var mest „grand" (engelsk-sykja), ho hadde raad for. Det var tri slags „grand", sa ho. Ein hadde grunnen sin fraa jordi, ein fraa sjøen og ein fraa lufti. Naar ho berre kunde faa vita, kva slags „grann" det var, so kunde ho gjera god for honom. So ho skulde faa vita det, tok ho ei gryta med kokande vatn og so tri steinar, som ho slepte nedi gryta. Etter kvart som ho slepte deim nedi, sa ho: „Denne kastar eg ned-i for jord, denne for sjø og denne for luft." Og pista det i nokon av deim, so visste ho kvar „granden" var ifraa.
Ho ha en annann maate aa, naar-o-villa vætta, kar „grann" va efraa. Ho tok e gryt me kallvat'n, aa oppaa gryto la-o en brøleiv me e haal ti. De haale skoll sjaa-ut saa e hjalt', naar de va rætt. Saa tok-o aa smellta tænn*) ti e skjel aa rennt igjønno*) haale aa ni vatne. Valt no tænnbitann lang aa lengna feska, va „grann" fraa sjya; va de volte te klompa aa lengna stein, va'n fraa jol'n, aa valt de ittnaa skafna paa di, va'n fraa luft'n. Tænne valt negraave ni jola ettepaa.
*) nn utan i-ljop.
Ho hadde ein annan maate og naar ho vilde vita kvar „grannen" var ifraa. Ho tok ei gryta med kaldvatn, og uppaa gryta la ho ein brødleiv med eit hol i. Det holet skulde sjaa ut som eit hjarta, naar det var rett. So tok ho og smelta tin i ei skjel og rende igjenom holet og ned i vatnet. Vart no tinbitarne lange og likna fiskar, var „grannen" fraa sjøen, var det vorte til klumpar og likna stein, var han fraa jordi, og vart det ikkje nokon skapnad paa det, var han fraa lufti. Tinet vart nedgrave i jordi etterpaa.
Va „grann" fengja taa joln, saa tok-o taa joln, aa da koka-o ehop laug taa trerøter, ømse grasrot, traallhægg aa anna slekt, aa di laugja maat dæm vask sæ ti. Ha bane faatt „sjygrann", tok-o e gryt me kallvatn, aassaa smætta ho de tri gaang gjønno grythaddo. Ka 'o bruka fær „luftgrann", ha æ ikkj hølt. Var „granden" fengja av jordi, so tok ho av jordi, og daa koka ho ihop laug av trerøter, ymis grasrot, trollhegg og anna slikt, og den laugen maatte dei vaska seg i. Hadde barnet faatt „sjøgrand", tok ho ei gryta med kaldvatn og so smetta ho det tri gonger gjenom grytehadda. Kva ho bruka for „luftgrand" hev eg ikkje høyrt.
Færr tufsbætt ha-o raa.Naar folk va e engjen ell e gjætlmarkjen, saa konn de hænn, at dæmm konn sætt sæ paa tufskalla hell blaahau, aa da valt dæmm bett'n taa dæmm. For tuftbit hadde ho raad. Naar folk var i engi eller i gjætlemarki, so kunde det henda, at dei kunde setja seg paa tuftskallar eller blaahovud, og daa vart dei bitne av deim.
Færr slekt ga-o dæmm innkvalt aa vask-sæ ti, aa de skoll dæmm ga paa kjerkjegaln me tri tosdagskvella ette kvaranner. Hell dæmm skoll gravva opp e myrhaal aa lætt de faa sig follt taa vatn, aa de vatne skoll dæmm lætt sola faa skjin paa tri tossdagskvella ette kvaranner. Va dæmm vess paa, at sola ha faatt de, saa skoll dæm vask-sæ ti di vatna tri tossdagskvella etter kvaranner. Aa da skoll dæmm bli fresk. For slikt gav ho deim eitkvart aa vaska seg i, og det skulde dei ganga paa kyrkjegarden med tri torsdagskveldar eter kvarandre. Eller dei skulde grava upp eit myrhol og lata det faa siga fullt av vatn, og det vatnet skulde dei lata soli faa skina paa tri torsdagskveldar etter kvarandre. Var dei visse paa det, at soli hadde faatt det, so skulde dei vaska seg i det tri torsdagskveldar etter kvarandre. Og daa skulde dei verta frisk.
Færr brøstkleinheit bruka-o laug taa reinfang aa bronsokker attaat anna. De hænnt ho bruka bein taa kjerkgala aa, færr som slags kleinheit. For brjostsjukdom bruka ho laug av „reinfang" og brunsukker attaat anna. Det hendte ho bruka bein av kyrkjegarden og, for sume slags sjukdomar.
En gaang kom na traallkjærringja gangann oppaaver denn bakkann, saa e neffær, der stuo-na sto. De va ette, ho ha vaalte gammel de. Da kjennt-o en heit vinngufs emot sæ, aa-o valt saa klein, at deva bære saa mykjy, ho kom sæ heim. Aa ho laut lægg sæ. No trudd-o at-o laut døy; menn da tøkt-o, at de sto en svalt mann neffærr sængfoto na; aa hann sa, ho skoll ikkj døy denna gongjen, menn skoll bli fresk egjen. Aassaa sa'n-na, at ho skoll døy en synndagsmaargo klaakko sju. Detta ha o færrtælt sjøl mang gaang sea. Ho levd innda e mang aar'; menn da-o dødd, va de en synndagsmorgo klaakko sju. Ein gong kom denne trollkjerringi gangande uppyver den bakken, som er nedfyre, der stova hennar stod. Det var etter ho hadde vorte gamall, det. Daa kjende ho ein heit vindgufs imot seg, og ho vart so klein, at det var berre so mykje, ho kom seg heim. Og ho laut leggja seg. No trudde ho, at ho laut døy; men daa tykte ho, at det stod ein svart mann nedfyre seng-fotom hennar; og han sa, ho skulde ikkje døy denne gongen, men skulde verta frisk atter. Og so sa han henne, at ho skulde døy ein sundagsmorgon klokka sju. Dette hev ho fortalt sjølv mange gonger sidan. Ho livde endaa i mange aar; men daa ho døydde, var det ein sundags morgon klokka sju.

Skrivarstuå ©2002 Olve Utne
Oppdatert (updated) 3. januar 2002