Forord til nettutgåva

Teksten er attgjeven heilt utan endringar, inkludert trykkfeil i originalen. (Nokre "nye" trykkfeil kan det kanskje òg vera; send meg gjerne ein e-post om du finn nokon...) Dei opphavlege sideinndelingane er markerte.
       Innhaldslista finst ikkje i den trykte utgåva.
 

Tustna, torsdag 3. januar 2002.
 
Olve Utne.

Innhald

Fyreord.

Maalet i Hemna er maalet i den bygdi, der eg er uppvaksen, og ser ein paa kortet, vil ein sjaa, at ho er den yttarste bygdi i Ut-Trøndelag; men ho var i gamle dagar rekna med til Nordmøre. Maalet er daa ut-trøndsk eller Møre-maal.

Eg hev sett upp maalet paa den same maaten, som Karl Braset hev sett upp Sparbumaalet paa, og ordvalet er noko det same som i dette paa det nær, at eg hev teke med noko fleire ord, som er sermerkte for Maalet i Hemna.

Namnordi.

Namnordi hev i Hemna som i norsk bokmaal tri kyn, karkyn, kvendkyn og inkjekyn.
       Namnordi hev tri fall (kasus), mange ord ogso fire; hovudfall (nominativ) og underfall (akkusativ) hev same form, men sidefall (dativ) og i mange ord ogso eigefall (genetiv) hev serskild form.

Karkynsordi.

Karkynsordi skil seg i tvo hopar, ettersom dei endar med konsonant eller med vokal.
       Karkynsord, som endar med konsonant, hev bøygning som baat, baat; men det er og mange som skil seg ut.
       Baat vert bøygt soleis:

Eigefall med s: te baass, til baats; baasslængd, baatslengd; og med a som t. d. i bjønnaskjinn, bjørnarskinn; dalafaalk, dalafolk.
 

*)	med einstavings tonelag.
**)	dd, ll, nn og tt er i-fengne, naar ikkje anna er nemnt, og er langt oftare i bruk enn i Sparbumaalet. Dette gjer ein vel i aa merka seg.

Som baat vert bøygde:
       aal, aal; fessk, fisk; hæsst, hest; aadd, odd; reng, ring; dal, dal. Soleis vert og bøygde nokre ord, som endar med vokal t. d. sjy, sjø; sjaa, skjaa; jaa, ljaa (ordet sko, sko hev same form i eintal og i fleirtal); likeins nokre ord, som i norsk bokmaal i fleirtal hev er eller er med ljodbrigde som t. d. spon, spon; høl, hyl; kvæn, kvæn; sta, stad; døl, døl; bælg, belg; røkk eller rykkj, rykk; støng, styng.
       Ord, som i norsk bokmaal endar med -nad og fær er i fleirtal (som vegg) kastar i Hemna d'en burt og fær a i fleirtal: t. d. maana, maanad; haunad, hugnad; spolna, spurnad; plogna, plognad; dona, dugnad; svena, svidnad.
       Her kjem og nokre ord, som i norsk bokmaal er kvendkynsord som t. d. pil, pil; venning, vending.
       Dei ordi, som endar med g eller k, fær linn konsonant (gj eller kj) i bundi form eintal og sidefall eintal t. d. haugj'en*), haugen; haugj'a, hauge (av haug).
       Nokre ord, som endar med el og er, støyter ut e i fleirtal og sidefall eintal som t. d. faaggel, fugl; faagla, fuglar; næggel, negl; nægla, negler; vinnter, vinter; vinntra, vintrar.
       Dei ordi, som endar med ill, ull, aall og ar, held paa vokalen. Soleis: spiill, spegel; spiilla (spi-ill-la), speglar; beitill, beitel; bennill**), bendel; ettill**), eitel, snigjill, snigel; stikkjill, stikel; tistill, tistel; pruttull**), prutel (trestubb); stuppull, stopul; juttull**) ell. jøttull**), jøtul; turrull, tverel; murrull, moreld; tyggjyll, tygel; aangaall, ongul; kjenar, tenar; spikar, spikar; laupar,

laupar; stavvar, stavar; saammar, sumar; hammar, hamar; flt. ogso saammra og hamra, sumrar, hamrar) kummur, kumar; o. fl.
       Ordet dag, dag, vert bøygd soleis: dag, dag; da'n, dagen, dagj'a, dage; dagga, dagar; daggann, dagarne; daggo, dagom.
       Nokre ord fær e istaden for a i fleirtal. Dei, som endar med g og k, fær ein j til endingi.
       Til døme kann me taka vægg, vegg.
 

Soleis: bækk, bekk; bænk, benk; flækk, flekk; sækk, sekk; øyk, øyk; hægg, hegg; lægg, legg; dræng**), dreng; væng, veng; stræng, streng; vænn***), ven; lett, lit; rætt, rett (mat); kjæng, kjeng; vev, vev; sau, sau; læmm, lem; le, led; vei, veg.
       Desse ordi hev serskild bøygning: fot, fot; fot'n, foten; føt'er ell. fota, føter; føt'n ell. fotann, føterne; mann, mann; flt. mænn'er, menn; far, fader; farinn, faderen; fara, fedrar; farann, fedrarne; formi fedra vert bruka t. d. „fœrrfedrann vaar", forfedrarne vaare; bror, broder; brorinn, broderen; brør, brøder; brørn, brøderne; hov, hov; fleirtal: høv'er, høver; saann***), son; flt. sønne, søner.

Mangstavingsord, som endar med vokal, vert bøygde som granne, granne; dei ordi, som endar med a hev i bundi form eintal endingi ann for inn,

t. d. hagann, hagen; elles fylgjer dei granne i dei andre former.
 

Soleis: straale, straale; hane, hane; kjole, kjole; nase, nase; spae, spade; smale, smale; skarre, skare; tarre, tare; maasse, mose; paasse, pose; skalle, skule (= skuler); ruppe, ruppe (liten trelurk); tvarre, tvare; bone, bonde; flt.: ogso bønner, bønder.
       Eigefall finst i samansetningar t. d. hanakamm, hanakamb; smallaskaakk, smalaskokk.
       Ord med linn g og k (gj, kj) som skuggje, skugge, og kjælkje, kjelke, hev den linne ljoden berre i ubundi og bundi form eintal; elles den harde (g, k).
       Dei ordi som endar med a, er: aga, age; bakka, bakke; draga, drage (droga); flaka, flake; haga, hage; haka, hake; kraga, krage; laka, lake; maka, make; nakka, nakke; maga, mage; navva, neve; staka, stake; bætta, bite; hætta, hite; stæga, stige; sætta, site (sætt, rykk); spænna, spene; tælla, tele; tægga = teig; braatta, brote; braanna, brune; baagga, boge; draappa, drope; faalla, fole; flaatta, flote; laagga, loge; slea, slede; svea, svide; stiga, stige (krøterveg); gjeila, geile; kjeika, kjake.
       Eigefall finst i samansetningar som t. d. agalaus, agalaus; magamaal, magamaal; lakatør, lakaturr.
       Nokre faa ord hev baade e og a som t. d. enne og enna, ende; maasse og maassa, mose; paasse, paassa, pose; faalle, faalla, fole.

Kvendkynsordi.

Kvendkynsord, som endar med konsonant, vert bøygde som skaal, skaal. Eigefall a vert bruka i samansetningar.

Skaal vert bøygd soleis:
 

Som skaal gjeng: bøgd, bygd; fil, fil; sokn, sokn; dør, dør; mark, mark; markj'a, marki; markj'enn*), markenne; markje, marker; markjinn, markerne; marko, markom; eigefall: markagal, markagard.
       Bru, bru, vert og bøygt som skaal.
       Mange ord, som i norsk bokmaal hev ar og arne i fleirtal, gjeng og som skaal; t. d. ord som grinn, grind; hei, heid; røyr ell. rør, røyr; røys, røys; sill, sild; seter, sæter; øks, øks; likeins ogso: aksl, oksl.
       Desse ordi hev a i fleirtal: ærm, erm; hælg, helg; myr, myr; reim, reim; øy, øy; likeins ord som endar med -eng, som t. d. meineng, meining; senneng, sending; fylleng, fylling; m. fl.
       Nokre ord hev i fleirtal b. f. baade -inn og -ann som kleivinn og klaivann, kleivarne; kvenn, kvern.
       Nokre ord som t. d. not, not, hev ljodbrigde i fleirtal hovudfall.
 

Eigefall: notabasse, „notarbas".
       Som not: bot, bot; rot, rot; ros, ros; bok, bok; bokj'a, boki; bokj'enn*), bokenne; brok, brok; raak, raak; raakj'a, raaki; raakj'enn, raakenne; flt. reker, ræker; draak, drok (gjenta); skaak, skaak; vaag, vaag (vikt); taag, taag; flt. teg'er, tæger; draag, draag;

 

*)	nn er ikkje i-fengen.

gaas, gaas; gjes'er, gjæser; taa, taa; ter, tær; kraa, kraa; krer, krær; raa, ro; rer, rær; skraa, skraa; skrer, skrær (gamal sko); glo, glod; glør, gløder; klo, klo; klør, klør; flo, flo; flør, flør; ku, ku; kjyr, kyr; hann, hand; eigefall: hannabak, handarbak; flt.: hænn'er, hender; ann, and; enn'er, ender; rann, rond; renn'er, render; staang, stong; stæng'er, stenger; taang, tong; taann, tonn; daatter, dotter; døttre, døtter; mor, mor; mør, møder; natt, natt; neter, næter.

Dei linne kvendkynsordi vert bøygde som vekko, vika. Dei av desse, som hev lang fyrstestaving, hev kasta endingsvokalen i eintal ubundi form, som t. d. vis, visa; men dei hev halde paa tvostavings tonelag. Vekko, vika, vert bøygt soleis:
 

Eigefall: vekkobla, vikoblad.
       Som vekko: klaakk, klokka; veikj, vækja; du, duva; ryp, rjupa; hys, hysa; bengs, bingsa; bøl, byrda; rus, rusa; aar, aadr; telj, tilja; vij, vidja; flonner, flyndra; vaagg, vogga; tong, tunga; gaat, gaata; luk, luka; gryt, gryta.
       Samansetning: visbok, visebok; kjistlaakk, kistelok.
       Desse ordi held paa endevokalen: baarro, bora; baasso, bosa; blaakko, bloka (i ei sylgja); faarro, fura; graavvo, grova; gaasso, gosa;  gaavvo, gaava; haasso, hosa; haakko, hoka; hallo, hola; klaavvo, klova; kraatto, krota; kaallo, kola; kaatto, kota; kaavvo, kvelv i ein bergheller; kaanno,

kona; laakko, loka; paarro, pora, dansk: pore; raasso, rosa; raakko, reka; skaarro, skora; smaatto, smotta; tvaarro, tvora; flako, flake; knao, knoda; kalo, karda; føo, føda; grøo. grøda; frøo, froda; kjørro, tjøra; fjøro, fjøra; tjøro (ostgyrma); løo, løda; møsso, mysa; spøo, spoda; støo, stoda; tøo, tøda = „blaut-arve"; trøo, troda (paa ein rokk); trøo, troda (fiskartroda); veo og vøo, vida (utgalsveo, utgardsvida); fluggo, fluga; sluggo ell. sluo, sloga; tvuo ell. tuo, tvoga; stuo, stova; mokko, moka; snorro, snara; spollo, spola; ogso: spullu, spola; skreo, skrida; vekko, vika; setto, seta; leggo, lega; rævvo, riva; skjurru, skjera;  sullu, svullu, sullo, svola; og venteleg nokre faa til.

Inkjekynsordi.

Dei, som endar med konsonant, fylgjer aar, aar.
       Soleis:
 

Eigefall: te aars, til aars; aarsdag, aarsdag.
       So aar: bol, bord; dyr, dyr; fat, fat; glas, glas; vattn, vatn; lamm, lamb; plagg, plagg; hau, haud ell. hovud.
       Samansetning: vassauster, vatsauster; haubraatt, hovudbrot.
       Soleis vert og bøygde alle einstavingsord, som endar med e t. d. tre, tre; kne, kne; høy, høy (hev ikkje fleirtal).
       Likeins alle tvostavingsord, som i norsk bokmaal endar med e (ogso nokre med a), men i Hemne-maalet hev mist endingi og er vortne einstavingsord med tvostavings tonelag. Slike ord er t. d. mærkj, merke; hynn, hyrna; nøsst, nysta; snør, snøre; vit'n, vitne; æmn, emne; hjalt, hjarta.

Æppel, eple er kvendkyn og gjeng som vekko.
       Dei ordi, som i norsk bokmaal endar med a, hev og kasta endingi, men hev tvostavings tonelag.
       Sume av dei vert bøygde som au, auga.
 

Samansetning: aublækk, augneblink.
       Soleis ogso: nyr, nyra; ør, øyra.

Um dei ymse fall.

Sidefall: Ein ser av bøygningsformerne, at sidefall hev ein alle stader. Det vert bruka i dei høve, som her er førde upp:

1. t. d. han ga guta mat, han gav guten mat.
2. ihop med gjerningsord som: følgj, fylgja; gagn, gagna; hjølp, hjelpa; høv, høva; lengn, likna; ly, lyda; kjen, tena; jet, gjæta; styr, styra; skift, skifta; naa, naa; kjon, kjona; vala, varda; t. d.  ho vala na (henne) te, ho varda henne til. Aa bryn kuno, aa brynna kunom; byt hæsto, byta hestom; skjærra taanno, skjera tonnom; knyt navvo, knyta nevom; rengj' auo, rengja augom; spiss øro, spissa øyrom; slaa hanno, slaa handom; skaka vengjo*), skaka vengjom; stapp foto, stappa fotom; hæls døttro din; trea live huso, trei liver for husi.
3. saman med nokre eigenskapsord som kvitt, kvitt; lik, lik; olik, ulik; rædd, rædd; hann e rædd honno, han er rædd hundom. Lei, leid, og skjyll, [Side 11:] skyld, hev oftast styreord etter seg: hann e lei taa na, han er leid av henne; varra skjyll me naann, vera skyld med nokon.
4. i visse ordelag t. d.: han kom ikkj heilaabeino heim, han kom ikkje heilom beinom heim.
5. etter sume styreord (sjaa s. 12).

Merk skilnaden: hann datt e elven og  hann datt e elva, han datt i elvi.
       Gamalt ordtøke: de reksa i rakko, de bli vel bør, det riksar i rakkom, det vert vel bør.

Eigefall: Eigefallsformi med s vert bruka i samansetning og talemaatar som:
       annsmanns hus, annan manns hus; baasshaka, baatshake; aarstal, aarstal; dagsens ti, dagsens tid; aarsens leit, aarsens leite; nonsleit, nonsleite; e aars tid; de e tile dags innda, det er tidleg dags enndaa; vaarsmess, vaarfrumessa.
       Etter nokre styreord: te dals, til dals; te skogs (topps, maals, maals; duls, dugurds; nons, kvells, meddags, middags; maargaas, hemmels, vaars o. fl.); hæst'n vea te kness, hesten vada til knes; hann gjikk ni te hykkjylls, han gjekk nedi til høkuls; slaa sæ te døss, slaa seg til døds; no te dags, no til dags; utaskjærs ell. utaaskjærs, utanskjærs; hann har de innaabols, han hev det innanbords, d. e. han ber det hjaa seg sjølv; innaahyses arbei, innanhyses arbeid.
       Nokre kvendkynsord kann og faa s i eigefall som:
       e vekkos tid, ei vikes tid; e nattes ti, ei nattes tid; hann e vonos vær', han er vonom verre; utaabøgdes, utanbygdes (faalk).

I samansetning vert og bruka eit anna eigefall,

a og o, som er ein rest av gamalnorsk eigefall (sjaa samansetningarne).
       Eigefallet vert elles umskrive som i norsk bokmaal.

Styreordi.

Dei styreordi, som tek eigefall, er: te, til; uta ell. utaa, utan; inna ell. innaa, innan.
       sidefall: taa, av; aat, aat; ette, etter; fraa, fraa; onna, undan; tu, utav; ner (og hos), hjaa; myllo, millom; mot, mot; me, med; førre, fyre; færr, for; og mange samansetningar.
       underfall: uta, utan; gjønno, gjenom; om, um.
       sidefall og underfall: e, i; ni, i (ned i); ti, i; aaver, yver; paa, paa; ponn, under; onn, under; atti, „i hop med"; kreng, kring; og nokre samansetningar med færr, fyre.
       Døme: Hann gjikk opp paa takje (underfall'9, han gjekk upp paa taket. Hann gjikk opp paa takja (sidefall), han gjekk uppe paa taket (gjekk ikring der).

Eigenskapsordi.

I den ubundne formi fær ikkje eigenskapsordet onnor ending enn endingi -t i inkjekyn. I fleirtal og i bundi form eintal fær det tvostavings tonelag. Det heiter: ein ell. en rik mann, ein rik mann; ei ell. e rik veikj, ei rik vækja; eit ell. e rikt faalk, eit rikt folk; rik menner, rike menner; denn rik mann'n, den rike mannen; denn rik veikjo, den rike vækja; de rik faalkje, det rike folket; di rik menn'ern, dei rike mennerned. Hann villa fri aat sa rik veikjann, hann, sa'n, han vilde fri aat denne rike vækja, han, sa han. Saag du di husa? saag du dei husi? Æ saag de stor, men ikkj de lihl, eg saag det store, men ikkje det

litle. Æ saag di stor, men ikkj di smaa, eg saag dei store, men ikkje dei smaa.
       Naar eigenskapsordet fyller ut for eit namnord (substantivisk bruk), vert det bøygt soleis:
 

Ho dødd gamlo egaar, ho døydde den gamle (kona) igaar. Æ ska kjør me storo, æ, saa kjøre du me lihlo, eg skal køyra med den store (hesten) eg, so køyrer du med den litle.
       Eigenskapsord, som endar med inn, hev etter det ubundne kjenneordet og som prædikatsord formerne:
       opinn, open; opa, opi; ope, opet; i fleirtal og etter det bundne kjenneordet hev det formi of'n, opne. E opa luk, ei opi luka. Døra va opa, døri var opi. Legg fær of'n glas, liggja for opne glas.
       Andre ord med inn er: svaahltinn, svolten; nakjinn, naken; haallinn, innhol; vassinn, vassen; sanninn, sanden; aurinn, auren; tufsinn, tufsen; sytinn, syten; smelinn, smælen (= pinen).
       Som opinn gjeng og fortids partisipi av dei sterke gjerningsordi t. d. kaamminn, komen; kaamma, komi; kaamme, kome; flt. kaamn, komne; faarrinn, faren; faarra, fari; faarre, fare; flt. faarn, farne; o. s. fr.
       Litinn, liten, og eiggjinn, eigen, vert bøygde som opinn. Minn ein baann, mine eigne born; mett eiggje hus, mitt eige hus. Lihlgut'n, litleguten; lihlveikjo, litlevækja; lihlbane, litlebanet.

Eigenskapsordet vert ofte bruka utan det bundne kjenneordet og endar daa med e. Me segjer t. d.: Hann la sæ paa kalle markja, han lagde seg paa kalde marki. Hann sprang paa kvite foss'n, han sprang paa kvite fossen. De va bærre høge hamrann aa ville flaugja heile vein, kar du saag, det var berre høge hamrarne og ville flaugi heile vegen, kvar du saag.

Likningsformer.

Formerne er -ar for høgregrad og -ast for høgstegrad.
 

I ord, som fær ljodbrigde, er høgregradsformi (e)r og høgstegradsformi -st:
 

soleis: smaa, smaa; tong, tung; laag, laag; fægst, høgstegrad av fager.
       Ny rot fær:
       go, god; ber', betre; bæsst, best; vonn*) ell. on, vond; vær, verre; væsst, verst; litinn, liten; minner, mindre; minnst, minst; mykjy, mykje; mær, meir; mæsst, mest; mang, mange; flær, fleire; flæsst, flest; gammel, gamal; elder, eldre; ellst, eldst.
       Ingi tilsvarande grunnform eller positiv-form hev: inner, indre; innst, inst; ytter, ytre; yst, ytst; ner', nedre; nest, nedst; øver, øvre; øvst ell. øst, øvst. Like

eins: ætter, attare; fræmmer, fremre; nøl, nørdre; sør, søre; auster, øystre; væster, vestre.
       Ord paa -aatt, vert bøygde logrett, t. d. krokaatt, krokut; krokaattar, meir krokut; krokaattast, mest krokut; soleis og frammonn, framand; frammonnar, meir framand; frammonnast, mest framand.

Pronomeni.

Dei personlege pronomeni vert bøygde soleis:

Dei lange formerne: hann, han; haanno, honom; ho, ho; og hænna, henne, vert bruka med ettertrykk; dei stutte formerne enn, 'n, han, 'o, honom, 'o, ho, na, henne og na, hennar, vert bruka med lett tonelag som attpaaheng til andre ord.

 

*)	utan i-fengen nn.

Her er nokre døme:
       Saag du'n du? Saag du han du? Træft du'o edag? Trefte du henne i dag? Ga du na mat? Gav du henne mat? Æ ga na ittnaa æ, eg gav henne ikkje noko eg. To du kaapo na= Tok du kaapa hennar? Fekk du laan hæst ner'o Ola? Nei, hann skoll bruk'enn sjøl; men saa gjekk æ aat na Ann, aa der fekk æ. Fekk du laana hest nær (hjaa) han Ola? Nei, han skulde bruka han sjølv; men so gjekk eg aat henne Anne, og der fekk eg. Saa, du fekk na Ann? So du fekk hennar Anne? Ja, hæst'n hænna fekk du vel; ho ha allvei vaarre hjølpsam ho. Ja, hesten hennar fekk du vel; ho hev allveg (alltid) vore hjelpsam ho. Du maa gji'o mat. Du maa gjeva honom mat.

Eigedomspronomeni vert bøygde paa denne maaten:

I sidefall min, min i alle kyn. Skaala mi, skaali mi. De legg e skaal'n min, det ligg i mi skaal. Paa trea min, paa mitt tre.

Dei peikande pronomeni. Denn, den vert bøygt soleis:
 

Denne, denne hev slik bøygning:
 

Sidefallsformerne er: desse, dessa, dessen, dessan, se, sa, desse; formerne med endingi e og en vert bruka um noko, som er nærare den, som talar; formerne paa a og an um noko, somer lenger burte. Denne her, denne her; denna der, denne der. Denne stokkjen kann du lett legga, men du kann ta me dæ denna, denne stokken her kann du lata liggja, men du kann taka med deg denne der. Dette huse e raate, men detta e mykjy vær', dette huset her er rote, men dette der er mykje værre.
       Sidefall: Mjølkja tu se (desse, dessen) kun e mykjy døgdauar, hell tu sa (dessa, dessan) kun der, mjølki or denne kui (her) er mykje dygdugare, hell or denna kui der.
       Pronomeni sommo, same; baa, baae og sjøl er ubøygjelege, like eins ogso slik, slik og saann*), sovoren so nær som, at dei fær t i inkjekyn. Ein slik kar! Ein slik kar! Ha du hølt sannt tøv, hev du høyrt slikt tøv? Ha du sjitt slekt lel? Hev du set slikt lel!

Dei spyrjande pronomeni er kvann (ogso: kann) kvenn og kva (ogso: ka) kva. Koffer, kaffer og kvaffer, kvifor vert og bruka.

Det attervisande pronomen er saa, som.

Dei ubundne pronomeni er:
 

Fleirtalsformerne er: all', alle; inner, ingi; mang, mange; naar', nokre; anner, andre; som', sume.
       Ein, ein; de, det og hann, han vert bruka som i vanleg norsk: „Ein naar ikkj ti allt en vill", ein naar ikkje i alt, ein vil. De rængna, det regnar. Hann snya, han snøvar.

Talordi.

Grunntali er: ein, ein; to, tvo; tri, tri; fir, fire; fæmm, fem; sæks, seks; sju, sju; aatt, aatte; ni, ni; ti, ti; ylløv, elleve; taalv, tolv; trætt'n, trettan; fjolt'n, fjortan; fæmmt'n, femtan; sækst'n, sekstan; søtt'n, syttan; at'n, attan; nitt'n, nittan; tju, tjuge; ein aa tju, ein og tjuge; trætti, tretti; førreti, fyrti; fæmmti, femti; sæksti, seksti; søtti, sytti; aateti, aatteti; netti, nitti; honner, hundrad; tus'n, tusund.
       Rekkjetali er: denn føsst, fyrste; anner, andre; trei, tridje; fjær, fjorde; fæmmt, femte; sjett, sette;

sjuann, sjuande; aattann, aattande; niann, niande; tiann, tiande; ylløft, ellefte; taalt, tolvte; trættann, trettande; fjoltann, fjortande; fæmmtann, femtande; sækstann, sekstande; søttann, syttande; atann, attande; nettann, nittande; tjuann, tjugande; denn ein aa tjuann, den ein og tjugande; trættiann, trettiande; førtiann, fyrtiande; fæmmtiann, femtiande; sækstiann, sekstiande; søttiann, syrttiande; aatetiann, aattetiande; nettiann, nittiande.
       Naar dei stend substantivisk vert føsst og anner bøygde som eit eigenskapsord; føsstinn, føssto og det føsst'; di føsstann (fleirtal). Annerinn, annero, og annere; flt. annerann, dei andre.

Kjenneordi.

Dei ubundne kjenneordi er ein, ei og eit som i norsk. Desse formerne vert bruka med ettertrykk. Elles er ein avstytt til en, ei til e og eit til e. De sto en hæst, e ku aa e lamm aa drakk tu sommo bækk, det stod ein hest, ei ku og eit lamb og drakk av same bekk.
       E eino og e einingjen vil segja all vei: til kvar tid.
       En sju-aatt stykkja, ein sju aatte stykke.
       Dei bundne kjenneordi er denn, den; denn, den; de, det. Denn stor' faass'n, den store fossen; de gammel huse, det gamle huset. I fleirtal: di, dei. Di høg' fjilla, dei høge fjelli.

Gjerningsordi.

Dei fleste gjerningsord hev i nemnemaaten kasta endingi og er vortne einstavingsord; men dei hev tvostavings tonelag. Dei, som held paa endevokalen, er ein flokk paa nokre hundrad, som alle endar med a.

Dei sterke gjerningsordi

skil seg etter ljodspranget i 6 rekkjor som i norsk.
       Bøygningsformerne vil ein sjaa av dette døme:
       aa farra, aa fara heiter
 

Fyrste rekkja.

Som finn: spinn, spinna; brinn, brenna; rinn, renna; spreng, springa; vinn, vinna.
       Som dætta: slæpp, sleppa; glætt, gletta; smætt, smetta; værp, verpa; skvætt, skvetta; knætt, knetta.
       Desse ordi hev ei serskild bøygning:
 

Andre rekkja.

Som dræppa: læssa, lesa. Som bærra: stælla, stela; skjærra, skjera. Som rækka: lækka, leka.
       Desse orda hev ei eigi bøygning:
 

Tridje rekkja.

Som bit: slit, slita; ri, rida; skriv, skriva; driv, driva; lit, lita; gli, glida; li, lida; blævva, bliva; grin, grina; kliv, kliva; klip, klypa; kvin, kvina; græppa, gripa.
       Som skrik: sig, siga; stig, stiga.

Fjorde rekkja.

Som nyt: bryt, brjota; flyt, fljota; frys, frjosa; stryk, strjuka; ryk, rjuka; dryp, drjupa; syp, supa; laata, ljota.
       Som flyg: lyg, ljuga; smyg, smjuga; syg, suga.
       Som sy: kry, krjupa; ry, rjoda; by, bjoda.
       Som gjyv: klyv ell. kliv, klyva (ved).

Femte rekkja.

Som farra: ælla, ala; gjælla, gala; gravva, grava; malla, mala; skava, skava.
       Som ta: dra, draga; gnaga, gnaga; skaka, skaka. (aka, aka; flaa, flaa er linne).
       Desse ordi hev ei serskild bøygning:

(hann e vaksinn, ho e vaksa, de e vakse).
       Aa døy, døy; gjøy, gøya; hyv, hevja; løyp, laupa; tre, treda er alle linne.

Sette rekkja.

Dei linne gjerningsordi.

Til aa syna bøygningsformerne kann ein bruka aa dømm, aa døma:

Fyrste rekkja.

Som tæl: væl, velja; dvæl, dvelja; tæmm, temja; vænn, venja; skjøl, skylja.
       Som sætt: sæll, selja; skjel, skilja; ogso: skjøl, skilja.
       Nokre ord hev eigi bøygning:
 

Soleis: bu, bu; snu, snu; naa, naa, saa, saa; traa, traa; sy, sy; blø, bløda; fø, føda; ro, ro (notid: rør); gro, gro (notid: grør); gny, gny; spy, spy; ry, rydja; gry, gry; m. fl.

Andre rekkja.

Som dømm: møt, møta; bløyt, bløyta; glømm, gløyma; nœmn, nemna; mel, mæla.
       Som dry: tøy, tøygja; bøy, bøygja; pløy, pløgja; nøy, nøgja; sørj, syrgja.
       Desse ordi vert bøygde soleis:

Tridje rekkja.

Soleis: baka, baka; kala, karda; gana, gana; karra, kara; masa, masa; hata, hata; vannt, vanta; raga, raga; tal ell. tala, telja; dal ell. dala, dala.
       Desse ordi hev ei eigi bøygning:
 

Dei atterverkande gjerningsord

vert laga av dei aktive paa den maaten at ein legg til ein s i nemnemaaten; i dei ordi, som endar med stomnen, legg ein til as.
       finnas, finnast; finns, finst; fanns, fanst; fonnes, funnest; vænnast, venjast; vænns, venst; væntes, vandest; væntes, vanst; synas, synast; synes, synest; syntes, syntest; syntes, synst.
       Eigenskapsmaaten: finnannes, finnande.
 
 
Som ein kann sjaa av bøygningsformerne, vert serskilde former for eintal og fleirtal ikkje bruka; heller ikkje serskild form for ynskjemaate. Bjode-

maaten er og eins baade for eintal og fleirtal og likt nemnemaaten; t. d. raka no! raka no. Eigenskapsmaaten hev tvo former, ei for notid t. d. gangann, gangande (hann kom gangann, han kom gangande) og ei for fortid t. d. gaatt, gaatt (hann e allt gaatt, han er alt gaatt).
 
 
Dei linne gjerningsordi, som held paa endingi a i nemnemaaten, er:
       aga, aga; aka, aka; ala, arda; ana, ana; apa, apa; asa, asa; ba-a, bada; baka, baka; bala, bala; bara, bara; basa, basa; bata, bata; bla-a, blada; blara, blara; braka, braka; brasa, brasa; dala, dala (tala paa einkvar); dana, dana; darra, darra; draga, draga; fasa, fasa; flaka, flaka; gana, gana; gapa, gapa; haka, haka; hala, hala; hata, hata; jagga, jaga; jatta, jatta; jara, jara; kala, karda; karra, kara; kava, kava; klava, klava; klara, klara; klaga, klaga; kna-a, knoda; knaka, knaka; knasa, knasa; kraka, kraka; lagga, laga; laka, laka; lava, lava; lavva, lova; maka, maka; makka, moka; mana, mana; massa, masa; mata, mata; nagga, nagga; narra, narra; nasa, nasa; navva, neva; nata, nata; plaga, plaga; pala, pala; para, para; raga, raga; rana, rana; rapa, rapa; rasa, rasa; rava, rava; raka, raka; saga, saga; sala, sâla; sala (gjera seg god til); sakka, sakka; skala, skala; skapa, skapa; skata, skata; skrapa, skrapa; skrata, skrata; skrava, skreva; slava, slava; slaga, slaga; slakka, slakka; smaka, smaka; smala, smala; snarra, snara; snasa, snasa; spara, spara; spraka, spraka; staka, staka; stanga, stanga; stava, stava (ganga med stav); stava, stava (lesa); svagga, svaga; svarra, svara; svanna, svana; talla, tala; tala, telja („for honom")=; tapa, tapa; tanna, tana; tvarra, tvara (springa rundt); vaga = svagga; vagga, vagga; vaka, vaka; vakka, vakka (rusla so smaatt ikring); vala, vala (ganga som i ørske); vala, (vala ein te: vera i skyldskap med ein); vara, vara; vasa, vasa; vraka, vraka.
       baassa, bosa; baarra, bora; blaakka, blokka; braatta, brota; draappa, dropa; faalla, fola; fraagga, frega; flaatta,

flota; gaassa, gosa; haalla, hola; kaassa, kaasa (sladra); maassa, mosa; maalla, mola; paatta, pota; paarra, pora; saatta = sladra; skaarra, skora; skalla, skola; smaala, smola; snaatta, snota = nasa; taalla, tola; snaava, snaava;
       bækka, bika; bætta, bita; flætta, fletta; lænna, lina; lævva, liva; mænna*), meina; pæssa, pesa; rægga (notid reg), riga; sælla, sela; sælla, saælda; skjænna, skina; spælla, spela; spærra, sperra; stækka, stika; stræva, stræva; svægga, sviga; tævva, teva; vækka, vika (rugga paa noko); gjærra, gjera; vætta, vita.
       baannaa, bonna (hogga isund rot); graatta, grotta; monna, muna; gjetta, gita; gjetta, gissa; dessa, dissa; stretta, strida; eiga, eiga; konna, kunna; skolla, skula; og kann henda nokre til.

Bindeordi.

Sideordnande er: aa, og; baade -- aa, baade -- og; ell, eller; hell, eller; korkje -- hell, korkje -- eller; annt'n -- ell, anten -- eller; menn*), men.
       Underordnande: att, at; da, daa; innda, endaa; færdi, fordi; mea, medan; naar, naar; saa frammt, so framt; omm, um.

Samansetning.

I samansetningar endar fyrste led ofte paa vokalarne a, o, u, som er atterstodor etter gamalnorske eigefallsendingar.
       Karkyn: Sannjol, sandjord; dagtal, dagetal; kaangsgal, kongsgard; matamaal, matmaal; saann*)asaann*), soneson; slaattakar, slaattekar; rættabot, rettarbot; bækkjasekkel, bekkjesikla; drikkjabasse, drykkjebas; gutadengel, gutedingla; fjolastøeng, fjordestøding; haustadag, haustdag; skoladag, skurddag; lealaus, ledelaus; sekkasammt, sekkesamt; Vaallalanne; vokstraver, vokstervêr;

       granngal, grannegard; maanmølt, maanemyrkt; spa-askafft, spadeskaft; skarrasny, skaresnjo; tarrafarm, tarefarm; maassatuv, mosetuva; paassamelder, posemelder; skaallabøtt, skulebytta;
       navvatak, nevetak; stakafot, stakefot; nakkabein, nakkebein; hannbaaggadask, handbogedask; tællaskaat, teleskot; kjeikabein, kjakebein; stæggalein, stigelein.
       Kvendkyn: Skaakspon, skaakspon; grindstaur, grindstaur; bøgdakar, bygdekar; aspalauv, ospelauv; vommamann, vombemann; skaarramat, skoremat; nettaskog, nateskog; øksaskaft, økseskaft; markagal, markegard; hannabak, handebak; kveinnastein, kvernstein; ørafaalkje, øyrefolket; markaeng, marke-eng; dørahaal, dørhol; brurakron, brudekruna; ælvaflaum, elveflaum; skammabaa, skambod; Liahatt'n; Bogta-aasen; Kleiva-daln; visbok, visebok; smivægg, smidjevegg; hæsjstaur, hesjestaur; gjømsarrom, gjøymslerom; faarroskog, fureskog; haassostubb, hosestub; raakkobla, rekeblad; vaattohøy, votehøy; vekkobla, vikeblad; snorrokluft, snoreklyft; stuotak, stovetak; sluggoskaft, slogeskaft; settoarbei, setearbeid; fjørosann, fjøresand; kjørrovat'n, tjørevatn; sullureir, svolereir; Vuttudaln; sellikvessl*), siljekvist; mellimat*), myljemat.
       Inkjekyn: Takstein, takstein; aarstal, aarstal; merkjesutgal, merkesutgard; nessakaang, neskonge; laakkabrok, lokebrok; ørstol, øyrestol; austikkjill, augnestikel.
       Nokre andre samansetningar:
       Smygarhaal, smjugehol; vaskarfat, vaskefat; regnarnatt, regnnatt; feskarsnør, fiskesnøre; finnarlønn*), finnarløn; lygarblem, ljugarblema; bakardag, bakardag; skrivarbok, skrivebok; rennarbakka, rennebakke; laugarhøl, laugarhyl; saattabøtt, sotabytta (slarvekopp); sennamat, sendemat; spæll*)arhaann, spelehorn; lerbok, lærebok; røykjsill, røykjesild; Gripa-væreng; Smøla-væreng; Leirovatne; Rørovatne; Hovdgaln.

Skrivarstuå ©2002 Olve Utne
Oppdatert (updated) 3. januar 2002