17. Da tog Moses, og Aron disse Mænd, hvis Navne
var nævnet,
18. og de kaldte hele Menigheden sammen på den
første Dag i den
anden Måned. Så lod
de sig indføre i Familielisterne efter deres
Slægter, efter deres Fædrenehuse,
ved Optælling af Navnene fra
Tyveårsalderen og opefter,
Hoved for Hoved,
19. som HERREN havde pålagt Moses. Således
mønstrede han dem i Sinaj
Ørken.
20. Rubens, Israels førstefødtes, Sønner,
deres Efterkommere efter
deres Slægter, efter deres
Fædrenehuse, ved Optælling af Navnene
Hoved for Hoved, alle af Mandkøn
fra Tyveårsalderen og opefter,
alle våbenføre Mænd,
21. de, som mønstredes af Rubens Stamme, udgjorde
46500.
22. Simeons Sønner, deres Efterkommere efter
deres Slægter, efter
deres Fædrenehuse, så
mange af dem, som mønstredes ved Optælling
af Navnene Hoved for Hoved, alle
af Mandkøn, fra Tyveårsalderen
og opefter, alle våbenføre
Mænd,
23. de, som mønstredes af Simeons Stamme, udgjorde
59 300.
24. Gads Sønner, deres Efterkommere efter deres
Slægter, efter deres
Fædrenehuse, ved Optælling
af Navnene fra Tyveårsalderen og
opefter, alle våbenføre
Mænd,
25. de, som mønstredes af Gads Stamme, udgjorde
45650.
26. Judas Sønner, deres Efterkommere efter deres
Slægter, efter
deres Fædrenehuse, ved Optælling
af Navnene fra Tyveårsalderen
og opefter, alle våbenføre
Mænd,
27. de, som mønstredes af Judas Stamme, udgjorde
74600.
28. Issakars Sønner, deres Efterkommere efter
deres Slægter, efter
deres Fædrenehuse, ved Optælling
af Navnene fra Tyveårsalderen
og opefter, alle våbenføre
Mænd,
29. de, som mønstredes af Issakars Stamme, udgjorde
54 400.
30. Zebulons Sønner, deres Efterkommere efter
deres Slægter, efter
deres Fædrenehuse, ved Optælling
af Navnene fra Tyveårsalderen
og opefter, alle våbenføre
Mænd,
31. de, som mønstredes af Zebulons Stamme, udgjorde
57 4OO.
32. Josefs Sønner: Efraims Sønner, deres
Efterkommere efter deres
Slægter, efter deres Fædrenehuse,
ved Optælling af Navnene fra
Tyveårsalderen og opefter,
alle våbenføre Mænd,
33. de, som mønstredes af Efraims Stamme, udgjorde
40500;
34. Manasses Sønner, deres Efterkommere efter
deres Slægter, efter
deres Fædrenehuse, ved Optælling
af Navnene fra Tyveårsalderen
og opefter, alle våbenføre
Mænd,
35. de, som mønstredes af Manasses Stamme, udgjorde
32200.
36. Benjamins Sønner, deres Efterkommere efter
deres Slægter, efter
deres Fædrenehuse, ved Optælling
af Navnene fra Tyveårsalderen
og opefter, alle våbenføre
Mænd.
37. de, som mønstredes at Benjamins Stamme,
udgjorde 35400.
38. Dans Sønner, deres Efterkommere efter deres
Slægter, efter deres
Fædrenehuse, ved Optælling
af Navnene fra Tyveårsalderen og
opefter, alle våbenføre
Mænd,
39. de, som mønstredes af Dans Stamme, udgjorde
62 700.
40. Asers Sønner, deres Efterkommere efter deres
Slægter, efter
deres Fædrenehuse, ved Optælling
af Navnene fra Tyveårsalderen
og opefter, alle våbenføre
Mænd,
41. de, som mønstredes af Asers Stamme, udgjorde
41 500.
42. Naftalis Sønner, deres Efterkommere efter
deres Slægter, efter
deres Fædrenehuse, ved Optælling
af Navnene fra Tyveårsalderen
og opefter, alle våbenføre
Mænd,
43. de, som mønstredes af Naftalis Stamme, udgjorde
53 400.
44. Det var dem, som mønstredes, dem, Moses og
Aron og Israels tolv
Øverster, en for hvert Fædrenehus,
mønstrede.
45. Og alle, som mønstredes af Israeliterne
efter deres Fædrenehuse
fra Tyveårsalderen og opefter,
alle våbenføre Mænd i Israel,
46. alle, som mønstredes, udgjorde 603 550.
47. Men Leviterne efter deres Fædrenestamme mønstredes
ikke sammen
med dem.
48. HERREN talede til Moses og sagde:
49. Kun Levis Stamme må du ikke mønstre,
og dens samlede Tal må du
ikke optage sammen med de andre
Israeliters.
50. Du skal overdrage Leviterne Tilsynet med Vidnesbyrdets
Bolig,
alle dens Redskaber og alt dens
Tilbehør; de skal bære Boligen
og alle dens Redskaber, de skal
betjene den, og rundt om Boligen
skal de have deres Lejr.
51. Når Boligen skal bryde op, skal Leviterne
tage den ned, og når
Boligen skal gå i Lejr, skal
Leviterne rejse den. Enhver
Lægmand, der kommer den nær,
skal lide Døden.
52. Israeliterne skal lejre sig hver i sin Lejrafdeling
og under sit
Felttegn, Hærafdeling for
Hærafdeling,
53. men Leviterne skal lejre sig rundt om Vidnesbyrdets
Bolig, for
at der ikke skal komme Vrede over
Israelitternes Menighed; og
Leviterne skal tage Vare på,
hvad der er at varetage ved
Vidnesbyrdets Bolig.
54. Og Israeliterne gjorde ganske, hvad HERREN havde
pålagt Moses.
4.Mosebog 2
1. HERREN talede til Moses og, Aron og sagde:
2. Israeslitene skal lejre sig hver under sit Felttegn,
under sit
Fædrene hus's Mærke;
i en Kreds om Åbenbaringsteltet skal de
lejre sig.
3. På Forsiden mod Øst skal Juda lejre
sig under sin Lejrs
Felttegn, Hærafdeling for
Hærafdeling, med Nahasjon, Amminadabs
Søn, som Øverste over
Judæerne;
4. de mønstrede, som udgør hans Hærafdeling,
løber op til 74600
Mand.
5. Ved Siden af ham skal Issakars Stamme lejre sig
med Netanel,
Zuars Søn, som Øverste
over Issakariterne;
6. de mønstrede, som udgør hans Hærafdeling,
løber op til 54 40O
Mand.
7. Dernæst Zebulons Stamme med Eliab, Helons
Søn, som Øverste over
Zebuloniterne;
8. de mønstrede, som udgør hans Hærafdeling,
løber op til 57 400
Mand.
9. De mønstrede i Judas Lejr udgør i
alt 186 400 Mand, Hærafdeling
for Hærafdeling. De skal bryde
op først.
10. Ruben skal lejre sig under sin Lejrs Felttegn mod
Syd,
Hærafdeling for Hærafdeling,
med Elizur, Sjedeurs Søn, som
Øverste over Rubeniterne;
11. de mønstrede, som udgør hans Hærafdeling,
løber op til 46 500
Mand.
12. Ved Siden af ham skal Simeons Stamme lejre sig
med Sjelumiel,
Zurisjaddajs Søn, som Øverste
over Simeoniterne;
13. de mønstrede, som udgør hans Hærafdeling,
løber op til 59300
Mand.
14. Dernæst Gads Stamme med Eljasaf, Reuels Søn,
som Øverste over
Gadiferne;
15. de mønstrede, som udgør hans Hærafdeling,
løber op til 45 650
Mand.
16. De mønstrede i Rubens Lejr udgør
i alt 151 450 Mand, Hærafdeling
for Hærafdeling. De skal bryde
op i anden Række.
17. Derpå skal Åbenbaringsteltet, Leviternes
Lejr, bryde op midt
imellem de andre Lejre; i den Rækkefølge,
de lejrer sig, skal de
bryde op, hver på sin Plads,
Felttegn for Felttegn.
18. Efraim skal lejre sig under sin Lejrs Felttegn mod
Vest med
Elisjama, Ammihuds Søn, som
Øverste over Efraimiterne;
19. de mønstrede, som udgør hans Hærafdeling,
løber op til 4O 5OO
Mand.
20. Ved Siden af ham skal Manasses Stamme lejre sig
med Gamliel,
Pedazurs Søn, som Øverste
over Manassiterne;
21. de mønstrede, som udgør hans Hærafdeling,
løber op til 32 200
Mand.
22. Dernæst Benjamins Stamme med Abidan, Gidonis
Søn, som Øverste
over Benjaminiterne;
23. de mønstrede, som udgør hans Hærafdeling,
løber op til 35 400
Mand.
24. De mønstrede i Efraims Lejr udgør
i alt 1O8 100 Mand,
Hærafdeling for Hærafdeling.
De skal bryde op i tredje Række.
25. Dan skal lejre sig under sin Lejrs Felttegn mod
Nord,
Hærafdeling for Hærafdeling,
med Ahiezer, Ammisjaddajs Søn, som
Øverste over Daniterne;
26. de mønstrede, som udgør hans Hærafdeling,
løber op til 62 700
Mand.
27. Ved Siden af ham skal Asers Stamme lejre sig med
Pagiel, Okrans
Søn, som Øverste over
Aseriterne;
28. de mønstrede, som udgør hans Hærafdeling,
løber op til 4l 5OO
Mand.
29. Dernæst Naftalis Stamme med Ahira, Enans
Søn, som Øverste over
Naftaliterne;
30. de mønstrede, som udgør hans Hærafdeling,
løber op fil 53 4OO
Mand.
31. De mønstrede i Dans Lejr udgør i
alt 157600 Mand. De skal bryde
op sidst, Felttegn for Felttegn.
32. Det var de mønstrede af Israeliterne efter
deres Fædrenehuse,
alle de mønstrede i Lejrene,
Hærafdeling for Hærafdeling, 603
550 Mand.
33. Men Leviterne mønstredes ikke sammen med
de andre Israelitter,
således som HERREN havde pålagt
Moses.
34. Og ganske som HERREN havde pålagt Moses,
slog Israeliterne Lejr,
Felttegn for Felttegn, og i den
Rækkefølge brød de op, enhver
med sine Slægter, med sit
Fædrenehus.
4.Mosebog 3
1. Følgende var Arons og Moses's Efterkommere,
på den Tid HERREN
talede på Sinaj Bjerg.
2. Navnene på Arons Sønner var følgende:
Nadab, den førstefødte,
Abihu, Eleazar og Itamar;
3. det var Navnene på Arons Sønner, de
salvede Præster, som
indsattes til Præstetjeneste.
4. Men Nadab og Abihu døde for HERRENs Åsyn,
da de frembar fremmed
Ild for HERRENs Åsyn i Sinaj
Ørken, og de havde ingen
Sønner. Således kom
Eleazar og Itamar til at gøre Præstetjenest:
for deres Fader Arons Åsyn.
5. HERREN talede til Moses og sagde:
6. Lad Levis Stamme træde frem og stil dem frem
for Præsten Aron,
for at de kan gå ham til Hånde.
7. De skal tage Vare på, hvad han og hele Menigheden
har at
varetage foran Åbenbaringsteltet,
og således udføre Arbejdet ved
Boligen,
8. og de skal tage Vare på alle Åbenbaringsteltets
Redskaber og på,
hvad Israeliterne har at varetage,
og således udføre Arbejdet
ved Boligen.
9. Altså skal du overgive Aron og hans Sønner
Leviterne; de er ham
overgivet som Gave fra Israeliterne.
10. Men Aron og hans Sønner skal du sætte
til at tage Vare på deres
Præstetjeneste; enhver Lægmand,
som trænger sig ind deri, skal
lide Døden.
11. HERREN talede til Moses og sagde:
12. Se, jeg har selv udtaget Leviterne af Israelitternes
Midte i
Stedet for alt det førstefødte,
der åbner Moders Liv hos
Israeliterne, og Leviterne er blevet
min Ejendom;
13. thi mig tilhører alt det førstefødte.
Dengang jeg dræbte alt det
førstefødte i Ægypten,
helligede jeg mig alt det førstefødte i
Israel, både af Mennesker
og Dyr; mig HERREN skal de tilhøre.
14. HERREN talede til Moses i Sinaj Ørken og
sagde:
15. Du skal mønstre Levis Sønner efter
deres Fædrenehuse, efter
deres Slægter; alle af Mandkøn
fra en Måned og opefter skal du
mønstre.
16. Da mønstrede Moses dem på HERRENs
Bud, som der var ham pålagt.
17. Følgende var Levis Sønner efter deres
Navne: Gerson, Kehat og
Merari.
18. Følgende var Navnene på Gersons Sønner
efter deres Slægter:
Libni og Sjimi;
19. Hehats Sønner efter deres Slægter
var: Amram, Jizhar, Hebron og
Uzziel;
20. Meraris Sønner efter deres Slægter
var: Mali og Musji. Det var
Leviternes Slægter efter deres
Fædrenehuse.
21. Fra Gerson nedstammede Libniternes og Sjimiternes
Slægter; det
var Gersoniternes Slægter.
22. De, som mønstredes af dem, da alle af Mandkøn
fra en Måned og
opefter blev optalt, de, som mønstredes
af dem, udgjorde 7500.
23. Gersoniternes Slægter havde deres Lejrplads
bag ved Boligen mod
Vest.
24. Øverste for Gersoniternes Fædrenehus
var Eljasar, Laels Søn.
25. Gersoniterne havde ved Åbenbaringsteltet
at tage Vare på selve
Boligen og Teltdækket, dets
Dække, Forhænget for
Åbenbaringsteltets Indgang,
26. Forgårdens Omhæng, Forhænget
for Indgangen til Forgården, der
omgav Boligen og Alteret, og dens
Teltreb, alt Arbejdet dermed.
27. Fra Kehat nedstammede Amramiternes, Jizhariternes,
Hebroniternes
og Uzzieliternes Slægter;
det var Kehatiternes Slægter.
28. De, der mønstredes af dem, da alle af Mandkøn
fra en Måned og
opefter blev optalt, udgjorde 8600,
som tog Vare på, hvad der
var at varetage ved Helligdommen.
29. Kehatiternes Slægter havde deres Lejrplads
ved Boligens Sydside.
30. Øverste for Kehatiternes Slægters
Fædrenehus var Elizafan,
Uzziels Søn.
31. De havde at tage Vare på Arken, Bordet, Lysestagen,
Altrene,
Helligdommens Redskaber, som brugtes
ved Tjenesten, og Forhænget
med dertil hørende Arbejde.
32. Øverste over Leviternes Øverster
var Eleazar, Præsten Arons Søn,
som havde Tilsyn med dem, der tog
Vare på, hvad der var at
varetage ved Helligdommen.
33. Fra Merari nedstammede Maliternes og Musjiternes
Slægter; det
var Meraris Slægter.
34. De, som mønstredes af dem, da alle af Mandkøn
fra en Måned og
opefter blev optalt, udgjorde 6200.
35. Øverste for Meraris Slægters Fædrenehus
var Zuriel, Abibajils
Søn. De havde deres Lejrplads
ved Boligens Nordside.
36. Merariterne var sat til at tage Vare på Boligens
Brædder,
Tværstænger, Piller
og Fodstykker, alle dens Redskaber og alt
det dertil hørende Arbejde,
37. Pillerne til Forgården, som var rundt om
den, med Fodstykker,
Pæle og Reb.
38. Foran Boligen, på Åbenbaringsteltets
Forside mod Øst, havde
Moses, Aron og hans Sønner
deres Lejrpladser, og de tog Vare på
alt det, Israeliterne havde at varetage
ved Boligen. Enhver
Lægmand, der trængte
sig ind i det, måtte lide Døden.
39. De mønstrede af Leviterne, de, som Moses
og Aron mønstrede på
HERRENs Bud efter deres Slægter,
alle af Mandkøn fra en Måned og
opefter, udgjorde i alt 22 OOO.
40. HERREN sagde til Moses: Du skal mønstre alle
førstefødte af
Mandkøn blandt Israeliterne
fra en Måned og opefter og optage
Tallet på deres Navne.
41. Så skal du udtage Leviterne til mig HERREN
i Stedet for alle
Israelitternes førstefødte
og ligeledes Leviternes Kvæg i Stedet
for alt det førstefødte
af Israelitternes Kvæg.
42. Og Moses mønstrede, som HERREN havde pålagt
ham, alle
Israelitternes førstefødte;
43. og da Navnene på dem fra en Måned og
opefter optaltes, udgjorde
de førstefødte af
Mandkøn, alle de, som mønstredes i alt
22. 273.
44. Derpå talede HERREN til Moses og sagde:
45. Tag Leviterne i Stedet for alle Israelitternes
førstefødte og
ligeledes Leviternes Kvæg
i Stedet for deres Kvæg, så at
Leviterne kommer til at tilhøre
mig HERREN.
46. Men til Udløsning af de 273, hvormed Antallet
af Israelitternes
førstefødte overstiger
Leviternes Antal,
47. skal du tage fem Sekel for hvert Hoved, efter hellig
Vægt skal
du tage dem, tyve Gera på
en Sekel;
48. og Pengene skal du give Aron og hans Sønner
som Udløsning for de
overskydende.
49. Da tog Moses Løsepengene af de overskydende,
dem, der ikke var
udløst ved Leviterne;
50. af Israelitternes førstefødte tog
han Pengene, 1365 Sekel efter
hellig Vægt.
51. Og Moses gav Aron og hans Sønner Løsepengene
efter HERRENs Bud,
som HERREN havde pålagt Moses.
4.Mosebog 4
1. HERREN talede til Moses og Aron og sagde:
2. Optag blandt Leviterne Tallet på Kehatiterne
efter deres
Slægter, efter deres Fædrenehuse,
3. fra Trediveårsalderen og opefter til Halvtredsårsalderen,
alle,
der skal gøre Tjeneste med'
at udføre Arbejde ved
Åbenbaringsteltet.
4. Kehatiternes Arbejde ved Åbenbaringsteltet
skal være med de
højhellige Ting.
5. Når Lejren bryder op, skal Aron og hans Sønner
gå ind og tage
det indre Forhæng ned og tildække
Vidnesbyrdets Ark dermed;
6. ovenover skal de lægge et Dække af
Tahasjskind og derover igen
brede et ensfarvet violet Purpurklæde;
derpå skal de stikke
Bærestængerne ind.
7. Og over Skuebrødsbordet skal de brede et
violet Purpurklæde og
stille Fadene, Kanderne, Skålene
og Krukkerne til Drikofferet
derpå, og Brødet, som
stadig skal ligge fremme, skal ligge
derpå;
8. ovenover skal de brede et karmoisinrødt
Klæde og dække dette til
med et Dække af Tahasjskind;
derpå skal de stikke Bærestængerne
ind.
9. Så skal de tage et violet Purpurklæde
og dermed tildække
Lysestagen, dens Lamper, Sakse,
Bakker og alle Oliekrukkerne, de
Ting, som bruges ved Betjeningen
deraf,
10. og de skal lægge den med alt dens Tilbehør
i et Dække af
Tahasjskind og så lægge
det på Bærebøren.
11. Over Guldalteret skal de ligeledes brede et violet
Purpurklæde
og dække dette til med et
Dække af Tahasjskind; derpå skal de
stikke Bærestængerne
ind.
12. Og de skal tage alle Redskaber, som bruges ved
Tjenesten i
Helligdommen, og lægge dem
i et violet Purpurklæde og dække dem
til med et Dække af Tahasjskind
og lægge dem på Bærebøren.
13. Fremdeles skal de rense Alteret for Aske og brede
et rødt
Purpurklæde derover
14. og på det lægge alle Redskaberne, som
bruges til Tjenesten
derved, Panderne, Gaflerne, Skovlene
og Skålene, alle Alterets
Redskaber, og derover skal de brede
et Dække af Tahasjskind;
derpå skal de stikke Bærestængerne
ind.
15. Når så ved Lejrens Opbrud Aron og hans
Sønner er færdige med at
tilhylle de hellige Ting og alle
de hellige Redskaber, skal
Kehatiterne træde til og bære
dem; men de må ikke røre ved de
hellige Ting; thi gør de
det, skal de dø. Det er, hvad
Kehatiterne skal bære af Åbenbaringsteltet.
16. Med Eleazar, Præsten Arons Søn, påhviler
Tilsynet med Olien til
Lysestagen, den vellugtende Røgelse,
det daglige Afgrødeoffer og
Salveolien og desuden Tilsynet med
hele Boligen og alt, hvad der
er deri af hellige Ting og deres
Tilbehør.
17. HERREN talede til Moses og Aron og sagde:
18. Sørg for, at Kehatiternes Slægters
Stamme ikke udryddes af
Leviternes Midte!
19. Således skal I forholde eder med dem, for
at de kan blive i Live
og undgå Døden, når
de nærmer sig de højhellige Ting: Aron og
hans Sønner skal træde
til og anvise hver enkelt af dem, hvad
han skal gøre, og hvad han
skal bære,
20. for at de ikke et eneste Øjeblik skal komme
til at se de hellige
Ting; thi gør de det, skal
de dø.
21. HERREN talede til Moses og sagde:
22. Optag også Tallet på Gersoniterne efter
deres Fædrenehuse, efter
deres Slægter;
23. fra Trediveårsalderen og opefter til Halvtredsårsalderen
skal du
mønstre dem, alle, der skal
gøre Tjeneste med at udføre Arbejdet
ved Åbenbaringsteltet.
24. Dette er Gersoniternes Arbejde, hvad de skal gøre,
og hvad de
skal bære
25. De skal bære Boligens Tæpper, Åbenbaringsteltet
med dets Dække
og Dækket af Tahasjskind ovenover,
Forhænget til
Åbenbaringsteltets Indgang,
26. Forgårdens Omhæng og Forhænget
for Indgangen til Forgården, der
er rundt om Boligen og Alteret,
dens Teltreb og alle Redskaber,
som hører til Arbejdet derved;
og alt, hvad der skal gøres
derved, skal de udføre.
27. Efter Arons og hans Sønners Bud skal Gersoniterne
udføre deres
Arbejde både med det, de skal
bære, og med det, de skal gøre; og
I skal anvise dem alt, hvad de skal
bære, Stykke for Stykke.
28. Det er det Arbejde, Gersoniternes Sønners
Slægter skal have ved
Åbenbaringsteltet, og de skal
varetage det under Itamars,
Præsten Arons Søns,
Tilsyn.
29. Merariterne skal du mønstre efter deres Slægter,
efter deres
Fædrenehuse;
30. fra Trediveårsalderen og opefter til Halvtredsårsalderen
skal du
mønstre dem, alle, som skal
gøre Tjeneste med at udføre Arbejde
ved Åbenbaringsteltet.
31. Dette er, hvad der påhviler dem at bære,
alt, hvad der hører til
deres Arbejde ved Åbenbaringsteltet:
Boligens Brædder, dens
Tværstænger, Piller
og Fodstykker,
32. Pillerne til Forgården, som er rundt om den,
med Fodstykker,
Pæle og Reb, alle tilhørende
Redskaber og alt, hvad der hører
til Arbejdet derved; Stykke for
Stykke skal I anvise dem alle de
Ting, det påhviler dem at
bære.
33. Det er det Arbejde, der påhviler Merariternes
Slægter, alt, hvad
der hører til deres Arbejde
ved Åbenbaringsteltet, under
Itamars, Præsten Arons Søns,
Tilsyn.
34. Så mønstrede Moses og Aron og Menighedens
Øverster Kehatiternes
Sønner efter deres Slægter,
efter deres Fædrenehuse,
35. fra Trediveårsalderen og opefter til Halvtredsårsalderen,
alle,
som skulde gøre Tjeneste
med at udføre Arbejde ved
Åbenbaringsteltet,
36. og de, der mønstredes af dem efter deres
Slægter, udgjorde 2750.
37. Det var dem, som mønstredes af Kehatiternes
Slægter, alle dem,
der skulde udføre Arbejde
ved Åbenbaringsteltet, som Moses og
Aron mønstrede efter HERRENs
Bud ved Moses.
38. De, der mønstredes af Gersoniterne efter
deres Slægter, efter
deres Fædrenehuse,
39. fra Trediveårsalderen og opefter til Halvtredsårsalderen,
alle,
som skulde gøre Tjeneste
med at udføre Arbejde ved
Åbenbaringsteltet,
40. de, der mønstredes af dem efter deres Slægter,
efter deres
Fædrenehuse, udgjorde 2630.
41. Det var dem, som mønstredes af Gersoniternes
Slægter, alle dem,
der skulde udføre Arbejde
ved Åbenbaringsteltet, som Moses og
Aron mønstrede efter HERRENs
Bud.
42. De, der mønstredes af Merariternes Slægter
efter deres Slægter,
efter deres Fædrenehuse,
43. fra Trediveårsalderen og opefter til Halvtredsårsalderen,
alle,
som skulde gøre Tjeneste
med at udføre Arbejde ved
Åbenbaringsteltet,
44. de, der mønstredes af dem efter deres Slægter,
udgjorde 3200.
45. Det var dem, som mønstredes af Merariternes
Slægter, som Moses
og Aron mønstrede efter HERRENs
Bud ved Moses.
46. Alle, som mønstredes, som Moses og Aron og
Israels Øverster
mønstrede af Leviterne efter
deres Slægter, efter deres
Fædrenehuse,
47. fra Trediveårsalderen og opefter til Halvtreds
års alderen,
alle, som skulde udføre Arbejde
ved Åbenbaringsteltet både med
hvad der skulde gøres, og
hvad der skulde bæres,
48. de, der mønstredes af dem, udgjorde 8580.
49. Efter HERRENs Bud ved Moses anviste man hver enkelt
af dem, hvad
han skulde gøre eller bære;
det blev dem anvist, som HERREN
havde pålagt Moses.
4.Mosebog 5
1. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
2. Byd Israeliterne at fjerne alle spedalske fra Lejren,
alle, der
lider af Flåd, og alle, der
er blevet urene ved Lig;
3. både Mænd og Kvinder skal I fjerne
og føre uden for Lejren, for
at de ikke skal gøre deres
Lejr uren, hvor jeg bor midt iblandt
dem.
4. Det gjorde Israeliterne så; de førte
dem uden for Lejren,
således som HERREN havde pålagt
Moses.
5. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
6. Sig til Israeliterne: Når en Mand eller Kvinde
begår nogen af
alle de Synder, som Mennesker begår,
således at han gør sig
skyldig i Svig mod HERREN, og det
Menneske derved pådrager sig
Skyld,
7. så skal de bekende Synden, de har begået,
og Gerningsmanden skal
erstatte det, han har forbrudt sig
med, efter dets fulde Værdi
med Tillæg af en Femtedel
og give det til den, han har forbrudt
sig imod.
8. Og hvis denne ikke har efterladt sig nogen Løser,
hvem han kan
yde Erstatningen, så skal
Erstatningen, som ydes, tilfalde
HERREN, det vil sige Præsten,
foruden den Soningsvæder, ved
hvilken der skaffes ham Soning.
9. Al Offerydelse, alle Helliggaver, som Israeliterne
frembærer til
Præsten, skal tilfalde ham.
10. Alle Helliggaver skal tilfalde ham; hvad nogen
giver Præsten,
skal tilfalde ham.
11. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
12. Tal til Israeliterne og sig til dem: Når
en Hustru forser sig
imod sin Mand og er ham utro,
13. idet en anden Mand har Samleje med hende, uden
at det er kommet
til hendes Mands Kundskab, og uden
at det er blevet opdaget,
skønt hun har besmittet sig,
og uden at der er noget Vidne imod
hende, da hun ikke er grebet på
fersk Gerning,
14. og han gribes af Skinsygens Ånd, så
han bliver skinsyg på sin
Hustru, som også i Virkeligheden
har besmittet sig, eller han
gribes af Skinsygens Ånd,
så han bliver skinsyg på sin Hustru,
skønt hun ikke har besmittet
sig,
15. så skal Manden bringe sin Hustru til Præsten
og medbringe som
Offergave for hende en Tiendedel
Efa Bygmel; han må hverken
hælde Olie over eller komme
Røgelse på, thi det er et Skinsyge
Afgrødeoffer, et Minde Afgrødeoffer,
der skal minde om Brøde.
16. Så skal Præsten føre hende frem
og stille hende for HERRENs
Åsyn.
17. Og Præsten skal tage helligt Vand i et Lerkar,
og af Støvet på
Boligens Gulv skal Præsten
tage noget og komme i Vandet.
18. Så skal Præsten stille Kvinden frem
for HERRENs Åsyn, løse
hendes Hår og lægge
Minde Afgrødeofferet i hendes Hænder; det er
et Skinsyge Afgrødeoffer;
og Præsten skal have den bitre Vandes
Forbandelsesvand i Hånden.
19. Derpå skal Præsten besværge Kvinden
og sige til hende: "Hvis
ingen har haft Samleje med dig,
hvis du ikke har forset dig imod
din Mand og besmittet dig, så
skal dette den bitre Vandes
Forbandelsesvand ikke skade dig.
20. Men har du forset dig imod din Mand og besmittet
dig, og har en
anden end din Mand haft Samleje
med dig"
21. Præsten besværger nu kvinden med Forbandelsens
Ed og siger til
hende "så gøre HERREN
dig til en Forbandelse og Besværgelse i
dit Folk, idet han lader din Lænd
visne og din Bug svulme op;
22. Forbandelsesvandet her komme ind i dine Indvolde,
så din Bug
svulmer op og din Lænd visner!"
Og kvinden skal sige: "Amen,
Amen!"
23. Derpå skal Præsten skrive disse Forbandelser
op på et Blad og
vaske dem ud i den bitre Vandes
Vand
24. og give Kvinden den bitre Vandes Forbandelsesvand
at drikke, for
at Forbandelsesvandet kan komme
ind i hende til bitter Vånde.
25. Derefter skal Præsten tage Skinsyge Afgrødeofferet
af Kvindens
Hånd, udføre Svingningen
dermed for HERRENs Åsyn og bære det hen
til Alteret.
26. Og Præsten skal tage en Håndfuld af
Afgrødeofferet, det, som
skal ofres deraf, og bringe det
som Røgoffer på Alteret og derpå
give Kvinden Vandet at drikke.
27. Når han har givet hende Vandet at drikke,
vil
Forbandelsesvandet, dersom hun har
besmittet sig og været sin
Mand utro, blive til bitter Vånde,
når det kommer ind i hende,
hendes Bug vil svulme op og hendes
Lænd visne, og Kvinden bliver
en Forbandelse i sit Folk.
28. Men dersom Kvinden ikke har besmittet sig, dersom
hun er ren,
bliver hun uskadt og kan få
Børn.
29. Det er Loven om Skinsyge; når en Hustru forser
sig imod sin Mand
og besmittes,
30. eller når en Mand gribes af Skinsygens Ånd
og bliver skinsyg på
sin Hustru, så skal han fremstille
Hustruen for HERRENs Åsyn, og
Præsten skal handle med hende
efter alt i denne Lov;
31. Manden skal være sagesløs, men sådan
en Hustru skal undgælde for
sin Brøde.
4.Mosebog 6
1. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
2. Tal til Israeliterne og sig til dem: Når
en Mand eller Kvinde
vil aflægge et Nasiræerløfte
for således at indvie sig til
HERREN,
3. skal han afholde sig fra Vin og stærk Drik;
Vineddike og stærk
Drik må han ikke drikke, ej
heller nogen som helst drik af
Druer; han må hverken spise
friske eller tørrede Druer;
4. så længe hans Indvielse varer, må
han intet som helst nyde, der
kommer af Vinstokken, hverken umodne
Druer eller friske Skud.
5. Så længe hans Indvielsesløfte
gælder, må ingen Ragekniv komme på
hans Hoved; indtil Udløbet
af den Tid han indvier sig til
HERREN, skal han være hellig
og lade sit Hovedhår vokse frit.
6. Hele den Tid han har indviet sig til HERREN, må
han ikke komme
Lig nær;
7. selv når hans Fader eller Moder, hans Broder
eller Søster dør,
må han ikke pådrage
sig Urenhed ved dem, thi han bærer sin Guds
indvielse på sit Hoved.
8. Så længe hans Indvielse varer, er han
helliget HERREN.
9. Men når nogen uventet og pludselig dør
i hans Nærhed, og han
således bringer Urenhed over
sit indviede Hoved, skal han rage
sit Hoved, den Dag han atter bliver
ren; den syvende Dag skal
han rage det;
10. og den ottende Dag skal han bringe to Turtelduer
eller Dueunger
til Præsten ved Åbenbaringsteltets
Indgang.
11. Og Præsten skal ofre den ene som Syndoffer
og den anden som
Brændoffer og skaffe ham Soning,
fordi han har syndet ved at
røre ved Lig. Derpå
skal han samme Dag atter hellige sit Hoved
12. og atter indvie sig til HERREN for lige så
lang Tid, som han før
havde indviet sig, og bringe et
årgammelt Lam som Skyldoffer;
den forløbne Tid regnes ikke
med, da han har bragt Urenhed over
sit indviede Hoved.
13. Dette er Loven om Nasiræeren: Når hans
indvielsestid er til
Ende, skal han begive sig til Åbenbaringsteltets
Indgang
14. og som Offergave bringe HERREN et årgammelt,
lydefrit Væderlam
til Brændoffer, et årgammelt,
lydefrit Hunlam til Syndoffer og
en lydefri Væder til Takoffer,
15. en Kurv med usyret Bagværk, Kager af fint
Hvedemel, rørte i
Olie, og usyrede Fladbrød,
smurte med Olie, desuden det
tilhørende Afgrødeoffer
og de tilhørende Drikofre.
16. Så skal Præsten bringe det for HERRENs
Åsyn og ofre hans
Syndoffer og Brændoffer,
17. og Væderen skal han ofre som Takoffer til
HERREN tillige med de
usyrede Brød i Kurven; derpå
skal Præsten ofre hans Afgrødeoffer
og Drikofer.
18. Så skal Nasiræeren ved Indgangen til
Åbenbaringsteltet rage sit
indviede Hoved og tage sit indviede
Hovedhår og kaste det i
Ilden under Takofferet.
19. Og Præsten skal tage den kogte Bov af Væderen
og een usyret Kage
og eet usyret Fladbrød af
Kurven og lægge dem på Nasiræerens
Hænder, efter at han har afraget
sit indviede Hovedhår.
20. Og Præsten skal udføre Svingningen
dermed for HERRENs Åsyn; det
tilfalder Præsten som Helliggave
foruden Svingningsbrystet og
Offerydelseskøllen. Derefter
må Nasiræeren atter drikke Vin.
21. Det er Loven om Nasiræeren, der aflægger
Løfte, om hans
Offergave til HERREN i Anledning
af Indvielsen, foruden hvad han
ellers evner at give; overensstemmende
med Løftet, han aflægger,
skal han forholde sig efter den
for hans Indvielse gældende Lov.
22. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
23. Tal til Aron og hans Sønner og sig: Når
I velsigner
Israeliterne, skal I sige til dem:
24. HERREN velsigne dig og bevare dig,
25. HERREN lade sit Ansigt lyse over dig og være
dig nådig,
26. HERREN løfte sit Åsyn på dig
og give dig Fred!
27. Således skal de lægge mit Navn på
Israeliterne, og jeg vil
velsigne dem.
4.Mosebog 7
1. Da Moses var færdig med at rejese Boligen
og havde salvet og
helliget den med alt dens Tilbehør
og ligeledes salvet og
helliget Alteret med alt dets Tilbehør,
2. trådte Israels Øverster, Overhovederne
for deres Fædrenehuse,
Stammernes Øverster, der
havde forestået Mønstringen, frem
3. og førte deres Offergave frem for HERRENs
Åsyn, seks lukkede
Vogne og tolv Stykker Hornkvæg,
en Vogn for hver to Øverster og
et Stykke Hornkvæg for hver
een, og de bragte dem hen foran
Boligen.
4. Da sagde HERREN til Moses:
5. Modtag dette af dem, for at det kan bruges til
Arbejdet ved
Åbenbaringsteltet, og giv
Leviterne det med Henblik på hver
enkeltes særlige Arbejde!
6. Så modtog Moses Vognene og Hornkvæget
og gav Leviterne dem.
7. To Vogne og fire Stykker Hornkvæg gav han
Gersoniterne med
Henblik på deres særlige
Arbejde,
8. og fire Vogne og otte Stykker Hornkvæg gav
han Merariterne med
Henblik på deres særlige
Arbejde under Itamars, Præsten Arons
Søns, Ledelse.
9. Derimod gav han ikke Kebatiterne noget, thi dem
var Arbejdet med
de hellige Ting overdraget, og de
skulde bære dem på Skuldrene.
10. Fremdeles bragte Øversterne Offergaver til
Alterets indvielse,
dengang det blev salvet, og Øversterne
bragte deres Offergaver
hen foran Alteret.
11. Da sagde HERREN til Moses: Lad hver af Øversterne
få sin Dag til
at bringe sin Offergave til Alterets
Indvielse.
12. Den, som første Dag bragte sin Offergave,
var Nahasjon,
Amminadabs Søn af Judas Stamme.
13. Og hans Offergave var et Sølvfad, der vejede
130 Sekel, og en
Sølvskål på 70
Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint
Hvedemel, rørt i Olie, til
Afgrødeoffer,
14. en Kande på 10 Guldsekel, fyldt med Røgelse,
15. en ung Tyr, en Væder, et årgammelt
Lam til Brændoffer,
16. en Gedebuk til Syndoffer
17. og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem
Vædre, fem Bukke og fem
årgamle Lam. Det var Nahasjons,
Amminadabs Søns, Offergave.
18. Anden Dag bragte Netanel, Zuars Søn, Issakars
Øverste, sin
Offergave;
19. han bragte som Offergave et Sølvfad, der
vejede 130 Sekel, og en
Sølvskål på 70
Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint
Hvedemel, rørt i Olie, til
Afgrødeoffer,
20. en Kande på 10 Guldsekel, fyldt med Røgelse,
21. en ung Tyr, en Væder, et årgammelt
Lam til Brændoffer,
22. en Gedebuk til Syndoffer
23. og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem
Vædre, fem Bukke og fem
årgamle Lam. Det var Neanels,
Zuars Søns, Offergave.
24. Tredje Dag kom Zebuloniternes Øverste, Eliab,
Helons Søn;
25. hans Offergave var et Sølvfad, der vejede
130 Sekel, og en
Sølvskål på 70
Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint
Hvedemel, rørt i Olie, til
Afgrødeoffer,
26. en Kande på 10 Guldsekel, fyldt med Røgelse,
27. en ung Tyr, en Væder, et årgammelt
Lam til Brændoffer,
28. en Gedebuk til Syndoffer
29. og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem
Vædre, fem Bukke og fem
årgamle Lam. Det var Eliabs,
Helons Søns, Offergave.
30. Fjerde Dag kom Rubeniternes Øverste, Elizur,
Sjedeurs Søn;
31. hans Offergave var et Sølvfad, der vejede
130 Sekel, og en
Sølvskål på 70
Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint
Hvedemel, rørt i Olie, til
Afgrødeoffer,
32. en Kande på 10 Guldsekel, fyldt med Røgelse,
33. en ung Tyr, en Væder,
34. et årgammelt Lam til Brændoffer, en
Gedebuk til Syndoffer
35. og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem
Vædre, fem Bukke og fem
årgamle Lam. Det var Elizurs,
Sjødeurs Søns, Offergave.
36. Femte Dag kom Simenoiternes Øverste, Sjelumiel,
Zurisjaddajs
Søn;
37. hans Offergave var et Sølvfad, der vejede
130 Sekel, og en
Sølvskål på 70
Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint
Hvedemel, rørt i Olie, til
Afgrødeoffer,
38. en Kande på 10 Guldsekel, fyldt med Røgelse,
39. en ung Tyr, en Væder, et årgammelt
Lam til Brændoffer,
40. en Gedebuk til Syndoffer
41. og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem
Vædre, fem Bukke. og
fem årgamle Lam. Det var Sjelumiels,
Zurisjaddajs
Søns,Offergave.
42. Sjette Dag kom Gaditernes Øverste, Eljasaf,
Deuels Søn;
43. hans Offergaver et Sølvfad, der vejede l3O
Sekel, og en Sølvskål
på 70 Sekel efter hellig Vægt,
begge fyldte med fint Hvedemel,
rørt i Olie, til Afgrødeoffer,
44. en Kande på lO Guldsekel, fyldt med Røgelse,
45. en ung Tyr, en Væder, et årgammelt
Lam til Brændoffer,
46. en Gedebuk til Syndoffer
47. og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem
Vædre, fem Bukke og fem
årgamle Lam. Det var Eljasafs,
Deuels Søns, Offergave.
48. Syvende Dag kom Efraimiternes Øverste, Elisjama,
Ammihuds Søn:
49. hans offergave var et Sølvfad, der vejede
130 Sekel, og en
Sølvskål på 70
Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint
Hvedemel, rørt i Olie, til
Afgrødeoffer,
50. en Kande på lO Guldsekel, fyldt med Røgelse,
51. en ung Tyr, en Væder, et årgammelt
Lam til Brændoffer,
52. en Gedebuk til Syndoffer
53. og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem
Vædre, fem Bukke og fem
årgamle Lam. Det var Elisjamas,
Ammihuds Søns, Offergave.
54. Ottende Dag kom Mannassiternes Øverste, Gamliel,
Pedazurs Søn;
55. hans Offergave var et Sølvfad, der vejede
130 Sekel, og en
Sølvskål på 7O
Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint
Hvedemel, rørt i Olie, til
Afgrødeoffer,
56. en Kande på lO Guldsekel, fyldt med Røgelse,
57. en ung Tyr, en Væder, et årgammelt
Lam til Brændoffer,
58. en Gedebuk til Syndoffer
59. og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem
Vædre, fem Bukke og fem
årgamle Lam. Det var Gamliels,
Pedazurs Søns, Offergave.
60. Niende dag kom Benjaminiternes Øverste,
Abidan, Gidonis Søn;
61. hans Offergave var et Sølvfad, der vejede
130 Sekel, og en
Sølvskål på 70
Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint
Hvedemel, rørt i Olie, til
Afgrødeoffer,
62. en Kande på IO Guldsekel, fyldt med Røgelse,
63. en ung Tyr, en Væder, et årgammelt
Lam til Brændoffer,
64. en Gedebuk til Syndoffer
65. og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem,
Vædre, fem Bukke og
fem årgamle Lam. Det var Abidans,
Gidonis Søns, Offergave.
66. Tiende Dag kom Daniternes Øverste, Ahiezer,
Ammisjaddajs Søn;
67. hans Offergave var et Sølvfad, der vejede
130 Sekel, og en
Sølvskål på 70
Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint
Hvedemel, rørt i Olie, til
Afgrødeoffer,
68. en Kande på lO Guldsekel, fyldt med Røgelse,
69. en ung Tyr, en Væder, et årgammelt
Lam til Brændoffer,
70. en Gedebuk til Syndoffer
71. og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem
Vædre, fem Bukke og fem
årgamle Lam. Det var Ahiezers,
Ammisjaddajs Søns, Offergave.
72. Elevte Dag kom Aseriternes Øverste, Pagiel,
Okrans Søn;
73. hans Offergave var et Sølvfad, der vejede
130 Sekel, og en
Sølvskål på 7O
Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint
Hvedemel, rørt i Olie, til
Afgrødeoffer,
74. en Kande på 1O Guldsekel, fyldt med Røgelse,
75. en ung Tyr, en Væder, et årgammelt
Lam til Brændoffer,
76. en Gedebuk til Syndoffer
77. og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem
Vædre, fem Bukke og fem
årgamle Lam. Det var Pagiels,
Okrans Søns, Offergave.
78. Tolvte Dag kom Naftaliternes Øverste, Ahira,
Enans Søn;
79. hans Offergave var et Sølvfad, der vejede
130 Sekel, og en
Sølvskål på 70
Sekel efter hellig Vægt, begge fyldte med fint
Hvedemel, rørt i Olie, til
Afgrødeoffer,
80. en kande på lO Guldsekel, fyldt med Røgelse,
81. en ung Tyr, en Væder, et årgammelt
Lam til Brændoffer,
82. en Gedebuk til Syndoffer
83. og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem
Vædre, fem Bukke og fem
årgamle Lam. Det var Ahiras,
Enans Søns, Offergave.
84. Det var Gaverne fra Israelitternes Øverster
til Alterets
Indvielse, dengang det blev salvet:
12 Sølvfade, 12 Sølvskåle,
12 Guldkander,
85. hvert Sølvfad på 130 Sekel og hver
Sølvskål på 70 Sekel, alle
Sølvkar tilsammen 2400 Sekel
efter hellig Vægt;
86. 12 Guldkander, fyldte med Røgelse, hver
på 1O Sekel efter hellig
Vægt, alle Guldkander tilsammen
12O Sekel.
87. Kvæget til Brændofferet var i alt 12
unge Tyre, 12 Vædre, 12
årgamle Lam med tilhørende
Afgrødeofre, 12 Gedebukke til
Syndoffer;
88. Kvæget til Takofferet var i alt 24 unge Tyre,
60 Vædre, 60 Bukke
og 60 årgamle lam. Det var
Gaverne til Alterets indvielse, efter
at det var salvet.
89. Da Moses gik ind i Åbenbaringsteltet for at
tale med HERREN,
hørte han Røsten tale
til sig fra Sonedækket oven over
Vidnesbyrdets Ark, fra Pladsen mellem
de to Keruber. Og han
talede til ham.
4.Mosebog 8
1. Og HERREN talede til Moses og sagde:
2. Tal til Aron og sig til ham: Når du sætter
Lamperne på, skal du
sætte dem således, at
de syv Lamper kaster Lyset ud over Pladsen
foran Lysestagen!
3. Det gjorde Aron så; han satte Lamperne på
således, at de vendte
ud mod Pladsen foran Lysestagen,
som HERREN havde pålagt Moses.
4. Men Lysestagen var lavet af Guld i drevet Arbejde,
fra Foden til
Kronerne var den drevet Arbejde;
efter det Forbillede, HERREN
havde vist ham, havde Moses lavet
Lysestagen.
5. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
6. Udtag Leviterne af Israelitternes Midte og rens
dem!
7. Således skal du gå frem, når
du renser dem: Stænk Renselsesvand
på dem og lad dem gå
hele deres Legeme over med Ragekniv, tvætte
deres klæder og rense sig.
8. Derpå skal de tage en ung Tyr til Brændoffer
med tilhørende
Afgrødeoffer af fint Hvedemel,
rørt i Olie, og du skal tage en
anden ung Tyr til Syndoffer.
9. Lad så Leviterne træde hen foran Åbenbaringsteltet
og kald hele
Israelitternes Menighed sammen.
10. Når du så har ladet Leviterne træde
frem for HERRENs Åsyn, skal
Israeliterne lægge deres Hænder
på Leviterne.
11. Derpå skal Aron udføre Svingningen
med Leviterne for HERRENs
Åsyn som et Offer fra Israeliterne,
for at de kan udføre HERRENs
Arbejde.
12. Så skal Leviterne lægge deres Hænder
på Tyrenes Hoved, og
derefter skal du ofre den ene som
Syndoffer og den anden som
Brændoffer til HERREN for
at skaffe Leviterne Soning.
13. Derpå skal du stille Leviterne frem for Aron
og hans Sønner og
udføre Svingningen med dem
for HERREN.
14. Således skal du udskille Leviterne fra Israeliterne,
så at
Leviterne kommer til at tilhøre
mig.
15. Derefter skal Leviterne komme og gøre Arbejde
ved
Åbenbaringsteltet; du skal
foretage Renselsen og udføre
Svingningen med dem,
16. thi de er skænket mig som Gave af Israelitternes
Midte; i Stedet
for alt hvad der åbner Moders
Liv, alle førstefødte hos
Israeliterne, har jeg taget mig
dem til Ejendom.
17. Thi mig tilhører alt det førstefødte
hos Israeliterne, både af
Mennesker og Kvæg. Dengang
jeg slog alle de førstefødte i
Ægypten, helligede jeg dem
til at være min Ejendom.
18. Jeg tog Leviterne i Stedet for alt det førstefødte
hos
Israeliterne
19. og skænkede Leviterne som Gave til Aron og
hans Sønner af
Israelitternes Midte til at udføre
Israelitternes Arbejde ved
Åbenbaringsteltet og skaffe
Israeliterne Soning, for at ingen
Plage skal ramme Israeliterne, om
de selv nærmer sig
Helligdommen.
20. Og Moses, Aron og hele Israelitternes Menighed gjorde
således
med Leviterne; ganske som HERREN
havde pålagt Moses med Hensyn
til Leviterne, gjorde Israeliterne
med dem.
21. Leviterne lod sig rense for Synd og tvættede
deres Klæder, og
Aron udførte Svingningen
med dem for HERRENs Åsyn, og Aron
skaffede dem Soning, så de
blev rene.
22. Derpå kom Leviterne for at udføre
deres Arbejde ved
Åbenbaringsteltet under Arons
og hans Sønners Tilsyn; som HERREN
havde pålagt Moses med Hensyn
til Leviterne, således gjorde de
med dem.
23. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
24. Dette er, hvad der gælder Leviterne: Fra
Femogtyveårsalderen og
opefter skal de komme og gøre
Tjeneste med Arbejdet ved
Åbenbaringsteltet.
25. Men fra Halvtredsårsalderen skal de holde
op med at gøre
Tjeneste og ikke arbejde mere;
26. de kan gå deres Brødre til Hånde
i Åbenbaringsteltet med at tage
Vare på, hvad der skal varetages;
men Arbejde skal de ikke mere
gøre. Således skal
du gøre med Leviterne i alt, hvad de har at
varetage.
4.Mosebog 9
1. HERREN talede således til Moses i Sinaj Ørken
i den første Måned
af det andet År efter deres
Udvandring fra Ægypten:
2. Israeliterne skal fejre Påsken til den fastsatte
Tid,
3. på den fjortende Dag i denne Måned
ved Aftenstid skal I fejre
den til den fastsatte Tid; overensstemmende
med alle
Anordningerne og Lovbudene om den
skal I fejre den!
4. Da sagde Moses til Israeliterne, at de skulde fejre
Påsken;
5. og de fejrede Påsken i Sinaj Ørken
den fjortende Dag i den
første Måned ved Aftenstid;
nøjagtigt som HERREN havde pålagt
Moses, således gjorde Israeliterne.
6. Men der var nogle Mænd, som var blevet urene
ved et Lig og
derfor ikke kunde fejre Påske
den Dag. Disse Mænd trådte nu den
Dag frem for Moses og Aron
7. og sagde til ham: "Vi er blevet urene ved et Lig;
hvorfor skal
det da være os forment at
frembære HERRENs Offergave til den
fastsatte Tid sammen med de andre
Israelitter?"
8. Moses svarede dem: "Vent, til jeg får at
høre, hvad HERREN
påbyder angående eder!"
9. Da talede HERREN til Moses og sagde:
10. Tal til Israeliterne og sig: Når nogen af
eder eller eders
Efterkommere er blevet uren ved
et Lig eller er ude på en lang
Rejse, skal han alligevel holde
Påske for HERREN;
11. den fjortende Dag i den anden Måned ved Aftenstid
skal de holde
den; med usyret Brød og bitre
Urter skal de spise Påskelammet.
12. De må intet levne deraf til næste Morgen,
og de må ikke
sønderbryde noget af dets
Ben. De skal fejre Påsken i
Overensstemmelse med alle de Anordninger,
som gælder for den.
13. Men den, som undlader at fejre Påsken, skønt
han er ren og ikke
på Rejse, det Menneske skal
udryddes af sin Slægt, fordi han
ikke har frembåret HERRENs
Offergave til den fastsatte Tid. Den
Mand skal undgælde for sin
Synd.
14. Og når en fremmed, der bor hos eder, vil
bolde Påske for HERREN,
skal han holde den efter de Anordninger
og Lovbud, som gælder
for Påsken. En og samme Lov
skal gælde for eder, for den
fremmede og for den indfødte.
15. Den Dag Boligen blev rejst, dækkede Skyen
Boligen, Vidnesbyrdets
Telt; men om Aftenen var der som
et Ildskær over Boligen, og det
holdt sig til om Morgenen.
16. Således var det til Stadighed: Om dagen dækkede
Skyen den, om
Natten Ildskæret.
17. Hver Gang Skyen løftede sig fra Teltet,
brød Israeliterne op, og
der, hvor Skyen stod stille, slog
Israeliterne Lejr.
18. På HERRENs Bud brød Israeliterne op,
og på HERRENs Bud gik de i
Lejr, og så længe Skyen
hvilede over Boligen, blev de liggende i
Lejr;
19. når Skyen blev over Boligen i længere
Tid, rettede Israeliterne
sig efter, hvad HERREN havde foreskrevet
dem, og brød ikke op.
20. Det hændte, at Skyen kun blev nogle få
Dage over Boligen; da gik
de i Lejr på HERRENs Bud og
brød op på HERRENs Bud.
21. Og det hændte, at Skyen kun blev der fra
Aften til Morgen; når
Skyen da løftede sig om Morgenen,
brød de op. Eller den blev der
en Dag og en Nat; når Skyen
da løftede sig, brød de op.
22. Eller den blev der et Par Dage eller en Måned
eller længere
endnu, idet Skyen i længere
Tid hvilede over Boligen; så blev
Israeliterne liggende i Lejr og
brød ikke op, men når den
løftede sig, brød
de op.
23. På HERRENs Bud gik de i Lejr, og på
HERRENs Bud brød de op; de
rettede sig efter, hvad HERREN havde
foreskrevet dem, efter
HERRENs Bud ved Moses.
4.Mosebog 10
1. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
2. Du skal lave dig to Sølvtrompeter; i drevet
Arbejde skal du lave
dem. Dem skal du bruge, når
Menigheden skal kaldes sammen, og
når Lejrene skal bryde op.
3. Når der blæses i dem begge to, skal
hele Menigheden samle sig
hos dig ved Indgangen til Åbenbaringsteltet.
4. Blæses der kun i den ene, skal Øversterne,
Overhovederne for
Israels Stammer, samle sig hos dig.
5. Når I blæser Alarm med dem, skal Lejrene
på Østsiden bryde op;
6. blæser Alarm anden Gang, skal Lejrene på
Sydsiden bryde op:
tredje Gang skal Lejrene mod Vest
bryde op, fjerde Gang Lejrene
mod Nord; der skal blæses
Alarm, når de skal bryde op.
7. Men når Forsamlingen skal sammenkaldes skal
I blæse på
almindelig Vis, ikke Alarm.
8. Arons Sønner, Præsterne, skal blæse
i Trompeterne; det skal være
eder en evig gyldig Anordning fra
Slægt til Slægt.
9. Når I drager i Krig i eders Land mod en Fjende,
der angriber
eder, og blæser Alarm med
Trompeterne, skal I ihukommes for
HERREN eders Guds Åsyn og
frelses fra eders Fjender.
10. Og på eders Glædesdage, eders Højtider
og Nymånedage, skal I
blæse i Trompeterne ved eders
Brændofre og Takofre; så skal de
tjene eder til Ihukommelse for eders
Guds Åsyn. Jeg er HERREN
eders Gud!
11. Den tyvende Dag i den anden Måned af det andet
År løftede Skyen
sig fra Vidnesbyrdets Bolig.
12. Da brød Israeliterne op fra Sinaj Ørken,
i den Orden de skulde
bryde op i, og Skyen stod stille
i Parans Ørken.
13. Da de nu første Gang brød op efter
Guds Bud ved Moses,
14. var Judæernes Lejr den første, der
brød op under sit Felttegn,
Hærafdeling for Hærafdeling;
deres Hær førtes af Nahasjon,
Amminadabs Søn.
15. Issakariternes Stammes Hær førtes
af Netanel, Zuars Søn,
16. og Zebuloniternes Stammes Hær af Eliab, Helons
Søn.
17. Da derpå Boligen var taget ned, brød
Gersoniterne og Merariterne
op og bar Boligen.
18. Så brød Rubens Lejr op under sit Felttegn,
Hærafdeling for
Hærafdeling; deres Hær
førtes af Elizur, Sjedeurs Søn.
19. Simeoniternes Stammes Hær førtes af
Sjelumiel, Zurisjaddajs Søn,
20. og Gaditernes Stammes Hær af Eljasaf, Deuels
Søn.
21. Så brød Kehatiterne, der bar de hellige
Ting, op; og før deres
Komme havde man rejst Boligen.
22. Så brød Efraimiternes Lejr op under
sit Felttegn, Hærafdeling
for Hærafdeling; deres Hær
førtes af Elisjema, Ammihuds Søn.
23. Manassiternes Stammes Hær førtes af
Gamliel, Pedazurs Søn,
24. og Benjaminiternes Stammes Hær af Abidan,
Gidonis Søn.
25. Så brød Daniternes Lejr op under sit
Felttegn som Bagtrop i hele
Lejrtoget, Hærafdeling for
Hærafdeling; deres Hær førtes af
Ahiezer, Ammisjaddajs Søn.
26. Aseriternes Stammes Hær førtes af
Pagiel, Okrans Søn,
27. og Naftalitemes Stammes Hær af Ahira, Enans
Søn.
28. Således foregik Israelitternes Opbrud, Hærafdeling
for
Hærafdeling. Så brød
de da op.
29. Men Moses sagde til Midjaniten Hobab, Reuels Søn,
Moses's
Svigerfader: "Vi bryder nu op for
at drage til det Sted, HERREN
har lovet at give os; drag med os!
Vi skal lønne dig godt, thi
HERREN har stillet Israel gode Ting
i Udsigt."
30. Men han svarede ham: "Jeg vil ikke drage med; nej,
jeg drager
til mit Land og min Slægt."
31. Da sagde han: "Forlad os ikke! Du kender jo de
Steder, hvor vi
kan slå Lejr i Ørkenen;
vær Øje for os!
32. Drager du med os, skal vi give dig Del i alt det
gode, HERREN
vil give os."
33. Derpå brød de op fra HERRENs Bjerg
og vandrede tre Dagsrejser
frem, idet HERRENs Pagts Ark drog
i Forvejen for at søge dem et
Sted, hvor de kunde holde Hvil.
34. Og HERRENs Sky svævede over dem om Dagen,
når de brød op fra
Lejren.
35. Og hver Gang Arken brød op, sagde Moses:
"Stå op, HERRE, at dine
Fjender må splittes og dine
Avindsmænd fly for dit Åsyn!"
36. Og hver Gang den standsede, sagde han: "Vend tilbage,
HERRE, til
Israels Stammers Titusinder!"
4.Mosebog 11
1. Men Folket knurrede højlydt for HERREN over
deres usle Kår; og
da HERREN hørte det, blussede
hans Vrede op, og HERRENs Ild brød
løs iblandt dem og åd
om sig i den yderste Del af Lejren.
2. Da råbte Folket til Moses, og Moses gik i
Forbøn hos HERREN. Så
dæmpedes Ilden.
3. Derfor kaldte man dette Sted Tabera, fordi HERRENs
Ild brød løs
iblandt dem.
4. Men den sammenløbne Hob, som fandtes iblandt
dem, blev lysten.
Så tog også Israeliterne
til at græde igen, og de sagde: "Kunde
vi dog få Kød at spise!
5. Vi mindes Fiskene, vi fik at spise for intet i
Ægypten, og
Agurkerne, Vandmelonerne, Porrerne,
Hvidløgene og Skalotterne,
6. og nu vansmægter vi; her er hverken det ene
eller det andet, vi
ser aldrig andet end Manna."
7. Mannaen lignede Horianderfrø og så
ud som Bellium.
8. Folket gik rundt og sankede den op; derpå
malede de den i
Håndkværne eller stødte
den i Mortere; så kogte de den i Gryder
og lavede Kager deraf; den smagte
da som Bagværk tillavet i
Olie.
9. Når Duggen om Natten faldt over Lejren, faldt
også Mannaen ned
over den.
10. Og Moses hørte, hvorledes alle Folkets Slægter
græd, enhver ved
Indgangen til sit Telt; da blussede
HERRENs Vrede voldsomt op,
og det vakte også Moses's
Mishag.
11. Da sagde Moses til HERREN: "Hvorfor har du handlet
så ilde med
din Tjener, og hvorfor har jeg ikke
fundet Nåde for dine Øjne,
siden du har lagt hele dette Folk
som en Byrde på mig?
12. Mon det er mig, der har undfanget hele dette Folk,
mon det er
mig, der har født det, siden
du forlanger, at jeg i min Favn
skal bære det hen til det
Land, du tilsvor dets Fædre, som en
Fosterfader bærer det diende
Barn?
13. Hvor skal jeg gå hen og skaffe hele dette
Folk Kød? Thi de
græder rundt om mig og siger:
Skaf os Kød at spise?
14. Jeg kan ikke ene bære hele dette Folk, det
er mig for tungt.
15. Hvis du vil handle således med mig, så
dræb mig hellere, om jeg
har fundet Nåde for dine Øjne,
så at jeg ikke skal være nødt til
at opleve sådan Elendighed!"
16. HERREN svarede Moses: "Kald mig halvfjerdsindstyve
af Israels
Ældste sammen, Mænd,
som du ved hører til Folkets Ældste og
Tilsynsmænd, før dem
hen til Åbenbaringsteltet og lad dem stille
sig op hos dig der.
17. Så vil jeg stige ned og tale med dig der,
og jeg vil tage noget
af den Ånd, der er over dig,
og lade den komme over dem, for at
de kan hjælpe dig med at bære
Folkets Byrde, så du ikke ene skal
bære den.
18. Men til Folket skal du sige: Helliger eder til
i Morgen, så skal
I få Kød at spise!
I har jo grædt højlydt for HERREN og sagt:
Kunde vi dog få Kød
at spise! Vi havde det jo bedre i Ægypten!
Derfor vil HERREN give eder kød
at spise;
19. og ikke blot een eller to eller fem eller ti eller
tyve Dage
skal I spise det,
20. men en hel Måned igennem, indtil det står
eder ud af Næsen, og I
væmmes derved, fordi I har
ringeagtet HERREN, der er i eders
Midte, og grædt for hans Åsyn
og sagt: Hvorfor drog vi dog ud af
Ægypten!"
21. Moses svarede: "600000 Fodfolk tæller det
Folk, jeg bar om mig,
og du siger: Jeg vil skaffe dem
Kød, så de har nok at spise en
hel Måned!
22. Kan der slagtes så meget Småkvæg
og Hornkvæg til dem, at det kan
slå til, eller kan alle Fisk
i Havet samles sammen til dem, så
det kan slå til?"
23. HERREN svarede Moses: "Er HERRENs Arm for kort?
Nu skal du få at
se, om mit Ord går i Opfyldelse
for dig eller ej."
24. Da gik Moses ud og kundgjorde Folket HERRENs Ord.
Og han samlede
halvfjerdsindstyve af Folkets Ældste
og lod dem stille sig rundt
om Teltet.
25. Så steg HERREN ned i Skyen og talede til
ham; og han tog noget
af den Ånd, der var over ham,
og lod den komme over de
halvfjerdsindstyve Ældste,
og da Ånden hvilede over dem, kom de
i profetisk Henrykkelse noget, som
ikke siden hændtes dem.
26. Imidlertid var to Mænd blevet tilbage i Lejren,
den ene hed
Eldad, den anden Medad. Også
over dem kom Ånden, thi de hørte
til dem, der var optegnede, men
de var ikke gået ud til Teltet,
og nu kom de i profetisk Henrykkelse
inde i Lejren.
27. Da løb en ung Mand ud og fortalte Moses
det og sagde: "Eldad og
Medad er kommet i profetisk Henrykkelse
inde i Lejren."
28. Josua, Nuns Søn, der fra sin Ungdom af havde
gået Moses til
Hånde, sagde da: "Min Herre
Moses, stands dem i det!"
29. Men Moses sagde til ham: "Er du skinsyg på
mine Vegne? Gid alt
HERRENs Folk var Profeter, gid HERREN
vilde lade sin Ånd komme
over dem!"
30. Derpå trak Moses sig tilbage til Lejren med
Israels Ældste.
31. Da rejste der sig på HERRENs Bud en Vind,
som førte Vagtler med
sig fra Havet og drev dem hen over
Lejren så langt som en
Dagsrejse på begge Sider af
Lejren i en Højde af et Par Alen
over Jorden.
32. Så gav Folket sig hele den Dag, hele Natten
og hele den næste
Dag til at samle Vagtlerne op; det
mindste, nogen samlede, var
ti Homer. Og de bredte dem ud til
Tørring rundt om Lejren.
33. Medens Kødet endnu var imellem Tænderne
på dem, før det endnu
var spist, blussede HERRENs Vrede
op imod Folket, og HERREN lod
en meget hård Straf ramme
Folket.
34. Og man kaldte Stedet Kibrot Hattåva, thi
der blev de lystne Folk
jordet.
35. Fra Kibrot-Hattåva drog Folket til Hazerot,
og de gjorde Holdt i
Hazerot.
4.Mosebog 12
1. Mirjam og Aron tog til Orde mod Moses i Anledning
af den
kusjitiske Kvinde, han havde ægtet
- han havde nemlig ægtet en
kusjitisk Kvinde -
2. og sagde: "Har HERREN kun talet til Moses? Mon
han ikke også har
talet til os?" Og HERREN hørte
det.
3. Men den Mand Moses var såre sagtmodig, sagtmodigere
end noget
andet Menneske på Jorden.
4. Da sagde HERREN i det samme til Moses, Aron og Mirjam:
"Gå alle
tre ud til Åbenbaringsteltet!"
Og de gik alle tre derud.
5. Men HERREN steg ned i Skystøtten og stillede
sig ved Indgangen
til Teltet og kaldte på Aron
og Mirjam, og de gik begge derud.
6. Da sagde han: "Hør, hvad jeg siger: Når
der ellers er en Profet
iblandt eder, giver jeg mig til
Kende for ham i Syner eller
taler med ham i Drømme.
7. Anderledes er det med min Tjener Moses: han er
tro i hele mit
Hus;
8. med ham taler jeg Ansigt til Ansigt, ikke i Syner
eller Gåder,
han skuer HERRENs Skikkelse; hvor
tør I da tage til Orde mod min
Tjener Moses?"
9. Og HERRENs Vrede blussede op imod dem, og han gik
bort.
10. Da så Skyen trak sig bort fra Teltet, se,
da var Mirjam hvid som
Sne af Spedalskhed, og da Aron vendte
sig mod Mirjam, se, da var
hun spedalsk.
11. Da sagde Aron til Moses: "Ak, Herre, lad os dog
ikke undgælde
for den Synd, vi i Dårskab
begik!
12. Lad hende dog ikke blive som et dødfødt
Barn, hvis Kød er halvt
fortæret, når det kommer
ud af Moders Liv!"
13. Moses råbte da til HERREN og sagde: "Ak,
gør hende dog rask
igen!"
14. Og HERREN svarede Moses: "Hvis hendes Fader havde
spyttet hende
i Ansigtet, måtte hun da ikke
have båret sin Skam i syv Dage?
Derfor skal hun i syv Dage være
udelukket fra Lejren; så kan hun
atter optages."
15. Da blev Mirjam udelukket fra Lejren i syv Dage,
og Folket brød
ikke op, før Mirjam atter
var optaget.
16. Så brød Folket op fra Hazerot og slog
Lejr i Parans Ørken.
4.Mosebog 13
1. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
2. "Send nogle Mænd af Sted for at undersøge
Kana'ans Land, som jeg
vil give Israeliterne; een Mand
af hver Fædrenestamme skal I
sende, og kun Mænd, der er
Øverster iblandt dem!"
3. Da udsendte Moses dem fra Parans Ørken på
HERRENs Bud, Mænd, der
allevar Overhovederfor Israeliterne.
4. Deres Navne var følgende: Af Rubens Stamme
Sjammua, Zakkurs Søn,
5. af Simeons Stamme Sjafat, Horis Søn,
6. af Judas Stamme Kaleb, Jefunnes Søn,
7. af Issakars Stamme Jigal, Josefs Søn,
8. af Efraims Stamme Hosea, Nuns Søn,
9. af Benjamins Stamme Palti, Rafus Søn,
10. af Zebulons Stamme Gaddiel, Sodis Søn,
11. af Josefs Slamme, det er Manasses Stamme, Gaddi,
Susis Søn,
12. af Dans Stamme Ammiel, Gmallis Søn,
13. af Asers Stamme Setur, Mikaels Søn,
14. af Naftalis Stamme Nabi, Vofsis Søn,
15. af Gads Stamme Geuel, Mtakis Søn.
16. Det var Navnene på de Mænd, Moses udsendte
for at undersøge
Landet. Men Moses gav Hosea, Nuns
Søn, Navnet Josua.
17. Og Moses sendte dem af Sted for at undersøge
Kana'ans Land. Og
han sagde til dem: "Drag herfra
op i Sydlandet og drag op i
Bjergene
18. og se, hvordan Landet er, og om Folket, som bor
der, er stærkt
eller svagt, fåtalligt eller
talrigt,
19. om Landet, de bor i, er godt eller dårligt,
og om Byerne, de bor
i, er Teltlejre eller Fæstninger,
20. og om Landet er fedt eller magert, om der findes
Træer deri
eller ej. Vær ved godt Mod
og tag noget af Landets Frugt med
tilbage!" Det var netop ved den
Tid, de første Druer var modne.
21. Så drog de af Sted og undersøgte Landet
lige fra Zins Ørken til
Rehob, Egnen hen imod Hamat.
22. Så begav de sig op i Sydlandet og kom til
Hebron; der boede
Ahiman, Sjesjaj og Talmaj, Anaks
Efterkommere. Men Hebron var
grundlagt syv År før
Zoan i Ægypten.
23. Da de nåede Esjkoldalen, afskar de en Ranke
med en Drueklase,
som der måtte to Mand til
at bære på en Bærestang, og plukkede
nogle Granatæbler og Figener.
24. Man kaldte dette Sted Esjkoldalen med Hentydning
til den
Drueklase, Israeliterne der skar
af.
25. Efter fyrretyve Dages Forløb vendte de tilbage
efter at have
undersøgt Landet;
26. og de kom til Moses og Aron og hele Israeliternes
Menighed i
Parans Ørken i Kadesj og
aflagde Beretning for dem og hele
Menigheden og viste dem Landets
Frugt.
27. De fortalte ham: "Vi kom til landet, du sendte
os til; det er
virkelig et Land, der flyder med
Mælk og Honning, og her er
Flugt derfra;
28. men stærkt er Folket, som bor i Landet, og
Byerne er befæstede
og meget store; ja, vi så
også Efterkommere af Anak der.
29. Amalek bor i Sydlandet, Hetiterte, Jebusiteme og
Amoriterne i
Bjerglandet og Kana'anæerne
ved Havet og langs Jordan."
30. Da søgte Kaleb at bringe Folket til Tavshed
over for Moses og
sagde: "Lad os kun drage op og underlægge
os det, thi vi kan
sikkert tage det!"
31. Men de Mænd, der havde været med ham
deroppe, sagde: "Vi kan
ikke drage op imod dette Folk, thi
det er stærkere end vi!"
32. Og de talte nedsættende til Israeliterne
om Landet, som de havde
undersøgt, og sagde: "Landet,
som vi har rejst igennem og
undersøgt, er et Land, der
fortærer sine Indbyggere, og alle de
Folk, vi så der, var kæmpestore.
33. Vi så der Kæmperne Anaks Sønner,
der er af Kæmpeslægten og vi
forekom både os selv og dem
som Græshopper!"
4.Mosebog 14
1. Da opløftede hele Menigheden sin Røst
og brød ud i Klageråb, og
Folket græd Natten igennem.
2. Og alle Israelitterne knurrede imod Moses og Aron,
og hele
Menigheden sagde til dem: "Gid vi
var døde i Ægypten eller her i
Ørkenen!
3. Hvorfor fører HERREN os til dette Land,
når vi skal falde for
Sværdet og vore Kvinder og
Børn blive til Bytte? Var det dog
ikke bedre for os at vende tilbage
til Ægypten?"
4. Og de sagde til hverandre: "Lad os vælge
os en Fører og vende
tilbage til Ægypten!"
5. Da faldt Moses og Aron på deres Ansigt foran
hele den
israelitiske Menigheds Forsamling.
6. Men Josua, Nuns Søn, og Kaleb, Jefunnes
Søn, der havde været med
til at undersøge Landet,
sønderrev deres Klæder
7. og sagde til hele Israelitternes Menighed: "Landet,
vi har rejst
igennem og undersøgt, er
et såre, såre godt Land.
8. Hvis HERREN har Behag i os, vil han føre
os til det Land og give
os det, et Land, der flyder med
Mælk og Honning.
9. Gør kun ikke Oprør imod HERREN og
frygt ikke for Landets
Befolkning, thi dem tager vi som
en Bid Brød; deres Skygge er
veget fra dem, men med os er HERREN;
frygt ikke for dem!"
10. Hele Menigheden tænkte allerede på
at stene dem; men da kom
HERRENs Herlighed til Syne for alle
Israelitterne ved
Åbenbaringsteltet.
11. Og HERREN sagde til Moses: "Hvor længe skal
dette Folk håne mig,
og hvor længe vil det vægre
sig ved at tro på mig, til Trods for
alle de Tegn jeg har gjort i det?
12. Jeg vil slå det med Pest og udrydde det,
men dig vil jeg gøre
til et Folk, større og stærkere
end det!"
13. Men Moses sagde til HERREN: "Ægypterne har
hørt, at du i din
Vælde har ført dette
Folk bort fra dem;
14. og ligeledes har alle dette Lands Indbyggere hørt,
at du, HERRE,
er midt iblandt dette Folk, thi
du, HERRE, åbenbarer dig
synligt, idet din Sky står
over dem, og du vandrer foran dem om
Dagen i en Skystøtte og om
Natten i en Ildstøtte.
15. Hvis du nu dræber dette Folk alle som een,
vil de Folk, der har
hørt dit Ry, sige:
16. Fordi HERREN ikke evnede at føre dette Folk
til det Land, han
havde tilsvoret dem, lod han dem
omkomme i Ørkenen.
17. Derfor, HERRE, lad din Vælde nu vise sig
i sin Storhed, således
som du forjættede, da du sagde:
18. HERREN er langmodig og rig på Miskundhed,
han forlader
Misgerning og Overtrædelse,
men han lader ingen ustraffet, og
han hjemsøger Fædrenes
Brøde på Børnene i tredje og fjerde Led.
19. Så tilgiv nu dette Folk dets Misgerning efter
din store
Miskundhed, således som du
har tilgivet dette Folk hele Vejen
fra Ægypten og hertil!"
20. Da sagde HERREN: "Jeg tilgiver dem på din
Bøn.
21. Men så sandt jeg lever så sandt hele
Jorden skal opfyldes af
HERRENs Herlighed:
22. Ingen af de Mænd, der har set min Herlighed
og de Tegn, jeg har
gjort i Ægypten og i Ørkenen,
og dog nu for tiende Gang har
fristet mig og ikke villet lyde
min Røst,
23. ingen af dem skal se det Land, jeg tilsvor deres
Fædre! Ingen af
dem, der har hånet mig, skal
få det at se;
24. kun min Tjener Kaleb lader jeg komme til det Land,
han har været
i, og hans Efterkommere skal få
det i Eje, fordi han havde en
anden Ånd og viste mig fuld
Lydighed.
25. Men Amalekiterne og Kana'anæerne bor i Lavlandet.
Vend derfor om
i Morgen, bryd op og drag ud i Ørkenen
ad det røde Hav til!"
26. Fremdeles talede HERREN til Moses og Aron og sagde:
27. "Hvor længe skal jeg tåle denne onde
Menighed, dem, som
bestandig knurrer imod mig? Jeg
har hørt Israelitternes Knurren,
hørt, hvorledes de knurrer
imod mig.
28. Sig til dem: Så sandt jeg lever lyder det
fra HERREN, som I har
råbt mig i Øret, således
vil jeg handle med eder!
29. I Ørkenen her skal eders Kroppe falde, alle
I, der blev
mønstret, så mange
I er fra Tyveårsalderen og opefter, I, som
har knurret imod mig.
30. Sandelig, ingen af eder skal komme til det Land,
jeg med løftet
Hånd svor at ville giver eder
at bo i, med Undtagelse af Kaleb,
Jefunnes Søn, og Josua, Nuns
Søn.
31. Eders små Børn, som I sagde vilde
blive til Bytte, dem vil jeg
lade komme derhen, og de skal tage
det Land i Besiddelse, som I
har vraget,
32. men eders egne Kroppe skal falde i Ørkenen
her,
33. og eders Sønner skal flakke om i Ørkenen
i fyrretyve År og
undgælde for eders Bolen,
indtil eders Kroppe er gået til Grunde
i Ørkenen.
34. Som I brugte fyrretyve Dage til at undersøge
Landet, således
skal I undgælde for eders
Misgerninger i fyrretyve År, eet År
for hver Dag, og således få
mit Mishag at føle.
35. Jeg HERREN har sagt det: Sandelig, således
vil jeg handle med
hele denne onde Menighed, der har
rottet sig sammen imod mig; i
Ørkenen her skal de gå
til Grunde, i den skal de dø!"
36. Og de Mænd, Moses havde udsendt for at undersøge
Landet, og som
efter deres Tilbagekomst havde fået
hele Menigheden til at
knurre imod ham ved at tale nedsættende
om Landet,
37. de Mænd, der havde talt nedsættende
om Landet, fik en brat Død
for HERRENs Åsyn:
38. kun Josua, Nuns Søn, og Kaleb, Jefunnes
Søn, blev i Live af de
Mænd, der var draget hen for
at undersøge Landet.
39. Men da Moses forebragte alle Israelitterne disse
Ord, grebes
Folket af stor Sorg;
40. og tidligt næste Morgen drog de op mod det
øverste af
Bjerglandet og sagde: "Se, vi er
rede til at drage op til det
Sted, HERREN har talet om, thi vi,
har syndet."
41. Da sagde Moses: "Hvorfor vil I overtræde
HERRENs Bud? Det vil
ikke gå godt!
42. Drag ikke derop, thi HERREN er ikke iblandt eder;
gør I det,
bliver I slået af eders Fjender!
43. Thi Amalekiterne og Kana'anæerne vil møde
eder der, og I skal
falde for Sværdet; I har jo
vendt eder fra HERREN, og HERREN er
ikke med eder!"
44. Alligevel formastede de sig til at drage op mod
det øverste af
Bjerglandet; men HERRENs Pagts Ark
og Moses forlod ikke Lejren.
45. Da steg Amalekiterne og Kana'anæerne, der
boede der i
Bjerglandet, ned og slog dem og
adsplittede dem lige til Horma.
4.Mosebog 15
1. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
2. Tal til Israelitterne og sig til dem: Når
I kommer til det Land,
jeg vil give eder at bo i,
3. og I vil ofre HERREN et Ildoffer, Brændoffer
eller Slagtoffer,
af Hornkvæg eller Småkvæg
for at indfri et Løfte eller af fri
Drift eller i Anledning af eders
Højtider for at berede HERREN
en liflig Duft,
4. så skal den, der bringer HERREN sin Offergave,
som Afgrødeoffer
bringe en Tiendedel Efa fint Hvedemel,
rørt i en Fjerdedel Hin
Olie
5. desuden skal du som Drikoffer til hvert Lam ofre
en Fjerdedel
Hin Vin, hvad enten det er Brændoffer
eller Slagtoffer.
6. Men til en Væder skal du som Afgrødeoffer
ofre to Tiendedele Efa
fint Hvedemel, rørt i en
Tredjedel Hin Olie;
7. desuden skal du som Drikoffer frembære en
Tredjedel Hin Vin til
en liflig Duft for HERREN.
8. Og når du ofrer en ung Tyr som Brændoffer
eller Slagtoffer for
at indfri et Løfte eller
som Takoffer til HERREN,
9. skal du foruden Tyren frembære som Afgrødeoffer
tre Tiendedele
Efa fint Hvedemel, rørt i
en halv Hin Olie;
10. desuden skal du som Drikoffer frembære en
halv Hin Vin, et
Ildoffer til en liflig Duft for
HERREN.
11. Således skal der gøres for hver enkelt
Tyr, hver enkelt Væder
eller hvert Lam eller Ged;
12. således skal I gøre for hvert enkelt
Dyr, så mange I nu ofrer.
13. Enhver indfødt skal gøre disse Ting
på denne Måde, når han vil
bringe et Ildoffer til en liflig
Duft for HERREN.
14. Og når en fremmed bor hos eder, eller nogen
i de kommende Tider
bor iblandt eder, og han vil bringe
et Ildoffer til en liflig
Duft for HERREN, skal han gøre
på samme Måde som I selv.
15. Inden for Forsamlingen skal en og samme Anordning
gælde for eder
og den fremmede, der bor hos eder;
det skal være eder en evig
gyldig Anordning fra Slægt
til Slægt: hvad der gælder for eder,
skal også gælde for
den fremmede for HERRENs Åsyn;
16. samme Lov og Ret gælder for eder og den fremmede,
der bor hos
eder.
17. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
18. Tal til Israelitterne og sig til dem: Når
I kommer til det Land,
jeg fører eder til,
19. og spiser af Landets Brød, skal I yde HERREN
en Offerydelse.
20. Som Førstegrøde af eders Grovmel
skal I yde en Kage som
Offerydelse; på samme Måde
som Offerydelsen af Tærskepladsen
skal I yde den.
21. Af Førstegrøden af eders Grovmel
skal I give HERREN en
Offerydelse, Slægt efter Slægt.
22. Dersom I synder af Vanvare og undlader at udføre
noget af alle
de Bud, HERREN har kundgjort Moses,
23. noget af alt det, HERREN har pålagt eder
gennem Moses, fra den
Dag HERREN udstedte sit Bud og frem
i Tiden fra Slægt til Slægt,
24. så skal hele Menigheden, hvis det sker af
Vanvare uden
Menighedens Vidende, ofre en ung
Tyr som Brændoffer til en
liflig duft for HERREN med det efter
Lovbudene dertil hørende
Afgrødeoffer og Drikoffer
og desuden en Gedebuk som Syndoffer.
25. Og Præsten skal skaffe hele Israelitternes
Menighed Soning, og
dermed opnår de Tilgivelse;
thi det skete af Vanvare, og de bar
bragt deres Offergave som et Ildoffer
til HERREN og desuden
deres Syndoffer for HERRENs Åsyn,
for hvad de gjorde af Vanvare.
26. Således får både hele Israelitternes
Menighed og den fremmede,
der bor hos dem, Tilgivelse; thi
alt Folket har Del i den Synd,
der bliver begået af Vanvare.
27. Men hvis et enkelt Menneske synder af Vanvare, skal
han bringe
en årgammel Ged som Syndoffer.
28. Og Præsten skal skaffe den, der synder af
Vanvare, Soning for
HERRENs Åsyn ved at udføre
Soningen for ham, og således opnår
han Tilgivelse.
29. For den indfødte hos Israelitterne og den
fremmede, der bor
iblandt dem, for eder alle gælder
en og samme Lov; når nogen
synder af Vanvare.
30. Men den, der handler med Forsæt, hvad enten
han er indfødt eller
fremmed, han håner Gud, og
det Menneske skal udryddes af sit
Folk.
31. Thi han har ringeagtet HERRENs Ord og brudt hans
Bud; det
Menneske skal udryddes, hans Misgerning
kommer over ham.
32. Medens Israelitterne opholdt sig i Ørkenen,
traf de en Mand, som
sankede Brænde på en
Sabbat.
33. De, der traf ham i Færd med at sanke Brænde,
bragte ham til
Moses, Aron og hele Menigheden,
34. og de satte ham i Varetægt, da der ikke forelå
nogen bestemt
Kendelse for, hvad der skulde gøres
ved ham.
35. Da sagde HERREN til Moses: Den Mand skal lide Døden;
hele
Menigheden skal stene ham uden for
Lejren!
36. Hele Menigheden førte ham da uden for Lejren
og stenede ham til
Døde, som HERREN havde pålagt
Moses.
37. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
38. Tal til Israelitterne og sig til dem, at de Slægt
efter Slægt
skal sætte Kvaster på
Fligene af deres Klæder, og at de på hver
enkelt Kvast skal sætte en
violet Purpursnor.
39. Det skal tjene eder til Tegn, så at I, hver
Gang I ser dem, skal
komme alle HERRENs Bud i Hu og handle
efter dem og ikke lade
eder vildlede af eders Hjerter eller
Øjne, af hvilke I lader
eder forlede til Bolen
40. for at I kan komme alle mine Bud i Hu og handle
efter dem og
blive hellige for eders Gud.
41. Jeg er HERREN eders Gud, som førte eder
ud af Ægypten for at
være eders Gud. Jeg er HERREN
eders Gud!
4.Mosebog 16
1. Men Kora, en Søn af Jizhar, en Søn
af Levis Søn Kehat, og Datan
og Abiram, Sønner af Ejiab,
en Søn af Rubens Søn Pallu, gjorde
Oprør.
2. De gjorde Oprør mod Moses sammen med 250
israelitiske Mænd,
Øverster for Menigheden,
udvalgte i Folkeforsamlingen, ansete
Mænd.
3. Og de samlede sig og trådte op imod Moses
og Aron og sagde til
dem: "Lad det nu være nok,
thi hele Menigheden er hellig, hver
og en, og HERREN er i dens Midte;
hvorfor vil I da ophøje eder
over HERRENs Forsamling?"
4. Da Moses hørte det, faldt han på sit
Ansigt.
5. Derpå talte han til Kora og alle hans Tilhængere
og sagde: "Vent
til i Morgen, så vil HERREN
give til kende, hvem der tilhører
ham, og hvem der er hellig, så
at han vil give ham Adgang til
sig; den, han udvælger, vil
han give Adgang til sig.
6. Således skal I gøre: Skaf eder Pander,
du Kora og alle dine
Tilhængere,
7. og læg så i Morgen Gløder på
og kom Røgelse på for HERRENs Åsyn,
så skal den, HERREN udvælger,
være den, som er hellig; lad det
nu være nok, I Levisønner!"
8. Fremdeles sagde Moses til Kora: "Hør nu,
I Levisønner!
9. Er det eder ikke nok, at Israels Gud har udskilt
eder af Israels
Menighed og givet eder Adgang til
sig for at udføre Arbejdet ved
HERRENs Bolig og stå til Tjeneste
for Menigheden?
10. Han har givet dig og med dig alle dine Brødre,
Levis Sønner,
Adgang til sig og nu attrår
I også Præsteværdigheden!
11. Derfor, du og alle dine Tilhængere, som har
rottet eder sammen
mod HERREN, hvad er Aron, at I vil
knurre mod ham!"
12. Da sendte Moses Bud efter Datan og Abiram, Eliabs
Sønner, men de
sagde: "Vi kommer ikke!
13. Er det ikke nok, at du har ført os bort
fra et Land, der flyder
med Mælk og Honning, for at
lade os dø i Ørkenen, siden du oven
i Købet vil opkaste dig til
Herre over os!
14. Du har sandelig ikke ført os til et Land,
der flyder med Mælk og
Honning, eller givet os Marker og
Vinbjerge! Tror du, du kan
stikke disse Mænd Blår
i Øjnene? Vi kommer ikke!"
15. Da harmedes Moses højlig og sagde til HERREN:
"Vend dig ikke til
deres Offergave! Ikke så meget
som et Æsel har jeg frataget dem,
ej heller har jeg gjort en eneste
af dem noget ondt!"
16. Og Moses sagde til Kora: "I Morgen skal du og alle
dine
Tilhængere komme frem for
HERRENs Åsyn sammen med Aron;
17. og enhver af eder skal tage sin Pande, lægge
Gløder på og komme
Røgelse på og frembære
sin Pande for HERRENs Åsyn, 25O Pander,
du selv og Aron skal også
tage hver sin Pande!"
18. Da tog hver sin Pande, lagde Gløder på
og kom Røgelse på, og så
stillede de sig ved indgangen til
Åbenbaringsteltet sammen med
Moses og Aron;
19. og Kora kaldte hele Menigheden sammen imod dem
ved Indgangen til
Åbenbaringsteltet. Da kom
HERRENs Herlighed til Syne for hele
Menigheden,
20. og HERREN talede til Moses og Aron og sagde:
21. "Skil eder ud fra denne Menighed, så vil
jeg i et Nu
tilintetgøre den!"
22. Men de faldt på deres Ansigt og sagde: "O
Gud, du Gud over alt
Køds Ånder, vil du
vredes på hele Menigheden, fordi en enkelt
Mand synder?"
23. Da talede HERREN til Moses og sagde:
24. "Tal til Menigheden og sig: Fjern eder fra Pladsen
omkring
Koras, Datans og Abirams Bolig!"
25. Moses gik nu hen til Datan og Abiram, fulgt af Israels
Ældste,
26. og han talte til Menigheden og sagde: "Træk
eder tilbage fra
disse ugudelige Mænds Telte
og rør ikke ved noget af, hvad der
tilhører dem, for at I ikke
skal rives bort for alle deres
Synders Skyld!"
27. Da fjernede de sig fra Pladsen om Koras, Datans
og Abirams
Bolig, og Datan og Abiram kom ud
og stillede sig ved indgangen
til deres Telte med deres Hustruer
og Børn, store og små.
28. Og Moses sagde: "Derpå skal I kende, at HERREN
har sendt mig for
at gøre alle disse Gerninger,
og at jeg ikke handler i
Egenrådighed:
29. Dersom disse dør på vanlig menneskelig
Vis, og der ikke rammer
dem andet, end hvad der rammer alle
andre, så har HERREN ikke
sendt mig;
30. men hvis HERREN lader noget uhørt ske, så
Jorden spiler sit Gab
op og sluger dem med alt, hvad der
tilhører dem, så de farer
levende ned i Dødsriget,
da skal I derpå kende, at disse Mænd
har hånet HERREN!"
31. Og straks, da han havde talt alle disse Ord, åbnede
Jorden sig
under dem,
32. og Jorden lukkede sit Gab op og slugte dem og deres
Boliger og
alle Mennesker, der tilhørte
Kora, og alt, hvad de ejede;
33. og de for levende ned i Dødsriget med alt,
hvad der tilhørte
dem, og Jorden lukkede sig over
dem, og de blev udryddet af
Forsamlingen.
34. Men hele Israel, der stod omkring dem, flygtede
ved deres Skrig,
thi de sagde: "Blot ikke Jorden
skal opsluge os!"
35. Og Ild for ud fra HERREN og fortærede de
250 Mænd, der frembar
Røgelse.
36. Da talede HERREN til Moses og sagde:
37. "Sig til Eleazar, Præsten Arons Søn,
at han skal tage Panderne
ud af Branden og strø Gløderne
ud noget derfra; thi hellige
38. er de Pander, der tilhørte disse Mænd,
som begik en Synd, der
kostede dem Livet. De skal udhamre
dem til Plader til Overtræk
på Alteret, thi de frembar
dem for HERRENs Åsyn, og derfor er de
hellige; de skal nu tjene Israelitterne
til Tegn."
39. Da tog Præsten Eleazar Kobberpaladerne, som
de opbrændte Mænd
havde frembåret, og hamrede
dem ud til. Overtræk på Alteret
40. som et Mindetegn for Israelitterne om, at ingen
Lægmand, ingen,
som ikke hører til Arons
Efterkommere, må træde frem for at ofre
Røgelse for HERRENs Åsyn,
for at det ikke skal gå ham som Kora
og hans Tilhængere, således
som HERREN havde sagt ham ved Moses.
41. Men Dagen efter knurrede hele Israels Menighed mod
Moses og Aron
og sagde: "Det er eder, der har,
dræbt HERRENs Folk!"
42. Men da Menigheden samlede sig mod Moses og Aron,
vendte de sig
mod Åbenbaringsteltet, og
se, Skyen dækkede det, og HERRENs
Herlighed kom til Syne.
43. Da trådte Moses og Aron hen foran Åbenbaringsteltet,
44. og HERREN talede til Moses og Aron og sagde:
45. "Fjern eder fra denne Menighed, så vil jeg
i et Nu tilintetgøre
dem!" Da faldt de på deres
Ansigt,
46. og Moses sagde til Aron: "Tag din Pande, læg
Gløder fra Alteret
på og kom Røgelse på
og skynd dig så hen til Menigheden og skaf
den Soning, thi Vreden er brudt
frem fra HERREN, Plagen har
allerede taget fat!"
47. Da tog Aron det, således som Moses havde
sagt, og løb midt ind i
Forsamlingen. Og se, Plagen havde
allerede taget fat blandt
Folket, men han kom Røgelsen
på og skaffede Folket Soning.
48. Og som han stod der midt imellem døde og
levende, hørte Plagen
op.
49. Men de, der omkom ved Plagen, udgjorde 14700 Mennesker
foruden
dem, der omkom for Koras Skyld.
50. Så vendte Aron tilbage til Moses ved Indgangen
til
Åbenbaringsteltet, efter at
Plagen var ophørt.
4.Mosebog 17
1. Og HERREN talede til Moses og sagde:
2. "Sig til Israelitterne, at Øversterne for
Fædrenehusene skal
give dig en Stav for hvert Fædrenehus,
tolv Stave i alt, og
skriv så hver enkelts Navn
på hans Stav
3. og skriv Arons Navn på Levis Stav, thi hvert
Overhoved for
Fædrenehusene skal have een
Stav.
4. Læg dem så ind i Åbenbariogsteltet
foran Vidnesbyrdet, der, hvor
jeg åbenbarer mig for dig.
5. Den Mand, jeg udvælger, hans Stav skal da
grønnes; således vil
jeg bringe Israelitternes Knurren
imod eder til Tavshed, så jeg
kan blive fri for den."
6. Moses sagde nu dette til Israelitterne, og alle
deres Øverster
gav ham en Stav, så der blev
en Stav for hver Øverste efter
deres Fædrenehuse, tolv Stave
i alt, og Arons Stav var imellem
Stavene.
7. Derpå lagde Moses Stavene hen foran HERRENs
Åsyn i Vidnesbyrdets
Telt.
8. Da Moses næste Dag kom ind i Vidnesbyrdets
Telt, se, da var
Arons Stav, Staven for Levis Hus,
grønnedes; den havde sat Skud,
var kommet i Blomst og bar modne
Mandler.
9. Da tog Moses Stavene bort fra HERRENs Åsyn
og bar dem ud til
Israelitterne, og de så på
dem og tog hver sin Stav.
10. Men HERREN sagde til Moses: "Læg Arons Stav
tilbage foran
Vidnesbyrdet, for at den kan opbevares
til Tegn for de
genstridige, og gør Ende
på deres Knurren, så jeg kan blive fri
for den, at de ikke skal dø!"
11. Og Moses gjorde som HERREN havde pålagt ham;
således gjorde han.
12. Men Israelitterne sagde til Moses: "Se, vi omkommer,
det er ude
med os, det er ude med os alle sammen!
13. Enhver, der kommer HERRENs Bolig nær, dør.
Skal vi da virkelig
omkomme alle sammen?"
4.Mosebog 18
1. HERREN sagde til Aron: Du tillige med dine Sønner
og dit
Fædrenehus skal have Ansvaret
for Helligdommen, og du tillige
med dine Sønner skal have
Ansvaret for eders Præstetjeneste.
2. Men også dine Brødre, Levis Stamme,
din Fædrenestamme, skal du
lade træde frem sammen med
dig, og de skal holde sig til dig og
gå dig til Hånde, når
du tillige med dine Sønner gør Tjeneste
foran Vidnesbyrdets Telt;
3. og de skal tage Vare på, hvad du har at varetage,
og på alt,
hvad der er at varetage ved Teltet,
men de må ikke komme de
hellige Ting eller Alteret nær,
at ikke både de og I skal dø..
4. De skal holde sig til dig og tage Vare på,
hvad der er at
varetage ved Åbenbaringsteltet,
alt Arbejdet derved, men ingen
Lægmand må der komme
eder nær.
5. Men I skal tage Vare på, hvad der er at varetage
ved
Helligdommen og Alteret, for at
der ikke atter skal komme Vrede
over Israelitterne.
6. Se, jeg har selv udtaget eders Brødre Leviterne
af
Israelitternes Midte som en Gave
til eder, de er givet HERREN
til at udføre Arbejdet ved
Åbenbaringsteltet.
7. Men du tillige med dine Sønner skal tage
Vare på eders
Præstegerning i alt, hvad
der angår Alteret og det, der er inden
for Forhænget, og udføre
Arbejdet derved. Som en Gave skænker
jeg eder Præstedømmet;
men enhver Lægmand, der trænger sig ind
deri, skal lide Døden.
8. HERREN talede fremdeles til Aron: Se, jeg giver
dig, hvad der
skal lægges til Side af mine
Offerydelser; alle Israelitternes
Helliggaver giver jeg dig og dine
Sønner som eders Del, en evig
gyldig Rettighed.
9. Følgende skal tilfalde dig af det højhellige,
fraregnet hvad der
opbrændes: Alle deres Offergaver,
der falder ind under
Afgrødeofre, Syndofre og
Skyldofre, som de bringer mig til
Erstatning; som højhelligt
skal dette tilfalde dig og dine
Sønner.
10. På et højhelligt Sted skal du spise
det, og alle af Mandkøn må
spise deraf; det skal være
dig helligt.
11. Fremdeles skal følgende tilfalde dig som
Offerydelse af deres
Gaver: Alle Gaver fra Israelitterne,
hvormed der udføres
Svingning, giver jeg dig tillige
med dine Sønner og Døtre som en
evig gyldig Rettighed; enhver, som
er ren i dit Hus, må spise
deraf.
12. Alt det bedste af Olien, Mosten og Kornet, Førstegrøden
deraf,
som de giver HERREN, giver jeg dig.
13. De første Frugter af alt, hvad der gror
i deres Land, som de
bringer HERREN, skal tilfalde dig;
enhver, som er ren i dit Hus,
må spise deraf.
14. Alt, hvad der lægges Band på i Israel,
skal tilfalde dig.
15. Af alt Kød, som de bringer til HERREN, såvel
af Mennesker som af
Dyr, skal alt, hvad der åbner
Moders Liv, tilfalde dig; dog skal
du lade de førstefødte
Mennesker udløse, og ligeledes skal du
lade de førstefødte
urene Dyr udløse.
16. Hine skal du lade udløse, når de er
en Måned gamle eller
derover, med en Vurderingssum af
fem Sekel efter hellig Vægt,
tyve Gera på en Sekel.
17. Men de førstefødte Stykker Hornkvæg,
Lam eller Geder må du ikke
lade udløse; de er hellige,
deres Blod skal du sprænge på
Alteret, og Fedtet skal du bringe
som Røgoffer, et Ildoffer til
en liflig Duft for HERREN;
18. men Kødet tilfalder dig; ligesom Svingningsbrystet
og højre
Kølle tilfalder det dig.
19. Al Offerydelse af Helliggaver, som Israelitterne
yder HERREN,
giver jeg dig tillige med dine Sønner
og Døtre som en evig
gyldig Rettighed; det skal være
en evig gyldig Saltpagt for
HERRENs Åsyn for dig tillige
med dine Efterkommere.
20. HERREN sagde fremdeles til Aron: Du skal ingen Arvelod
have i
deres Land, og der skal ikke tilfalde
dig nogen Lod iblandt dem;
jeg selv er din Arvelod og Del blandt
Israelitterne.
21. Men se, Levisønnerne giver jeg al Tiende
i Israel som Arvelod
til Løn for det Arbejde,
de udfører ved Åbenbaringsteltet.
22. Israelitterne må herefter ikke komme Åbenbaringsteltet
nær, for
at de ikke skal pådrage sig
Synd og dø;
23. kun Leviterne må udføre Arbejdet ved
Åbenbaringsteltet, og de
skal have Ansvaret derfor. Det skal
være eder en evig gyldig
Anordning fra Slægt til Slægt.
Men nogen Arvelod skal de ikke
have blandt Israelitterne;
24. thi Tienden, Israelitterne yder HERREN som Offerydelse,
giver
jeg Leviterne til Arvelod. Derfor
sagde jeg dem, at de ikke skal
have nogen Arvelod blandt Israelitterne.
25. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
26. Tal til Leviterne og sig til dem: Når I af
Israelitterne
modtager Tienden, som jeg har givet
eder som den Arvelod, I skal
have af dem, så skal I yde
HERREN en Offerydelse deraf, Tiende
af Tienden;
27. og denne eders Offerydelse skal ligestilles med
Offerydelsen af
Kornet fra Tærskepladsen og
Overfloden fra Vinpersen.
28. Således skal også I yde HERREN en Offerydelse
af al den Tiende,
I modtager af Israelitterne, og
denne HERRENs Offerydelse skal I
give Præsten Aron.
29. Af alle de Gaver, I modtager, skal I yde HERRENs
Offerydelse, af
alt det bedste deraf, som hans Helliggave.
30. Og sig til dem: Når I yder det bedste deraf,
skal det
ligestilles med Offerydelsen af,
hvad der kommer fra
Tærskepladsen og Vinpersen.
31. I må spise det hvor som helst sammen med
eders Familie, thi det
er eders Løn for eders Arbejde
ved Åbenbaringsteltet.
32. Når I blot yder det bedste deraf, skal I
ikke for den Sags Skyld
pådrage eder Synd og ikke
vanhellige Israelitternes Helliggaver
og udsætte eder for at dø.
4.Mosebog 19
1. HERREN talede fremdeles til Moses og Aron og sagde:
2. Dette er det Lovbud, HERREN har kundgjort: Sig
til
Israelitterne, at de skal skaffe
dig en rød, lydefri Kvie, der
er uden Fejl og ikke har båret
Åg.
3. Den skal I overgive til Præsten Eleazar,
og man skal føre den
uden for Lejren og slagte den for
hans Åsyn.
4. Så skal Præsten Eleazar tage noget
af dens Blod på sin Finger og
stænke det syv Gange i Retning
af Åbenbaringsteltets Forside.
5. Derpå skal Kvien brændes i hans Påsyn;
dens Hud, Kød og Blod
tillige med Skarnet skal opbrændes.
6. Derefter skal Præsten tage Cedertræ,
Ysop og karmoisinrødt Uld
og kaste det på Bålet,
hvor Kvien brænder.
7. Så skal Præsten tvætte sine Klæder
og bade sit Legeme i Vand og
derefter vende tilbage til Lejren.
Men Præsten skal være uren
til Aften.
8. Ligeledes skal den Mand, der brænder Kvien,
tvætte sine Klæder
med Vand og bade sit Legeme i Vand
og være uren til Aften.
9. Og en Mand, der er ren, skal opsamle Kviens Aske
og lægge den
hen på et rent Sted uden for
Lejren, hvor den skal opbevares for
Israelitternes Menighed for at bruges
til Renselsesvand. Det er
et Syndoffer.
10. Og den, der opsamler Kviens Aske, skal tvætte
sine Klæder og
være uren til Aften. For Israelitterne
og den fremmede, der bor
iblandt dem, skal dette være
en evig gyldig Anordning:
11. Den, der rører ved en død, ved noget
som helst Lig, skal være
uren i syv Dage.
12. Han skal lade sig rense for Synd med Asken på
den tredje og
syvende Dag, så bliver han
ren; men renser han sig ikke på den
tredje og syvende Dag, bliver han
ikke ren.
13. Enhver, der rører ved en død, et
Lig, og ikke lader sig rense
for Synd, besmitter HERRENs Bolig,
og det Menneske skal udryddes
af Israel, fordi der ikke er stænket
Renselsesvand på ham; han
er uren, hans Urenhed klæber
endnu ved ham.
14. Således er Loven: Når et Menneske dør
i et Telt,, bliver enhver,
der træder ind i Teltet, og
enhver, der er i Teltet, uren i syv
Dage;
15. og ethvert åbent Kar, et, der ikke er bundet
noget over, bliver
urent.
16. Ligeledes bliver enhver, der på åben
Mark rører ved en, der er
dræbt med Sværd, eller
ved en, der er død, eller ved
Menneskeknogler eller en Grav, uren
i syv Dage.
17. For sådanne urene skal man da tage noget
af Asken af det brændte
Syndoffer og hælde rindende
Vand derover i en Skål.
18. Derpå skal en Mand, der er ren, tage en Ysopstængel,
dyppe den i
Vandet og stænke det på
Teltet og på alle de Ting og Mennesker,
der har været deri, og på
den, der har rørt ved
Menneskeknoglerne, den ihjelslagne,
den døde eller Graven.
19. Således skal den rene bestænke den
urene på den tredje og
syvende Dag og borttage hans Synd
på den syvende Dag. Derefter
skal han tvætte sine Klæder
og bade sig i Vand, så er han ren,
når det bliver aften.
20. Men den, som bliver uren og ikke lader sig rense
for Synd, han
skal udryddes af Forsamlingen; thi
han har besmittet HERRENs
Helligdom, der er ikke stænket
Renselsesvand på ham, han er
uren.
21. Det skal være eder en evig gyldig Anordning.
Den, der stænker
Renselsesvandet, skal tvætte
sine Klæder, og den, der rører ved
Renselsesvandet, skal være
uren til Aften.
22. Alt, hvad den urene rører ved skal være
urent, og enhver, der
rører ved ham, skal være
uren til Aften.
4.Mosebog 20
1. Derpå nåede Israelitterne, hele Menigheden,
til Zins Ørken i den
første Måned, og Folket
slog sig ned i Kadesj. Der døde Mirjam,
og der blev hun jordet.
2. Men der var ikke Vand til Menigheden; derfor samlede
de sig mod
Moses og Aron,
3. og Folket kivedes med Moses og sagde: "Gid vi var
omkommet,
dengang vore Brødre omkom
for HERRENs Åsyn!
4. Hvorfor førte I HERRENs Forsamling ind i
denne Ørken, når vi
skal dø her, både vi
og vort Kvæg?
5. Og hvorfor førte I os ud af Ægypten,
når I vilde have os hen til
dette skrækkelige Sted, hvor
der hverken er Korn eller Figener,
Vintræer eller Granatæbler,
ej heller Vand at drikke?"
6. Men Moses og Aron begav sig fra Forsamlingen hen
til
Åbenbaringsteltets indgang
og faldt på deres Ansigt. Da viste
HERRENs Herlighed sig for dem,
7. og HERREN talede til Moses og sagde:
8. "Tag Staven og kald så tillige med din Broder
Aron Menigheden
sammen og tal til Klippen i deres
Påsyn, så giver den Vand; lad
Vand strømme frem af Klippen
til dem og skaf Menigheden og dens
Kvæg noget at drikke!"
9. Da tog Moses Staven fra dens Plads foran HERRENs
Åsyn, som han
havde pålagt ham;
10. og Moses og Aron kaldte Forsamlingen sammen foran
Klippen, og
han sagde til dem: "Hør nu,
I genstridige! Mon vi formår at få
Vand til at strømme frem
til eder af denne Klippe?"
11. Og Moses løftede sin Hånd og slog
to Gange på Klippen med sin
Stav, og der strømmede Vand
frem i Mængde, så at Menigheden og
dens Kvæg kunde drikke.
12. Men HERREN sagde til Moses og Aron: "Fordi I ikke
troede på mig
og helligede mig for Israelitternes
Øjne, skal I ikke komme til
at føre denne Forsamling
ind i det Land, jeg vil give dem!"
13. Dette er Meribas Vand, hvor Israelitterne kivedes
med HERREN, og
hvor han åbenbarede sin Hellighed
på dem.
14. Fra Kadesj sendte Moses Sendebud til kongen af Edom
med det Bud:
"Din Broder Israel lader sige: Du
kender jo alle de
Besværligheder, som er vederfaret
os,
15. hvorledes vore Fædre drog ned til Ægypten,
hvorledes vi boede
der i lange Tider, og hvorledes
Ægypterne mishandlede os og vore
Fædre;
16. da råbte vi til HERREN, og han hørte
vor Røst og sendte en Engel
og førte os ud af Ægypten.
Se, nu er vi i Byen Kadesj ved
Grænsen af dine Landemærker.
17. Lad os få Lov at vandre igennem dit Land.
Vi vil hverken drage
hen over Marker eller Vinhaver eller
drikke Vandet i Brøndene;
vi vil gå ad Kongevejen, vi
vil hverken bøje af til højre eller
venstre, før vi er nået
igennem dit Land!"
18. Men Edom svarede ham: "Du må ikke vandre
igennem mit Land,
ellers drager jeg imod dig med Sværd
i Hånd!"
19. Da sagde Israelitterne til ham: "Vi vil følge
den slagne
Landevej, og der som jeg eller mit
Kvæg drikker af dine
Vandingssteder, vil jeg betale derfor
det er da ikke noget at
være bange for, jeg vil kun
vandre derigennem til Fods!"
20. Men han svarede: "Du må ikke drage her igennem!"
Og Edom rykkede
imod ham med mange Krigere og stærkt
rustet.
21. Da Edom således formente Israel at drage
igennem sine
Landemærker, bøjede
Israel af og drog udenom.
22. Derpå brød Israelitterne, hele Menigheden,
op fra Kadesj og kom
til Bjerget Hor.
23. Og HERREN talede til Moses og Aron ved Bjerget
Hor ved Grænsen
til Edoms Land og sagde:
24. "Aron skal nu samles til sin Slægt, thi han
skal ikke komme ind
i det Land, jeg vil give Israelitterne,
fordi I var genstridige
mod mit Bud ved Meribas Vand.
25. Tag Aron og hans Søn Eleazar og før
dem op på Bjerget Hor;
26. affør så Aron hans Klæder og
ifør hans Søn Eleazar dem, thi der
skal Aron tages bort og dø!"
27. Da gjorde Moses som HERREN bød, og de gik
op på Bjerget Hor i
hele Menighedens Påsyn;
28. og efter at Moses havde afført Aron hans
Klæder og iført hans
Søn Eleazar dem, døde
Aron deroppe på Bjergets Top. Men Moses og
Eleazar steg ned fra Bjerget,
29. og da hele Menigheden skønnede, at Aron
var død, græd de over
Aron i tredive Dage, hele Israels
Hus.
4.Mosebog 21
1. Men da Kana'anæeren, Kongen af Arad, der boede
i Sydlandet,
hørte, at Israel rykkede
frem ad Atarimvejen, angreb han Israel
og tog nogle af dem til Fange.
2. Da aflagde Israel et Løfte til Herren og
sagde: "Hvis du giver
dette Folk i min Hånd, vil
jeg lægge Band på deres Byer!"
3. Og HERREN hørte Israels Røst og gav
Kana'anæerne i deres Hånd,
hvorefter de lagde Band på
dem og deres Byer. Derfor gav man
Stedet Navnet Horma.
4. Så brød de op fra Bjerget Hor i Retning
af det røde Hav for at
komme uden om Edoms Land. Undervejs
blev Folket utålmodigt
5. og talte mod Gud og Moses og sagde: "Hvorfor førte
I os ud af
Ægypten, når vi skal
dø i Ørkenen? Her er jo hverken Brød eller
Vand, og vi er lede ved denne usle
Føde."
6. Da sendte HERREN Giftslanger blandt Folket, og
de bed Folket så
en Mængde af Israel døde.
7. Så kom Folket til Moses og sagde: "Vi har
syndet ved at tale
imod HERREN og dig; gå i Forbøn
hos HERREN, at han tager
Slangerne fra os!" Og Moses gik
i Forbøn for Folket.
8. Da sagde HERREN til Moses: "Lav dig en Slange og
sæt den på en
Stang, så skal enhver slangebidt,
der ser hen på den, leve!"
9. Da lavede Moses en Kobberslange og satte den på
en Stang; og
enhver, der så hen på
Kobberslangen, når en Slange havde bidt
ham, beholdt Livet.
10. Så brød Israelitterne op og slog Lejr
i Obot;
11. og de brød op fra Obot og slog Lejr i tjje
Håbarim i Ørkenen
østen for Moab.
12. Derfra brød de op og slog Lejr i Zereddalen.
13. Derfra brød de op og slog Lejr i Ørkenen
hinsides Arnon, som
udspringer på Amoriternes
Område, thi Arnon var Moabs Grænse mod
Amoriterne.
14. Derfor hedder det i Bogen om HERRENs Krige: Vaheb
i Sufa og
Dalene, Arnon og Dalenes Skrænt,
15. som strækker sig til Ars Sæde og læner
sig til Moabs Grænse.
16. Derfra brød de op til Beer; det er det Be'er,
HERREN havde for
Øje, da han sagde til Moses:
"Kald Folket sammen, så vil jeg
give dem Vand!"
17. Da sang Israelitterne denne Sang: Brønd,
væld frem! Syng til
dens Pris!
18. Brønd, som Høvdinger grov, som Folkets
ædle bored med
Herskerspir og Stave! Fra Ørkenen
brød de op til Mattana;
19. fra Mattana til Nahaliel; fra Nahaliel til Bamot;
20. fra Bamot til halen på Moabs Højslette,
til Pisgas Top, som
rager op over Ørkenen.
21. Israel sendte nu Sendebud til Amoriterkongen Sihon
og lod sige:
22. "Lad mig få Lov at drage igennem dit Land!
Vi vil ikke dreje ind
på Marker eller i Vinhaver,
vi vil ikke drikke Vand af Brøndene,
vi vil følge Kongevejen,
indtil vi er nået igennem dit Land!
23. Men Sihon tillod ikke Israel at drage igennem sit
Land; derimod
samlede han alt sit krigsfolk og
rykkede ud i Ørkenen imod
Israel, og da han nåede Jaza,
angreb han Israel.
24. Men Israel slog ham med Sværdet og underlagde
sig hans Land fra
Arnon til Jabbok, til Ammoniternes
Land; thi Jazer ligger ved
Ammoniternes Grænse;
25. og Israel indtog alle disse Byer, og Israel bosatte
sig i alle
Amoriternes Byer, i Hesjbon og alle
tilhørende Småbyer.
26. Thi Hesjbon var Amoriterkongen Sihons By; han havde
angrebet
Moabs forrige konge og frataget
ham hele hans Land indtil Arnon.
27. Derfor synger Skjaldene: Kom hid til Hesjbon, lad
den blive
bygget og grundfæstet, Sihons
By!
28. Thi Ild for ud fra Hesjbon, Ildslue fra Sihons
Stad, den
fortærede Moabs Byer, opåd
Arnons Højder.
29. Ve dig, Moab! Det er ude med dig, Kemosjs Folk!
Han gjorde sine
Sønner til Flygtninge og
sine Døtre til Krigsfanger for Sihon,
Amoriternes Konge.
30. Og vi skød dem ned, Hesjbon er tabt indtil
Dibon; vi lagde dem
øde til Nofa, som ligger
ved Medeba.
31. Så bosatte Israel sig i Amoriternes Land.
32. Derpå sendte Moses Spejdere til Jazer; og
de erobrede det
tillige med tilhørende Småbyer,
og han drev de der boende
Amoriter bort.
33. Derpå vendte de om og drog ad Basan til. Da
rykkede Og, Kongen
af Basan, ud imod dem med alle sine
Krigere og angreb dem ved
Edrei.
34. Men HERREN sagde til Moses: "Frygt ikke for ham!
Thi jeg giver
ham og alle hans krigere og hans
Land i din Hånd, så at du kan
handle med ham, som du handlede
med Amoriterkongen Sihon, der
boede i Hesjbon."
35. Da slog de ham og hans Sønner og alle hans
Krigere, så at ikke
en eneste af dem undslap, og derpå
underlagde de sig hans Land.
4.Mosebog 22
1. Derefter brød Israelitterne op derfra og
slog Lejer på Moabs
Sletter hinsides Jordan over for
Jeriko.
2. Da Balak, Zippors Søn, så alt, hvad
Israel havde gjort ved
Amoriterne,
3. grebes Moab af Rædsel for Folket, fordi det
var så talrigt, og
Moab gruede for Israelitterne.
4. Da sagde Moab til Midjaniternes Ældste: "Nu
vil denne
Menneskemasse opæde alt, hvad
der er rundt omkring os, som
Okserne opæder Græsset
på Marken!" På den Tid var Balak, Zippors
Søn, Konge over Moab.
5. Han sendte nu Sendebud til Bileam, Beors Søn,
i Petor, der
ligger ved Floden, til Ammoniternes
Land, og bad ham komme til
sig, idet han lod sige: "Se, et
Folk er udvandret fra Ægypten;
se, det har oversvømmet Landet
og slået sig ned lige over for
mig.
6. Kom nu og forband mig det Folk, thi det er mig
for mægtigt:
måske jeg da kan slå
det og jage det ud af Landet. Thi jeg ved,
at den, du velsigner, er velsignet,
og den, du forbander,
forbandet!"
7. Da gav Moabs og Midjans Ældste sig på
Vej, forsynede med
Spåmandsløn, og da
de kom til Bileam, overbragte de ham Balaks
Ord.
8. Han sagde til dem: "Bliv her Natten over, så
skal jeg give eder
Svar, efter som HERREN vil tale
til mig!" Moabs Høvdinger blev
da hos Bileam.
9. Men Gud kom til Bileam og spurgte: "Hvem er de
Mænd, som er hos
dig?"
10. Men Bileam svarede Gud: "Zippors Søn, Kong
Balak af Moab, har
sendt mig det Bud:
11. Se, et Folk er udvandret fra Ægypten og har
oversvømmet Landet!
Kom nu og forband mig det, måske
jeg da kan overvinde det og
jage det bort!"
12. Men Gud sagde til Bileam: "Du må ikke gå
med dem, du må ikke
forbande det Folk, thi det er velsignet!"
13. Næste Morgen stod Bileam op og sagde til
Balaks Høvdinger: "Vend
tilbage til eders Land, thi HERREN
vægrer sig ved at give mig
Tilladelse til at følge med
eder!"
14. Da brød Moabs Høvdinger op, og de
kom til Balak og meldte:
"Bileam vægrede sig ved at
følge med os!"
15. Men Balak sendte på ny Høvdinger af
Sted, flere og mere ansete
end de forrige;
16. og de kom til Bileam og sagde til ham: "Således
siger Balak,
Zippors Søn: Undslå
dig ikke for at komme til mig!
17. Jeg vil lønne dig rigeligt og gøre
alt, hvad du kræver af
mig. Kom nu og forband mig det Folk!"
18. Men Bileam svarede Balaks Folk: "Om Balak så
giver mig alt det
Sølv og Guld, han har i sit
Hus, formår jeg dog hverken at gøre
lidt eller meget imod HERREN min
Guds Befaling;
19. bliv derfor også I her Natten over, for at
jeg kan få at vide,
hvad HERREN yderligere vil tale
til mig!"
20. Da kom Gud om Natten til Bileam og sagde til ham:
"Er disse Mænd
kommet til dig for at hente dig,
så følg med dem; men du må ikke
gøre andet, end hvad jeg
siger dig!"
21. Så stod Bileam op næste Morgen og sadlede
sit Æsel og fulgte med
Moabs Høvdinger.
22. Men Guds Vrede blussede op, fordi han fulgte med,
og HERRENs
Engel stillede sig på Vejen
for at stå ham imod, da han kom
ridende på sit Æsel
fulgt af sine to Tjenere.
23. Da nu Æselet så HERRENs Engel stå
på Vejen med draget Sværd i
Hånden, veg det ud fra Vejen
og gik ind på Marken; men Bileam
slog Æselet for at tvinge
det tilbage på Vejen.
24. Da stillede HERRENs Engel sig i Hulvejen mellem
Vingårdene, hvor
der var Mure på begge Sider;
25. og da Æselet så HERRENs Engel, trykkede
det sig op til Muren, så
det trykkede Bileams Fod op mod
Muren, og han gav sig atter til
at slå det.
26. HERRENs Engel gik nu længere frem og stillede
sig i en Snævring,
hvor det ikke var muligt at komme
til Siden, hverken til højre
eller venstre.
27. Da Æselet så HERRENs Engel, lagde det
sig ned med Bileam. Da
blussede Bileams Vrede op, og han
gav sig til at slå Æselet med
Stokken.
28. Men HERREN åbnede Æselets Mund, og
det sagde til Bileam: "Hvad
har jeg gjort dig, siden du nu har
slået mig tre Gange?"
29. Bileam svarede Æselet: "Du har drillet mig;
havde jeg haft et
Sværd i Hånden, havde
jeg slået dig ihjel!"
30. Men Æselet sagde til Bileam: "Er jeg ikke
dit eget Æsel, som du
har redet al din Tid indtil i Dag?
Har jeg ellers haft for Vane
at bære mig således
ad over for dig?" Han svarede: "Nej!"
31. Da åbnede HERREN Bileams Øjne, og
han så HERRENs Engel stå på
Vejen med draget Sværd i Hånden;
og han bøjede sig og kastede
sig ned på sit Ansigt.
32. Men HERRENs Engel sagde til ham: "Hvorfor slog
du dit Æsel de
tre Gange? Se, jeg er gået
ud for at stå dig imod, thi du
handlede overilet ved at rejse imod
min Vilje.
33. Æselet så mig og veg tre Gange til
Side for mig; og var det ikke
veget til Side for mig, havde jeg
slået dig ihjel, men skånet
dets Liv!"
34. Da sagde Bileam til HERRENs Engel: "Jeg har syndet,
jeg vidste
jo ikke, at det var dig, der trådte
i Vejen for mig. Men hvis
det er dig imod, vil jeg atter vende
tilbage."
35. HERRENs Engel sagde til Bileam: "Følg blot
med disse Mænd, men
du må kun sige de Ord, jeg
siger dig!" Så fulgte Bileam med
Balaks Høvdinger.
36. Da Balak nu hørte, at Bileam var undervejs,
gik han ham i Møde
til Ar Moab ved den Grænse,
Arnon danner, den yderste Grænse.
37. Og Balak sagde til Bileam: "Sendte jeg dig ikke
Bud og bad dig
komme? Hvorfor kom du da ikke til
mig? Skulde jeg virkelig være
ude af Stand til at lønne
dig?"
38. Bileam sagde til Balak: "Se, nu er jeg kommet til
dig; men mon
det står i min Magt at sige
noget? Det Ord, Gud lægger mig i
Munden, må jeg tale!"
39. Da fulgte Bileam med Balak, og de kom til Hirjat
Huzot.
40. Balak ofrede her Hornkvæg og Småkvæg
og sendte noget til Bileam
og Høvdingerne, der var hos
ham.
41. Næste Morgen tog Balak Bileam med sig og
førte ham op til Bamot
Bål, hvorfra han kunde øjne
den yderste Del af Folket.
4.Mosebog 23
1. Og Bileam sagde til Balak: "Byg mig syv Altre her
og skaf mig
syv unge Tyre og syv Vædre
herhen!"
2. Balak gjorde, som Bileam sagde, og Balak og Bileam
ofrede en Tyr
og en Væder på hvert
Alter.
3. Derpå sagde Bileam til Balak: "Bliv stående
her ved dit
Brændoffer, så vil jeg
gå hen og se, om HERREN mulig kommer mig
i Møde. Hvad han da lader
mig skue, skal jeg lade dig vide." Så
gik han op på en nøgen
Klippetop.
4. Da kom Gud Bileam i Møde. Og han sagde til
ham: "Jeg har gjort
de syv Altre i Stand og ofret en
Tyr og en Væder på hvert."
5. Og Gud lagde Bileam Ord i Munden og sagde: "Vend
tilbage til
Balak og tal således til ham!"
6. Da vendte han tilbage til ham, og se, han stod
ved sit
Brændoffer sammen med alle
Moabs Høvdinger.
7. Og han fremsatte sit Sprog: Fra Aram lod Balak
mig hente, Moabs
Konge fra Østens Bjerge:
"Kom og forband mig Jakob, kom og kald
Vrede ned over Isrrael!"
8. Hvor kan jeg forbande, når Gud ej forbander,
nedkalde Vrede, når
HERREN ej vreds!
9. Jeg ser det fra Klippernes Top, fra Højderne
skuer jeg det, et
Folk, der bor for sig selv og ikke
regner sig til
Hedningefolkene.
10. Hvem kan måle Jakobs Sandskorn, hvem kan
tælle Israels Støvgran?
Min Sjæl dø de oprigtiges
Død, og mit Endeligt vorde som deres!
11. Da sagde Balak til Bileam: "Hvad har du gjort imod
mig! Jeg lod
dig hente, for at du skulde forbande
mine Fjender, og se, du har
velsignet dem!"
12. Men han svarede: "Skal jeg ikke omhyggeligt sige,
hvad HERREN
Iægger mig i Munden?"
13. Da sagde Balak til ham: "Følg med mig til
et andet Sted, hvorfra
du kan se Folket, dog kun den yderste
Del deraf og ikke det
hele, og forband mig det så
fra det Sted!"
14. Og han tog ham med til Udkigsmarken på Toppen
af Pisga og rejste
der syv Altre og ofrede en Tyr og
en Væder på hvert.
15. Derpå sagde Bileam til Balak: "Bliv stående
her ved dit
Brændoffer, medens jeg ser
efter, om der møder mig noget!"
16. Da kom Gud Bileam i Møde og lagde ham Ord
i Munden og sagde:
"Vend tilbage til Balak og tal således!"
17. Så kom han hen til ham, og se, han stod ved
sit Brændoffer
sammen med Moabs Høvdinger;
og Balak spurgte ham: "Hvad har
HERREN sagt?"
18. Da fremsatte han sit Sprog: Rejs dig, Balak, og
hør, lyt til
mig, Zippors Søn!
19. Gud er ikke et Menneske, at han skulde lyve, et
Menneskebarn, at
han skulde angre; mon han siger
noget uden at gøre det, mon han
taler uden at fuldbyrde det?
20. Se, at velsigne er mig givet, så velsigner
jeg og tager intet
tilbage!
21. Man skuer ej Nød i Jakob, ser ej Trængsel
i Israel; HERREN dets
Gud er med det, og Kongejubel lyder
hos det.
22. Gud førte det ud af Ægypten, det har
en Vildokses Horn.
23. Thi mod Jakob hjælper ej Galder, Trolddom
ikke mod Israel. Nu
siger man om Jakob og om Israel:
"Hvad har Gud gjort?"
24. Se, et Folk, der står op som en Løvinde,
rejser sig som en Løve!
Det lægger sig først,
når det har ædt Rov og drukket de dræbtes
Blod.
25. Da sagde Balak til Bileam: "Vil du ikke forbande
det, så velsign
det i alt Fald ikke!"
26. Men Bileam svarede og sagde til Balak: "Har jeg
ikke sagt dig,
at alt, hvad HERREN siger, det gør
jeg!"
27. Da sagde Balak til Bileam: "Kom, jeg vil tage dig
med til et
andet Sted, måske det vil
behage Gud, at du forbander mig det
fra det Sted."
28. Og Balak førte Bileam op på Toppen
af Peor, der rager op over
Ørkenen.
29. Så sagde Bileam til Balak: "Byg mig syv Altre
her og skaf mig
syv unge Tyre og syv Vædre
herhen!"
30. Balak gjorde, som Bileam sagde, og ofrede en Tyr
og en Væder på
hvert Alter.
4.Mosebog 24
1. Men da Bileam så, at HERRENS Hu stod til at
velsigne Israel, gik
han ikke som de forrige Gange hen
for at søge Varsler, men
vendte sig mod Ørkenen
2. og Bileam så op og fik Øje på
Israel; som lå lejret Stamme for
Stamme. Da kom Guds Ånd over
ham,
3. og han fremsatte sit Sprog: Så siger Bileam,
Beors Søn, så siger
Manden, hvis Øje er lukket,
4. så siger han, der hører Guds Ord og
kender den Højestes Viden,
som skuer den Almægtiges Syner,
hensunken, med opladt Øje:
5. Hvor herlige er dine Telte, JIakob, og dine Boliger,
Israel!
6. Som Dale, der strækker sig vidt, som Haver
langs med en Flod,
som Aloetræer, HERREN har
plantet, som Cedre ved Vandets Bred.
7. Dets Spande flyder over med Vand, dets Korn fåt
rigelig Væde.
Mægtigere end Agagerdets Konge,
og ophøjet er dets kongedømme.
8. Gud førte det ud af Ægypten, det har
en Vildokses Horn; det
opæder de Folkeslag der står
det imod, søndrer deres Ben og
knuser deres Lænder
9. Det lægger sig, hviler som en Løve,
ja, som en Løvinde, hvo tør
vække det! Velsignet, hvo
dig velsigner, forbandet, hvo dig
forbander!
10. Da blussede Balaks Vrede op mod Bileam, og han slog
Hænderne
sammen; og Balak sagde til Bileam:
"For at forbande mine Fjender
bad jeg dig komme, og se, nu har
du velsignet dem tre Gange!
11. Skynd dig derhen, hvor du kom fra! Jeg lovede dig
rigelig Løn,
men mon har HERREN unddraget dig
den!"
12. Men Bileam sagde til Balak: "Sagde jeg ikke allerede
til
Sendebudene, du sendte mig:
13. Om Balak så giver mig alt det Sølv
og Guld, han har i sit Hus,
kan jeg ikke være ulydig mod
HERREN og gøre noget som helst af
egen Vilje; hvad HERREN siger, vil
jeg sige!
14. Vel, jeg drager til mit Folk, men kom, jeg vil
lade dig vide,
hvad dette Folk skal gøre
ved dit Folk i de sidste Dage."
15. Derpå fremsatte han sit Sprog: Så siger
Bileam, Beors Søn, så
siger Manden, hvis Øje er
lukket,
16. så siger han, der hører Guds Ord og
kender den Højestes Viden,
som skuer den Almægtiges Syner,
hensunken, med opladt Øje:
17. Jeg ser ham, dog ikke nu, jeg skuer ham, dog ikke
nær! En Sterne
opgår af Jakob, et Herskerspir
løfter sig fra Israel! Han knuser
Moabs Tindinger og alle Setsønnernes
Isse.
18. Edom bliver et Lydland, og Seirs undslupne går
til Grunde,
Israel udfolder sin Magt,
19. og Jakob kuer sine Fjender.
20. Men da han så Amalekiterne, fremsatte han
sit Sprog: Det første
af Folkene er Amalek, men til sidst
vies det til Undergang!
21. Og da han så Keniterne, fremsatte han sit
Sprog: Urokkelig er
din Bolig, din Rede bygget på
Klippen.
22. Kain er dog hjemfalden til Undergang! Hvor længe?
Assur skal
føre dig bort!
23. Derpå fremsatte han sit Sprog: Ve! Hvo bliver
i Live, når Gud
lader det ske!
24. Der kommer Skibe fra Kittæernes Kyst; de
kuer Assur, de kuer
Eber men også han er viet
til Undergang!
25. Så drog Bileam tilbage til sin Hjemstavn;
og Balak gik også
bort.
4.Mosebog 25
1. Israeliterne slog sig derpå ned i Sjitim.
Men Folket begyndte at
bedrive Hor med de moabitiske Kvinder;
2. og da de indbød Folket til deres Guders
Slagtofre, spiste Folket
deraf og tilbad deres Guder.
3. Og Israel holdt til med Bål Peor; derover
blussede HERRENs Vrede
op mod Israel,
4. og HERREN sagde til Moses: "Kald alle Folkets Overhoveder
sammen
og hæng dem op for HERREN
under åben Himmel, for at HERRENs
Vrede må vige fra Israel!"
5. Og Moses sagde til Israeliternes Dommere: "Enhver
af eder skal
slå dem af sine Mænd
ihjel, der har holdt til med Ba'al Peor!"
6. Og se, en af Israeliterne kom og førte en
midjanitisk Kvinde hen
til sine Landsmænd lige for
Øjnene af Moses og hele
Israeliternes Menighed, medens de
stod og græd ved Indgangen til
Åbenbaringsteltet.
7. Da nu Pinehas, Præsten Arons Søn Eleazars
Søn, så det, trådte
han frem af Menighedens Midte, greb
et Spyd,
8. fulgte den israelitiske Mand ind i Sengekammeret
og gennemborede
dem begge, både den israelitiske
Mand og Kvinden, hende gennem
Underlivet. Da standsede Plagen
blandt Israeliterne.
9. Men Tallet på dem, Plagen havde kostet Livet,
løb op til 24000.
10. Da talede HERREN således til Moses:
11. Pinehas, Præsten Arons Søn Eleazars
Søn, har vendt min Vrede fra
Israeliterne, idet han var nidkær
iblandt dem med min Nidkærhed,
så at jeg ikke tilintetgjorde
Israeliterne i min Nidkærhed.
12. Derfor skal du sige: Se, jeg giver ham min Fredspagt!
13. Et evigt Præstedømmes Pagt skal blive
hans og efter ham hans
Efterkommeres Lod, til Løn
for at han var nidkær for sin Gud og
skaffede Israeliterne Soning."
14. Den dræbte Israelit, han, der dræbtes
sammenmed den midjanitiske
kvinde, hed Zimri, Salus Søn,
og var Øverste for et Fædrenehus
blandt Simeoniterne;
15. og den dræbte midjanitiske Kvinde hed Hozbi
og var en Datter af
Zur, der var Stammehøvding
for et Fædrenehus blandt
Midjaniterne,
16. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
17. "Fald over Midjaniterne og slå dem;
18. thi de faldt over eder med de Rænker, de
spandt imod eder i den
Sag med Peor og med Hozbi, den midjanitiske
Høvdings Datter,
deres Landsmandinde, der dræbtes,
den Dag Plagen brød løs for
Peors Skyld."
4.Mosebog 26
1. Efter denne Plage talede HERREN til Moses og Eleazar,
Præsten
Arons Søn, og sagde:
2. "Hold Mandtal over hele Israeliternes Menighed
fra
Tyveårsalderen og opefter,
Fædrenehus for Fædrenehus, alle
våbenføre Mænd
i Israel!"
3. Da mønstrede Moses og Præsten Eleazar
dem på Moabs Sletter ved
Jordan over for Jeriko
4. fra Tyveårsalderen og opefter, som HERREN
havde pålagt Moses.
Og Israeliterne, som var udvandret
fra Ægypten, var følgende:
5. Ruben, Israels førstefødte; Rubens
Sønner: Fra Hanok stammer
Hanokiternes Slægt, fra Pallu
Palluiternes Slægt,
6. fra Hezron Hezroniternes Slægt og fra Karmi
Karmiternes Slægt.
7. Det var Rubeniternes Slægter, og de af dem,
som mønstredes,
udgjorde 43730.
8. Pallus Søn var Eliab;
9. Eliabs Sønner: Nemuel, Datan og Abiram;
det var den Datan og den
Abiram, Menighedens udvalgte, som
satte sig op imod Moses og
Aron sammen med Koras Tilhængere,
da de satte sig op imod
HERREN;
10. og Jorden åbnede sit Gab og slugte dem sammen
med Kora, da hans
Tilhængere omkom, idet Ilden
fortærede de 25O Mænd, og de blev
et Tegn til Advarsel.
11. Men Koras Sønner omkom ikke.
12. Simeons Sønners Slægter var følgende:
Fra Nemuel stammer
Nemueliternes Slægt, fra Jamin
Jaminiternes Slægt, fra Jakin
Jakiniternes Slægt,
13. fra Zera Zeraiternes Slægt og fra Sjaul Sjauliternes
Slægt.
14. Det var Simeoniternes Slægter, 22200.
15. Gads Sønners Slægter var følgende:
Fra Zefon stammer
Zefoniternes Slægt, fra Haggi
Haggiternes Slægt, fra Sjuni
Sjuniternes Slægt,
16. fra Ozni Ozniternes Slægt, fra Eti Eriternes
Slægt,
17. fra Arod Aroditernes Slægt og fra Ar'eli
Ar'eliternes Slægt.
18. Det var Gads Sønners Slægter, de af
dem, som mønstredes, 4O5OO.
19. Judas Sønner var Er og Onan. men Er og Onan
døde i Kana'ans
Land.
20. Judas Sønners Slægter var følgende:
Fra Sjela sammer
Sjelaniternes Slægt, fra Perez
Pereziternes Slægt og fra Zera
Zeraiternes Slægt;
21. Perezs Sønner: Fra Hezron stammer Heztoniternes
Slægt og fra
Hamul Hamuliternes Slægt.
22. Det var Judas Slægter, de af dem, som mønstredes,
76500.
23. Issakars Sønners Slægter var følgende:
Fra Tola stammer
Tolaiternes Slægt, fra Pua
Puniternes Slægt;
24. fra Jasjub Jasjubiternes Slægt og fra Sjimron
Sjimroniternes
Slægt.
25. Det var Issakars Slægter, de af dem, som
mønstredes, 64 300.
26. Zebulons Sønners Slægter var følgende:
Fra Sered stammer
Serediternes Slægt, fra Elon
Eloniternes Slægt og fra Jale'el
Jale'eliternes Slægt.
27. Det var Zebuloniternes Slægter, de af dem,
som mønstredes, 60
508
28. Josefs Sønners Slægter var følgende:
Manasse og Efraim;
29. Manasses Sønner: Fra Makir stammer Makiriternes
Slægt; Makir
avlede Gilead, fra Gilead stammer
Gijeaditernes Slægt;
30. Gileads Sønner var følgende: Fra
Abiezer stammer Abiezriternes
Slægt, fra Helek Helekiternes
Slægt,
31. fra Asriel Asrieliternes Slægt, fra Sjekem
Sjekemiternes Slægt,
32. fra Sjemida Sjemidaiternes Slægt og fra Hefer
Heferiternes
Slægt;
33. men Zelofhad, Hefers Søn, havde ingen Sønner,
kun Døtre;
Zelofhads Døtre hed Mala,
Noa, Hogla, Milka og Tirza.
34. Det var Manasses Slægter, og de af dem, som
mønstredes, udgjorde
52700.
35. Efraims Sønners Slægter var følgende:
Fra Sjutela stammer
Sjutelaiternes Slægt, fra
Beker Bekeriternes Slægt og fra Tahan
Tahaniternes Slægt;
36. Sjultelas Sønner var følgende: Fra
Eran stammer Eraniternes
Slægt.
37. Detvar Efraimiternes Slægter, de af dem,
som mønstedes,
32500. Det var Josefs Sønners
Slægter.
38. Benjamins Sønners Slægtervar følgende:
Fra Bela stammer
Belaiternes Slægt, fra Asjbel
Asjbeliternes Slægt, fra Ahiram
Ahiramiternes Slægt,
39. fra Sjufam Sjufamiternes Slægt og fra Hufam
Hufamiternes Slægt.
40. Belas Sønner: Ard og Na'aman; fra Ard stammer
Arditernes Slægt,
fra Na'aman Na'amiteroes Slægt.
41. Det var Benjamins Sønners Slægter,
og de af dem, som mønstredes,
udgjorde 45600.
42. Dans Sønners Slægter var følgende:
Fra Sjuham stammer.
Sjuhamiternes Slægt. Det var
Dans Slægter, Slægt for Slægt.
43. Alle Sjuhamiternes Slægter, de af dem, som
mønstredes, udgjorde
64 400.
44. Asers Sønners Slægter var følgende:
Fra Jimna stammer
Jimniternes Slægt, fra Jisjvi
Jisjviternes Slægt og fra Beri'a
Beri'aiternes Slægt;
45. fra Beri'as Sønner: Fra Heber stammer Hebriternes
Slægt og fra
Malkiel Malkieliternes Slægt.
46. Asers Datter hed Sera.
47. Det var Asers Sønners Slægter, og
de af dem, som mønsttedes,
udgjorde 53400.
48. Naftalis Sønners Slægter var følgende:
Fra Jaze'el stammer
Jaze'eliternes Slægt, fra
Guni Guniternes Slægt,
49. fra Jezer Jezeriternes Slægt og fra Sjillem
Sjillemiternes
Slægt,
50. Det var Naftalis Slægter, Slægt for
Slægt, og de af dem, som
mønstredes, udgjorde 45400.
51. Det var dem af Israeliterne, som mønstredes, 601730.
52. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
53. Til dem skal Landet udskiftes til Arv og Eje efter
de optalte
Navne.
54. En stor Stamme skal du give en stor Arvelod, en
lille Stamme en
lille; enhver af dem skal der gives
en Arvelod efter Tallet på
de mønstrede i den.
55. Dog skal Landet udskiftes ved Lodkastning; de skal
have deres
Arvelodder efter Navnene på
deres fædrene Stammer;
56. ved Lodkastning skal enhver Stamme, stor eller
lille, have sin
Arvelod tildelt.
57. Følgende er de af Leviterne, der mønstredes,
Slægt for Slægt:
Fra Gerson stammer Gersoniternes
Slægt, fra Kehat Kehatiternes
Slægt og fra Merari Merariternes
Slægt.
58. Følgende er Levis Slægter: Libniternes
Slægt, Hebroniternes
Slægt, Maliternes Slægt,
Musjiternes Slægt og Koraiternes Slægt.
Kehat avlede Amram.
59. Amrams Hustru hed Jokebed, Levis Datter, som fødtes
Levi i
Ægypten; hun fødte
for Amram Aron, Moses og deres Søster Mirjam.
60. For Aron fødtes Nadab, Abihu, Eleazar og
Itamar.
61. Men Nadab og Abihu omkom, da de frembar fremmed
Ild for HERRENs
Åsyn.
62. De af dem, der mønstredes, udgjorde 23000,
alle af Mandkøn fra
en Måned og opefter. De mønstredes
nemlig ikke sammen med de
andre Israeliter, da der ikke var
givet dem nogen Arvelod blandt
Israeliterne.
63. Det var dem, der mønstredes af Moses og Præsten
Eleazar, da
disse mønstrede Israeliterne
på Moabs Sletter ved Jordan over
for Jeriko.
64. Blandt dem var der ingen, som var mønstret
af Moses og Præsten
Aron, da de mønstrede Israeliterne
i Sinaj Ørken;
65. thi HERREN havde sagt til dem, at de skulde dø
i Ørkenen.
Derfor var der ingen tilbage af
dem undtagen Kaleb, Jetunnes
Søn, og Josua, Nuns Søn.
4.Mosebog 27
1. Men Zelofhads Døtre, hvis Fader var en Søn
af Hefer, en Søn af
Gilead, en Søn af Makir,
en Søn af Manasse - de hørte altså til
Josefs Søn Manasses Slægter,
og deres Navne var Mala, Noa,
Hogla, Milka og Tirza - trådte
hen
2. og stillede sig frem for Moses, Præsten Eleazar,
Øversterne og
hele Menigheden ved Indgangen til
Åbenbaringsteltet og sagde:
3. "Vor Fader døde i Ørkenen han hørte
ikke med til Koras
Tilhængere, dem, der rottede
sig sammen mod HERREN, men døde for
sin egen Synds Skyld og han havde
ingen Sønner.
4. Hvorfor skal nu vor Faders Navn udslettes af hans
Slægt, fordi
han ingen Søn havde? Giv
os Ejendom blandt vor Faders Brødre!"
5. Og Moses lagde deres Sag frem for HERRENs Åsyn.
6. Da talede HERREN således til Moses:
7. "Zelofbads Døtre har Ret i, hvad de siger;
giv dem Ejendom til
Arvelod mellem deres Faders Brødre
og lad deres Faders Arvelod
tilfalde dem
8. Og til Israeliterne skal du tale og sige således:
Når en Mand
dør uden at efterlade sig
nogen Søn, da skal I lade hans Arvelod
gå i Arv til hans Datter;
9. har han heller ingen Datter, skal I give hans Arvelod
til hans
Brødre;
10. har han heller ingen Brødre, skal I give
hans Arvelod til hans
Farbrødre;
11. og har hans Fader ingen Brødre, skal I give
hans Arvelod til
hans nærmeste kødelige
Slægtning, som så skal arve den. Det skal
være Israeliterne en retsgyldig
Anordning, som HERREN har pålagt
Moses."
12. Og HERREN sagde til Moses: "Stig op på Åbarimbjerget
her og se
ud over Landet, som jeg vil give
Israeliterne.
13. Og når du har set ud over det, skal også
du samles til din Slægt
ligesom din Broder Aron;
14. I var jo genstridige mod mit Ord i Zins Ørken,
dengang
Menigheden yppede Kiv, så
at I ikke helligede mig i deres Påsyn
ved at skaffe Vand." Det er Meriba
Kadesjs Vand i Zins Ørken.
15. Og Moses talte således til HERREN:
16. "Måtte HERREN, Gud over alt Køds Ånder,
indsætte en Mand over
Menigheden,
17. som kan drage ud og hjem i Spidsen for dem og føre
dem ud og
hjem, for at ikke HERRENs Menighed
skal blive som en Hjord uden
Hyrde!"
18. Da sagde HERREN til Moses: "Tag Josua, Nuns Søn,
en Mand, i hvem
der er Ånd, læg din
Hånd på ham,
19. fremstil ham for Præsten Eleazar og hele
Menigheden og indsæt
ham således i deres Påsyn;
20. og overdrag ham noget af din Værdighed, for
at hele
Israeliternes Menighed kan adlyde
ham.
21. Men han skal træde frem for Præsten
Eleazar, for at han kan
skaffe ham Urims Kendelse for HERRENs
Åsyn; på hans Bud skal han
drage ud, og på hans Bud skal
han vende hjem, han og alle
Israeliterne, hele Menigheden."
22. Moses gjorde som HERREN havde pålagt ham;
han tog Josua og
fremstillede ham for Præsten
Eleazar og hele Menigheden;
23. og han lagde sine Hænder på ham og
indsatte ham, således som
HERREN havde påbudt ved Moses.
4.Mosebog 28
1. Og HERREN talede til Moses og sagde:
2. Byd Israeliterne og sig til dem: I skal omhyggeligt
bringe mig
mine Oergaver, min Ildofferspise
til en liflig Duft, til de
fastsatte Tider!
3. Og sig til dem: Dette er det Ildoffer, I skal bringe
HERREN:
Hver Dag to årgamle, lydefri
Lam som dagligt Brændoffer;
4. det ene Lam skal du ofre om Morgenen, det andet
ved Aftenstid;
5. og som Afgrødeoffer dertil en Tiendedel
Efa fint Hvedemel, rørt
i en Fjerdedel Hin Olie af knuste
Frugter
6. det er det daglige Brændoffer, som ofredes
ved Sinaj Bjerg til
en liflig Duft, et Ildoffer for
HERREN
7. fremdeles som Drikoffer dertil en Fjerdedel Hin
Vin for hvert
Lam; i Helligdommen skal derudgydes
Drikoffer af stærk Drik for
HERREN.
8. Det andet Lam skal du ofre ved Aftenstid; med samme
Afgrødeoffer
og Drikoffer som om Morgenen skal
du ofre det, et Ildoffer til
en liflig Duft for HERREN.
9. På Sabbatsdagen skal det være to årgamle,
lydefri Lam og som
Afgrødeoffer to Tiendedele
Efa fint Hvedemel, rørt i Olie, med
tilhørende Drikoffer,
10. et Sabbatsbrændoffer på hver Sabbat
foruden det daglige
Brændoffer med tilhørende
Drikofer.
11. På den første Dag i hver Måned
skal I som Brændoffer bringe
HERREN to unge Tyre, en Væder
og syv årgamle Lam, lydefri Dyr,
12. og som Afgrødeoffer dertil for hver Tyr
tre Tiendedele Efa fint
Hvedemel, rørt i Olie, som
Afgrødeoffer for hver Væder to
Tiendedele Efa fint Hvedemel, rørt
i Olie,
13. og som Afgrødeoffer for hvert Lam en Tiendedel
Efa fint
Hvedemel, rørt i Olie, et
Brændoffer til en liflig Duft, et
Ildoffer for HERREN;
14. desuden de tilhørende Drikofre, en halv
Hin Vin for hver Tyr, en
Tredjedel Hin for hver Væder
og en Fjerdedel Hin for hvert
Lam. Det er det månedlige
Brændoffer for hver af Årets Måneder.
15. Tillige skal der foruden det daglige Brændoffer
ofres HERREN en
Gedebuk som Syndoffer med tilhørende
Drikoffer.
16. På den fjortende Dag i den første Måned
skal dervære Påske for
HERREN.
17. Den femtende Dag i den Måned er det Højtid;
i syv Dage skal der
spises usyrede Brød.
18. På den første Dag skal der være
Højtidsstævne, intet som belst
Arbejde må I udføre.
19. Da skal I bringe som Ildoffer, som Brændoffer
for HERREN, to
unge Tyre, en Væder og syv
årgamle Lam, lydefri Dyr skal I tage
20. og som Afgrødeoffer dertil fint Hvedemel
rørt i Olie; tre
Tiendedele Efa skal I ofre for hver
Tyr, to Tiendedele for hver
Væder
21. og en Tiendedel for hvert af de syv Lam;
22. desuden en Buk som Syndoffer for at skaffe eder
Soning.
23. Foruden Morgen brændofferet, det daglige
Brændoffer, skal I ofre
det.
24. Sådanne Ofre skal I bringe hver af de syv
Dage som Ildofferspise
til en liflig Duft for HERREN; de
skal ofres med tilhørende
Drikoffer foruden det daglige Brændoffer.
25. På den syvende Dag skal I holde Højtidsstævne;
intet som helst
Arbejde må I udføre.
26. På Førstegrødens Dag, når
I bringer HERREN Afgrødeoffer af den
ny Afgrøde på eders
Ugefest, skal I holde Højtidsstævne; intet
som helst Arbejde må I udføre.
27. Da skal I som Brændoffer til en liflig Duft
for HERREN ofre to
unge Tyre, en Væder og syv
årgamle Lam
28. og som Afgrødeoffer dertil fint Hvedemel,
rørt i Olie, tre
Tiendedele Efa for hver Tyr, to
Tiendedele for hver Væder
29. og en Tiendedel for hvert af de syv Lam;
30. desuden en Gedebuk for at skaffe eder Soning.
31. Foruden det daglige Brændoffer med tilhørende
Afgrødeoffer skal
I ofre det, lydefri Dyr skal I tage,
med tilhørende Drikofre.
4.Mosebog 29
1. På den første Dag i den syvende Måned
skal I holde
Højtidsstævne, intet
som helst Arbejde må I udføre; I skal fejre
den som en Hornblæsningsdag.
2. Da skal I som Brændoffer til en liflig Duft
for HERREN ofre en
ung Tyr, en Væder og syv årgamle
Lam, lydefri Dyr;
3. som Afgrødeoffer dertil fint Hvedemel, rørt
i Olie, tre
Tiendedele Efa for Tyren, to Tiendedele
for Væderen
4. og en Tiendedel for hvert af de syv Lam;
5. desuden en Gedebuk som Syndoffer for at skaffe
eder Soning;
6. alt foruden Nymånebrændofferet med
tilhørende Afgrødeoffer og
det daglige Brændoffer med
tilhørende Afgrødeoffer og Drikofre
efter de derom gældende forskrifter,
til en liflig Duft, et
Ildoffer for HERREN.
7. På den tiende dag i samme syvende Måned
skal I holde
Højtidsstævne, I skal
faste og må intet som helst Arbejde
udføre.
8. Da skal I som Brændoffer til en liflig duft
for HERREN ofre en
ung Tyr, en Væder og syv årgamle
Lam, lydefri Dyr skal I tage,
9. og som Afgrødeoffer dertil fint Hvedemel,
rørt i Olie, tre
Tiendedele Efa for Tyren, to Tiendedele
for Væderen
10. og en Tiendedel for hvert af de syv Lam;
11. desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden Soningssyndoffe,
det og det daglige Brændoffer
med tilhørende Afgrødeoffer og
Drikofre.
12. På den femtende Dag i den syvende Måned
skal I holde
Højtidsstævne, I må
intet som helst Atbejde udføre, og I skal
holde Højtid for HERREN i
syv Dage.
13. Da skal I som Brændoffer, som Ildoffer til
en liflig Duft for
HERREN ofre tretten unge Tyre, to
Vædre og fjorten årgamle Lam,
lydefri Dyr skal det være,
14. og som Afgrødeoffer dertil fint Hvedemel,
rørt i Olie, tre
Tiendedele Efa for hver af de tretten
Tyre, to Tiendedele for
hver af de to Vædre
15. og en Tiendedel for hvert af de fjorten Lam;
16. desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden det
daglige
Brændoffer med tilhørende
Afgrødeoffer og Drikoffer.
17. På den anden Dag skal I ofre tolv unge Tyre,
to Vædre og fjorten
årgamle Lam, lydefri Dyr,
18. med tilhørende Afgrødeoffer og Drikofre
for Tyrene, Vædrene og
Lammene efter deres Tal på
den foreskrevne Måde;
19. desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden det
daglige
Brændoffer med tilhørende
Afgrødeoffer og Drikoffer.
20. På den tredje Dag skal I ofre elleve unge
Tyre, to Vædre og
fjorten årgamle Lam, lydefri
Dyr,
21. med tilhørende Afgrødeoffer og Drikofre
for Tyrene, Vædrene og
Lammene efter deres Tal på
den foreskrevne Måde;
22. desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden det
daglige
Brændoffer med tilhørende
Afgrødeoffer og Drikoffer.
23. På den fjerde Dag skal I ofre ti Tyre, to
Vædre og fjorten
årgamle Lam, lydefri Dyr,
24. med tilhørende Afgrødeoffer og Drikofre
for Tyrene, Vædrene og
Lammene efter deres Tal på
den foreskrevne Måde;
25. desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden det
daglige
Brændoffer med tilhørende
Afgrødeoffer og Drikoffer.
26. På den femte Dag skal I ofre ni Tyre, to Vædre
og fjorten
årgamle Lam, lydefri Dyr,
27. med tilhørende Afgrødeoffer og Drikofre
for Tyrene,Vædrene og
Lammene efter deres Tal på
den foreskrevne Måde;
28. desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden det
daglige
Brændoffer med tilhørende
Afgrødeoffer og Drikoffer.
29. På den sjette Dag skal I ofre otte Tyre, to
Vædre og fjorten
årgamle Lam, lydefri Dyr,
30. med tilhørende Afgrødeoffer og Drikofre
for Tyrene, Vædrene og
Lammene efter deres Tal på
den foreskrevne Måde;
31. desuden en Gedebuk til Syndoffer; alt foruden det
daglige
Brændoffer med tilhørende
Afgrødeoffer og Drikoffer.
32. På den syvende dag skal I ofre syv Tyre, to
Vædre og fjorten
årgamle Lam, lydefri Dyr,
33. med tilhørende Afgrødeoffer og Drikofre
for Tyrene, Vædrene og
Lammene efter deres Tal på
den foreskrevne Måde;
34. desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden det
daglige
Brændoffer med tilhørende
Afgrødeoffer og Drikoffer.
35. På den ottende Dag skal I holde festlig Samling,
I må intet som
helst Arbejde udføre.
36. Da skal I som Brændoffer, som Ildoffer til
en liflig Duft for
HERREN ofre en Tyr, en Væder
og syv årgamle Lam, lydefri Dyr,
37. med tilhørende Afgrødeoffer og Drikofre
for Tyren, Væderen og
Lammene efter deres Tal på
den foreskrevne Måde;
38. desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden det
daglige
Brændoffer med tilhørende
Afgrødeoffer og Drikoffer.
39. Disse Ofre skal I bringe HERREN på eders Højtider,
bortset fra
eders Løfte og Frivilligofre,
hvad enten det nu er Brændofre,
Afgrødeofre, Drikofre eller
Takofre. 30-1. Og Moses talte til
Israeliterne, ganske som HERREN
havde pålagt Moses.
4.Mosebog 30
2. Moses talte fremdeles til Overhovederne for Israelitternes
Stammer og sagde: Dette er, hvad
HERREN har påbudt:
3. Når en Mand aflægger et Løfte
til HERREN eller ved Ed forpligter
sig til Afholdenhed i en eller anden
Retning, må han ikke bryde
sit Ord, men skal holde hvert Ord,
der er udgået af hans Mund.
4. Men når en Kvinde aflægger et Løfte
til HERREN og forpligter sig
til Afholdenhed i en eller anden
Retning, medens hun endnu i
sine unge År opholder sig
i sin Faders Hus.
5. og hendes Fader, når han hører om
hendes Løfte og den
Forpligtelse til Afholdenhed, hun
har påtaget sig, ikke siger
noget til hende, så skal alle
hendes Løfter stå ved Magt, og
enhver Forpligtelse til Afholdenhed,
hun har påtaget sig, skal
stå ved Magt.
6. Hvis hendes Fader derimod formener hende det, samme
Dag han får
det at høre, skal ingen af
hendes Løfter eller af de
Forpligtelser til Afholdenhed, hun
har påtaget sig, stå ved
Magt, og HERREN skal tilgive hende,
fordi hendes Fader har
forment hende det.
7. Hvis hun bliver gift medens der påhviler hende
Løfter eller en
Forpligtelse, hun har påtaget
sig ved et uoverlagt Ord,
8. og hendes Mand ikke siger noget til hende, samme
Dag han får det
at høre, skal hendes Løfter
stå ved Magt, og den Forpligtelse
til Afholdenhed, hun har påtaget
sig, skal stå ved Magt.
9. Hvis hendes Mand derimod formener hende det, samme
Dag han får
det at høre, gør han
dermed det Løfte, der påhviler hende, og
den Forpligtelse til Afholdenhed,
hun har påtaget sig ved et
uoverlagt Ord, ugyldig, og HERREN
skal tilgive hende.
10. En Enkes og en forstødt Hustrus Løfte,
enhver Forpligtelse til
Afholdenhed, hun har påtaget
sig, er bindende for hende.
11. Hvis en Kvinde i sin Mands Hus aflægger et
Løfte eller ved Ed
forpligter sig til Afholdenhed i
en eller anden Retning,
12. og hendes Mand, når han får det at
høre, ikke siger noget til
hende og ikke formener hende det,
skal alle hendes Løfter stå
ved Magt, og enhver Forpligtelse
til Afholdenhed, hun har
påtaget sig, skal stå
ved Magt.
13. Hvis hendes Mand derimod, samme Dag han får
det at høre, gør det
ugyldigt, så står intet
af det, hun har udtalt, ved Magt,
hverken hendes Løfter eller
den påtagne Forpligtelse til
Afholdenhed; hendes Mand har gjort
dem ugyldige, og HERREN skal
tilgive hende.
14. Ethvert Løfte og enhver ved Ed påtagen
Forpligtelse til Faste
kan hendes Mand stadfæste
eller gøre ugyldig.
15. Men hvis hendes Mand tier stille over for hende
til næste Dag,
stadfæster han alle hendes
Løfter og alle de Forpligtelser til
Afholdenhed, hun har påtaget
sig; han har stadfæstet dem, thi
han sagde ikke noget til hende,
samme Dag han fik det at høre;
16. og hvis han vil gøre dem ugyldige, en Tid
efter at han fik det
at høre, skal han undgælde
for hendes Brøde.
17. Det er de Anordninger, HERREN gav Moses om Forholdet
mellem Mand
og Hustru og mellem Fader og Datter,
medens hun endnu i sine
unge År opholder sig i hans
Hus.
4.Mosebog 31
1. Og HERREN talede til Moses og sagde:
2. "Skaf Israelitterne Hævn over Midjaniterne;
så skal du samles
til din Slægt!"
3. Da talte Moses til Folket og sagde: "Udrust Mænd
af eders Midte
til Kamp, for at de kan falde over
Midjan og fuldbyrde HERRENs
Hævn på Midjan;
4. 1OOO Mand af hver af Israels Stammer skal I sende
i Kamp!"
5. Af Israels Tusinder udtoges da 1000 af hver Stamme,
i alt 12.000
Mand, rustede til Kamp.
6. Og Moses sendte dem i kamp, 1OOO af hver Stamme,
og sammen med
dem Pinehas, Præsten Eleazars
Søn, der medbragte de hellige
Redskaber og Alarmtrompeterne.
7. De drog så ud i kamp mod Midjaniterne, som
HERREN havde pålagt
Moses, og dræbte alle af Mandkøn;
8. og foruden de andre, der blev slået ihjel,
dræbte de også
Midjans Konger, Evi, Rekem, Zur,
Hur og Reba, Midjans fem
Konger; også Bileam, Beors
Søn, dræbte de med Sværdet.
9. Og Israelitterne bortførte Midjaniternes
kvinder og Børn som
Krigsfanger, og alt deres Kvæg
alle deres Hjorde og alt deres
Gods tog de med som Bytte;
10. og alle deres Byer på de beboede Steder og
alle deres Teltlejre
stak de Ild på.
11. Og alt det røvede og hele Byttet, både
Mennesker og Dyr, tog de
med sig,
12. og de bragte Fangerne, Byttet og det røvede
til Moses og Præsten
Eleazar og Israelitternes Menighed
i Lejren på Moabs Sletter ved
Jordan over for Jeriko.
13. Men Moses, Præsten Eleazar og alle Menighedens
Øverste gik dem i
Møde uden for Lejren,
14. og Moses blev vred på Hærens Førere,
Tusindførerne og
Hundredførerne, som kom tilbage
fra Krigstoget.
15. Og Moses sagde til dem: "Har I ladet alle Kvinder
i Live?
16. Det var jo dem, der efter Bileams Råd blev
Årsag til, at
Israelitterne var troløse
mod HERREN i den Sag med Peor, så at
Plagen ramte HERRENs Menighed.
17. Dræb derfor alle Drengebørn og alle
kvinder, der har kendt Mand
og haft Samleje med Mænd;
18. men alle Piger, der ikke har haft Samleje med Mænd,
skal I lade
i Live og beholde,
19. Men selv skal I lejre eder uden for Lejren i syv
Dage, enhver,
som har dræbt nogen, og enhver,
som har rørt ved en dræbt, og
rense eder på den tredje og
den syvende Dag, både I selv og
eders Krigsfanger.
20. Og enhver Klædning, enhver Læder ting,
alt, hvad der er lavet af
Gedehår,og alle Træredskaber
skal I rense!"
21. Og Præsten Eleazar sagde til Krigerne, der
havde været med i
Kampen: "Dette er det Lovbud, HERREN
har givet Moses:
22. Kun Guld, Sølv, kobber, Jern, Tin og Bly,
23. alt, hvad der kan tåle Ild, skal I lade gå
gennem Ild, så bliver
det rent; dog må det renses
med Renselsesvand. Men alt, hvad der
ikke kan tåle Ild, skal I
lade gå gennem Vand.
24. Og eders klæder skal I tvætte på
den syvende Dag, så bliver I
rene og kan gå ind i Lejren."
25. Og HERREN talede til Moses og sagde:
26. "Sammen med Præsten Eleazar og Overhovederne
for Menighedens
Fædrenehuse skal du opgøre
det samlede Bytte, der er taget, både
Mennesker og Dyr.
27. Derefter skal du dele Byttet i to lige store Dele
mellem dem,
der har taget Del i Krigen og været
i Kamp, og hele den øvrige
Menighed.
28. Derpå skal du udtage en Afgift til HERREN
fra krigerne, der har
været i Kamp, et Stykke af
hver fem Hundrede, både af Mennesker,
Hornkvæg, Æsler og Småkvæg;
29. det skal du tage af den Halvdel, som tilfalder
dem, og give
Præsten Eleazar det som Offerydelse
til HERREN.
30. Men af den Halvdel, der tilfalder de andre Israelitter,
skal du
tage et Stykke af hver halvtredsindstyve,
både af Mennesker,
Hornkvæg, Æsler og Småkvæg,
alt Kvæget, og give det til
Leviterne, som tager Vare på,
hvad der er at varetage ved
HERRENs Bolig!"
31. Da gjorde Moses og Præsten Eleazar, som HERREN
havde pålagt
Moses.
32. Og det, de havde taget, det tiloversblevne af Byttet,
som
Krigsfolket havde gjort, udgjorde
675000 Stykker Småkvæg,
33. 72 000 Stykker Hornkvæg,
34. 61 000 Æsler
35. og 32008 Mennesker, Kvinder, der ikke havde haft
Samleje med
Mænd.
36. Den Halvdel, der tilfaldt dem, der havde været
i Kamp, udgjorde
altså et Tal af 337500 Stykker
Småkvæg,
37. hvoraf Afgiften til HERREN udgjorde 675 Stykker
Småkvæg,
38. 36000 Stykker Hornkvæg, hvoraf 72 i Afgift
til HERREN,
39. 3O5OO Æsler, hvoraf til i Afgift til HERREN,
40. og 16000 Mennesker, hvoraf 32 i Afgift til HERREN.
41. Og Moses overgav Afgiften, HERRENs Offerydelse,
til Præsten
Eleazar, som HERREN havde pålagt
Moses.
42. Og af den Halvdel, som tilfaldt de andre Israelitter,
og som
Moses havde taget som deres del
fra de Mænd, der havde været i
Kamp
43. denne Menighedens Halvdel udgjorde 337 500 Stykker
Småkvæg,
44. 36 OOO Stykker Hornkvæg,
45. 30 500 Æsler
46. og 16000 Mennesker
47. af den Halvdel, som tilfaldt de andre Israelitter,
udtog Moses
et Stykke for hver halvtredsindstyve,
både af Mennesker og Kvæg,
og gav dem til Leviterne, som tog
Vare på, hvad der var at
varetage ved HERRENs Bolig, som
HERREN havde pålagt Moses.
48. Da trådte Førerne for Hærens
Afdelinger, Tusindførerne og
Hundredførerne, hen til Moses
49. og sagde til ham: "Dine Trælle har holdt
Mandtal over de
krigere, der stod under os; og der
manglede ikke en eneste af
os;
50. derfor frembærer nu enhver af os som Offergave
til HERREN, hvad
han har taget af Guldsmykker, Armbånd,
Spange, Fingerringe,
Ørenringe og Halssmykker,
for at skaffe os Soning for HERRENs
Åsyn."
51. Moses og Præsten Eleazar modtog Guldet af
dem, alskens med Kunst
virkede Smykker;
52. og alt Offerydelsesguldet, som de ydede HERREN,
udgjorde 16750
Sekel, hvilket Tusindførerne
og Hundredførerne bragte som Gave.
53. Krigerne havde taget Bytte hver for sig.
54. Så modtog Moses og Præsten Eleazar
Guldet af Tusindførerne og
Hundredførerne og bragte
det ind i Åbenbaringsteltet, for at det
skulde bringe Israelitterne i Minde
for HERRENs Åsyn.
4.Mosebog 32
1. Rubeniterne og Gaditerne havde meget Kvæg
i store mængder. Da de
nu så Jazers Land og Gileads
Land, fandt de, at Stedet egnede
sig til Kvægavl.
2. Derfor kom Gaditerne og Rubeniterne og sagde til
Moses og
Præsten Eleazar og Menighedens
Øverste:
3. "Atarot, Dibon, Ja'zer, Nimra, Hesjbon, Elale,
Sebam, Nebo og
Beon,
4. det Land, HERREN har erobret for Israels Menighed,
er et Land,
der egner sig til Kvægavl,
og dine Trælle ejer Hjorde."
5. Og de sagde: "Dersom vi har fundet Nåde for
dine Øjne, så lad
dine Trælle få dette
Land i Eje; før os ikke over Jordan!"
6. Men Moses sagde til Gaditerne og Rubeniterne: "Skal
eders Brødre
drage i Krig, medens I bliver boende
her?
7. Og hvorfor vil I betage Israelitterne Modet til
at drage over
til det Land, HERREN har givet dem?
8. Det gjorde eders Fædre, da jeg fra Kadesj
Barnea sendte dem hen
for at se på Landet;
9. da de var draget op til Esjkoldalen og havde set
på Landet, det
og de Israelitterne Modet til at
drage ind i det Land, HERREN
havde givet dem.
10. Men HERRENs Vrede blussede den Gang op, og han
svor:
11. De Mænd, der er draget op fra Ægypten,
fra Tyveårsalderen og
opefter, skal ikke få det
Land at se, jeg tilsvor Abraham, Isak
og Jakob, fordi de ikke viste mig
fuld lydighed,
12. med Undtagelse af Kenizziten Kaleb, Jetunnes Søn,
og Josua, Nuns
Søn, thi de viste HERREN
fuld Lydighed!
13. Og HERRENs Vrede blussede op mod Israel, og han
lod dem vanke om
i Ørkenen i fyrretyve År,
indtil hele den Slægt var gået til
Grunde, der gjorde, hvad der var
ondt i HERRENs Øjne.
14. Og se, I træder nu i eders Fædres Fodspor,
en Yngel af Syndere,
for yderligere at øge HERRENs
Vrede mod Israel!
15. Når I viger bort fra ham, vil han lade det
blive endnu længer i
Ørkenen, og I bringer Fordærvelse
over hele dette Folk."
16. Da trådte de frem for ham og sagde: "Vi vil
kun bygge Kvægfolde
til vore Hjorde her og Byer til
vore Familier;
17. men selv vil vi ruste os til Kamp og drage i Spidsen
for
Israelitterne, til vi har bragt
dem hen til deres Sted; imens
skal vore Familier blive i de befæstede
Byer i Ly for Landets
indbyggere.
18. Vi vil ikke vende tilbage til vore Huse, før
enhver af
Israelitterne har fået sin
Arvelod;
19. thi vi vil ikke have Arvelod sammen med dem på
den anden Side af
Jordan og længere borte, eftersom
vi har fået vor Arvelod her på
denne Side af Jordan på Østsiden."
20. Da sagde Moses til dem: "Hvis I gør det,
hvis I ruster eder til
Kamp for HERRENs Åsyn,
21. hvis alle eders kamprustede Mænd overskrider
Jordan for HERRENs
Åsyn og bliver der, indtil
han har jaget sine Fjender bort fra
sit Åsyn,
22. og hvis I først vender tilbage, når
Landet er undertvunget for
HERRENs Åsyn, skal I være
sagesløse over for HERREN og Israel,
og så skal Landet her blive
eders Ejendom for HERRENs Åsyn.
23. Men hvis I ikke gør det, se, da synder I
mod HERREN, og da skal
I få eders Synd at mærke,
den skal nok finde eder.
24. Byg eder Byer til eders Familier og Folde til eders
Småkvæg og
gør, som I har sagt!"
25. Da sagde Gaditerne og Rubeniterne til Moses: "Dine
Trælle vil
gøre, som min Herre byder;
26. vore Børn, Kvinder, Hjorde og alt vort Kvæg
skal blive der i
Gileads Byer,
27. men dine Trælle vil drage over og tage Del
i Krigen, så mange
som er rustet til Kamp for HERRENs
Åsyn, således som min Herre
har sagt."
28. Så gav Moses Præsten Eleazar og Josua,
Nuns Søn, og
Overhovederne for de israelitiske
Stammers Fædrenehuse Befaling
om dem,
29. og Moses sagde til dem: "Hvis Gaditerne og Rubeniterne,
så mange
som er rustet til Kamp for HERRENs
Åsyn, går over Jordan sammen
med eder og Landet bliver eder underlagt,
skal I give dem Gilead
i Eje;
30. men hvis de ikke går over sammen med eder,
rustede til Kamp,
skal de have Bopæl anvist
blandt eder i Kana'ans Land."
31. Da svarede Gaditerne og Rubeniterne: "Hvad HERREN
har talt til
dine Trælle, vil vi gøre;
32. vi vil, rustede til Kamp for HERRENs Øjne,
drage over til
Kana'ans Land, men vor Arvelod på
den anden Side af Jordan
bliver i vort Eje."
33. Da gav Moses Gaditerne, Rubeniterne og Josefs Søn
Manasses halve
Stamme Amoriterkongen Sihons Kongerige
og kong Og af Basans
kongerige, Landet med Byerne og
deres Område, Landets Byer rundt
om.
34. Så byggede Gaditerne Dibon, Atarot, Aroer.
35. Atarot Sjofan, Ja'zer, Jogbeba,
36. Bet Nimra, Bet Haran, befæstede Byer, og
Kvægfolde;
37. og Rubeniterne byggede Hesjbon, Elale og Kirjatajim,
38. Nebo og Ba'al Meon, hvis Navne ændredes,
og Sibma; og de
opkaldte Byerne, som de byggede,
efter deres Navne.
39. Og Manasses Søn Makirs Sønner drog
til Gilead og erobrede det og
drev de der boende Amoriter bort;
40. og Moses overdrog Gilead til Manasses Søn
Makir, og han bosatte
sig der;
41. men Manasses Søn Jair drog hen og erobrede
deres Teltbyer og
kaldte dem Jairs Teltbyer.
42. Og Noba drog hen og erobrede Kenat med tilhørende
Småbyer og
kaldte det Noba efter sit eget Navn.
4.Mosebog 33
1. Følgende er de enkelte Strækninger
på Israelitternes Vandring,
de tilbagelagde på Vejen fra
Ægypten, Hærafdeling for
Hærafdeling, under Anførsel
af Moses og Aron.
2. Moses optegnede på HERRENs Bud de Steder,
de brød op fra,
Strækning for Strækning;
og følgende er de enkelte Strækninger
efter de Steder, de brød
op fra:
3. De brød op fra Rameses på den femtende
Dag i den første Måned;
Dagen efter Påske drog Israelitterne
ud, værnede af en stærk
Hånd, for Øjnene af
alle Ægypterne,
4. medens Ægypterne jordede alle de førstefødte,
som HERREN havde
slået iblandt dem; thi HERREN
havde holdt Dom over deres Guder.
5. Israelitterne brød altså op fra Ra'meses
og slog Lejr i Sukkot.
6. Så brød de op fra Sukkot og slog Lejr
i Etam, der ligger ved
Ørkenens Rand.
7. Så brød de op fra Etam og vendte om
mod Pi Hakirot over for
Ba'al Zefon og slog Lejr over for
Migdol.
8. Så brød de op fra Pi Hakirot og drog
tværs igennem Havet til
Ørkenen; og de vandrede tre
Dagsrejser i Etams Ørken og slog
Lejr i Mara.
9. Så brød de op fra Mara og kom til
Elim; i Elim var der tolv
Vandkilder og halvfjerdsindstyve
Palmetræer, og der slog de
Lejr.
10. Så brød de op fra Elim og slog Lejr
ved det røde Hav.
11. Så brød de op fra det røde
Hav og slog Lejr i Sins Ørken.
12. Så brød de op fra Sins Ørken
og slog Lejr i Dofka.
13. Så brød de op fra Dofka og slog Lejr
i Alusj.
14. Så brød de op fra Alusj og slog Lejr
i Refdim, hvor Folket ikke
havde Vand at drikke.
15. Så brød de op fra Refdim og slog Lejr
i Sinaj Ørken.
16. Så brød de op fra Sinaj Ørken
og slog Lejr i Kibrot Hatta'ava,
17. Så brød de op fra Hibrot Hatta'ava
og slog Lejr i Hazerot.
18. Så brød de op fra Hazerot og slog
Lejr i Ritma.
19. Så brød de op fra Ritma og slog Lejr
i Rimmon Perez.
20. Så brød de op fra Rimmon Perez og
slog Lejr i Libna.
21. Så brød de op fra Libna og slog Lejr
i Aissa.
22. Så brød de op fra Aissa og slog Lejr
i Kehelata.
23. Så brød de op fra Kebelata og slog
Lejr ved Sjefers Bjerg.
24. Så brød de op fra Sjefers Bjerg og
slog Lejr i Harada.
25. Så brød de op fra Harada og slog Lejr
i Makhelot.
26. Så brød de op fra Makhelot og slog
Lejr i Tahat.
27. Så brød de op fra Tahat og slog Lejr
i Tara.
28. Så brød de op fra Tara og slog Lejr
i Mitka.
29. Så brød de op fra Mitka og slog Lejr
i Hasjmona.
30. Så brød de op fra Hasjmona og slog
Lejr i Moserot.
31. Så brød de op fra Moserot og slog
Lejr i Bene Ja'akan.
32. Så brød de op fra Bene Ja'akan og
slog Lejr i Hor Haggidgad.
33. Så brød de op fra Hor Haggidgad og
slog Lejr i Jotbata.
34. Så brød de op fra Jofbata og slog
Lejr i Abrona.
35. Så brød de op fra Abrona og slog Lejr
i Ezjongeber.
36. Så brød de op fra Ezjongeber og slog
Lejr i Zins Ørken, det er
Kadesj.
37. Så brød de op fra Kadesj og slog Lejr
ved Bjerget Hor ved Randen
af Edoms Land.
38. Og Præsten Aron steg på HERRENs Bud
op på Bjerget Hor og døde
der i det fyrretyvende År
efter Israelitternes Udvandring af
Ægypten, på den første
Dag i den femte Måned;
39. og Aron var l23 År gammel, da han døde
på Bjerget Hor.
40. Men Kana'anæeren, Kongen af Arad, der boede,
i Sydlandet i
Kana'ans Land, hørte, at
Israelitterne var under Fremrykning.
41. Så brød de op fra Bjerget Hor og slog
Lejr i Zalmona.
42. Så brød de op fra Zalmona og slog
Lejr i Punon.
43. Så brød de op fra Punon og slog Lejr
i Obot.
44. Så brød de op fra Obot og slog Lejr
i Ijje Ha'abarim ved Moabs
Grænse.
45. Så brød de op fra Ijje Ha'abarim og
slog Lejr i det gaditiske
Dibon.
46. Så brød de op fra det gaditiske Dibon
og slog Lejr i Almon
Diblatajim.
47. Så brød de op fra Almon Diblatajim
og slog Lejr på
Abarimbjergene over for Nebo.
48. Så brød de op fra Abarimbjergene og
slog Lejr på Moabs Sletter
ved Jordan over for Jeriko;
49. og de slog Lejr ved Jordan fra Bet Jesjjimot og
til Abel Sjittim
på Moabs Sletter.
50. Og HERREN talede til Moses på Moabs Sletter
ved Jordan over for
Jeriko og sagde:
51. "Tal til Israelitterne og sig til dem: Når
I kommer over Jordan
til Kana'ans Land,
52. skal I drive Landets Beboere bort foran eder og
tilintetgøre
alle deres Billedværker, alle
deres støbte Billeder skal I
tilintetgøre, og alle deres
Offerhøje skal I ødelægge;
53. I skal underlægge eder Landet og bosætte
eder der, thi eder har
jeg givet Landet i Eje;
54. og I skal udskifte Landet mellem eder ved Lodkastning
efter
eders Slægter, således
at I giver en stor Slægt en stor Arvelod
og en lille Slægt en lille.
Der, hvor Loddet falder for dem,
skal deres Del være; efter
eders Fædrenestammer skal I udskifte
Landet mellem eder.
55. Men hvis I ikke driver Landets Beboere bort foran
eder, så skal
de, som I levner af dem, blive Torne
i eders Øjne og Brodde i
eders Sider, og de skal bringe eder
Trængsel i det Land, I bor
i,
56. og hvad jeg havde tænkt at gøre ved
dem, gør jeg da ved eder."
4.Mosebog 34
1. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
2. Byd Israelitterne og sig til dem: Når i kommer
til Kana'ans Land
det er det Land, der skal tilfalde
eder som Arvelod, Kana'ans
Land i hele dets Udstrækning
3. så skal eders Sydside strække sig fra
Zins Ørken langs med Edom;
eders Sydgrænse skal mod Øst
begynde ved Enden af Salthavet;
4. så skal eders Grænse dreje sønden
om Akrabbimpasset, nå til Zin
og ende sønden for Kadesj
Barnea; så skal den løbe hen til Hazar
Addar øg nå til Azmon;
5. fra Azmon skal Grænsen dreje hen til Ægyptens
Bæk og ende ved
Havet.
6. Hvad Vestgrænsen angår, skal det store
Hav være eders Grænse;
det skal være eders Vestgrænse.
7. Eders Nordgrænse skal være følgende:
Fra det store Hav skal I
udstikke eder en Linie til Bjerget
Hor;
8. fra Bjerget Hor skal I udstikke en Linie til Egnen
hen imod
Hamat, så at Grænsen
ender ved Zedad;
9. derpå skal Grænsen gå til Zifron
og ende ved Hazar Enan. Det
skal være eders Nordgrænse.
10. Men til Østgrænse skal I afmærke
eder en Linie fra Hazar Enan
til Sjefam;
11. og fra Sjefam skal Grænsen gå ned til
Ribla østen for Ajin, og
Grænsen skal løbe videre
ned, til den støder til Bjergskrænten
østen for Kinneretsøen;
12. derpå skal Grænsen løbe ned
langs Jordan og ende ved
Salthavet. Det skal være eders
Land i hele dets Udstrækning til
alle Sider.
13. Og Moses bød Israelitterne og sagde: Det
er det Land, I skal
udskifte mellem eder ved Lodkastning,
og som efter HERRENs Bud
skal gives de ni Stammer og den
halve Stamme.
14. Thi Rubeniternes Stamme efter deres Fædrenehuse
og Gaditernes
Stamme efter deres Fædrenehuse
og Manasses halve Stamme har
allerede fået deres Arvelod.
15. De to Stammer og den halve Stamme har fået
deres Arvelod
hinsides Jordan over for Jeriko,
mod Øst, mod Solens Opgang.
16. Og HERREN talede til Moses og sagde:
17. Navnene på de Mænd, der skal udskifte
Landet mellem eder, er
følgende: Præsten Eleazar
og Josua, Nuns Søn;
18. desuden skal I udtage een Øverste af hver
Stamme til at udskifte
Landet.
19. Navnene på disse Mænd er følgende:
Af Judas Stamme Kaleb,
Jefunnes Søn,
20. af Simeoniternes Stamme Sjemuel, Ammihuds Søn,
21. af Benjamins Stamme Elidad, Kislons Søn,
22. af Daniternes Stamme een Øverste, Bukki,
Joglis Søn,
23. af Josefs Sønner: af Manassiternes Stamme
een Øverste, Hanniel,
Efods Søn,
24. og af Efraimiternes Stamme een Øverste,
Kemuel, Sjiftans Søn,
25. af Zebuloniternes Stamme een Øverste, Elizafan,
Parnaks Søn,
26. af Issakariternes Stamme een Øverste, Paltiel,
Azzans Søn,
27. af Aseriternes Stamme een Øverste, Ahihud,
Sjelomis Søn,
28. og af Naftaliternes Stamme een Øverste,
Pedael, Ammibuds Søn.
29. Det var dem, HERREN pålagde at udskifte Kana'ans
Land mellem
Israelitterne.
4.Mosebog 35
1. HERREN talede fremdeles til Moses på Moabs
Sletter ved Jordan
over for Jeriko og sagde:
2. byd Israelitterne, at de af de Besiddelser, de
får i Arv, skal
give Leviterne nogle Byer at bo
i; I skal også give Leviterne
Græsmarker rundt om disse
Byer,
3. Disse Byer skal de have at bo i, og deres Græsmarker
skal de
have til deres Kvæg, deres
Hjorde og andre Dyr.
4. Græsmarkerne om Byerne, som I skal give Leviterne,
skal strække
sig 1000 Alen fra Bymuren ud til
alle Sider;
5. og uden for Byen skal I til Østside opmåle
2OOO Alen, til
Sydside 2000, til Vestside 2OOO
og til Nordside 2OOO, med Byen i
Midten. Det skal tilfalde dem som
Græsgange til Byerne.
6. Hvad de Byer angår, som I skal give Leviterne,
så skal I give
dem de seks Tilflugtsbyer, som Manddrabere
kan ty ind i, og
desuden to og fyrretyve Byer.
7. De Byer, I skal give Leviterne, bliver således
i alt otte og
fyrretyve Byer med tilhørende
Græsmarker.
8. Og af de Byer, I skal give dem af Israelitternes
Besiddelser,
skal I lade de større Stammer
give flere, de mindre færre; hver
Stamme skal give Leviterne så
mange af sine Byer, som svarer til
den Arvelod, der tildeles den.
9. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
10. Tal til Israelitterne og sig til dem: Når
I kommer over Jordan
til Kana'ans Land,
11. skal I udse eder nogle Byer, I kan have som Tilflugtsbyer,
så at
en Manddraber, der begår et
Drab af Vanvare, kan ty derhen.
12. I disse Byer skal I have Ret til at søge
Tilflugt for
Blodhævneren, for at ikke
Manddraberen skal dø, før han er
blevet stillet for Menighedens Domstol.
13. Det skal være seks Byer, I skal afstå
til Tilflugtsbyer;
14. de tre skal I afstå hinsides Jordan og de
tre andre i Kana'ans
Land; de skal være Tilflugtsbyer.
15. Israelitterne, de fremmede og de indvandrede iblandt
dem skal
have Ret til at søge Tilflugt
i de seks Byer, så at enhver, der
begår et Drab af Vanvare,
kan ty derhen.
16. Men slår han ham ihjel med et Jernredskab,
så er han en
Manddraber, og Manddraberen skal
lide Døden;
17. og slår han ham ihjel med en Sten, som han
har i Hånden, og som
kan slå en Mand ihjel, så
er han en Manddraber, og Manddraberen
skal lide Døden;
18. og slår han ham ihjel med et Træredskab,
som han har i Hånden,
og som kan slå en Mand ihjel,
så er han en Manddraber, og
Måddraberen skal lide Døden.
19. Blodhævneren skal dræbe Manddraberen;
når han træffer ham, skal
han dræbe ham.
20. Og støder han til ham af Had eller kaster
noget på ham i ond
Hensigt, så han dør
deraf,
21. eller slår han ham med Hånden i Fjendskab,
så han dør deraf,
skal drabsmanden lide Døden,
thi han er en Manddraber;
Blodhævneren skal dræbe
Manddraberen, når han træffer ham.
22. Støder han derimod til ham af Vanvare, ikke
i Fjendskab, eller
kaster han et Redskab på ham,
uden at det er i ond Hensigt,
23. eller rammer han ham uden at se ham med en Sten,
som kan slå en
Mand ihjel, så han dør
deraf, og han ikke er hans Uven eller har
pønset på ondt imod
ham,
24. så skal Menigheden dømme Drabsmanden
og Blodhævneren imellem på
Grundlag af disse Lovbud;
25. og Menigheden skal værne Manddraberen mod
Blodhævneren, og
Menigheden skal føre ham
tilbage til hans Tilflugtsby, hvorhen
han var tyet, og der skal han blive
boende, indtil den med
hellig Olie salvede Ypperstepræst
dør.
26. Men hvis Manddraberen for lader sin Tilflugtsbys
Område, hvorhen
han er tyet,
27. og Blodhævneren træffer ham uden for
hans Tilflugtsbys Område,
så kan Blodhævneren
dræbe Manddraberen uden at pådrage sig
Blodskyld;
28. thi han skal blive i sin Tilflugtsby indtil Ypperstepræstens
Død; først efter Ypperstepræstens
Død kan Manddraberen vende
tilbage til den Jord, han ejer.
29. Det skal være eder en retsgyldig Anordning
fra Slægt til Slægt,
hvor I end bor.
30. Når nogen slår et Menneske ihjel, må
man kun dræbe Manddraberen
efter flere Vidners Udsagn. Et enkelt
Vidnes Udsagn er ikke nok
til en Dødsdom.
31. I må ikke tage mod Sonebøde for en
Manddraber, når han har
forbrudt sit Liv; han skal lide
Døden,
32. Heller ikke må I tage mod Sonebøde,
således at den, der er tyet
til sin Tilflugtsby, før
Ypperstepræstens Død kan vende tilbage
og bosætte sig i Landet.
33. Vanhelliger ikke det Land, I er i, thi Blodet vanhelliger
Landet, og Landet får kun
Soning for det Blod, der er udgydt
deri, ved dens Blod, der har udgydt
det.
34. Gør ikke det Land urent, I er bosat i, og
i hvis Midte jeg bor;
thi jeg HERREN bor midt iblandt
Israels Børn.
4.Mosebog 36
1. Overhovederne for Fædrenehsene i Gileaditernes
Slægt Gilead var
en Søn af Manasses Søn
Makir af Josefs Sønners Slægter trådte
frem og talte for Moses og Øversterne,
Overhovederne for
Israelitternes Fædrenehuse,
2. og sagde: "HERREN har pålagt min Herre at
udskifte Landet mellem
Israelitterne ved Lodkastning, og
min Herre har i HERRENs Navn
påbudt at give vor Frænde
Zelofhads Arvelod til hans Døtre.
3. Men hvis de nu indgår Ægteskab med
Mænd, der hører til en anden
af Israels Stammer, så unddrages
deres Arvelod jo vore Fædres
Arvelod, og således øges
den Stammes Arvelod, som de kommer til
at tilhøre, medens den Arvelod,
der er tilfaldet os ved
Lodkastning, formindskes;
4. og når Israelitterne får Jubelår,
lægges deres Arvelod til den
Stammes Arvelod, som de kommer til
at tilhøre, og således
unddrages deres Arvelod vor fædrene
Stammes Arvelod."
5. Da udstedte Moses efter HERRENs Ord følgende
Bud til
Israelitterne: "Josefs Sønners
Stamme har talt ret!
6. Således er HERRENs Bud angående Zelofhads
Døtre: De må indgå
Ægteskab med hvem de ønsker,
men det må kun være Mænd af deres
Faders Stammes Slægt, de indgår
Ægteskab med.
7. Thi ingen Arvelod, der tilhører Israel,
må gå over fra en Stamme
til en anden, men Israelitterne
skal holde fast hver ved sin
fædrene Stammes Arvelod.
8. Enhver Datter, som får en Arvelod i en af
Israelitternes
Stammer, skal indgå Ægteskab
med en Mand af sin fædrene Stammes
Slægt, for at Israelitterne
kan beholde hver sine Fædres Arvelod
som Ejendom;
9. og ingen Arvelod må gå over fra den
ene Stamme til den anden,
men Israelitternes Stammer skal
holde fast hver ved sin
Arvelod!"
10. Zelofhads Døtre gjorde da, som HERREN pålagde
Moses,
11. idet Mala, Tirza, Hogla, Milka og Noa, Zelofhads
Døtre, indgik
Ægteskab med deres Farbrødres
Sønner;
12. de indgik Ægteskab med Mænd, som hørte
til Josefs Søn Manasses
Sønners Slægter, så
at deres Arvelod vedblev at tilhøre deres
fædrene Slægts Stamme.
13. Det er de Bud og Lovbud, HERREN gav Israelitterne
ved Moses på
Moabs Sletter ved Jordan over for
Jeriko.