10. Josua bød derpå Folkets Tilsynsmænd:
11. "Gå omkring i Lejren og byd Folket: Sørg
for Rejsetæring, thi om
tre Dage skal I gå over Jordan
derhenne for at drage ind og tage
det Land i Besiddelse, som HERREN
eders Gud vil give eder i
Eje!"
12. Men til Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve
Stamme sagde
Josua:
13. "Husk på, hvad HERRENs Tjener Moses bød
eder, da han sagde:
HERREN eders Gud bringer eder nu
til Hvile og giver eder Landet
her!
14. Eders Kvinder og Børn og Kvæg skal
blive i det Land, Moses gav
eder hinsides Jordan; men I selv,
alle våbenføre, skal væbnet
drage over i Spidsen for eders Brødre
og hjælpe dem,
15. indtil HERREN har bragt eders Brødre til
Hvile ligesom eder, når
også de har taget det Land
i Besiddelse, som HERREN eders Gud
vil give dem. Så kan I vende
tilbage til eders eget Land og tage
det i Besiddelse, det, som HERRENs
Tjener Moses gav eder østpå
hinsides Jordan!"
16. Da svarede de Josua: "Alt, hvad du har pålagt
os, vil vi gøre,
og vi vil gå overalt, hvor
du sender os;
17. som vi har adlydt Moses i alt, vil vi adlyde dig.
Måtte kun
HERREN din Gud være med dig,
som han var med Moses!
18. Enhver, som sætter sig op imod dine Befalinger
og ikke adlyder
dine Ord i alt, hvad du pålægger
ham, skal dø. Vær kun modig og
uforsagt!"
Josua 2
1. Josua, Nuns Søn, udsendte hemmeligt fra Sjittim
to Mænd som
Spejdere med den Befaling: "Gå
hen og undersøg Landet, særlig
Jeriko!" De gav sig da på
Vej og kom ind i et Hus til en Skøge
ved Navn Rahab, og der lagde de
sig til Hvile.
2. Da blev der meldt Kongen af Jeriko: "Se, der er
kommet nogle
israelitiske Mænd hertil i
Nat for at udspejde Landet!"
3. Og Kongen af Jeriko sendte Bud til Rahab og lod
sige: "Udlever
de Mænd, som er kommet til
dig; thi de er kommet for at udspejde
hele Landet!"
4. Men Kvinden tog og skjulte de to Mænd og
sagde: "Ja, Mændene kom
ganske vist til mig, men jeg vidste
ikke, hvor de var fra;
5. og da Porten skulde lukkes i Mørkningen,
gik Mændene bort. Jeg
ved ikke, hvor de gik hen! Sæt
hurtigt efter dem, så kan I
indhente dem!"
6. Men hun havde ført dem op på Taget
og skjult dem under
Hørstænglerne, som
hun havde bredt ud på Taget.
7. Mændene satte så efter dem ad Vejen
til Jordan hen til
Vadestederne, og Porten blev lukket,
så snart Forfølgerne var
udenfor.
8. Før de to Mænd endnu havde lagt sig,
kom hun op på Taget til
dem;
9. og hun sagde til dem: "Jeg ved, at HERREN har givet
eder Landet,
thi vi er grebet af Rædsel
for eder, og alle Landets Indbyggere
er skrækslagne over eder.
10. Thi vi har hørt, hvorledes HERREN lod Vandet
i det røde Hav
tørre bort foran eder, da
I drog ud af Ægypten, og hvad I gjorde
ved de to Amoriterkonger hinsides
Jordan, Sihon og Og, på hvem I
lagde Band.
11. Da vi hørte det, blev vi slaget af Rædsel
og tabte alle Modet
over for eder; thi HERREN eders
Gud er Gud oppe i Himmelen og
nede på Jorden.
12. Men tilsværg mig nu ved HERREN, at I vil
vise Godhed mod mit
Fædrene hus, ligesom jeg har
vist Godhed mod eder, og giv mig et
sikkert Tegn på,
13. at I vil lade min Fader og Moder, mine Brødre
og Søstre og alt,
hvad deres er, blive i Live og redde
os fra Døden!"
14. Da sagde Mændene til hende: "Vi indestår
med vort Liv for eder,
hvis du ikke røber vort Forehavende;
og når HERREN giver os
Landet, vil vi vise dig Godhed og
Trofasthed!"
15. Derpå hejsede hun dem med et Reb ned gennem
Vinduet, thi hendes
Hus lå ved Bymuren, og hun
boede ved Muren;
16. og hun sagde til dem: "Gå ud i Bjergene,
for at eders Forfølgere
ikke skal træffe eder, og
hold eder skjult der i tre Dage,
indtil eders Forfølgere er
vendt tilbage; efter den Tid kan I gå
eders Vej!"
17. Mændene sagde til hende: "På denne
Måde vil vi bære os ad med at
holde den Ed, du har ladet os sværge
18. Når vi kommer ind i Landet, skal du binde
denne røde Snor fast i
det Vindue, du har hejst os ned
igennem, og så skal du samle din
Fader og din Moder, dine Brødre
og hele dit Fædrenehus hos dig i
Huset.
19. Enhver, som så går uden for din Husdør,
må selv tage Ansvaret
for sit Liv, uden at der falder
Skyld på os; men hvis der lægges
Hånd på nogen af dem,
som bliver i Huset hos dig, hviler
Ansvaret på os.
20. Hvis du derimod røber vort Forehavende,
er vi løst fra den Ed,
du lod os sværge!"
21. Da sagde hun: "Lad det være, som I siger!"
Så lod hun dem drage
bort; og hun bandt den røde
Snor fast i Vinduet.
22. Men de begav sig ud i Bjergene og blev der i tre
Dage, indtil
deres Forfølgere var vendt
tilbage. Og Forfølgerne ledte overalt
på Vejen uden at finde dem.
23. Derpå begav de to Mænd sig på
Tilbagevejen, og efter at være
steget ned fra Bjergene gik de over
Floden; og de kom til Josua,
Nuns Søn, og fortalte ham
alt, hvad der var hændet dem.
24. Og de sagde til Josua: "HERREN har givet hele Landet
i vor Magt,
og alle Landets Indbyggere er skrækslagne
over os!"
Josua 3
1. Tidligt næste Morgen gjorde Josua sig rede,
og hele Israel brød
op fra Sjittim sammen med ham og
kom til Jordan, og de tilbragte
Natten der, før de drog over.
2. Efter tre Dages Forløb gik Tilsynsmændene
omkring i Lejren
3. og bød Folket: "Når I ser HERREN eders
Guds Pagts Ark og
Levitpræsterne komme bærende
med den, så skal I bryde op fra
eders Plads og følge efter
4. dog skal der være en Afstand af 2000 Alen
mellem eder og den; I
må ikke komme den for nær
for at I kan vide, hvilken Vej I skal
gå; thi I er ikke kommet den
Vej før!"
5. Og Josua sagde til Folket: "Helliger eder; thi
i Morgen vil
HERREN gøre Undere iblandt
eder!"
6. Og Josua sagde til Præsterne: "Løft
Pagtens Ark op og drag over
foran Folket!" Så løftede
de Pagtens Ark op og gik foran Folket.
7. Men HERREN sagde til Josua: "I Dag begynder jeg
at gøre dig stor
i hele Israels Øjne, for
at de kan vide, at jeg vil være med
dig, som jeg var med Moses.
8. Du skal byde Præsterne, som bærer Pagtens
Ark: Når I kommer til
Kanten af Jordans Vand, skal I standse
der ved Jordan!"
9. Da sagde Josua til Israeliterne: "Kom hid og hør
HERREN eders
Guds Ord!"
10. Og Josua sagde: "Derpå skal I kende, at der
er en levende Gud
iblandt eder, og at han vil drive
Kana'anæerne, Hetiterne,
Hivviterne, Perizziterne, Girgasjiterne,
Amoriterne og
Jebusiterne bort foran eder:
11. Se, HERRENs, al Jordens Herres, Ark skal gå
foran eder gennem
Jordan.
12. Vælg eder nu tolv Mænd af Israels Stammer,
een Mand af hver
Stamme.
13. Og så snart Præsterne, som bærer
HERRENs, al Jordens Herres,
Ark, sætter Foden i Jordans
Vand, skal Jordans Vand standse, det
Vand, som kommer ovenfra, og stå
som en Vold."
14. Da Folket så brød op fra deres Telte
for at gå over Jordan med
Præsterne, som bar Arken,
i Spidsen,
15. og da de, som bar Arken, kom til Jordan, og Præsterne,
som bar
Arken, rørte ved Vandkanten
med deres Fødder Jordan gik overalt
over sine Bredder i hele Høsttiden
16. standsede Vandet, som kom ovenfra, og stod som
en Vold langt
borte, oppe ved Byen Adam, som ligger
ved Zaretan, medens det
Vand, som flød ned mod Arabaeller
Salthavet, løb helt bort;
således gik Folket over lige
over for Jeriko.
17. Men Præsterne, som bar HERRENs Pagts Ark,
blev stående på tør
Bund midt i Jordan, medens hele
Israel gik over på tør Bund,
indtil hele Folket havde tilendebragt
Overgangen over Jordan.
Josua 4
1. Da nu hele Folket havde tilendebragt Overgangen
over Jordan,
sagde HERREN til Josua:
2. "Vælg eder tolv Mænd af Folket, een
Mand af hver Stamme,
3. og byd dem: Tag eder tolv Sten her, midt i Jordan,
hvor
Præsterne stod stille, bring
dem med over og stil dem på den
Plads, hvor I holder Rast i Nat!"
4. Så lod Josua de tolv Mænd kalde, som
han havde til Rede af
Israeliterne, een Mand af hver Stamme;
5. og Josua sagde til dem: "Gå foran HERREN
eders Guds Ark midt ud
i Jordan, og tag så hver en
Sten på Skulderen, svarende til
Tallet på Israeliternes Stammer,
6. for at det kan tjene til Tegn iblandt eder. Når
eders Børn i
Fremtiden spørger: Hvad Betydning
har disse Sten for eder?
7. så skal I sige til dem: De betyder, at Jordans
Vand standsede
foran HERRENs Pagts Ark; da den
drog over Jordan, standsede
Jordans Vand. Og disse Sten skal
være Israeliterne et Mindetegn
til evig Tid!"
8. Da gjorde Israeliterne, som Josua bød, og
tog tolv Sten midt i
Jordan, som HERREN havde sagt til
Josua, svarende til Tallet på
Israeliternes Stammer, og de bragte
dem med over til det Sted,
hvor de holdt Rast, og stillede
dem der.
9. Og tolv Sten rejste Josua midt i Jordan på
det Sted, hvor
Præsterne, som bar Pagtens
Ark, stod stille, og der står de den
Dag i Dag.
10. Men Præsterne, som bar Arken, blev stående
midt i Jordan, indtil
alt, hvad HERREN havde pålagt
Josua at sige til Folket, var
udført, i Overensstemmelse
med alt, hvad Moses havde pålagt
Josua; og Folket gik skyndsomt over.
11. Da hele Folket så havde tilendebragt Overgangen,
gik HERRENs Ark
og Præsterne over og stillede
sig foran Folket.
12. Og Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme
drog væbnet
over i Spidsen for Israeliterne,
som Moses havde sagt til dem;
13. henved 40000 Mand i Tal, rustede til Strid, drog
de foran HERREN
over til Jerikos Sletter til Hamp.
14. På den Dag gjorde HERREN Josua stor i hele
Israels Øjne, og de
frygtede ham alle hans Livs Dage,
som de havde frygtet Moses.
15. Da sagde HERREN til Josua:
16. "Byd Præsterne, som bærer Vidnesbyrdets
Ark, at stige op fra
Jordan!"
17. Og Josua bød Præsterne: "Stig op fra
Jordan!"
18. Så steg Præsterne, som bar HERRENs
Pagts Ark, op fra Jordan, og
næppe havde deres Fødder
betrådt det tørre Land, før Jordans
Vand vendte tilbage til sit Leje
og overalt gik over sine
Bredder som før.
19. Og Folket steg op fra Jordan den tiende Dag i den
første Måned
og slog Lejr i Gilgal ved Østenden
af Jerikolandet.
20. Men de tolv Sten, som de havde taget op fra Jordan,
rejste Josua
i Gilgal,
21. og han sagde til Israeliterne: "Når eders
Børn i Fremtiden
spørger deres Fædre:
Hvad betyder disse Sten?
22. så skal I fortælle eders Børn
det og sige: På tør Bund gik
Israel over Jordan derhenne;
23. thi HERREN eders Gud lod Jordans Vand tørre
bort foran eder,
indtil I var kommet over, ligesom
HERREN eders Gud gjorde med
det røde Hav, som han lod
tørre bort foran os, indtil vi var
kommet over,
24. for at alle Jordens Folk skal kende, at HERRENs
Arm er stærk, at
de må frygte HERREN eders
Gud alle Dage."
Josua 5
1. Men da alle Amoriterkongerne vesten for Jordan og
alle
Kana'anæerkongerne ved Havet
hørte, at HERREN havde ladet
Jordans Vand tørre bort foran
Israeliterne, indtil de var gået
over, blev de slaget af Rædsel
og tabte Modet over for
Israeliterne.
2. På den Tid sagde HERREN til Josua: "Lav dig
Stenknive og omskær
på ny Israeliterne!"
3. Da lavede Josua sig Stenknive og omskar Israeliterne
ved
Forhudshøjen.
4. Og dette var Grunden til, at Josua omskar dem:
Alt Mandkøn af
Folket, som drog ud af Ægypten,
alle våbenføre Mænd, var døde
undervejs i Ørkenen, efter
at de var draget ud af Ægypten.
5. Hele Folket, som drog ud, havde nok været
omskåret, men af det
Folk, som var født i Ørkenen
under Vandringen, efter at de var
draget ud af Ægypten, var
ingen blevet omskåret;
6. thi i fyrretyve År havde Israeliterne vandret
i Ørkenen, indtil
hele Folket, de våbenføre
Mænd, som var draget ud af Ægypten,
var døde, fordi de ikke havde
adlydt HERRENs Røst, hvorfor
HERREN havde svoret, at han ikke
vilde lade dem se det Land,
HERREN havde tilsvoret deres Fædre
at ville give os, et Land,
der flyder med Mælk og Honning.
7. Men deres Børn, som han havde ladet træde
i deres Sted, dem
omskar Josua; thi de var uomskårne,
eftersom de ikke var blevet
omskåret under Vandringen.
8. Da så hele Folket var blevet omskåret,
holdt de sig i Ro, hvor
de var i Lejren, indtil de kom sig.
9. Men HERREN sagde til Josua: "I Dag har jeg bortvæltet
Ægypternes
Forsmædelse fra eder." Og
han kaldte dette Sted Gilgal, som det
hedder den Dag i Dag.
10. Medens Israeliterne lå i Lejr i Gilgal, fejrede
de Påsken om
Aftenen den fjortende Dag i Måneden
på Jerikos Sletter;
11. og Dagen efter Påsken spiste de af Landets
Afgrøde, usyrede Brød
og ristet Korn;
12. selv samme Dag hørte Mannaen op, da de nu
spiste af Landets
Afgrøde; Israeliterne fik
ikke Manna mer, men spiste det År af
Høsten i Kana'ans Land.
13. Og det skete, medens Josua opholdt sig ved Jeriko,
at han så op
og fik Øje på en Mand,
som stod foran ham med draget Sværd i
Hånden. Josua gik da hen til
ham og sagde: "Er du en af vore
eller en af vore Fjender?"
14. Han svarede: "Ingen af Delene, jeg er Fyrsten over
HERRENs Hær;
lige nu er jeg kommet!" Da faldt
Josua til Jorden på sit Ansigt
og tilbad og sagde til ham: "Hvad
har min Herre at sige sin
Tjener?"
15. Og Fyrsten over HERRENs Hær svarede Josua:
"Drag dine Sko af
Fødderne, thi det Sted, du
står på, er helligt!" Det gjorde
Josua.
Josua 6
1. Men Jeriko var lukket og stængt for Israelitterne,
ingen gik ud
eller ind.
2. Da sagde HERREN til Josua: "Se, jeg giver Jeriko
og dets Konge
og Krigere i din Hånd.
3. Alle eders våbenføre Mænd skal
gå rundt om Byen, een Gang rundt;
det skal I gøre seks Dage;
4. og syv Præster skal bære syv Væderhorn
foran Arken. Men den
syvende Dag skal I gå rundt
om Byen syv Gange, og Præsterne skal
støde i Hornene.
5. Når der så blæses i Væderhornet,
og I hører Hornets Lyd, skal
alt Folket opløfte et vældigt
Krigsskrig; så skal Byens Mur
styrte sammen, og Folket kan gå
lige ind, hver fra sin Plads."
6. Josua, Nuns Søn, lod da Præsterne kalde
og sagde til dem: "I
skal bære Pagtens Ark, og
syv Præster skal bære syv Væderhorn
foran HERRENs Ark!"
7. Og han sagde til Folket: "Drag ud og gå rundt
om Byen, således
at de, som bærer Våben,
går foran HERRENs Ark!"
8. Da nu Josua havde talt til Folket, gik de syv Præster,
som bar
de syv Væderhorn foran HERREN,
frem og stødte i Hornene, medens
HERRENs Pagts Ark fulgte efter;
9. og de, som bar Våben, gik foran Præsterne,
som stødte i Hornene,
og de, som sluttede Toget, fulgte
efter Arken, medens der
blæstes i Hornene.
10. Men Josua bød Folket: "I må ikke opløfte
Krigsskrig eller lade
eders Røst høre, og
intet Ord må udgå af eders Mund, før den Dag
jeg siger til eder: Råb! Men
så skal I råbe!"
11. Så lod han HERRENs Ark bære rundt om
Byen, een Gang rundt, og
derpå begav de sig tilbage
til Lejren og overnattede der.
12. Tidligt næste Morgen gjorde Josua sig rede,
og Præsterne bar
HERRENs Ark,
13. og de syv Præster, som bar de syv Væderhorn
foran HERRENs Ark,
gik og stødte i Hornene;
de, som bar Våben, gik foran dem, og
de, som sluttede Toget, fulgte efter
HERRENs Ark, medens der
blæstes i Hornene.
14. Anden Dag gik de een Gang rundt om Byen, hvorefter
de vendte
tilbage til Lejren; således
gjorde de seks Dage.
15. Men den syvende Dag brød de op tidligt, ved
Morgenrødens
frembrud og gik på samme Måde
syv Gange rundt om Byen; kun på
denne Dag drog de syv Gange rundt
om Byen;
16. og syvende Gang stødte Præsterne i
Hornene, og Josua sagde til
Folket: "Opløft Krigsskriget!
Thi HERREN har givet eder Byen.
17. Og Byen skal lyses i Band for HERREN med alt, hvad
der er i den;
kun Skøgen Rahab skal blive
i Live tillige med alle dem, som er
i hendes Hus, fordi hun skjulte
Sendebudene, som vi udsendte.
18. Men I skal tage eder vel i Vare for det bandlyste,
så I ikke
attrår og tager noget af det
bandlyste og derved bringer Bandet
over Israels lejr og styrter den
i Ulykke.
19. Men alt Sølv og Guld og alle Kobber og Jernsager
skal helliges
HERREN; det skal bringes ind i HERRENs
Skatkammer!"
20. Så opløftede Folket Krigsskrig, og
de stødte i Hornene og da
Folket hørte Hornene, opløftede
det et vældigt Krigsskrig; da
styrtede Muren sammen, og Folket
gik lige ind i Byen; således
indtog de Byen.
21. Derpå lagde de med Sværdet Band på
alt, hvad der var i Byen,
Mænd og Kvinder, unge og gamle,
Hornkvæg, Småkvæg og Æsler.
22. Men til de to Mænd, som havde udspejdet Landet,
sagde Josua: "Gå
ind i Skøgens Hus og før
Kvinden og alt, hvad hendes er, ud
derfra, som I tilsvor hende!"
23. De unge Mænd, som havde været Spejdere,
gik da ind og førte
Rabab ud tillige med hendes Fader
og Moder og hendes Brødre,
hele hendes Slægt og alt,
hvad hendes var; de førte dem ud og
lod dem stå uden for Israels
Lejr.
24. Men på Byen og alt, hvad der var i den, stak
de Ild; kun Sølvet
og Guldet og Kobber og Jernsagerne
bragte de ind i HERRENs Hus's
Skatkammer.
25. Men Skøgen Rahab og hendes Fædrenehus
og alt, hvad hendes var,
lod Josua blive i Live, og hun kom
til at bo blandt Israeliterne
og gør det den Dag i Dag,
fordi hun havde skjult Sendebudene,
som Josua havde sendt ud for at
udspejde Jeriko.
26. På den Tid tog Josua Folket i Ed, idet han
sagde: "Forbandet
være den Mand for HERRENs
Åsyn, som indlader sig på at opbygge
denne By, Jeriko. Det skal koste
ham hans førstefødte at lægge
Grunden og hans yngste at sætte
dens Portfløje ind."
27. Således var HERREN med Josua, og hans Ry udbredte
sig over hele
Landet.
Josua 7
1. Men Israeliterne forgreb sig på det bandlyste,
idet Akan, en Søn
af Karmi en Søn af Zabdi,
en Søn af Zera, af Judas Stamme,
tilvendte sig noget af det bandlyste.
Da blussede HERRENs Vrede
op mod Israeliterne.
2. Derpå sendte Josua nogle Mænd fra Jeriko
til Aj, som ligger ved
Bet Aven, østen for Betel,
og sagde til dem: "Drag op og udspejd
Egnen!" Og Mændene drog op
og udspejdede Aj.
3. Da de kom tilbage til Josua, sagde de til ham:
"Lad ikke hele
Folket drage derop; lad en to-tre
Tusind Mand drage op og
indtage Aj; du behøver ikke
at umage hele Folket med at drage
derop, thi de er få!"
4. Så drog henved 3000 Mand af Folket derop;
men de blev slået på
Flugt af Ajjiterne,
5. og Ajjiterne dræbte seks og tredive Mand
eller så af dem; de
forfulgte dem uden for Porten indtil
Stenbruddene og huggede dem
ned på Skråningen. Da
sank Folkets Mod og blev til Vand.
6. Men Josua og Israels Ældste sønderrev
deres Klæder og faldt på
deres Ansigt på Jorden foran
HERRENs Ark og blev liggende til
Aften og kastede Støv på
deres Hoveder.
7. Og Josua sagde: "Ak, Herre, HERRE! Hvorfor lod
du dette Folk gå
over Jordan, når du vilde
give os i Amoriternes Hånd og lade os
gå til Grunde? Havde vi dog
blot besluttet os til at blive
hinsides Jordan!
8. Ak, Herre! Hvad skal jeg sige, nu Israel har måttet
tage Flugten
for sine Fjender?
9. Når Kana'anæerne og alle Landets Indbyggere
hører det, falder de
over os fra alle Sider og udsletter
vort Navn af Jorden; hvad
vil du da gøre for dit store
Navns Skyld?"
10. Da sagde HERREN til Josua: "Stå op! Hvorfor
ligger du på dit
Ansigt?
11. Israel har syndet, thi de har forbrudt sig imod
min Pagt, som
jeg pålagde dem; de har tilvendt
sig noget af det bandlyste, de
har stjålet; de har skjult
det, de har gemt det i deres
Oppakning.
12. Derfor kan Israeliterne ikke holde Stand over for
deres Fjender,
men må flygte for dem; thi
de er hjemfaldne til Band! Jeg vil
ikke mere være med eder, hvis
I ikke bortrydder Bandet af eders
Midte.
13. Stå derfor op, lad Folket hellige sig og
sig: Helliger eder til
i Morgen, thi så siger HERREN,
Israels Gud: Der er Band i din
Midte, Israel; og du kan ikke holde
Stand over for dine Fjender,
før I skaffer Bandet bort
fra eder!
14. I Morgen skal I træde frem Stamme for Stamme,
og den Stamme,
HERREN rammer, skal træde
frem Slægt for Slægt, og den Slægt,
HERREN rammer, skal træde
frem Familie for Familie, og den
Familie, HERREN rammer, skal træde
frem Mand for Mand.
15. Den, som da rammes, fordi han har det bandlyste
Gods, skal
brændes tillige med alt, hvad
der tilhører ham; thi han har
brudt HERRENs Pagt og begået
en Skændselsdåd i Israel!"
16. Tidligt næste Morgen lod Josua Israel træde
frem Stamme for
Stamme, og da blev Judas Stamme
ramt.
17. Derpå lod han Judas Slægter træde
frem, og Zeraiternes Slægt
blev ramt. Derpå lod han Zeraiternes
Slægt træde frem Familie
for Familie, og Zabdi blev ramt.
18. Derpå lod han dennes Familie træde
frem Mand for Mand, og da
blev Akan ramt, en Søn af
Harmi, en Søn af Zabdi, en Søn af
Zera, af Judas Stamme.
19. Da sagde Josua til Akan: "Min Søn, giv HERREN,
Israels Gud, Ære
og Pris, og fortæl mig, hvad
du har gjort, skjul ikke noget for
mig!"
20. Akan svarede Josua: "Ja, det er mig, som har syndet
mod HERREN,
Israels Gud. Således gjorde
jeg:
21. Jeg så imellem Byttet en prægtig babylonisk
Kappe, 200 Sekel
Sølv og en Guldtunge på
halvtredsindstyve Sekel; det fik jeg
Lyst til, og jeg tog det; se, det
ligger nedgravet i Jorden midt
i mit Telt, Sølvet nederst."
22. Da sendte Josua nogle Folk hen, og de skyndte sig
til Teltet, og
se, det var gemt i hans Telt, Sølvet
nederst;
23. og de tog det ud af Teltet og bragte det til Josua
og alle
Israeliterne og lagde det hen foran
HERREN.
24. Men Josua tog sammen med hele Israel Akan, Zeras
Søn, og Sølvet,
Kappen og Guldtungen og hans Sønner
og Døtre, hans Hornkvæg,
Æsler og Småkvæg,
hans Telt og alt, hvad der tilhørte ham, og
førte dem op i Akors dal.
25. Og Josua sagde: "Hvorfor har du styrtet os i Ulykke?
HERREN skal
styrte dig i Ulykke på denne
Dag!" Derpå stenede hele Israel
ham, og de brændte eller stenede
dem.
26. Og de opkastede en stor Stendysse over ham, som
står der den Dag
i Dag. Da lagde HERRENs heftige
Vrede sig. Derfor fik Stedet
Navnet Akors Dal, som det hedder
den Dag i Dag.
Josua 8
1. Derefter sagde HERREN til Josua: "Frygt ikke og
vær ikke bange!
Tag alt Krigsfolket med dig, bryd
op og drag mod Aj! Se, jeg
giver Kongen af Aj og hans Folk,
hans By og hans Land i din
Hånd!
2. Og du skal gøre det samme ved Aj og dets
Konge, som du gjorde
ved Jeriko og dets Konge; men Godset,
I røver der, må I selv
beholde som Bytte, ligeledes Kvæget
der. Læg Baghold vesten for
Byen!"
3. Derpå brød Josua op og drog med alt
Krigsfolket op mod Aj; og
Josua udvalgte sig 30000 tapre Mænd
og sendte dem bort om
Natten,
4. idet han bød dem: "Se, I skal lægge
eder i Baghold vesten for
Byen, ikke for langt fra den, og
hold eder alle rede.
5. Jeg og alle de Folk, som er med mig, vil nærme
os Byen, og når
de gør Udfald imod os ligesom
forrige Gang, flygter vi for dem.
6. Når de så følger efter os så
langt, at vi får dem lokket bort
fra Byen, idet de tænker,
at vi flygter for dem ligesom forrige
Gang,
7. skal I bryde frem fra Bagholdet og tage Byen, thi
HERREN eders
Gud vil give den i eders Hånd.
8. Og når I har indtaget byen, skal I stikke
den i Brand. Således
skal I gøre, det er mit Bud
til eder!"
9. Derpå sendte Josua dem bort, og de gik hen
og lagde sig i
Baghold mellem Betel og Aj, vesten
for Aj; men Josua blev den
Nat iblandt Krigsfolket.
10. Tidligt næste Morgen mønstrede Josua
Folket, og sammen med
Israels Ældste drog han op
til Aj i Spidsen for Folket.
11. Hele den Styrke, som var med ham, rykkede nærmere,
til de havde
Byen foran sig; og de lejrede sig
norden for Aj med Dalen mellem
sig og Aj.
12. Derpå tog han henved 5000 Mand og lagde dem
i Baghold mellem
Betel og Aj, vesten for Byen;
13. og Krigerne blev bragt i Stilling, hele Hæren,
som var norden
for Byen, og den Del, som lå
i Baghold vesten for Byen; men
Josua begav sig om Natten ned i
Dalen.
14. Da nu Kongen af Aj så det, skyndte Byens
Mænd sig og rykkede
tidligt om Morgenen ud til Kamp
mod Israel, Kongen med hele sin
Styrke, til Skråningen, hvor
Lavningen begynder, uden at vide
af, at der var lagt Baghold imod
ham vesten for Byen;
15. og da Josua og hele Israel lod sig slå på
Flugt af dem og
flygtede ad Ørkenen til,
16. blev alt Folket i Byen stævnet sammen til
at forfølge dem, og de
forfulgte Josua og lod sig lokke
bort fra Byen;
17. ikke een Mand blev tilbage i Aj, men alle drog
de ud for at
forfølge Israel, og de lod
Byen stå åben, medens de forfulgte
Israel.
18. Da sagde HERREN til Josua: "Ræk Spydet i din
Hånd ud mod Aj; thi
jeg giver det i din Hånd!"
Og Josua rakte Spydet i sin Hånd ud
mod Byen.
19. Og Bagholdet brød hurtigt op fra sin Plads
og løb hen til Byen,
da han rakte Hånden ud, indtog
den og skyndte sig at stikke den
i Brand.
20. Da Mændene fra Aj vendte sig om og så
Røgen fra Byen stige op
mod Himmelen, var de ude af Stand
til at flygte til nogen af
Siderne, idet Folket, som var flygtet
ad Ørkenen til, vendte sig
om mod deres Forfølgere.
21. Og da Josua og hele Israel så, at Bagholdet
havde indtaget Byen,
og at Røgen fra byen steg
til Vejrs, vendte de om og slog
Mændene fra Aj;
22. og da hine rykkede ud fra Byen imod dem, kom de
midt ind imellem
Israeliternes to Afdelinger, som
huggede dem ned uden at lade en
eneste af dem undkomme eller slippe
bort.
23. Men Kongen af Aj fangede de levende og bragte ham
til Josua.
24. Da Israel nu havde hugget alle Ajs Indbyggere ned
på åben Mark,
på Skråningen, hvor
de forfulgte dem, og de alle til sidste Mand
var faldet for Sværdet, vendte
hele Israel tilbage til Aj og
slog det med Sværdet.
25. Alle de, der faldt på den Dag, Mænd
og Kvinder, udgjorde 12000,
alle Indbyggerne i Aj.
26. Og Josua trak ikke sin Hånd med det udrakte
Spyd tilbage, før
han havde lagt Band på alle
Ajs Indbyggere.
27. Kun Kvæget og Godset, de røvede i
denne By, beholdt Israeliterne
som Bytte efter den Befaling, HERREN
havde givet Josua.
28. Og Josua stak Aj i Brand og gjorde den til en Ruinhob
for
bestandig, til den Ødemark,
den er den Dag i Dag.
29. Men Kongen af Aj hængte han på en Pæl
og lod ham hænge til
Aften; og da Solen gik ned, tog
man på Josuas Befaling hans Lig
ned af Pælen og kastede det
hen ved Indgangen til Byens Port. Og
man opkastede over ham en stor Stendysse,
som står der den Dag i
Dag.
30. Da byggede Josua HERREN, Israels Gud, et Alter på
Ebals Bjerg,
31. som HERRENs Tjener Moses havde pålagt Israeliterne,
i
Overensstemmelse med, hvad der står
skrevet i Moses's Lovbog, et
Alter af utilhugne Sten, hvor over
der ikke var svunget Jern; og
de bragte HERREN Brændofre
og ofrede Takofre der.
32. Og han skrev der på Stenene i Israeliternes
Påsyn en Afskrift af
Mose Lov, som denne havde skrevet,
33. idet hele Israel og dets Ældste, Tilsynsmænd
og Dommere stod på
begge Sider af Arken lige over for
Levitpræsterne, som bar
HERRENs Pagts Ark, de fremmede såvel
som de indfødte, den ene
Halvdel hen imod Garizims Bjerg,
den anden Halvdel hen imod
Ebals Bjerg, således som HERRENs
Tjener Moses forhen havde
påbudt at velsigne Israels
Folk.
34. Så oplæste han alle Lovens Ord, Velsignelsen
og Forbandelsen,
alt som det var skrevet i Lovbogen;
35. ikke et Ord af alt, hvad Moses havde påbudt,
undlod Josua at op
læse for hele Israels Menighed,
Mændene, Kvinderne og Børnene og
de fremmede, som var draget med
iblandt dem.
Josua 9
1. Da alle Kongerne på den anden Side af Jordan,
i Bjergene og i
Lavlandet og langs hele det store
Havs Kyst hen imod Libanon,
Hetiterne, Amoriterne, Kana'anæerne,
Perizziterne, Hivviterne og
Jebusiterne, hørte, hvad
der var sket,
2. samlede de sig for i Fællesskab at kæmpe
mod Josua og Israel.
3. Men da Indbyggerne i Gibeon hørte, hvad Josua
havde gjort ved
Jeriko og Aj,
4. greb også de til en List; de gik hen og forsynede
sig med
Rejsetæring, læssede
nogle slidte Sække og nogle slidte,
sprukne, stoppede Vinsække
på deres Æsler
5. og tog slidte, lappede Sko på Fødderne
og slidte Klæder på
Kroppen, og alt deres Rejsebrød
var tørt og mullent.
6. Så gik de til Josua i Lejren ved Gilgal og
sagde til ham og
Israels Mænd: "Vi kommer fra
et fjernt Land; slut derfor Pagt
med os!"
7. Israels Mænd svarede Hivviterne: "Det kunde
være, at I bor her
midt iblandt os, hvorledes kan vi
da slutte Pagt med eder?"
8. De sagde til Josua: "Vi er dine Trælle!"
Josua spurgte dem så:
"Hvem er I, og hvorfra kommer I?"
9. Og de svarede ham: "Fra et såre fjernt Land
er dine Trælle
kommet for HERREN din Guds Navns
Skyld; thi vi har hørt hans Ry
og alt, hvad han gjorde i Ægypten,
10. og alt, hvad han gjorde mod de to Amoriterkonger
hinsides
Jordan, Kong Sihon af Hesjbon og
Kong Og af Basan, som boede i
Asjtarot.
11. og vore Ældste og alle Indbyggerne i vort
Land sagde til os: Tag
Rejse tæring med eder, drag
dem i Møde og sig til dem: Vi er
eders Trælle; slut derfor
nu Pagt med os!
12. Vort Brød her var endnu varmt, da vi tog
det med hjemmefra,
dengang vi begav os af Sted for
at drage til eder; men se, nu er
det tørt og mullent;
13. og vore Vinsække her var nye, da vi fyldte
dem; se, nu er de
sprukne; og vore Klæder og
Sko her er slidte, fordi Vejen var så
lang!"
14. Så tog Mændene af deres Rejsetæring;
men HERREN rådspurgte de
ikke.
15. Og Josua tilsagde dem Fred og sluttede Overenskomst
med dem og
lovede at lade dem leve, og Menighedens
Øverster tilsvor dem
det.
16. Men tre Dage efter at de havde sluttet Pagt med
dem, hørte de,
at de var fra den nærmeste
Omegn og boede midt iblandt dem.
17. Og Israeliterne brød op og kom den tredje
Dag til deres Byer,
det var Gibeon, Kefira, Beerot og
Kirjat Jearim.
18. Men Israeliterne dræbte dem ikke, fordi Menighedens
Øverster
havde, tilsvoret dem Fred ved HERREN,
Israels Gud. Da knurrede
hele Menigheden mod Øversterne;
19. men alle Øversterne sagde til hele Menigheden:
"Vi har tilsvoret
dem Fred ved HERREN, Israels Gud,
derfor kan vi ikke gøre dem
noget ondt.
20. Men dette vil vi gøre med dem, når
vi skåner deres Liv, at der
ikke skal komme Vrede over os for
den Ed, vi svor dem:
21. De skal blive i Live, men være Brændehuggere
og Vandbærere for
hele Menigheden." Og hele Menigheden
gjorde, som Øverstene havde
sagt.
22. Og Josua lod dem kalde og talte således til
dem: "Hvorfor førte
I os bag Lyset og sagde, at I havde
hjemme langt borte fra os,
skønt I bor her midt iblandt
os?
23. Derfor skal I nu være forbandede, og ingen
af eder skal nogen
Sinde ophøre at være
Træl; Brændehuggere og Vandbærere skal I
være ved min Gus Hus!"
24. De svarede Josua og sagde:"Det var blevet dine
Trælle sagt, at
HERREN din Gud pålagde sin
Tjener Moses, at når han gav eder
hele Landet, skulde I udrydde alle
Landets Indbyggere foran
eder. Da påkom der os stor
Frygt for, at I skulde tage vort Liv;
derfor handlede vi således.
25. Men se, nu er vi i din Hånd; gør med
os, som det tykkes dig godt
og ret!"
26. Da handlede han således med dem; han friede
dem fra
Israeliternes Hånd, så
de ikke dræbte dem;
27. men Josua gjorde dem den Dag til Brændehuggere
og Vandbærere for
Menigheden og for HERRENs Alter
på det Sted, han vilde
udvælge. Og det er de den
Dag i Dag.
Josua 10
1. Da Kong Adonizedek af Jerusalem hørte, at
Josua havde indfaget
Aj og lagt Band på det som
han havde gjort ved Jeriko og Kongen
der, gjorde han ved Aj og Kongen
der og at Gibeons Indbyggere
havde sluttet Overenskomst med Israel
og var optaget imellem
dem,
2. så påkom der ham stor Frygt; thi Gibeon
var en stor By, som en
af Kongsbyerne, større end
Aj, og alle Mændene der var tapre
Krigere.
3. Derfor sendte Kong Adonizedek af Jerusalem Bud
til Kong Hobam af
Hebron, Kong Piram af Jarmut, Kong
Jafia af Lakisj og Kong Debir
af Eglon og lod sige:
4. "Kom op til mig og hjælp mig med at slå
Gibeon, thi det har
sluttet Overenskomst med Josua og
Israeliterne!"
5. Da samledes fem Amoriterkonger, Kongerne i Jerusalem,
Hebron,
Jarmut, Lakisj og Eglon, og de drog
op med hele deres Hær og
slog Lejr uden for Gibeon og angreb
det.
6. Men Mændene i Gibeon sendte Bud til Josua
i Lejren i Gilgal og
lod sige: "Lad ikke dine Trælle
i Stikken, men kom hurtigt op
til os, hjælp os og stå
os bi; thi alle Amoriterkongerne, som
bor i Bjergene, har samlet sig imod
os!"
7. Da drog Josua op fra Gilgal med alle Krigerne,
alle de
kampdygtige Mænd.
8. Og HERREN sagde til Josua: "Frygt ikke for dem,
thi jeg giver
dem i din Hånd; ikke een af
dem skal kunne holde Stand imod
dig!"
9. Og Josua faldt pludselig over dem, efter at han
i Nattens Løb
var draget derop fra Gilgal,
10. og HERREN bragte dem i Uorden foran Israel og tilføjede
dem et
stort Nederlag ved Gibeon; og de
forfulgte dem hen imod Opgangen
ved Bet Horon og slog dem lige til
Azeka og Makkeda.
11. Og da de flygtede for Israeliterne og netop var
på Skråningen
ved Bet Horon, lod HERREN store
Sten falde ned på dem fra
Himmelen helt hen til Azeka, så
de døde; og de, som dræbtes af
Haglstenene, var flere end dem,
Israeliterne dræbte med Sværdet.
12. Ved den Lejlighed, den Dag HERREN gav Amoriterne
i Israeliternes
Magt, talte Josua til HERREN og
sagde i Israels Nærværelse:
"Sol, stat stille i Gibeon, og Måne
i Ajjalons Dal!"
13. Og Solen stod stille, og Månen standsed,
til Folket fik Hævn
over Fjenden. Således står
der jo skrevet i de Oprigtiges
Bog. Og Solen blev stående
midt på Himmelen og tøvede næsten en
hel Dag med at gå ned.
14. Og hverken før eller siden har der nogen
Sinde været en Dag som
denne, en Dag, da HERREN adlød
et Menneskes Røst; thi HERREN
kæmpede for Israel.
15. Derpå vendte Josua med hele Israel tilbage
til Lejren i Gilgal.
16. Men de fem Konger flygtede og skjulte sig i Hulen
ved Makkeda.
17. Og der blev bragt Josua den Melding: "De fem Konger
er fundet
skjulte i Hulen ved Makkeda."
18. Da sagde Josua: "Vælt store Sten for Hulens
Indgang og sæt nogle
Mænd udenfor til at vogte
den.
19. Men I andre må ikke standse, forfølg
eders Fjender, hug
Efternølerne ned og lad dem
ikke komme ind i deres Byer; thi
HERREN eders Gud har givet dem i
eders Hånd!"
20. Da Josua og Israeliterne så havde tilføjet
dem et meget stort
Nederlag og gjort det helt af med
dem kun enkelte undslap og
reddede sig ind i de befæstede
Byer
21. vendte hele Folket uskadt tilbage til Josua i Lejren
ved
Makkeda, uden at nogen havde vovet
så meget som at knurre imod
Israeliterne.
22. Da sagde Josua: "Luk op for Hulens Indgang og før
de fem Konger
ud af Hulen fil mig!"
23. Det gjorde de så og førte de fem Konger
ud af Hulen til ham,
Kongerne af Jerusalem, Hebron, Jarmut,
Lakisj og Eglon.
24. Da de nu havde ført disse fem Konger ud
til Josua, kaldte Josua
alle Israels Mænd sammen og
sagde til Krigsøversterne, som var
draget med ham: "Kom hid og sæt
Foden på disse Kongers Nakke!"
Og de kom og satte foden på
deres Nakke.
25. Da sagde Josua til dem: "Frygt ikke og vær
ikke bange, vær
frimodige og stærke! Thi således
vil HERREN handle med alle
eders Fjender, som I kommer til
at kæmpe med!"
26. Derefter lod Josua dem nedhugge og dræbe
og ophænge på fem Pæle,
og de blev hængende på
Pælene til Aften.
27. Men ved Solnedgang lod Josua dem tage ned af Pælene
og kaste ind
i den Hule, de havde skjult sig
i, og for Indgangen til Hulen
væltede man store Sten, som
ligger der den Dag i Dag.
28. Makkeda indtog Josua samme Dag, og han slog Byen
og dens Konge
ned med Sværdet; han lagde
Band på den og på hver levende Sjæl i
den uden at lade nogen undkomme;
og han gjorde det samme ved
Makkedas Konge, som han havde gjort
ved Jerikos Konge.
29. Derpå drog Josua med hele Israel fra Makkeda
til Libna, og han
angreb Libna;
30. og HERREN gav også denne By og dens Konge
i Israels Hånd, og den
og hver levende Sjæl i den
slog han ned med Sværdet uden at lade
nogen undkomme; og han gjorde det
samme ved dens Konge, som de
havde gjort ved Jerikos Konge.
31. Derpå drog Josua med hele Israel fra Libna
til Lakisj, og, han
slog Lejr udenfor og angreb Byen;
32. og HERREN gav Lakisj i Israels Hånd, og den
følgende Dag indtog
han Byen, og den og hver levende
Sjæl i den slog han ned med
Sværdet, ganske som han havde
gjort ved Libna.
33. Da rykkede Kong Horam af Gezer Lakisj til Hjælp;
men Josua slog
ham og hans Folk ned uden at lade
nogen undkomme.
34. Så drog Josua med hele Israel fra Lakisj til
Eglon, og de slog
Lejr udenfor og angreb Byen;
35. og de indtog den samme Dag og slog den ned med
Sværdet; og på
hver levende Sjæl i den lagde
han den Dag Band, ganske som han
havde gjort ved Lakisj.
36. Derpå drog Josua med hele Israel op fra Eglon
til Hebron, og de
angreb Byen
37. og indtog den og slog den ned med Sværdet,
både Kongen der og
alle de Byer, der hørte under
den, og hver levende Sjæl i den
uden at lade nogen undkomme, ganske
som han havde gjort ved
Eglon, og han lagde Band på
Byen og hver levende Sjæl i den.
38. Derpå vendte Josua sig med hele Israel imod
Debir og angreb
Byen;
39. og han undertvang den tillige med dens Konge og
alle de Byer der
hørte under den; og de slog
dem ned med Sværdet og lagde Band på
hver levende Sjæl i dem uden
at lade nogen undkomme; det samme,
han havde gjort ved Hebron og ved
Libna og Kongen der, gjorde
han også ved Debir og Kongen
der.
40. Således slog Josua hele Landet, Bjerglandet,
Sydlandet,
Lavlandet og Bjergskråningerne
og alle Kongerne der uden at lade
nogen undkomme, og på hver
levende Sjæl lagde han Band, således
som HERREN, Israels Gud, havde påbudt;
41. Josua slog dem fra Kadesj Barnea indtil Gaza, og
hele Landskabet
Gosjen indtil Gibeon.
42. Og alle hine Konger og deres Lande undertvang Josua
med et Slag;
thi HERREN, Israels Gud, kæmpede
for Israel.
43. Derpå vendte Josua med hele Israel tilbage
til Lejren i Gilgal.
Josua 11
1. Da Kong Jabin af Hazor hørte herom sendte
han Bud til Kong Jobab
af Madon og Kongerne af Sjimron
og Aksjaf.
2. og til Kongerne nordpå i Bjergene, i Arabalavningen
sønden for
Kinnerot, i Lavlandet og på
Højdedraget vestpå ved Dor,
3. til Kana'anæerne i Øst og Vest, Amoriterne,
Hivviterne,
Perizziterne og Jebusiterne i Bjergene
og Hetiterne ved Foden af
Hermon i Mizpas Land;
4. og de drog ud med alle deres Hære, Krigsfolk
talrige som Sandet
ved Havets Bred, og med en stor
Mængde Heste og Stridsvogne.
5. Alle disse Konger slog sig sammen og kom og lejrede
sig i
Forening ved Meroms Vand for at
angribe Israel.
6. Men HERREN sagde til Josua: "Frygt ikke for dem!
Thi i Morgen
ved denne Tid vil jeg lade dem ligge
faldne foran Israel; deres
Heste skal du lamme, og deres Vogne
skal du brænde!"
7. Da kom Josua med hele Hæren uventet over
dem ved Meroms Vand og
kastede sig over dem,
8. og HERREN gav dem i Israels Hånd, så
de slog dem og forfulgte
dem til den store Stad Zidon, til,
Misrefot Majim og Mizpes
Lavning i Øst, og huggede
dem ned, så ikke en eneste af dem blev
tilbage.
9. Josua gjorde derpå med dem, som HERREN havde
sagt ham; deres
Heste lammede han, og deres Vogne
brændte han.
10. Ved den Tid vendte Josua om og indtog Hazor, og
Kongen huggede
han ned med Sværdet; Hazor
var nemlig fordum alle disse
Kongerigers Hovedstad;
11. og de huggede hver levende Sjæl i den ned
med Sværdet og lagde
Band på dem, så ikke
en levende Sjæl blev tilbage; og Hazor stak
han i Brand.
12. Alle hine Kongsbyer med deres Konger undertvang
Josua, og han
huggede dem ned med Sværdet
og lagde Band på dem, som HERRENs
Tjener Moses havde påbudt.
13. Men ingen af de Byer, som lå på deres
Høje, stak Israel i Brand,
alene med Undtagelse af Hazor; den
stak Josua i Brand.
14. Kvæget og alt det andet, der røvedes
fra disse Byer, beholdt
Israeliterne som Bytte; men alle
Menneskene huggede de ned med
Sværdet til sidste Mand uden
at lade en eneste levende Sjæl
blive tilbage.
15. Hvad HERREN havde pålagt sin Tjener Moses,
havde Moses pålagt
Josua, og det gjorde Josua; han
undlod intet som helst af, hvad
HERREN havde pålagt Moses.
16. Således indtog Josua hele dette Land, Bjerglandet,
hele
Sydlandet, hele Landskabet Gosjen,
Lavlandet, Arabalavningen,
Israels Bjergland og Lavland,
17. fra det nøgne Bjergdrag, som højner
sig hen imod Seir, indtil
Ba'al Gad i Libanons Dal ved Hermonbjergets
Fod; og alle deres
Konger tog han til Fange, huggede
dem ned og dræbte dem.
18. I lang Tid førte Josua Krig med disse Konger
19. Der var ingen By, som sluttede Overenskomst med
Israeliterne,
undtagen Hivviterne, som boede i
Gibeon. Alt tog de i Kamp;
20. thi HERREN voldte, at de forhærdede deres
Hjerter, så de drog i
Kamp mod Israel, for at de skulde
lægge Band på dem uden Skånsel
og udrydde dem, som HERREN havde
pålagt Moses.
21. Ved den Tid drog Josua hen og udryddede Anakiterne
af
Bjerglandet, af Hebron, Debir og
Anab, og af hele Judas og hele
Israels Bjergland; på dem
og deres Byer lagde Josua Band.
22. Der blev ingen Anakiter tilbage i Israeliternes
Land, kun i
Gaza, Gat og Asdod blev der Levninger
tilbage.
23. Således indtog Josua hele Landet, ganske som
HERREN havde sagt
til Moses, og Josua gav Israel det
i Eje efter deres Afdelinger,
Stamme for Stamme. Og Landet fik
Ro efter Krigen.
Josua 12
1. Følgende to Konger i Landet blev overvundet
af Israeliterne og
deres Land taget i Besiddelse af
dem, Landet østen for Jordan
fra Arnonfloden til Hermonbjerget
og hele Arabalavningens østre
Del:
2. Amoriterkongen Sibon, som boede i Hesjbon og herskede
fra Aroer
ved Arnonflodens Bred og fra Midten
af Floddalen over Halvdelen
af Gilead indtil Jabbokfloden, der
er Ammoniternes Grænse,
3. og over Arabalavningen indtil Kionerotsøens
Østside og
Arabahavets, Salthavets, Østside
hen imod Bet-Jesjimot og
længere Syd på hen imod
Egnen ved Foden af Pisgas Skrænter;
4. og Kong Og af Basan. som hørte til dem,
der var tilbage af
Refaiterne, og boede i Asjtarot
og Edrei
5. og herskede over Hermonbjerget, Salka og hele Basan
indtil
Gesjuriternes og Måkatiternes
Landemærke og over Halvdelen af
Gilead indtil Kong Sihon af Hesjbons
Landemærke.
6. HERRENs Tjener Moses og Israeliterne havde overvundet
dem, og
HERRENs Tjener Moses havde givet
Rubeniterne, Gaditerne og
Manasses halve Stamme Landet i Eje.
7. Følgende Konger i Landet blev overvundet
af Josua og
Israeliterne hinsides Jordan, på
Vestsiden, fra Ba'al Gad i
Dalen ved Libanon til det nøgne
Bjergdrag, som højner sig mod
Seir, og deres Land givet Israels
Stammer i Eje af Josua efter
deres Afdelinger,
8. i Bjerglandet, i Lavlandet, i Arabalavningen, på
Skråningerne, i
Ørkenen og i Sydlandet, Hetiterne,
Amoriterne, Kana'anæerne,
Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne:
9. Kongen i Jeriko een; Kongen i Aj ved Betel een;
10. Kongen i Jerusalem een; Kongen i Hebron een;
11. Kongen i Jarmut een; Kongen i Lakisj een;
12. Kongen i Eglon een; Kongen i Gezer een;
13. Kongen i Debir een; Kongen i Geder een;
14. Kongen i Horma een; Kongen i Arad een;
15. Kongen i Libna een; Kongen i Adullam een;
16. Kongen i Makkeda een; Kongen i Betel een;
17. Kongen i Tappua een; Kongen i Hefer een;
18. Kongen i Afek een; Kongen i Lassjaron een;
19. Kongen i Madon een; Kongen i Hazor een;
20. Kongen i Sjimron Meron een; Kongen i Aksjaf een;
21. Kongen i Ta'anak een; Kongen i Megiddo een;
22. Kongen i Kedesj een; Kongen i Jokneam ved Karmel
een;
23. Kongen i Dor ved Højdedraget Dor een; Kongen
over Folkene i
Galilæa een;
24. Kongen i Tirza een; tilsammen en og tredive Konger.
Josua 13
1. Da Josua var blevet gammel og til Års, sagde
HERREN til ham: "Du
er blevet gammel og til Års,
og der er endnu såre meget tilbage
af Landet at indtage.
2. Dette er det Land, som er tilbage: Hele Filisternes
Landområde
og alle Gesjuriterne,
3. Landet fra Sjihor østen for Ægypten
indtil Ekrons Landemærke i
Nord det regnes til Kana'anæerne
de fem Filisterfyrster i Gaza,
Asdod, Askalon, Gat og Ekron, desuden
Avviterne
4. mod Syd, hele Kana'anæerlandet fra Meara,
som tilhører
Zidonierne, indtil Afek og til Amoriternes
Landemærke,
5. og det Land, som mod Øst grænser til
Libanon fra Ba'al Gad ved
Hermonbjergets Fod til Egnen hen
imod Hamat.
6. Alle Indbyggerne i Bjerglandet fra Libanon til
Misrefot Majim,
alle Zidonierne, vil jeg drive bort
foran Israeliterne. Tildel
kun Israel det som Ejendom, således
som jeg har pålagt dig.
7. Udskift derfor dette Land som Ejendom til de halvtiende
Stammer." Manasses halve Stamme
8. såvel som Rubeniterne og Gaditerne havde
nemlig fået deres
Arvelod, som Moses gav dem hinsides
Jordan, på Østsiden, således
som HERRENs Tjener Moses gav dem,
9. fra Aroer ved Arnonflodens Bred og Byen midt nede
i Dalen, hele
Højsletten fra Medeba til
Dibon,
10. alle de Byer, som havde tilhørt Amoriterkongen
Sibon, der
herskede i Hesjbon, indtil Ammoniternes
Landemærke,
11. fremdeles Gilead og Gesjuriternes og Ma'akatiternes
Landemærke,
hele Hermonbjerget og hele Basan
indtil Salka,
12. hele det Rige, der havde tilhørt Og af Basan,
som herskede i
Asjtarot og Edrei, den sidste, der
var tilbage af Refaiterne;
Moses havde overvundet dem alle
og drevet dem bort.
13. Men Israeliterne drev ikke Gesjuriterne og Ma'akatiterne
bort,
så at Gesjur og Ma'akat bor
i blandt Israel den Dag i bag.
14. Kun Levis Stamme gav han ingen Arvelod; HERREN,
Israels Gud, er
hans Arvelod, således som
han tilsagde ham.
15. Moses gav Rubeniternes Stamme Land, Slægt
for Slægt,
16. og de fik deres Område fra Aroer ved Arnonflodens
Bred og Byen
midt nede i Dalen, hele Højsletten
indtil
17. Hesjbon og alle de Byer, som ligger på Højsletten,
Dibon,
Bamot Ba'al, Bet Ba'al Meon,
18. Jaza, Kedemot, Mefa'at,
19. Kirjatajim, Sibma, Zeret Sjahar på Dalbjerget,
20. Bet-Peor ved Pisgas Skrænter. Bet-Jesjimot
21. og alle de andre Byer på Højsletten
og hele det Rige, der havde
tilhørt Amoriterkongen Sibon,
som herskede i Hesjbon, hvem Moses
havde overvundet tillige med Midjans
Fyrster Evi, Rekem, Zur,
Hur og Reba, der var Sihons Lydkonger
og boede i Landet;
22. også Sandsigeren Bileam, Beors Søn,
havde Israeliterne dræbt med
Sværdet sammen med de andre
af dem, der blev slået ihjel.
23. Rubeniternes Grænse blev Jordan; den var
Grænseskel. Det var
Rubeniternes Arvelod efter deres
Slægter, de nævnte Byer med
Landsbyer.
24. Og Moses gav Gads Stamme, Gaditerne, Land, Slægt
for Slægt,
25. og de fik følgende Landområde: Jazer
og alle Byerne i Gilead og
Halvdelen af Ammoniternes Land indtil
Aroer, som ligger østen
for Rabba,
26. og Landet fra Hesjbon til Ramat-Mizpe og Betonim,
og fra
Mahanajim til Lodebars Landemærke;
27. og i Lavningen Bet-Haram, Bet-Nimra, Sukkot og
Zafon, Resten af
Kong Sihon af Hesjbons Rige, med
Jordan til Grænse, indtil Enden
af Kinnerets Sø, hinsides
Jordan, på Østsiden.
28. Det var Gaditernes Arvelod efter deres Slægter:
de nævnte Byer
med Landsbyer.
29. Og Moses gav Manasses halve Stamme Land, Slægt
for Slægt;
30. og deres Landområde strakte sig fra Mahanajim
over hele Basan,
hele Kong Og af Basans Rige og alle
Jairs Teltbyer, som ligger i
Basan, tresindstyve Byer,
31. Halvdelen af Gilead og Asjtarot og Edre'i, Ogs
Kongsbyer i Basan;
det gav han Manasses Søn
Makirs Sønner, Halvdelen af Makirs
Sønner, Slægt for Slægt.
32. Det er alt, hvad Moses udskiftede på Moabs
Sletter hinsides
Jordan over for Jeriko, på
Østsiden.
33. Men Levis Stamme gav Moses ingen Arvelod; HERREN,
Israels Gud,
er deres Arvelod, således
som han tilsagde dem.
Josua 14
1. Følgende er de Landstrækninger, Israeliterne
fik til Arvelod i
Kana'ans Land, som Præsten
Eleazar og Josua, Nuns Søn, og
Overhovederne for de israelitiske
Stammers Fædrenehuse tildelte
dem
2. ved Lodkastning som deres Ejendom i Overensstemmelse
med det
Påbud, HERREN havde givet
Moses om de halvtiende Stammer.
3. Thi Moses havde givet de halvtredje Stammer Arvelod
hinsides
Jordan; men Leviterne gav han ikke
Arvelod iblandt dem.
4. Josefs Efterkommere udgjorde nemlig to Stammer,
Manasse og
Efraim; og Leviterne fik ikke Del
i Landet, men kun Byer at bo i
tillige med de tilhørende
Græsmarker til deres Hjorde og Kvæg.
5. Hvad HERREN havde pålagt Moses, gjorde Israeliterne,
og de
udskiftede Landet.
6. Da trådte Judæerne frem for Josua i
Gilgal, og Kenizziten Kaleb,
Jefunnes Søn, sagde til ham:
"Du ved, hvad det var, HERREN
talede til den Guds Mand Moses i
Kadesj Barnea om mig og dig.
7. Fyrretyve År gammel var jeg, dengang HERRENs
Tjener Moses
udsendte mig fra Kadesj Barnea for
at udspejde Landet; og jeg
aflagde ham Beretning efter bedste
Overbevisning.
8. Men mine Brødre, som var draget med mig,
gjorde Folket modløst,
medens jeg viste HERREN min Gud
fuld Lydighed.
9. Og Moses svor den Dag: Sandelig, det Land, din
Fod har betrådt,
skal være din og dine Efterkommeres
Arvelod til evig Tid, fordi
du har vist HERREN min Gud fuld
Lydighed!
10. Og se, nu har HERREN opfyldt sit Ord og holdt mig
i Live fem og
fyrretyve År, siden dengang
HERREN talede dette Ord til Moses,
al den Tid Israel vandrede i Ørkenen,
og se, jeg er nu fem og
firsindstyve År.
11. Endnu den Dag i Dag er jeg rask og rørig
som på hin Dag, da
Moses udsendte mig; nu som da er
min Kraft den samme til Kamp og
til at færdes omkring.
12. Så giv mig da dette Bjergland, som HERREN
dengang talede om; du
hørte det jo selv. Thi der
bor Anakiter der, og der er store,
befæstede Byer; måske
vil HERREN være med mig, så jeg kan drive
dem bort, som HERREN har sagt!"
13. Da velsignede Josua ham, og han gav Kaleb, Jefunnes
Søn, Hebron
til Arvelod.
14. Derfor tilfaldt Hebron Kenizziten Kaleb, Jefunnes
Søn,, som
Arvelod, og den hører ham
til den Dag i Dag, fordi han viste
HERREN, Israels Gud, fuld Lydighed.
15. Men Hebron hed forhen Arbas By; han var den største
Mand blandt
Anakiterne. Og Landet fik Ro efter
krigen.
Josua 15
1. Loddet faldt for Judæernes Stamme efter deres
Slægter således,
at deres Landområd strækker
sig hen, imod Edoms Område, Zins
Ørken mod Syd, yderst mod
Syd.
2. Deres Sydgrænse begynder ved Enden af Salthavet,
ved den sydlige
Bugt,
3. og løber sønden om Akrabbimpasset,
går videre til Zin, strækker
sig opad sønden om Kadesj-Barnea
og går derpå videre til Hezron
og op til Addar; så drejer
den om mod Karka'a,
4. går videre til Azmon og fortsætter
til Ægyptens Bæk; så ender
Grænsen ved Havet. Det er
deres Sydgrænse.
5. Østgrænsen er Salthavet indtil Jordans
Udløb. Nordgrænsen
begynder ved Havets Bugt ved Jordans
Udløb;
6. derpå strækker Grænsen sig opad
til Bet Hogla og går videre
norden om Bet Araba; så strækker
Grænsen sig opad til Rubens Søn
Bohans Sten;
7. derpå strækker Grænsen sig fra
Akors Dal op til Debir og drejer
nordpå til Gilgal, som ligger
lige over for Adummimpasset sønden
for Dalen; derefter går Grænsen
videre over til Vandet ved
Sjemesjkilden og ender ved Rogelkilden;
8. derpå strækker Grænsen sig op
i Hinnoms Søns Dal til Sydsiden af
Jebusiternes Bjergryg, det er Jerusalem;
derpå strækker Grænsen
sig op til Toppen af Bjerget lige
vesten for Hinnoms Dal ved
Refaimdalens Nordende;
9. derpå bøjer Grænsen fra Toppen
af dette Bjerg ben til Neftoas
Vandkilde og løber videre
til Byerne på Efronbjerget; så bøjer
Grænsen om til Ba'ala, det
er Kirjat-Jearim;
10. derpå drejer Grænsen om fra Ba'ala
mod Vest til Seirbjerget, går
videre til Jearimbjergets nordre
Udløber, det er Kesalon: så
strækker den sig ned til Bet
Sjemesj og går videre til Timna;
11. derpå løber Grænsen i nordlig
Retning til Bjergryggen ved Ekron;
så bøjer Grænsen
om til Sjikkaron, går videre til Ba'alabjerget,
løber til Jabne'el og ender
ved Havet.
12. Vestgrænsen er det store Hav. Det er Grænsen
rundt om Judæernes
Område efter deres Slægter.
13. Men Kaleb, Jefunnes Søn, gav han et Stykke
Land imellem Judæerne
efter HERRENs Befaling til Josua:
Anaks Stamfader Arbas By, det
er Hebron;
14. og Kaleb drev de tre Anakiter bort derfra, Sjesjaj,
Abiman og
Talmaj, der nedstammede fra Anak.
15. Derfra drog han op mod Debirs Indbyggere; Debir
hed fordum
Kirjat Sefer.
16. Da sagde Kaleb: "Den, som slår Kirjat Sefer
og indtager det,
giver jeg min datter Aksa til Hustru!"
17. Og da Benizziten Otniel, Kalebs Broder, indtog
det, gav han ham
sin Datter Aksa til Hustru.
18. Men da hun kom til ham, æggede han hende
til at bede sin Fader
om Agerland. Hun sprang da ned af
Æselet, og Kaleb spurgte
hende: "Hvad vil du?"
19. Hun svarede: "Giv mig en Velsignelse!" Siden du
har bortgiftet
mig i det tørre Sydland,
må du give mig Vandkilder!" Da gav han
hende de øvre og de nedre
Vandkilder.
20. Judæernes Stammes Arvelod efter deres Slægter
er:
21. Byerne i Udkanten af Judæernes Stamme ved
Edoms Grænse i
Sydlandet er følgende: Kabzeel,
Eder, Jagur,
22. Kina, Dimona, Arara,
23. Kedesj Hazot, Jitnan,
24. Zif, Telam, Bealot,
25. Hazor Hadatta, Kerijjot Hezron, det er Hazor,
26. Amam, Sjema, Molada,
27. Hazar Gadda, Hesjmon, Bet Pelet,
28. Hazar Sjual, Be'ersjeba med Småbyer,
29. Ba'ala, Ijjim, Ezem,
30. Eltolad, Betul, Horma,
31. Ziklag, Madmanna, Sansanna,
32. Lebaot, Sjilhim og En Rimmox; tilsammen ni og tyve
Byer med
Landsbyer.
33. I Lavlandet: Esjtaol, Zora, Asjna,
34. Zanoa, En Gannim, Tappua, Enam, 35 Jarmut, Adullam,
Soko, Azeka,
36. Sja'arajim, Aditajim, Gedera og Gederotajim; tilsammen
fjorten
Byer med Landsbyer.
37. Zenan, Hadasja, Migdal Gad,
38. Dilan, Mizpe, Jokte'el,
39. Lakisj, Bozkaf, Eglon,
40. Kabbon, Lamas, Hitlisj,
41. Gederot, Bet Dagon, Na'ama og Makkeda; tilsammen
seksten Byer
med Landsbyer.
42. Libna, Eter, Asjan,
43. Jifta, Asjna, Nezib,
44. Keila, Akzib og Maresja; tilsammen ni Byer med
Landsbyer.
45. Ekron med Småbyer og Landsbyer;
46. fra Ekron til Havet alt, hvad der ligger på
Asdodsiden, med
tilhørende Landsbyer;
47. Asdod med Småbyer og Landsbyer; Gaza med
Småbyer og Landsbyer
indtil Ægyptens Bæk
med det store Hav som Grænse.
48. I Bjerglandet: Sjamir, Jattir, Soko,
49. Danna, Kirjat Sefer, det er Debir,
50. Anab, Esjtemo, Anim,
51. Gosjen, Holon og Gilo; tilsammen elleve Byer med
Landsbyer.
52. Arab, Duma, Esjan,
53. Janum, Bet Tappua, Afeka,
54. Humta, Kirjat Arba, det er Hebron, og Zior; tilsammen
ni Byer
med Landsbyer.
55. Maon, Karmel, Zif, Jutta,
56. Jizre'el, Jokdeam, Zanoa,
57. Hain, Gibea og Timna; tilsammen ti Byer med Landsbyer.
58. Halhul, Bet Zur, Gedor,
59. Ma'arat, Bet Anon og Eltekon; tilsammen seks Byer
med
Landsbyer. Tekoa, Efrata, det er
Betlehem, Peor, Etam, Kulon,
Tatam, Sores, Kerem, Gallim, Beter
og Menoho; tilsammen elleve
Byer med Landsbyer.
60. Hirjat Ba'al, det er Hirjat Jearim, og Rabba; tilsammen
to Byer
med Landsbyer.
61. I Ørkenen: Bet Araba, Middin, Sekaka,
62. Nibsjan, Ir Mela og En Gedi; tilsammen seks Byer
med Landsbyer.
63. Men Jebusiterne, som boede i Jerusalem, kunde Judæerne
ikke
drive bort; og Jebusiterne bor i
Jerusalem sammen med Judæerne
den Dag i Dag.
Josua 16
1. For Josefs Sønner faldt Loddet således:
Mod Øst går Grænsen fra
Jordan ved Jeriko, ved Jerikos Vande,
op gennem Ørkenen, som fra
Jeriko strækker sig op i Bjergland,et
til Betel;
2. fra Betel fortsætter den videre til Arkiternes
Landemærke, til
Atarot,
3. og strækker sig nedad mod Vest til Ja Detiternes
Landemærke, til
Nedre Bet Horons Landemærke
og til Gezer og ender ved Havet.
4. Og Josefs Sønner, Manasse og Efraim, fik
Arvelodder.
5. Efraimiternes Landemærke efter deres Slægter
var følgende:
Grænsen for deres Arvelod
er mod Øst Atarot Addar og går til
Øvre Bet Horon;
6. derpå går Grænsen ud til Havet.
Mod Nord er Grænsen Mikmetat;
Grænsen går så
mod Øst til Ta'anat Sjilo, løber videre østen om
Janoa,
7. strækker sig så fra Janoa ned til Atarot
og Na'ara, støder op
til Jeriko og ender ved Jordan.
8. Fra Tappua går Grænsen mod Vest til
Kanabækken og ender ved
Havet. Det er Efraimiternes Stammes
Arvelod efter deres Slægter.
9. Dertil kommer de Byer, som udskiltes til Efraimiterne
inden for
Manassiternes Arvelod, alle Byerne
med Landsbyer.
10. Men de fordrev ikke Kana'anæerne, som boede
i Gezer, og således
er Kana'anæerne blevet boende
midt i Efraim indtil den Dag i
Dag, idet de siden blev Hoveriarbejdere.
Josua 17
1. Og Loddet faldt for Manasses Stamme: thi han var
Josefs
førstefødte. Makir,
Manasses førstefødte, Gileads Fader - han
var nemlig Kriger - fik Gilead og
Basan.
2. Og de øvrige Manassiter fik Land efter deres
Slægter, Abiezers,
Heleks, Asriels, Sjekems, Hefers
og Sjemidas Sønner; det er
Josef's Søn Manasses mandlige
Efterkommere efter deres Slægter.
3. Men Zelofhad, en Søn af Hefer, en Søn
af Gilead, en Søn af
Makir, en Søn af Manasse,
havde ingen Sønner, kun Døtre; og hans
Døtre hed Mala, Noa, Hogla,
Milka og Tirza.
4. De trådte frem for Præsten Eleazar
og Josua, Nuns Søn, og
Øversterne og sagde: "HERREN
bød Moses give os Arvelod iblandt
vore Brødre!" Da gav han
dem efter HERRENs Bud en Arvelod
iblandt deres Faders Brødre.
5. Således faldt ti Parter på Manasse
foruden Landet Gilead og
Basan hinsides Jordan.
6. Thi Manasses døtre fik Arvelod blandt hans
Sønner. Men Landet
Gilead tilfaldt Manasses øvrige
Efterkommere.
7. Og Manasses Grænse går fra Aser til
Mikmetat, som ligger østen
for Sikem; derpå går
Grænsen mod Syd til Befolkningen i
En-Tappua.
8. Manasse fik Landskabet Tappua; men Byen Tappua
ved Manasses
Grænse tilfaldt Efraimiterne.
9. Derpå strækker Grænsen sig ned
til Kanabækken, sønden om Bækken;
Byerne der tilfaldt Efraim, midt
iblandt Manasses Byer; Manasses
Landområde ligger norden for
Bækken. Grænsen ender derpå ved
Havet.
10. Sydsiden tilhører Efraim og Nordsiden Manasse.
Havet danner
Grænse; mod Nord støder
de op til Aser, mod Øst til Issakar.
11. I Issakar og Aser tilfaldt følgende Byer
Manasse: Bet-Sjean med
Småbyer, Jibleam med Småbyer,
Befolkningen i Dor med Småbyer,
Befolkningen i En-Dor med Småbyer,
Befolkningen i Ta'anak med
Småbyer og Befolkningen i
Megiddo med Småbyer, de tre Højdedrag.
12. Men Manassiterne kunde ikke drive disse Byers Indbyggere
bort,
det lykkedes Kana'anæerne
at holde sig i disse Egne.
13. Da Israeliterne blev de stærkeste, gjorde
de Kana'anæerne til
Hoveriarbejdere, men drev dem ikke
bort.
14. Da talte Josefs Sønner til Josua og sagde:
"Hvorfor har du kun
givet mig een Lod og een Part til
Arvelod, skønt jeg er et
talrigt Folk, eftersom HERREN hidtil
har velsignet mig?"
15. Josua svarede dem: "Når du er et talrigt
Folk, så drag op i
Skovlandet og ryd dig Jord der i
Perizziternes og Refaiternes
Land, siden Efraims Bjergland er
dig for trangt!"
16. "Da sagde Josefs Sønner: "Bjerglandet er
os ikke nok, og alle
Kana'anærerne, som bor på
Slettelandet, både de i Bet-Sjean med
Småbyer og de på Jizre'elsletten,
har jernbeslagne Vogne!"
17. Da sagde Josua til Josefs Slægt, til Efraim
og Manasse: "Du er
et talrigt Folk og har stor Kraft;
du skal ikke komme til at
nøjes med een Lod,
18. men et Bjergland skal tilfalde dig, thi det er
skovbevokset. og
når du rydder det, skal det
tilfalde dig med Udløberne derfra;
thi du skal drive Kana'anæerne
bort, selv om de har jernbeslagne
Vogne; du er nemlig stærkere
end de."
Josua 18
1. Hele Israeliternes Menighed kom sammen i Silo, og
de rejste
Åbenbaringsteltet der, da
de nu havde underlagt sig Landet.
2. Men der var endnu syv Stammer tilbage af Israeliterne,
som ikke
havde fået deres Arvelod tildelt.
3. Josua sagde derfor til Israeliterne: "Hvor længe
vil I endnu
nøle med at drage hen og
tage det Land i Besiddelse, som HERREN,
eders Fædres Gud, har givet
eder?
4. Udse eder tre Mænd af hver Stamme, som jeg
kan udsende; de skal
gøre sig rede og drage Landet
rundt og affatte en Beskrivelse
derover til Brug ved Fastsættelsen
af deres Arvelod og så komme
tilbage til mig.
5. De skal dele det i syv Dele; Juda skal beholde
sit Område mod
Syd og Josefs Slægt sit mod
Nord.
6. Og I skal så affatte en Beskrivelse over
Landet, delt i syv
Dele, og bringe mig den; så
vil jeg kaste Lod for eder her for
HERREN vor Guds Åsyn.
7. Thi Leviterne får ingen Del iblandt eder,
da HERRENs Præstedømme
er deres Arvelod; og Gad, Ruben
og Manasses halve Stamme har på
Jordans Østside fået
deres Arvelod, som HERRENs Tjener Moses gav
dem!"
8. Da begav Mændene sig på Vej; og Josua
bød de bortdragende
affatte en Beskrivelse over Landet,
idet han sagde: "Drag Landet
rundt, affat en Beskrivelse over
det og kom så tilbage til mig;
så vil jeg kaste Lod for eder
her for HERRENs Åsyn i Silo!"
9. Så begav, Mændene sig på Vej
og drog igennem Landet og affattede
en Beskrivelse derover, By for By,
i syv Dele; og derpå kom de
tilbage til Josua i Lejren ved Silo.
10. Men Josua kastede Lod for dem i Silo for HERRENs
Åsyn og
udskiftede der Landet til Israeliterne,
Afdeling, for Afdeling.
11. Da faldt Loddet for Benjaminiternes Stamme efter
deres Slægter;
og det Område, der blev deres
Lod, kom til at ligge mellem Judas
og Josefs Sønner.
12. Deres Nordgrænse begynder ved Jordan, og
Grænsen strækker sig op
til Bjergryggen norden for Jeriko
og mod Vest op i Bjerglandet,
så den ender i Bet-Avens Ørken;
13. derfra går Grænsen videre til Luz,
til Bjergryggen sønden for
Luz, det er Betel, og strækker
sig ned til Atarot-Addar over
Bjerget sønden for Nedre-Bet-Horon.
14. Derpå bøjer Grænsen om og løber
som Vestgrænse sydpå fra Bjerget
lige sønden for Bet-Horon
og ender ved Kirjat-Ba'al, det er den
judæiske By Kirjat-Jearim;
det er Vestgrænsen.
15. Sydgrænsen begynder ved Udkanten af Kirjat-Ba'al,
og Grænsen går
til Neftoas Vandkilde;
16. derpå strækker den sig ned til Randen
af Bjerget lige over for
Hinnoms Søns dal norden for
Refaimdalen og videre til Hinnoms
Dal sønden om Jebusiternes
Bjergryg og til Rogelkilden;
17. så drejer den nordpå og fortsætter
til Sjemesjkilden og videre
til Gelilot lige over for Adummimpasset,
derpå ned til Rubens
Søn Bohans Sten
18. og går så videre til Bjergryggen norden
for Bet-Araba og ned i
Arabalavningen;
19. så går den videre til bjergryggen norden
for Bet-Hogla og ender
norden for Salthavets Bugt ved Jordans
Udløb; det er Sydgrænsen.
20. Mod Øst danner Jordan Grænse. Det
er Benjaminiternes Arvelod med
dens Grænser efter deres Slægter.
21. Og Benjaminiternes Stammes Byer efter deres Slægter
er følgende:
Jeriko, Bet-Hogla, Emek-Keziz,
22. Bet-Araba, Zemarajim, Betel,
23. Avvim, Para, ofra,
24. Kefar-Ammoni, Ofni og Geba; tilsammen tolv Byer
med Landsbyer.
25. Gibeon, Rama, Be'erot,
26. Mizpe, Kefira, Moza,
27. Rekem, Jirpe'el, Tar'ala,
28. Zela, Elef, Jebus, det er Jerusalem, Gibeat og
Kirjat-Jearim;
tilsammen fjorten Byer med Landsbyer.
Det er Benjaminiternes
Arvelod efter deres Slægter.
Josua 19
1. Det andet Lod faldt for Simeon, for Simeoniternes
Stamme efter
deres Slægter; og deres Arvelod
kom til at ligge inde i
Judæernes Arvelod.
2. Til deres Arvelod hørte: Be'er-sjeba, Sjema,
Molada,
3. Hazar-Sjual, Bala, Ezem,
4. Eltolad, Betul, Horma,
5. Ziklag, Bet-Markabot, Hazar-Susa,
6. Bet-Lebaot og Sjaruhen; tilsammen tretten Byer
med Landsbyer.
7. En-Rimmon, Token, Eter og Asjan; tilsammen fire
Byer med
Landsbyer.
8. Desuden alle Landsbyerne rundt om disse Byer indtil
Ba'alat-Be'er, Rama i Sydlandet.
Det er Simeoniternes Stammes
Arvelod efter deres Slægter.
9. Fra Judæernes Del blev Simeoniternes Arvelod
taget; thi
Judæernes Del var for stor
til dem; der for fik Simeoniterne
Arvelod inde i deres Arvelod.
10. Det tredje Lod faldt for Zebuloniterne efter deres
Slægter.
Deres Arvelods Landemærke
når til Sarid:
11. og deres Grænse strækker sig vestpå
op til Mar'ala, berører
Dabbesjet og støder til Bækken,
som løber østen om Jokneam;
12. fra Sarid drejer den østpå, mod Solens
Opgang, hen imod
Kis-Idt-Tabors Område og fortsætter
til Daberat og op til Jafia;
13. mod Øst, mod Solens Opgang, løber
den derpå over til Gat-Hefer,
til Et-Kazin og videre til Rimmona
og bøjer om til Nea;
14. derfra drejer Grænsen i nordlig Retning til
Hannaton og ender i
Dalen ved Jifta-El.
15. Og den omfatter Kattat, Nabalal, Sjimron, Jid'ala
og Betlehem;
tilsammen tolv Byer med Lands-byer.
16. Det er Zebulonilernes Arvelod efter deres Slægter,
nævnte Byer
med Landsbyer.
17. For Issakar faldt det fjerde Lod, for Issakariterne
efter deres
Slægter;
18. og deres Landemærke var: Jizre'el, Kesullot,
Sjunem,
19. Hafarajim, Sji'on, Anabarat,
20. Rabbit, Kisjjon, Ebez,
21. Remet, En-Gannim, En-Hadda og Bet-Pazzez.
22. Og Grænsen berører Tabor, Sja-hazim
og Bet-Sjemesj og ender ved
Jordan; tilsammen seksten Byer med
Landsbyer.
23. Det er Issakariternes Stammes Område efter
deres Slægter, nævnte
Byer med Landsbyer.
24. Det femte Lod faldt for Aseriternes Stamme efter
deres Slægter.
25. Deres Landemærke var: Helkat, Hali, Beten,
Aksjaf,
26. Alammelek, Am'ad og Misj'al; derpå berører
Grænsen Harmel mod
Vest og Sjihor-Libnat,
27. drejer så østpå til Betbagon
og berører Zebulon og Dalen ved
Jifta-El mod Nord; derpå går
den til Bet-Emek og Ne'iel og
fortsætter nordpå til
Kabul,
28. Abdon, Rebob, Hammon og Hana indtil den store Stad
Zidon;
29. så drejer Grænsen mod Rama og til den
befæstede By Tyrus; derpå
drejer Grænsen mod Hosa og
ender ved Havet; desuden Mahalab,
Akzib,
30. Akko, Afek, Rebob; tilsammen to og tyve Byer med
Landsbyer.
31. Det er Aseriternes Stammes Område efter deres
Slægter, nævnte
Byer med Landsbyer.
32. For Naftaliterne faldt det sjette Lod, for Naftaliterne
efter
deres Slægter.
33. Deres Landemærke går fra Helet, fra
Allon-Beza'anannim og
Adami-Nekeb og Jabne'el indtil Lakkum
og ender ved Jordan;
34. så drejer Grænsen vestpå til
Aznot-Tabor, fortsætter derfra til
Hukkok, berører Zebulon mod
Syd, Aser mod Vest og Jordan mod
Øst.
35. Befæstede Byer er: Ziddim, Zer, Hammat, Rakkat,
Kinneret,
36. Adama, Rama, Hazor,
37. Hedesj, Edre'i, En-Hazor,
38. Jir'on, Migdal-El, Horem, Bet-Anat og Bet-Sjemesj;
tilsammen
nitten Byer med Landsbyer.
39. Det er Naftaliternes Stammes Arvelod efter deres
Slægter, nævnte
Byer med Landsbyer.
40. For Daniternes Stamme efter deres Slægter
faldt det syvende Lod.
41. Deres Arvelods Landemærke var: Zor'a, Esjtaol,
Ir-Sjemesj,
42. Sja'alabbin, Ajjalon, Jitla,
43. Elon, Timna, Ekron,
44. Elteke, Gibbeton, Ba'alat,
45. Jehud, Bene-Berak, Gat-Rim-mon,
46. Me-Ja1'kon og Rakkon og Egnen hen imod Jafo.
47. Men Daniternes Område blev dem for trangt;
derfor drog Daniterne
op og angreb Lesjem, indtog det
og slog det med Sværdet; derpå
tog de det i Besiddelse og bosatte
sig der og gav Lesjem Navnet
Dan efter deres Stamfader Dan.
48. Dette er Daniternes Stammes Arvelod efter deres
Slægter, nævnte
Byer med Landsbyer.
49. Da Israeliterne var færdige med Udskiftningen
af Landet, Stykke
for Stykke, gav de Josua, Nuns Søn,
en Arvelod imellem sig.
50. Efter HERRENs Påbud gav de ham den By, han
udbad sig,
Timnat-Sera i Efraims Bjerge; og
han befæstede Byen og bosatte
sig der.
51. Det er de Arvelodder, som Præsten Eleazar
og Josua, Nuns Søn, og
Overhovederne for de israelitiske
Stammers Fædrenehuse
udskiftede ved Lodkastning i Silo
for HERRENs Åsyn ved
Åbenbaringsteltets Indgang.
Således blev de færdige med
Udskiftningen af Landet.
Josua 20
1. Og HERREN talede til Josua og sagde
2. "Tal til Israeliterne og sig: Afgiv de Tilflugtsbyer,
jeg talede
til eder om ved Moses,
3. for at en Manddraber, der uforsætligt og
af Vanvare slår en
ihjel, kan ty til dem, så
at de kan være eder Tilflugtssteder
mod Blodhævneren.
4. Når han tyr hen til en af disse Byer og stiller
sig i Byportens
Indgang og forebringer sin Sag for
Byens Ældste, skal de optage
ham i Byen hos sig og anvise ham
et Sted, hvor han kan bo bos
dem;
5. og når Blodhævneren forfølger
ham, må de ikke udlevere
Manddraberen til ham, thi han har
slået sin Næste ihjel af
Vanvare uden i Forvejen at have
båret Nag til ham;
6. han skal blive boende i denne By, indtil han har
været stillet
for Menighedens Domstol, eller den
Mand, som på den Tid er
Ypperstepræst, dør;
derefter kan Manddraberen vende tilbage til
sin By og sit Hjem, den By, han
er flygtet fra."
7. Da helligede de Kedesj i Galilæa i Naftalis
Bjerge, Sikem i
Efrims Bjerge og Kirjat-Arba, det
er Hebron, i Judas Bjerge.
8. Og østen for Jordan afgav de Bezer i Ørkenen,
på Højsletten, af
Rubens Stamme, Ramot i Gilead at
Gads Stamme og Golan i Basan af
Manasses Stamme.
9. Det var de Byer, som fastsattes for alle Israeliterne
og de
fremmede, som bor iblandt dem, i
det Øjemed at enhver, der
uforsætligt slår en
ihjel, kan ty derhen og undgå Døden for
Blodhævnerens Hånd,
før han har været stillet for Menighedens
Domstol.
Josua 21
1. Derpå trådte Overhovederne for Leviternes
Fædrenehuse frem for
Præsten Eleazar og Josua,
Nuns Søn, og Overhovederne for de
israelitiske Stammers Fædrenehuse
2. og talte således til dem i Silo i Kana'ans
Land: "HERREN bød ved
Moses, at der skulde gives os nogle
Byer at bo i med tilhørende
Græsmarker til vort Kvæg."
3. Da afgav Israeliterne i Følge HERRENs Bud
af deres Arvelod
følgende Byer med Græsmarker
til Leviterne.
4. Loddet faldt først for Kehatiternes Slægter,
således at Præsten
Arons Sønner blandt Leviterne
ved Lodkastningen fik tretten Byer
af Judas, Simeoniternes og Benjamins
Stammer,
5. mens de andre Hehatiter ved Lodkastningen efter
deres Slægter
fik ti Byer af Efraims og Dans Stammer
og Manasses halve Stamme.
6. Gersoniterne fik ved Lodkastningen efter deres
Slægter tretten
Byer af Issakars, Asers og Naftalis
Stammer og Manasses halve
Stamme i Basan.
7. Merariterne fik efter deres Slægter tolv
Byer af Rubens, Gads og
Zebulons Stammer.
8. Og Israeliterne afgav ved Lodkastning følgende
Byer med
Græsmarker til Leviterne,
således som HERREN havde påbudt ved
Moses.
9. Af Judæernes og Simeoniternes Stammer afgav
de følgende ved
Navn, nævnte Byer.
10. Arons Sønner, der hørte til Kehatiternes
Slægter blandt Levis
Sønner - thi for dem faldt
Loddet først - fik følgende:
11. Man gav dem Anaks Stamfader Arbas By, det er Hebron,
i Judas
Bjerge, med omliggende Græsmarker;
12. men Byens Mark og Landsbyer gav man Kaleb, Jefunnes
Søn, i Eje.
13. Præsten Arons Sønner gav man Hebron,
en af Tilflugtsbyerne for
Manddrabere, med omliggende Græsmarker,
Libna med omliggende
Græsmarker,
14. Jattir med omliggende Græsmarker, Esjtemoa
med omliggende
Græsmarker,
15. Holon med omliggende Græsmarker, Debir med
omliggende
Græsmarker,
16. Asjan med omliggende Græsmarker, Jutta med
omliggende Græsmarker
og Bet-Sjemesj med omliggende Græsmarker;
tilsammen ni Byer af
de to Stammer;
17. og af Benjamins Stamme Gibeon med omliggende Græsmarker,
Geba
med omliggende Græsmarker,
18. Anatot med omliggende Græsmarker og Alemet
med omliggende
Græsmarker; tilsammen fire
Byer.
19. Præsternes, Arons Sønners, Byer udgjorde
i alt tretten Byer med
omliggende Græsmarker.
20. Kehatiternes Slægter af Leviterne, de øvrige
Kehatiter, fik de
Byer af Efraims Stamme, som tildeltes
dem ved Lodkastning.
21. Man gav dem Sikem, en af Tilflugtsbyerne for Manddrabere,
med
omliggende Græsmarker i Efraims
Bjerge, Gezer med omliggende
Græsmarker,
22. Kibzajim med omliggende Græsmarker og Bet-Horon
med omliggende
Græsmarker; tilsammen fire
Byer;
23. og af Dans Stamme Elteke med omliggende Græsmarker,
Gibbeton med
omliggende Græsmarker,
24. Ajjalon med omliggende Græsmarker og Gat-Rimmon
med omliggende
Græsmarker; tilsammen fire
Byer;
25. og af Manasses halve Stamme Tånak med omliggende
Græsmarker og
Jibleam med omliggende Græsmarker;
tilsammen to Byer;
26. i alt ti Byer med omliggende Græsmarker tilfaldt
de øvrige
Kehatiters Slægter.
27. Blandt Leviternes Slægter fik fremdeles Gersoniterne
af Manasses
halve Stamme Golan i Basan, en af
Tilflugtsbyerne for
Manddrabere, med omliggende Græsmarker
og Asjtarot med
omliggende Græsmarker; tilsammen
to Byer;
28. og af Issakars Stamme Kisjjon med omliggende Græsmarker,
Daberat
med omliggende Græsmarker,
29. Jarmut med omliggende Græsmarker og En-Gannim
med omliggende
Græsmarker; tilsammen fire
Byer;
30. og af Asers Stamme Misj'al med omliggende Græsmarker,
Abdon med
omliggende Græsmarker,
31. Helkat med omliggende Græsmarker og Rehob
med omliggende
Græsmarker; tilsammen fire
Byer;
32. og af Naftalis Stamme Bedesj i Galilæa, en
af Tilflugtsbyerne
for Manddrabere, med omliggende
Græsmarker, Hammot-Dor med
omliggende Græsmarker og Hartan
med omliggende Græsmarker;
tilsammen tre Byer;
33. Gersoniternes Byer efter deres Slægter udgjorde
i alt tretten
med omliggende Græsmarker.
34. De øvrige Leviter, Merariternes Slægter,
fik af Zebulons Stamme
Jokneam med omliggende Græsmarker,
Karta med omliggende
Græsmarker,
35. Rimmona med omliggende Græsmarker og Nahalal
med omliggende
Græsmarker; tilsammen fire
Byer;
36. og hinsides Jordan over for Jeriko af Rubens Stamme
Bezer i
Ørkenen på Højsletten,
en af Tilflugtsbyerne for Manddrabere,
med omliggende Græsmarker,
Jaza med omliggende Græsmarker.
37. Kedemot med omliggende Græsmarker og Mefa'at
med omliggende
Græsmarker; tilsammen fire
Byer;
38. og af Gads Stamme Ramot i Gilead, en af Tilflugtsbyerne
for
Manddrabere, med omliggende Græsmarker,
Mahanajim med omliggende
Græsmarker,
39. Hesjbon med omliggende Græsmarker og Ja'zer
med omliggende
Græsmarker; tilsammen fire
Byer;
40. Byerne, der ved Lodkastningen tilfaldt de øvrige
Levitslægter,
Merariterne efter deres Slægter,
udgjorde i alt tolv.
41. Levitbyerne inden for Israeliternes Ejendom udgjorde
i alt otte
og fyrretyve med omliggende Græsmarker.
42. Disse Byer skulde hver for sig have de omliggende
Græsmarker
med; det gjaldt for alle disse Byer.
43. Således gav HERREN Israel hele det Land, han
havde tilsvoret
deres Fædre at ville give
dem, og de tog det i Besiddelse og
bosatte sig der.
44. Og HERREN gav dem Ro rundt om, ganske som han havde
tilsvoret
deres Fædre, og ingen iblandt
deres Fjender kunde holde Stand
over for dem; alle deres Fjender
gav HERREN i deres Hånd.
45. Ikke eet af alle de gode Ord, HERREN havde talet
til Israels
Hus, faldt til Jorden; alle sammen
gik de i Opfyldelse.
Josua 22
1. Derpå lod Josua Rubeniterne, Gaditerne og
Manasses halve Stamme
kalde til sig
2. og sagde til dem: "I har holdt alt, hvad HERRENs
Tjener Moses
bød eder, og adlydt mig i
alt, hvad jeg har påbudt eder.
3. I har ikke svigtet eders Brødre i denne
lange Tid; indtil denne
Dag har I holdt HERREN eders Guds
Bud.
4. Men nu har HERREN eders Gud skaffet eders Brødre
Ro, som han
lovede dem; vend derfor nu tilbage
til eders Telte i det Land,
hvor eders Ejendom ligger, som HERRENs
Tjener Moses gav eder
hinsides Jordan.
5. Kun må I omhyggeligt agte på at holde
det Bud og den Lov,
HERRENs Tjener Moses pålagde
eder, at elske HERREN eders Gud,
vandre på alle hans Veje,
holde hans Bud, holde fast ved ham og
tjene ham af hele eders Hjerte og
hele eders Sjæl!"
6. Og Josua velsignede dem og lod dem drage bort,
og de begav sig
til deres Telte.
7. Den ene Halvdel af Manasses Stamme havde Moses
givet Land i
Basan, den anden Halvdel derimod
havde Josua givet Land sammen
med deres Brødre i Landet
vesten for Jordan. Og da Josua lod dem
drage hver til sit efter at have
velsignet dem,
8. vendte de tilbage til deres Telte med store Rigdomme,
med Kvæg i
Mængde, med Sølv og
Guld, Kobber og Jern og Klæder i stor
Mængde; og det Bytte, de havde
taget fra deres Fjender, delte de
med deres Brødre.
9. Så forlod Rubeniterne, Gaditerne og Manasses
halve Stamme
Israeliterne i Silo i Kana'ans Land
og vendte tilbage til
Gilead, det Land, de havde fået
i Eje, hvor de havde nedsat sig
i Følge HERRENs Bud ved Moses;'
10. og da Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve
Stamme kom til
Gelilot ved Jordan i Kana'ans Land,
byggede de et Alter der ved
Jordan, et stort Alter. der sås
viden om.
11. Men det kom Israeliterne for Øre, at Rubeniterne,
Gaditerne og
Manasses halve Stamme havde bygget
et Alter på Grænsen af
Kana'ans Land, ved Gelilot ved Jordan,
på Israeliternes Side.
12. Og da Israeliterne hørte det, samledes hele
Israeliternes
Menighed i Silo for at drage i Kamp
imod dem.
13. Da sendte Israeliterne Pinehas, Præsten Eleazars
Søn, til
Rubeniterne, Gaditerne og Manasses
halve Stamme i Gilead
14. tillige med ti Øverster, een Øverste
for hver af alle Israels
Stammer; hver af dem var Overhoved
for sin Stamme iblandt
Israels Tusinder;
15. og da de kom til Rubeniterne, Gaditerne og Manasses
halve Stamme
i Gilead, talte de således
til dem:
16. "Således siger hele HERRENs Menighed: Hvad
er det for en
Troløshed, I har begået
mod Israels Gud, at I i Dag har vendt
eder fra HERREN ved at bygge eder
et Alter og vise Genstridighed
mod HERREN?
17. Har vi ikke nok i Brøden med Peor, som vi
endnu den Dag i Dag
ikke har fået os renset for,
og for hvis Skyld der kom Plage
over Israels Menighed?
18. Og dog vender I eder i Dag fra HERREN! Når
I i Dag er
genstridige mod HERREN, vil hans
Vrede i Morgen bryde løs over
hele Israels Menighed.
19. Hvis det Land, I har fået i Eje, er urent,
så gå over til det
Land, der er HERRENs Ejendom, der,
hvor HERRENs Bolig står, og
nedsæt eder iblandt os; men
vær ikke genstridige mod HERREN, ej
heller mod os ved at bygge eder
et Alter til foruden HERREN vor
Guds Alter!
20. Dengang Akan, Zeras Søn, øvede Svig
med det bandlyste, kom der
da ikke Vrede over hele Israels
Menighed, skønt han kun var en
enkelt Mand? Måtte han ikke
dø for sin Brøde?"
21. Da svarede Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve
Stamme
overhovederne for Israels Tusinder
således:
22. "Gud, Gud HERREN, Gud, Gud HERREN ved det, og Israel
skal vide
det: Hvis det er i Genstridighed
eller Troløshed mod HERREN, i
den Hensigt at vende os fra HERREN,
23. at vi har bygget os et Alter, gid han så
må unddrage os sin
Hjælp i Dag! Hvis det er for
at bringe Brændofre og Afgrødeofre
derpå eller for at bringe
Takofre derpå, så straffe HERREN det!
24. Nej, vi har gjort det af Frygt for det Tilfælde,
at eders Børn
engang i Fremtiden skulde sige til
vore: Hvad har I med HERREN,
Israels Gud, at gøre?
25. HERREN har jo sat Jordan som Grænse imellem
os, og eder,
Rubeniter og Gaditer; I har ingen
Del i HERREN! Og således kunde
eders Børn få vore
til at høre op med at frygte HERREN.
26. Derfor tænkte vi: Lad os bygge dette Alter,
ikke til Brændoffer
eller Slagtoffer,
27. men for at det kan være Vidne mellem os og
eder og mellem vore
Efterkommere efter os om, at vi
vil forrette HERRENs Tjeneste'
for hans Åsyn med vore Brændofre,
Slagtofre og Takofre, for at
eders Børn ikke engang i
Fremtiden skal sige til vore: I har
ingen Del i HERREN!
28. Og vi tænkte: Hvis de i Fremtiden siger således
til os og vore
Efterkommere, så siger vi:
Læg dog Mærke til, hvorledes det
HERRENs Alter er bygget, som vore
Forfædre rejste, ikke til
Brændofre eller Slagtofre,
men for at det kunne være Vidne
mellem os og eder.
29. Det være langt fra os at være genstridige
mod HERREN eller vende
os fra HERREN i Dag ved at bygge
et Alter til Brændoffer,
Afgrødeoffer og Slagtoffer
foruden HERREN vor Guds Alter, som
står foran hans Bolig!"
30. Da Præsten Pinehas og Menighedens Øverster
og Overhovederne for
Israels Tusinder, som ledsagede
ham, hørte de Ord, som
Rubeniterne, Gaditerne og Manassiterne
talte, var de tilfredse,
31. og Pinehas, Præsten Eleazars Søn,
sagde til Rubeniterne,
Gaditerne og Manassiterne: "I Dag
erkender vi, at HERREN er
iblandt os, siden I ikke har øvet
denne Svig imod HERREN; derved
har I frelst Israeliterne fra HERRENs
Hånd!"
32. Derpå vendte Pinehas, Præsten Eleazars
Søn, og Øversteme tilbage
fra Rubeniterne, Gaditerne og Manasses
halve Stamme i Gilead til
Israeliterne i Kana'ans Land og
aflagde dem Beretning,
33. og Israeliterne var tilfredse ved Meddelelsen,
og Israeliterne
priste Gud og tænkte ikke
mere på at drage i Kamp mod dem for at
ødelægge det Land,
Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve
Stamme boede i.
34. Og Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme
kaldte
Alteret: Vidne; "thi," sagde de,
"det skal være Vidne mellem os
om, at HERREN er Gud!"
Josua 23
1. Efter længere Tids Forløb, da HERREN
havde skaffet Israel Ro for
alle dets Fjender rundt om, og Josua
var blevet gammel og til
Års,
2. lod Josua hele Israel, de Ældste, Overhovederne,
Dommerne og
Tilsynsmændene kalde til sig
og sagde til dem: "Jeg er blevet
gammel og til Års.
3. I har selv set alt, hvad HERREN eders Gud har gjort
ved alle
disse Folkeslag foran eder; thi
det var HERREN eders Gud, som
kæmpede for eder.
4. Se, jeg har tildelt eders Stammer som Arvelod disse
Folk, som er
tilbage af alle de Folkeslag, jeg
udryddede fra Jordan til det
store Hav vestpå;
5. og HERREN eders Gud vil trænge dem tilbage
foran eder og drive
dem bort foran eder, og I skal tage
deres Land i Besiddelse, som
HERREN eders Gud lovede eder.
6. Vær nu stærke og faste, så I giver
Agt på og handler efter alt,
hvad der står skrevet i Moses's
Lovbog, og ikke viger derfra til
højre eller venstre
7. og ikke indlader eder med disse Folk, som er tilbage
iblandt
eder; I må ikke påkalde
deres Guders Navne eller sværge ved dem,
ikke dyrke eller tilbede dem,
8. men I skal holde fast ved HERREN eders Gud som
hidtil.
9. Derfor drev jo HERREN store og mægtige Folkeslag
bort foran
eder. Ingen har kunnet holde Stand
over for eder til denne Dag;
10. een Mand iblandt eder jog tusinde på Flugt;
thi det var HERREN
eders Gud, som kæmpede for
eder, som han havde lovet eder.
11. Våg da for eders Livs Skyld omhyggeligt over,
at I elsker HERREN
eders Gud!
12. Thi dersom I falder fra og slutter eder til Levningerne
af disse
Folk, som er tilbage iblandt eder,
og, besvogrer eder med dem
eller, indlader eder i Forbindelse
med dem,
13. så skal I vide for vist, at HERREN eders
Gud ikke mere vil drive
disse Folkeslag bort fra eder, men
de skal blive eder en Snare
og en Fælde, en Svøbe
i eders Sider og Torne i eders Øjne,
indtil I selv bliver udryddet fra
dette herlige Land, som HERREN
eders Gud gav eder.
14. Se, jeg går nu al Støvets Gang; så
betænk da med hele eders
Hjerte og hele eders Sjæl,
at ikke eet af alle de gode Ord,
HERREN eders Gud talede til eder,
faldt til Jorden; alle sammen
er de gået i Opfyldelse for
eder; ikke eet Ord deraf faldt til
Jorden.
15. Men ligesom alle de gode Ord, HERREN eders Gud
talede til eder,
gik i Opfyldelse på eder,
således vil HERREN også lade alle sine
Trusler gå i Opfyldelse på
eder, indtil han har udryddet eder
fra dette herlige Land, som HERREN
eders Gud gav eder.
16. Når I overtræder HERREN eders Guds
Pagt, som han pålagde eder,
og går hen og Dyrker andre
Guder og tilbeder dem, så vil HERRENs
Vrede blusse op imod eder, og I
vil hastelig blive udryddet fra
det herlige Land, han gav eder!"
Josua 24
1. Derpå kaldte Josua alle Israels Stammer sammen
i Sikem og lod
Israels Ældste og Overhoved,
Dommere og Tilsynsmænd kalde til
sig; og de stillede sig op for Guds
Åsyn.
2. Da sagde Josua til hele Folket: "Så siger
HERREN, Israels Gud:
Hinsides Floden boede eders Forfædre
i gamle Dage, Tara,
Abrahams og Nakors Fader, og de
dyrkede andre Guder.
3. Da førte jeg eders Stamfader Abraham bort
fra Landet hinsides
Floden og lod ham vandre omkring
i hele Kana'ans Land, gav ham
en talrig Æt og skænkede
ham Isak.
4. Og Isak skænkede jeg Jakob og Esau, og Esau
gav jeg Se'irs
Bjerge i Eje, medens Jakob og hans
Sønner drog ned til Ægypten.
5. Derpå sendte jeg Moses og Aron, og jeg plagede
Ægypterne med de
Gerninger, jeg øvede iblandt
dem, og derefter førte jeg eder ud;
6. og da jeg førte eders Fædre ud af
Ægypten, og I var kommet til
Havet, satte Ægypterne efter
eders Fædre med Stridsvogne og
Ryttere til det røde Hav.
7. Da råbte de til HERREN, og han satte Mørke
mellem eder og
Ægypterne og bragte Havet
over dem, så det dækkede dem; og I så
med egne Øjne, hvad jeg gjorde
ved Ægypterne. Og da I havde
opholdt eder en Tid lang i Ørkenen,
8. førte jeg eder ind i Amoriternes Land hinsides
Jordan, og da de
angreb eder, gav jeg dem i eders
Hånd, så I tog deres Land i
Besiddelse, og jeg tilintetgjorde
dem foran eder.
9. Da rejste Zippors Søn, Kong Balak af Moab,
sig og angreb Israel;
og han sendte Bud og lod Bileam,
Beors Søn, hente, for at han
skulde forbande eder;
10. men jeg vilde ikke bønhøre Bileam,
og han måtte velsigne eder;
således friede jeg eder af
hans Hånd.
11. Derpå gik I over Jordan og kom til Jeriko;
og Indbyggerne i
Jeriko, Amoriterne, Perizziterne,
Kana'anæerne, Hetiterne,
Girgasjiterne, Hivviterne og Jebusiterne
angreb eder, men jeg
gav dem i eders Hånd.
12. Jeg sendte Gedehamse foran eder, og de drev de
tolv
Amoriterkonger bort foran eder;
det skete ikke ved dit Sværd
eller din Bue.
13. Og jeg gav eder et Land, I ikke havde haft Arbejde
med, og Byer,
I ikke havde bygget, og I tog Bolig
i dem; af Vinhaver og
Oliventræer, I ikke plantede,
nyder I nu Frugten.
14. Så frygt nu HERREN og tjen ham i Oprigtighed
og Trofasthed, skaf
de Guder bort, som eders Forfædre
dyrkede hinsides Floden og i
Ægypten, og tjen HERREN!
15. Men hvis I ikke synes om at tjene HERREN, så
vælg i Dag, hvem I
vil tjene, de Guder, eders Forfædre
dyrkede hinsides Floden,
eller Amoriternes Guder, i hvis
Land I nu bor. Men jeg og mit
Hus, vi vil tjene HERREN!"
16. Da svarede Folket: "Det være langt fra os
at forlade HERREN for
at dyrke andre Guder;
17. nej, HERREN er vor Gud, han, som førte os
og vore Fædre op fra
Ægypten, fra Trællehuset,
og gjorde hine store Tegn for vore
Øjne og bevarede os under
hele vor Vandring og blandt alle de
Folk, hvis Lande vi drog igennem;
18. og HERREN drev alle disse Folk og Amoriterne, som
boede her i
Landet, bort foran os. Derfor vil
vi også tjene HERREN, thi han
er vor Gud!"
19. Da sagde Josua til Folket: "I vil ikke kunne tjene
HERREN, thi
han er en hellig Gud; han er en
nidkær Gud, som ikke vil tilgive
eders Overtrædelser og Synder.
20. Når I forlader HERREN og dyrker fremmede
Guder, vil han vende
sig bort og bringe Ulykke over eder
og tilintetgøre eder, skønt
han tidligere gjorde vel imod eder."
21. Da sagde Folket til Josua: "Nej HERREN vil vi tjene!"
22. Josua sagde da til Folket: "I er Vidner imod eder
selv på, at I
har valgt at tjene HERREN.
23. Så skaf da de fremmede Guder bort, som I
har hos eder, og bøj
eders Hjerte til HERREN, Israels
Gud!"
24. Da sagde Folket til Josua: "HERREN vor Gud vil
vi tjene, og hans
Røst vil vi lyde!"
25. Derpå lod Josua samme bag Folket indgå
en Pagt, og han fastsatte
det Lov og Ret i Sikem.
26. Og Josua opskrev disse Ord i Guds Lovbog; og han
tog en stor
Sten og rejste den der under den
Eg, som står i HERRENs
Helligdom;
27. og Josua sagde til hele Folket: "Se, Stenen her
skal være Vidne
imod os; thi den har hørt
alle HERRENs Ord, som han talede til
os; den skal være Vidne imod
eder; at I ikke skal fornægte eders
Gud!"
28. Derpå lod Josua Folket drage bort hver til
sin Arvelod.
29. Efter disse Begivenheder døde HERRENs Tjener
Josua, Nuns Søn 110
År gammel.
30. Og de jordede ham på hans Arvelod i Timnat-Sera
i Efraims Bjerge
norden for Bjerget Ga'asj.
31. Og Israel dyrkede HERREN, så længe
Josua levede, og så længe de
Ældste var i Live, som overlevede
Josua, og som havde kendt hele
det Værk, HERREN havde øvet
for Israel.
32. Men Josefs Ben, som Israeliterne havde bragt op
fra Ægypten
jordede de i Sikem på den
Mark Jakob havde købt af Hamors,
Sikems Faders, Sønner for
hundrede Kesita, og som han havde
givet Josef i Eje.
33. Da Arons Søn Eleazar døde jordede
de ham i hans Søn Pinehass By
Gibea, som var givet ham i Efraims
Bjerge.