2. Hør dette, I Ældste, lån Øre,
alle, som bor i Landet! Er sligt
mon sket i eders eller eders Fædres
Dage?
3. I skal fortælle det til eders Børn,
og de igen til deres, og
deles til næste Slægt.
4. Græshoppen åd, hvad Gnaveren levned,
Springeren åd, hvad
Græshoppen levned, Æderen
åd, hvad Springeren levned.
5. Vågn op, I drukne, og græd; enhver,
som drikker Vin, skal jamre
over Most, der gik tabt for eders.
Mund.
6. Thi et Folk drog op mod mit Land, vældigt
og uden Tal; dets
Tænder er Løvetænder,
det har Kindtænder som en Løvinde.
7. Det lagde min Vinstok øde, knækked
mit Figentræ, afbarked og
hærgede det; dets Grene stritter
hvide. 8 Klag som sørgeklædt
Jomfru over sin Ungdoms Brudgom!
9. Afgrødeoffer og Drikoffer gik tabt for HERRENs
Hus; Præsterne,
HERRENs Tjenere sørger.
10. Marken er ødelagt, Jorden sørger;
thi Kornet er ødelagt, Mosten
slog fejl og Olien hentørres.
11. Bønder skuffes og Vingårdsmænd
jamrer både over Hveden og
Byggen; thi Markens Høst
gik tabt;
12. fejl slog Vinstokken, Figentræet tørres;
Granatæble, Palme og
æbletræ, hvert Markens
Træ tørres hen. Ja, med Skam veg Glæde
fra Menneskens Børn:
13. Sørg, I Præster i Sæk, I AIterets
Tjenere, jamrer! Gå ind og bær
Sæk i Nat, I, som tjener min
Gud! Thi Afgrødeoffer og Drikofer
unddrages eders Guds Hus.
14. Helliger en Faste, udråb festlig Samling,
I Ældste, kald alle,
som bor i Landet, sammen til HERREN
eders Guds Hus og råb så til
HERREN!
15. Ak, hvilken Dag! Thi nær er HERRENs Dag,
den kommer som Vold fra
den Vældige.
16. Så vi ej Føden gå tabt, vor
Guds Hus tømt for Glæde og Jubel?
17. Sæden skrumper ind i den klumpede Jord; Lader
er nedbrudt,
Forrådshuse jævnet,
thi Kornet er vissent.
18. Hvor Kvæget dog stønner! Oksernes
Hjorde er skræmte, fordi de
ikke har Græs; selv Småkvægets
Hjorde lider.
19. Jeg råber til dig, o HERRE; thi Ild har fortæret
Ørkenens
Græsning, og Luen afsved hvert
Markens Træ;
20. til dig skriger selv Markens Dyr, thi Bækkenes
Lejer er tørre,
og Ild har fortæret Ørkenens
Græsning.
12. Selv nu, så lyder det fra HERREN, vend om
til mig af ganske
Hjerte, med Faste og Gråd
og Klage!
13. Sønderriv Hjerterne, ej eders Klæder,
vend om til HERREN eders
Gud! Thi nådig og barmhjertig
er han, langmodig og rig på
Miskundhed, han angrer det onde.
14. Måske slår han om og angrer og levner
Velsignelse efter sig,
Afgrødeoffer og Drikoffer
til HERREN eders Gud.
15. Stød i Horn på Zion, helliger Faste,
udråb festlig Samling,
16. kald Folket sammen, helliger et Stævne, lad
de gamle samles,
kald Børnene sammen, også
dem, som dier Bryst; lad Brudgom gå ud
af sit Kammer, Brud af sit Telt!
17. Imellem Forhal og Alter skal Præsterne, HERRENs
Tjenere, græde
og sige: "HERRE, spar dog dit Folk!
Overgiv ej din Arv til
Skændsel, til Hedningers Spot!
Hvi skal man sige blandt Folkene:
Hvor er deres Gud?"
18. Og HERREN blev nidkær for sit Land og fik
Medynk med sit Folk.
19. Og HERREN svarede sit Folk: Se, jeg sender eder
korn, Most og
Olie, så I kan mættes
deraf; og jeg vil ikke længer gøre eder
til Skændsel iblandt Hedningerne.
20. Fjenden fra Nord driver jeg langt bort fra eder
og støder ham ud
i et tørt og øde Land,
hans Fortrop ud i Havet i Øst og hans
Bagtrop i Havet i Vest, og han skal
udsprede Stank og ilde Lugt;
thi han udførte store Ting.
21. Frygt ikke, Jord, fryd dig, vær glad! Thi
HERREN har udført
store Ting.
22. Frygt ikke, I Markens Dyr! Thi Ørkenens
Græsmarker grønnes, og
Træerne bærer Frugt;
Figentræ og Vinstok giver alt, hvad de kan.
23. Og I, Zions Sønner, fryd eder, vær
glade i HERREN eders Gud! Thi
han giver eder Føde til Frelse,
idet han sender eder Regn,
Tidligregn og Sildigregn, som før.
24. Tærskepladserne skal fyldes med Korn, Persekummerne
løbe over
med Most og Olie.
25. Og jeg godtgør eder de År, da Græshoppen,
Springeren, Æderen og
Gnaveren hærgede, min store
Hær, som jeg sendte imod eder.
26. I skal spise og mættes og love HERREN eders
Guds Navn, fordi han
handler underfuldt med eder; og
mit Folk skal i Evighed ikke
blive til Skamme.
27. Og I skal kende, at jeg er i Israels Midte, og
at jeg, og ingen
anden er HERREN eders Gud; og mit
Folk skal i Evighed ikke blive
til Skamme.
6. Thi se, i de Dage og på den Tid, når
jeg vender Judas og
Jerusalems Skæbne,
7. samler jeg alle Hedningefolk og fører dem
ned i Josafats
Dal. Der vil jeg holde Rettergang
med dem om mit Folk og min
Arvelod Israel, som de spredte blandt
Folkene; og de delte mit
Land,
8. kastede Lod om mit Folk, gav en Dreng for en Skøge
og solgte en
Pige for Vin, som de drak.
9. Og desuden, hvad vil I mig, Tyrus og Zidon og alle
Filisterlands
Kredse? Er der noget, I vil gengælde
mig, eller vil I gøre mig
noget? Hastigt og brat lader jeg
Gengældelse komme over eders
Hoved,
10. I, som tog mit Sølv og Guld, bortførte
mine kostbareste Ting til
eders Borge
11. og solgte Judæerne og Jerusalems Borgere
til Grækerne, for at de
skulde føres langt bort fra
deres Hjem.
12. Se, jeg vækker dem op fra det Sted, I solgte
dem til, og lader
Gengældelse komme over eders
Hoved.
13. Jeg sælger eders Sønner og Døtre
til Judæerne, og de skal sælge
dem til Sabæerne, Folket i
det fjerne Land, så sandt HERREN har
talet.
14. Råb det ud blandt Folkene, helliger en Krig,
væk Heltene op! Lad
alle våbenføre Mænd
komme og drage op!
15. Smed eders Plovjern om til Sværd, eders Vingårdsknive
til Spyd!
Svæklingen skal sige: "Jeg
er en Helt!"
16. Skynd eder og kom, alle Hedningefolk viden om,
og saml eder! Før
dine Helte derned, HERRE!
17. Hedningefolkene skal vækkes op og drage til
Josafats Dal; thi
der vil jeg sidde til Doms over
alle Hedningefolk viden om.
18. Sving Seglen, thi Høsten er moden; kom og
stamp, thi Persekummen
er fuld! Persekarrene løber
over, thi stor er Folkenes Ondskab.
19. Skarer på Skarer i Opgørets Dal! Thi
nær er HERRENs Dag i
Opgørets Dal.
20. Sol og Måne sortner, og Stjernerne mister
deres Glans.
21. HERREN brøler fra Zion, fra Jerusalem løfter
han sin Røst;
Himmelen og Jorden skælver.
Men HERREN er Ly for sit Folk og
Værn for Israels Børn.
22. Og I skal kende, at jeg er HERREN eders Gud, som
bor på Zion,
mit hellige Bjerg. Jerusalem skal
blive en Helligdom, og
fremmede skal ikke mere drage derigennem.
23. På hin Dag skal Bjergene dryppe af Most og
Højene flyde med
Mælk; alle Judas Bække
skal strømme med Vand, og en kilde skal
vælde frem fra HERRENs Hus
og vande Akaciedalen.
24. Ægypten skal blive øde, Edom en øde
Ørk for deres Vold mod
Judæerne, i hvis Land de udgød
uskyldigt Blod.
25. Og Juda skal være beboet evindelig, Jerusalem
fra Slægt til
Slægt.
26. Jeg hævner deres Blod, som jeg endnu ikke
har hævnet; og HERREN
bor på Zion.