2. Han sagde: HERREN brøler fra Zion, fra Jerusalem
løfter han sin
Røst; Hyrdernes Græsmarker
sørger, vissen er Karmels Top.
3. Så siger HERREN: For tre Overtrædelser
af Damaskus, ja fire, jeg
går ikke fra det: de tærskede
Gilead med Tærskeslæder af Jern
4. så sender jeg Ild mod Hazaels Hus, den skal
æde Benhadads Borge;
5. jeg knuser Damaskus's Portslå, udrydder Bikat-Avens
Borgere og
den, som bærer Scepter i Bet
Eden; Aramæerne skal føres til Kir,
siger HERREN.
6. så siger HERREN: For tre Overtrædelser
af Gaza, ja fire, jeg går
ikke fra det: de bortførte
hele Byer og solgte dem til Edom
7. så sender jeg Ild mod Gazas Mur, den skal
æde dets Borge;
8. jeg udrydder Asdods Borgere og den, som bærer
Scepter i Askalon;
jeg vender min Hånd imod Ekron,
og den sidste Filister forgår,
siger den Herre HERREN.
9. Så siger HERREN: For tre Overtrædelser
af Tyrus, ja fire, jeg
går ikke fra det: de solgte
hele bortførte Byer til Edom uden at
ænse Broderpagt
10. så sender jeg Ild mod Tyruss Mur, den skal
æde dets Borge.
11. Så siger HERREN: For tre Overtrædelser
af Edom, ja fire, jeg går
ikke fra det: med Sværd forfulgte
han sin Broder og kvalte sin
Medynk, holdt altid fast ved sin
Vrede og gemte stadig på Harme
12. så sender jeg. Ild mod Teman, den skal æde
Bozras Borge.
13. Så siger HERREN: For Ammoniternes tre Overtrædelser,
ja fire,
jeg går ikke fra det: de oprev
Livet på Gileads svangre Kvinder
for at vinde sig mere Land
14. så sætter jeg Ild på Rabbas Mur,
den skal æde dets Borge under
Krigsskrig på Stridens Dag,
under Uvejr på Stormens Dag. 15
Landflygtig skal Kongen blive, han
og alle hans Fyrster, siger
HERREN.
4. Så siger HERREN: For tre Overtrædelser
af Juda, ja fire, jeg går
ikke fra det: de ringeagted HERRENs
Lov og holdt ej hans Bud,
ledet vild af deres Løgneguder,
til hvilke deres Fædre holdt sig
5. så sender jeg Ild mod Juda, den skal æde
Jerusalems Borge.
6. Så siger HERREN: For tre Overtrædelser
af Israel, ja fire, jeg
går ikke fra det: de sælger
retfærdig for Sølv og Fattigmand for
et Par Sko,
7. træder ringes Hoved i Støvet og trænger
sagtmodige fra
Vejen. Søn og Fader går
sammen til Skøgen og søler således mit
hellige Navn.
8. På pantede Kapper strækker de sig ved
hvert et Alter, og i deres
Guds Hus drikker de Vin, der er
givet i Bøde.
9. Og dog var det mig, som udrydded Amoriterne foran
eder, høje som
Cedertræer, stærke som
Egetræer, udrydded deres Frugt foroven
som og deres Rødder forneden.
10. Det var mig, som førte jer op fra Ægypten
og lod eder vandre i
Ørken i fyrretyve År,
så I tog Amoriternes Land.
11. Jeg tog blandt eders Sønner Profeter, Nasiræere
blandt eders
unge. Er det ej sandt, Israeliter?
lyder det fra HERREN.
12. Men I gav Nasiræerne Vin, og Profeterne bød
I ej at profetere.
13. Se, jeg lader Grunden vakle under jer, ligesom
Vognen vakler,
når den er fuld af Neg.
14. Den hurtige kan ikke undfly, den stærke ej
bruge sin Kraft; ej
redder Helten sit Liv,
15. ej holder Bueskytten Stand; ej undslipper rapfodet
Mand, ej
bjærger nogen Rytter sit Liv;
16. den kækkeste Mand iblandt Helte skal den
dag våbenløs fly, så
lyder det fra HERREN.
3. Vandrer vel to i Følge, når det ikke
er aftalt?
4. Brøler en Løve i Krattet, hvis den
ikke har Bytte? Løfter en
Ungløve Røsten, uden
den har Fangst?
5. Falder en Fugl til Jorden, hvis den ikke er ramt?
Klapper en
Fælde vel sammen, uden noget
er fanget?
6. Mon der stødes i Horn i en By, uden Folk
farer sammen? Mon
Ulykke sker i en By, uden HERREN
står bag?
7. Nej! Den Herre HERREN gør intet uden at
have åbenbaret sin
Hemmelighed for sine Tjenere, Profeterne.
8. Løven brøler, hvo frygter da ej?
Den Herre HERREN taler, hvo
profeterer da ej?
9. Lad det høres over Asdods Borge og dem i
Ægyptens Land! Sig:
"Kom sammen på Samarias Bjerg
og se den vilde Tummel derinde,
det hårde Tryk i dets Midte
!"
10. De ved ej at gøre det rette, lyder det fra
HERREN, de, som
opdynger Uret og Vold i deres Borge.
11. Derfor, så siger den Herre HERREN: Fjender
skal fare gennem
Landet, dit Værn skal tages
fra dig, og udplyndres skal dine
Borge.
12. Så siger HERREN: Som en Hyrde redder af Løvens
Gab to Skinneben
eller en Ørelap, således
skal Israels Børn, som bor i Samaria,
reddes med Lejets Bolster og Bænkens
Hynde.
13. Hør og vidn imod Jakobs Hus, lyder det fra
den Herre HERREN,
Hærskarers Gud:
14. Den Dag jeg hjemsøger Israels Overtrædelser,
hjemsøger jeg
Betels Altre; Alterets Horn skal
afhugges, styrte til Jorden.
15. Både Vinter og Sommerhus knuser jeg da; Elfenbenshusene
ødes, de
mange Huse går tabt, så
lyder det fra HERREN.
4. Kom til Betel og synd, til Gilgal og synd end mer,
bring
Slagtofre næste Morgen, Tiender
Tredjedagen,
5. brænd syret Brød til Takoffer, byd
højlydt til Frivilligofre! I
elsker jo sligt, Israeliter, lyder
det fra den Herre HERREN.
6. Og dog gav jeg eder tomme Munde i alle eders Byer
og Brødmangel
i alle eders Hjemsteder; men I omvendte
eder ikke til mig, lyder
det fra HERREN.
7. Dog forholdt jeg eder Regnen, da der endnu var
tre Måneder til
Høst; på een, By lod
jeg det regne og ikke på en anden; een Mark
fik Regn, og en anden fik ikke og
tørrede hen;
8. to tre Byer kom vankende hen til en anden for at
få Vand at
drikke og fik ikke Tørsten
slukket; men I omvendte eder ikke til
mig, lyder det fra HERREN.
9. Jeg slog eder med Kornbrand og Rust og udtørrede
eders Haver og
Vingårde, og Græshopper
åd eders Figentræer og Oliventræer; men
I omvendte eder ikke til mig, lyder
det fra HERREN.
10. Jeg sendte Pest iblandt eder som i Ægypten;
jeg vog eders unge
Mænd med Sværdet, og
samtidig gjordes eders Heste til Bytte; jeg
lod Stank fra eders Lejr stige op
i eders Næse; men I omvendte
eder ikke til mig, lyder det fra
HERREN.
11. Jeg omstyrtede Byer iblandt eder, som da Gud omstyrtede
Sodoma
og Gomorra, og I blev som en Brand,
der er reddet fra Bålet; men
I omvendte eder ikke til mig, lyder
det fra HERREN.
12. Derfor vil jeg handle således med dig, Israel.
Fordi jeg vil
handle således med dig, så
gør dig rede til at møde din Gud,
Israel!
13. Thi se: Bjergenes Skaber og Stormens Ophav, han,
som kundgør et
Menneske dets Tanker, som frembringer
Gry og Mørke og vandrer på
Jordens Høje, HERREN, Hærskarers
Gud erhans Navn.
4. Thi så siger HERREN til Israels Hus: Søg
mig, så skal I leve!
5. Søg ikke til Betel, gå ikke til Gilgal,
drag ikke til Beersjeba!
Thi Gilgal skal blive landflygtig,
og Betel skal blive til
intet.
6. Søg HERREN, så skal I leve, at ikke
en Lue slår ud, en ædende
Ild mod Josefs Hus, og Betel har
ingen, som slukker.
7. Ve dem, som gør Ret til Malurt og kaster Retfærd i Støvet!
8. Syvstjernens og Orions Skaber, han, som vender Mulm
til Morgen
og gør Dag til Nattemørke,
som kalder ad Havets Vande og gyder
dem ud over Jorden, HERREN er hans
Navn!
9. Han lader Ødelæggelse bryde ind over
Borge, Ødelæggelse komme
over Fæstninger.
10. De hader Rettens Talsmand i Porten og afskyr den,
som taler
sandt.
11. Derfor, da I træder på den ringe og
tager Afgift af hans Korn,
skal I vel bygge Kvaderstenshuse,
men ikke bo den; I skal vel
plante yndige Vingårde, men
Vinen skal I ikke drikke.
12. Jeg ved, eders Overtrædelser er mange og
uden Tal eders Synder,
I Rettens Fjender, som tager mod
Bøde og bortviser fattige i
Porten.
13. Derfor tier den kloge i denne Tid, thi det er onde
Tider.
14. Søg det gode, ej det onde, for at I må
leve og Hærskarers Gud,
må være med eder, som
I siger, han er.
15. Had det onde og elsk det gode, hold Retten i Hævd
i Porten!
Måske vil da HERREN, Hærskarers
Gud, være nådig mod Josefs Rest.
16. Derfor, så siger HERREN, Herren, Hærskarers
Gud: På alle Torve
skal klages, i alle Gader råbes:
"Ve! Ve!" Bonden kalder til
Sorg, til Ligklage Klagemænd;
17. i hver en Vingård skal klages, når
jeg drager igennem din Midte,
siger HERREN.
18. Ve eder, som længes efter HERRENs Dag,! Hvad
vil I med HERRENs
Dag? Mørke er den, ej Lys.
19. Da går det, som når en Mand flyr for
en Løve og møder en Bjørn
og, når han tyr ind i Huset
og støtter sin Hånd til Væggen,
bides af en Slange.
20. Ja, HERRENs Dag er Mørke, ej Lys, Bælgmørke
uden Solskin.
21. Jeg hader, forsmår eders Fester, er led ved
eders festlige
Samlinger,
22. om også I bringer mig Brændofre. Eders
Afgrødeofre behager mig
ej, eders Fedekvægs-Takofre
ser jeg ej til.
23. Spar mig dog for eders larmende Sang, eders Harpeklang
hører jeg
ikke.
24. Nej, Ret skal vælde frem som Vand og Retfærd
som svulmende Bæk.
25. Bragte I mig Slagtoffer og Afgrødeoffer
de fyrretyve Ørkenår,
Israels Hus?
26. Så skal I da bære Sakkut, eders Konge,
og Kevan, eders
Gudestjerne, Billeder, som I har
lavet eder.
27. I Landflygtighed jager jeg eder hinsides Damaskus,
siger HERREN;
Hærskarers Gud er hans Navn.
3. I, som afviser Ulykkesdagen og bringer Urettens
Sæde nær.
4. De ligger på Elfenbenslejer, henslængt
på deres Bænke; af
Hjorden æder de Lam og Kalve
fra Fedesti;
5. de kvidrer til Harpeklang og opfinder Strengeleg
som David;
6. de drikker Vinen af Kander og salver sig med ypperste
Olie, men
sørger ej over Josefs Skade.
7. Derfor skal de nu føres bort forrest i landflygtiges
Flok. Dagdrivernes Skrål får
Ende, lyder det fra HERREN,
Hærskarers Gud.
8. Den Herre HERREN svor ved sig selv: Afsky har jeg
for Jakobs
Hovmod, hans Borge vækker
mit Had; jeg prisgiver Byen og dens
fylde.
9. Og er der end hele ti Mænd i eet Hus de skal
dog dø.
10. Og levnes der een, så trækkes han frem
af sin Slægtning og den,
som røer når Ligene
hentes af Huse. Og han siger til ham inderst
i Huset: "Er der flere hos dig?"
Hin svarer: "Ingen!" Da siger
han: "Tys!" Thi HERRENs Navn tør
de ikke nævne.
11. Thi HERREN, se, han byder og slår det store
Hus i Stykker, det
lille Hus i Splinter.
12. Løber mon Heste på Klipper, pløjes
mon Havet med Okser? Men I
vender Retten til Gift og Retfærds
Frugt til Malurt;
13. I glæder jer over Lodebar og siger: "Mon
ikke det var ved vor
Styrke, vi tog Karnajim?
14. Thi se, jeg rejser et Folk imod eder, Israels Hus,
lyder det fra
HERREN, Hærskarers Gud; Trængsel
bringer det eder fra Egnen ved
Hamat til Arababækken.
4. Således lod den Herre HERREN mig skue: Se,
den Herre HERREN
kaldte Ild frem til Straf, og den
fortærede det store
Verdensdyb; men da den vilde til
at fortære Agerlandet,
5. sagde jeg: "Herre, HERRE, hold inde! Hvorledes
skal Jakob stå
det igennem, så lille han
er?"
6. Og HERREN angrede. "Ej heller det skal ske!" sagde
den Herre
HERREN.
7. Således lod han mig skue: Se, Herren stod
på en Mur med et
Blylod i Hånden.
8. Og HERREN sagde til mig:"Hvad ser du, Amos?" Jeg
svarede: "Et
Blylod!" Da sagde Herren: "Se, jeg
sænker Loddet i mit Folk
Israel: jeg vil ikke spare det længer.
9. Isaks Høje bliver øde, Israels Helligdomme
styrtes, med Sværd
står jeg op mod Jeroboams
Hus."
10. Men Amazja, Betels Præst sendte Bud til Kong
Jeroboam af Israel
og lod sige: "Amos stifter en Sammensværgelse
imod dig midt i
Israels Hus; Landet kan ikke bære
alle hans Ord.
11. Thi således siger Amos: For Sværdet
skal Jeroboam dø, og Israel
skal bortføres fra sin Jord."
12. Og Amazja sagde til Amos: "Seer, gå din Vej
og se at komme til
Judas Land! Der kan du tjene
dit Brød og profetere.
13. Men i Betel må du ikke profetere længer,
thi det er kongens
Helligdom og Rigets Tempel."
14. Amos svarede Amazja: "Jeg er hverken Profet eller
Profetlærling:
jeg er Fårehyrde og avler
Morbærfigen;
15. men HERREN tog mig fra Hjorden og sagde til mig:
Gå hen og
profeter for mit Folk Israel!
16. Så hør nu HERRENs Ord! Du siger: Du
må ikke profetere mod
Israel, ej prædike mod Israels
Hus!
17. Derfor, så siger HERREN: Din Hustru bliver
Skøge i Byen, dine
Sønner og Døtre skal
falde for Sværd; din Jord skal udskiftes
med Snor, og selv skal du dø
på uren Jord. Og bort fra sin Jord
skal Israel føres."
3. Paladsets Sangerinder skal jamre på denne
Dag, så lyder det fra
den Herre HERREN. Dynger af Lig
er henkastet alle Vegne.
4. Hør, I, som knuser de fattige, gør
det af med de arme i Landet
5. og siger: "Hvornår er Nymånen omme,
så vi kan få solgt noget
Korn, Sabbaten, så vi kan
åbne vort Kornsalg, gøre Efaen lille
og Sekelen stor og med Svig gøre
Vægten falsk
6. for at købe den ringe for Sølv, den
fattige for et Par Sko og få
Afaldskornet solgt?"
7. HERREN svor ved Jakobs Stolthed: Aldrig glemmer
jeg een af deres
Gerninger!
8. Må Jorden ej skælve derover og enhver,
som bor på den, sørge?
Den stiger overalt som Nilen og
synker som Ægyptens Flod.
9. På hin Dag lader jeg det ske, så lyder
det fra den Herre HERREN,
at Solen går ned ved Middag,
og Jorden bliver mørk ved højlys
Dag.
10. Jeg vender eders Fester til Sorg og alle eders
Sange til klage,
lægger Sæk om alle Lænder,
gør hvert et Hoved skaldet, bringer
Sorg som over en enbåren,
en bitter Dag til sidst.
11. Se, Dage skal komme, lyder det fra den Herre HERREN,
da jeg
sender Hunger i Landet, ikke Hunger
efter Brød, ikke Tørst efter
Vand, men efter at høre HERRENs
Ord.
12. Da vanker de fra Hav til Hav, flakker fra Nord
til Øst for at
søge HERRENs Ord, men finder
det ej.
13. Den Dag vansmægter af Tørst de fagre
Jomfruer og unge Mænd,
14. som sværger ved Samarias Synd, som siger:
"Ved din Gud, o Dan!"
"Ved din Skytsgud, o Be'ersjeba!"
de skal falde, ej mere stå op.
5. Herren, Hærskarers HERRE, som rører
ved Jorden, så den skælver,
så alle, som bor på
den, sørger, så den stiger overalt som Nilen
og synker som Ægyptens Flod,
6. han, som bygged sin Højsal i Himlen, som
fæstned sit Hvælv på
Jorden, kalder ad Havets Vande og
gyder dem ud over Jorden,
HERREN er hans Navn.
7. Er I mig ej som Ætiopiens Børn, Israeliter,
lyder det fra
HERREN; har jeg ikke ført
Israel op fra Ægyptens Land,
Filisterne fra Kaftor, Aram fra
Kir?
8. Se, den Herre HERRENs Øjne er vendt mod det
syndige Rige, og jeg
udsletter det af Jorden. Dog vil
jeg ikke helt udslette Jakobs
Hus, lyder det fra HERREN;
9. thi se, jeg byder, at Israels Hus skal sigtes blandt
alle
Folkene, som man sigter med Sold,
uden at et Korn falder til
Jorden.
10. For Sværdet skal alle Syndere i mit Folk
dø, de, som siger: "Os
når Ulykken ikke; den kommer
ikke over os."
11. På hin dag rejser jeg Davids faldne Hytte;
jeg tætter dens
Revner, opfører, hvad der
sank i Grus, og bygger den som i gamle
Dage,
12. så de tager Edoms Rest i Eje og alle de Folk,
over hvilke mit
Navn er nævnt, lyder det fra
HERREN, som fuldbyrder dette.
13. Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da Plovmand
følger
Høstmand i Hælene og
Drueperser Sædemand, da Bjergene drypper
med Most og alle Høje flyder.
14. Da vender jeg mit Folk Israels skæbne, og
de skal bygge de
ødelagte byer og bo deri,
de skal plandte vingåre og drikke
vinen, anlægge haver og spise
frugten.
15. Jeg planter dem i deres jord, og de skal aldrig
mere rykkes op
af deres jord, som jeg gav dem,
siger herren din Gud.