DET GAMLE TESTAMENTE

Gå til innholdsfortegnelsen

Nahums Bog

Copyright 1931 - Det Danske Bibelselskab.

Nahum 1

  1.  Et udsagn om Nineve. En bog om Elkosjiten Nahums Syn.

  2.  En nidkær Gud, en Hævner er HERREN, en Hævner er HERREN og fuld
      af Vrede, en Hævner er HERREN mod Uvenner, han gemmer på Vrede
      mod Fjender.
  3.  HERREN er langmodig, hans Kraft er stor, HERREN lader intet
      ustraffet. I Uvejr og Storm er hans Vej, Skyer er hans Fødders
      Støv.
  4.  Han truer og udtørrer Havet, gør alle Strømme tørre; Basan og
      Karmel vansmægter, Libanons Skud visner hen.
  5.  Bjergene skælver for ham, Højene står og svajer; Jorden krummer
      sig for ham, Jorderig og alle, som bor der.
  6.  Hvem kan stå for hans Vrede, hvo holder Stand mod hans Harmglød?
      Hans Harme strømmer som Ild, og Fjeldene styrter for ham.
  7.  HERREN er god, et Værn på Trængselens Dag; han kender dem, som
      lider på ham,
  8.  og fører dem gennem Skybrud. Sine Avindsmænd gør han til intet,
      støder Fjenderne ud i Mørke.
  9.  Hvad pønser I på mod HERREN? Han tilintetgør i Bund og Grund; ej
      kommer der to Gange Nød.
 10.  Er de end som sammenflettet Tjørn og gennemdrukne af Vin, skal
      de dog fortæres som fuldført Strå.

 11.  Fra dig er der en draget ud med ondt i Sinde mod Herren, med
      Niddingeråd.
 12.  Så siger HERREN: Er de end fuldtallige og aldrig så mange, skal
      de dog omhugges og forsvinde. Har jeg end ydmyget dig, gør jeg
      det ikke mere.
 13.  Nu sønderbryder jeg det Åg, han lagde på dig, og sprænger dine
      Bånd.
 14.  Om dig lyder HERRENs Bud: Dit Navn skal ikke ihukommes mere.  Af
      din Guds Hus udrydder jeg det skårne og støbte Billede, og jeg
      skænder din Grav.


Nahum 2

  1.  Se, Glædesbudet, som kundgør Fred, skrider frem over bjergene
      Fejr dine Fester, Juda, indfri dine Løfter! Thi aldrig skal
      Niddingen mer drage gennem dig; han er udryddet helt og holdent.

  2.  Hærgeren drager imod dig, hold Vagt med Omhu, hold Udkig,
      omgjord din Lænd, saml al din Kraft!

  3.  Thi HERREN genrejser Jakobs og Israels Højhed; dem har jo
      Hærværksmænd hærget og ødt deres Ranker.

  4.  Hans Heltes Skjolde er røde, hans Stridsmænd skarlagenklædt,
      hans Vogne funkler af Stål, den Dag han ruster og Spydene
      svinges.
  5.  Igennem Gaderne raser Vognene frem, hen over Torvene farer de i
      susende Fart; de ser ud som Fakler, farer frem og tilbage som
      Lyn.
  6.  Hans Helte kaldes frem, de snubler i Farten, de styrter frem
      imod Muren. Skjoldtaget er rejst.
  7.  Flodportene bliver åbnet, Kongsgården vakler.
  8.  Herskerinden føres bort i Landflygtigbed med sine Terner; de
      sukker som kurrende Duer, slår sig for Brystet.
  9.  Nineve er som en Dam, hvis Vand flyder bort. "Stands dog, stands
      dog!" råbes der, men ingen vender om.
 10.  Ran Sølv, ran Guld! Der er Liggendefæ uden Ende, alskens
      kostbare Ting i store Måder.
 11.  Tomt og tømt og udtømt, ængstede Hjerter, rystende Knæ og
      Skælven i alle Lænder! Og alle Ansigter blegner.
 12.  Hvor er nu Løvernes Bo, Ungløvernes Hule, hvor Løven frak sig
      tilbage, hvor Ungløven ej kunde skræmmes?
 13.  Den røved til Ungernes Tarv og myrded til Løvinderne, fyldte
      sine Hier med Bytte. sit Bo med Rov.
 14.  Se, jeg kommer over dig, lyder det fra Hærskarers HERRE, dit
      Lejrsted lader jeg gå op i Røg. Dine Ungløver skal Sværdet
      fortære; jeg rydder din Røverfærd bort fra Jorden. Dine
      Sendebuds Røst skal aldrig høres mer.


Nahum 3

  1.  Ve Byen, der drypper af Blod, hvor der kun tales Løgn, så fuld
      af Ran, med Rov uden Ende!
  2.  Hør Smæld og raslende Vogne, jagende Heste,
  3.  Stridsvognenes vilde Dans og stejlende Heste! Sværdblink og
      lynende Spyd, faldne i Mængde, Masser af døde, endeløse Dynger
      af Lig, man snubler over Lig!
  4.  For Skøgens vidt drevne Utugt, den fagre, udlært i Trolddom, som
      besnærede Folk ved Utugt, Stammer ved Trolddom,
  5.  kommer jeg over dig, lyder det fra Hærskarers HERRE; dit Slæb
      slår jeg op i Ansigtet på dig, lader Folkeslag se din Blusel,
      Riger din Skam,
  6.  dænger dig til med Skarn og vanærer dig, ja sætter dig i
      Gabestok.
  7.  Enhver, som får dig at se, skal fly fra dig og sige: "Nineve er
      ødelagt, hvem vil ynke det, hvor skal jeg hente en til at give
      det Trøst?"

  8.  Mon du er bedre end No-Amon, der lå ved Strømme, omgivet af Vand
      som Bolværk, med Vand til Mur?
  9.  Dets Styrke var Ætiopere og Ægyptere uden Tal; Put og Libyer kom
      det til Hjælp.
 10.  Dog førtes det bort, i Fangenskab måtte det vandre, på alle
      Gadebjørner knustes også dets spæde; og om dets ædle kastedes
      Lod, alle dets Stormænd lagdes i Lænker.
 11.  Også du skal drikke og synke i Afmagt, også du skal søge i Ly
      for Fjenden.
 12.  Alle dine Fæstninger er Figener og tidligmoden Frugt; når de
      rystes, falder de den spisende i Munden.
 13.  Se, Folket i dig er som Kvinder, vidåbne for Fjenden er Portene
      ind til dit Land, Ild fortæred dine Slåer.

 14.  Øs Vand til Brug, når du omringes, styrk dine Fæstninger, træd
      Dynd, stamp Ler, tag fat på Teglstensformen.
 15.  Ild skal fortære dig på Stedet. Sværd udrydde dig, fortære dig
      som Springere. Er du end talrig som Springere, talrig som
      Græshopper,
 16.  er end dine Købmænd flere end Himlens Stjerner - Græshoppen
      kaster sin Vingeskal og flyver!
 17.  Dine Fogeder er som Græshopper, dine Tipsarer som
      Græshoppesværme; de lejrer sig i Hegn, når Dagen er sval; men
      når Solen står op, er de borte, man ved ej hvor.

 18.  Hvor sov dine Hyrder fast, du Assurs Konge! Dine Helte blunded;
      dit Folk er spredt på Bjergene, ingen samler dem.
 19.  Ulægeligt er dit Brud, dit Sår er til Døden. Alle, som hører om
      dig, klapper i Hånd; thi hvem fik ikke din Ondskab stadig at
      føle?


Gå til Innholdsfortegnelsen .