2. Jeg bortriver, bortriver alt fra Jorden, lyder det
fra HERREN;
3. jeg bortriver Folk og Fæ, jeg bortriver Himlens
Fugle og Havets
Fisk. Gudløse bringer jeg
til Fald, og Syndere rydder jeg, bort
fra Jorden, lyder det fra HERREN.
4. Jeg udrækker Hånden mod Juda og alle
Jerusalems Borgere. Jeg
fjerner den sidste Ba'al fra dette
Sted og Afgudspræsternes Navn
med Præsterne
5. og dem, som på Tagene tilbeder Himlens Hær,
og dem, som tilbeder
HERREN og sværger til bam,
men også sværger ved Milkom,
6. og dem, som veg bort fra HERREN, ej søger,
ej rådspørger HERREN.
7. Stille for den Herre HERREN! Thi hans Dag er nær;
thi HERREN har
et Offer rede, han har helliget
de budne.
8. Og på HERRENs Offerdag skal det ske: Da vil
jeg hjemsøge
Fyrsterne og Kongens Sønner
og alle dem, som er klædt i
udenlandsk Dragt.
9. Den Dag hjemsøget jeg alle, som hopper over
Tærsklen, som fylder
deresHerresHus med Vold og Svig.
10. Den Dag skal det ske, så lyder det fra HERREN:
Hør Skrig fra
Fiskeporten og Jamren fra den nye
Bydel. fra Højene et vældigt
Brag!
11. Beboerne i Morteren jamrer, thi slettet er alt
Kræmmerfolket,
udryddet enhver, som vejer Sølv.
12. Til den Tid skal det ske: Jeg ransager Jerusalem
med Lygter og
hjemsøger Mændene der,
som ligger i Ro på deres Bærme, som siger
i deres Hjerte: "HERREN gør
hverken godt eller ondt."
13. Deres Gods skal gøres til Bytte, deres Huse
skal ødelægges. De
skal vel bygge Huse, men ej bo deri,
vel plante Vingårde, men
Vinen skal de ikke drikke.
14. Nær er HERRENs Dag, den store, den er nær
og kommer hastigt.
Hør, HERRENs Dag, den bitre!
Da udstøder Helten Skrig.
15. Den Dag er en Vredens Dag, en Trængselens
og Nødens Dag, en
Ødelæggelsens og Ødets
Dag, en Mørkets og Mulmets Dag, en
Skyernes og Tågens Dag,
16. en Hornets og Krigsskrigets Dag imod de faste Stæder
og imod de
knejsende Tinder.
17. Over Menneskene bringer jeg Trængsel; som
blinde vanker de om,
fordi de synded mod HERREN. Deres
Blod øses ud som Støv, deres
Livssaft ligesom Skarn.
18. Hverken deres Sølv eller Guld evner at frelse
dem på HERRENs
Vredes Dag, når hele Jorden
fortæres af hans Nidkærheds Ild; thi
Undergang, ja brat Tilintetgørelse
bringer jeg over alle, som
bor på Jorden.
4. Thi Gaza skal ligge forladt og Askalon øde,
Asdod drives bort
ved Middag, Ekron udryddes.
5. Ve dem, som bor ved Stranden, Kreternes Folk; HERRENs
Ord over
dig, Kana'an, Filisternes Land!
Jeg gør dig til intet, så ingen
bor der.
6. Du skal blive til Græsmark for Hyrder, til
Folde for Småkvæg.
7. Og Stranden skal tilfalde Resten af Judas Hus;
de skal græsse
derpå. Lejr skal de slå
ved Kvæld i Askalons Huse. Thi HERREN
deres Gud ser til dem og vender
deres Skæbne.
8. Jeg hørte Moabs Spot, Atnmoniternes hånende
Ord, med hvilke de
spotted mit Folk, hovmoded sig over
deres Land.
9. Derfor, så sandt jeg lever, lyder det fra
Hærskarers HERRE,
Israels Gud: Moab skal blive som
Sodoma, Ammoniterne som
Gomorra, Jord for Nælder,
et Salthul, Ørken til evig Tid.
Resten af mit Folk skal plyndre
dem; hvad der levnes af mit Folk
skal eje dem.
10. Dette skal times dem for deres Hovmod, fordi de
hånede
Hærskarers HERREs Folk og
gjorde sig store over for det.
11. Frygtelig er HERREN for dem; thi han udrydder alle
Jordens
Guder, og alle Hedningemes fjerne
Strande skal tilbede ham, hver
på sit Sted.
12. 0gså I Ætiopere skal falde for HERRENs
Sværd,
13. og han udrækker Hånden mod Nord og
tilintetgør Assur, Nineve gør
han til Ødemark, tørt
som en Ørk;
14. Hjorde skal lejre sig deri, hvert Slettens Dyr;
på dets
Søjlehoveder sover Pelikan
og Rørdrum, i Vinduet skriger Uglen,
Ravnen på Tærsklen.
15. Det er den jublende By, som lå så trygt,
som sagde i sit Hjerte:
"Jeg og ellers ingen." Hvor er den
dog blevet øde, et Raststed
for Dyr! Enhver, som kommer forbi
den håner med Fløjt og Hånd.
8. Bi derfor på mig, så lyder det fra HERREN,
på Dagen, jeg
fremstår som Vidne! Thi min
Ret er at sanke Folkene, samle
Rigerne og udøse over dem
min Vrede, al min Harmglød; thi af min
Nidkærheds Ild skal al Jorden
fortæres.
9. Thi da vil jeg give Folkene rene Læber, så
de alle påkalder
HERREN og tjener ham endrægtigt.
10. Fra Landet hinsides Floden bringer de mig Bukke,
fra Patros
kommer de med Afgrødeoffer
til mig.
11. Hin bag skal du ikke beskæmmes i al din tid,
med hvilken du
synded mod mig; thi da vil jeg fjerne
fra dig de jublende
stolte, du skal ikke hovmode dig
mer på mit hellige Bjerg.
12. Jeg levner i din Midte et Folk, som er ydmygt og
ringe, og
Israels Rest skal lide på
HERRENs Navn.
13. Uret øver de ikke og taler ej Løgn,
der findes ej i deres Mund
en svigefuld Tunge; thi de skal
græsse og raste uden at
skræmmes.
14. Jubl, du Zions Datter, Israel, råb højt,
glæd dig og fryd dig af
hele dit Hjerte, Jerusalems Datter!
15. HERREN har slettet din Dom, bortdrevet dine Fjender.
I din Midte
er Israels Konge, HERREN, ej mere
skuer du ondt.
16. På hin Dag skal der siges til Jerusalem:
Frygt ikke, Zion, lad
ikke Hænderne synke!
17. I dig er HERREN din Gud, en Helt, som frelser.
Han glæder sig
over dig med Fryd, han tier i sin
Kærlighed, han fryder sig over
dig med Jubel som på Festens
Dag;
18. den Tid er omme, da du bærer på Skam
over ham.
19. Se, på hin Tid gør jeg Ende på
alle, som kuede dig, og jeg
frelser, hvad der halter, og sanker
det spredte og giver dem Ære
og Ry på hele Jorden.
20. På hin Tid bringer jeg eder hjem, og på
hin Tid samler jeg eder;
thi jeg giver eder Ry og Ære
blandt alle Jordens Folkeslag, når
jeg vender eders Skæbne for
eders Øjne, siger HERREN.