7. På den fire og tyvende dag i den ellevte Måned,
det er Sjebat
Måned, i Darius's andet Regeringsår
kom HERRENs Ord til Profeten
Zakarias, en Søn af Berekja,
en Søn af Iddo, således:
8. Jeg skuede i Nat, og se, en Mand på en rød
Hest holdt mellem
Bjergene ved den dybe Kløft,
og bag ham var der røde, mørke,
hvide og brogede Heste.
9. Jeg spurgte: "Hvad betyder de, Herre?" Og Engelen,
som talte med
mig, sagde: "Jeg vil vise dig, hvad
de betyder."
10. Så tog Manden, som holdt mellem Bjergene,
til Orde og sagde:
"Det er dem, HERREN udsender, for
at de skal drage Jorden
rundt."
11. Og de tog til Orde og sagde til HERRENs Engel,
som stod mellem
Bjergene: "Vi drog Jorden rundt,og
se, hele Jorden er rolig og
stille.
12. HERRENs Engel tog da til Orde og sagde: "Hærskarers
HERRE! Hvor
længe varer det, før
du forbarmer dig over Jerusalem og Judas
Byer, som du nu har været
vred på i halvfjerdsindstyve År?"
13. Og til Svar gav HERREN Engelen, som talte med mig,
gode og
trøstende Ord.
14. Engelen, som talte med mig, sagde så til
mig: Tal og sig: Så
siger Hærskarers HERRE: Jeg
er fuld af Nidkærhed for Jerusalem
og Zion
15. og af Harme mod de trygge Hedninger, fordi de hjalp
til at gøre
Ulykken stor, da min Vrede kun var
lille.
16. Derfor, så siger HERREN: Jeg vender mig til
Jerusalem og
forbarmer mig over det; mit Hus
skal opbygges der, lyder det fra
Hærskarers HERRE, og der skal
udspændes Målesnor over Jerusalem.
17. Tal videre: Så siger Hærskarers HERRE:
Mine Byer skal atter
strømme med Velsignelse,
og HERREN vil atter trøste Zion og
udvælge Jerusalem.
5. Derpå løftede jeg mine Øjne
og skuede, og se, der var en Mand
med en Målesnor i Hånden.
6. Jeg spurgte: "Hvor skal du hen?" Han svarede: "Hen
at måle
Jerusalem og se, hvor bredt og langt
det er." Og se, Engelen,
som talte med mig, trådte
frem, og en anden Engel trådte frem
over for ham,
8. og han sagde til ham: "Løb ben og sig til
den unge Mand der: Som
åbent Land skal Jerusalem
ligge, så mange Mennesker og Dyr skal
der være i det.
9. Jeg vil selv, lyder det fra HERREN, være
en Ildmur omkring det
og herliggøre mig i det.
10. Op, op, fly bort fra Nordlandet, lyder det fra
HERREN, thi fra
Himmelens fire Vinde samler jeg
eder, lyder det fra HERREN.
11. Op, red jer til Zion, I, som bor hos Babels Datter!
12. Thi så siger Hærskarers HERRE, hvis
Herlighed sendte mig til
Folkene, der hærger eder:
Den, som rører eder, rører min
Øjesten.
13. Thi se, jeg svinger min Hånd imod dem, og
de skal blive til
Bytte for dem, som nu er deres Trælle;
og I skal kende, at
Hærskarers HERRE har sendt
mig.
14. Jubl og glæd dig, Zions Datter! Thi se, jeg
kommer og fæster Bo
i din Midte, lyder det fra HERREN."
15. Og mange Folk skal på hin Dag slutte sig
til HERREN og være hans
Folk og bo i din Midte, og du skal
kende, at Hærskarers HERRE
har sendt mig til dig.
16. Og HERREN tager Juda til Arvelod på den hellige
Jord og udvælger
atter Jerusalem.
17. Stille, alt Kød, for HERREN, thi han har
rejst sig fra sin
hellige Bolig.
6. Da svarede han og sagde til mig: Dette er HERRENs
Ord til
Zerubbabel: Ikke ved Magt og ikke
ved Styrke, men ved min Ånd,
siger Hærskarers HERRE.
7. Hvem er du, du store Bjerg? For Zerubbabel skal
du blive Slette!
Han skal hente Topstenen, medens
der råbes: "Nåde, Nåde være med
den!"
8. Og HERRENs Ord kom til mig således:
9. Zerubbabels Hænder har lagt Grunden til dette
Hus, hans Hænder
skal også fuldende det; og
du skal kende, at Hærskarers HERRE
har sendt mig til eder.
10. Thi den, der lod hånt om de ringe Begyndelsers
Dag, skal glæde
sig, når han ser Blystenen
i Zerubbabels Hånd. Hine syv er
HERRENs Øjne, som søger
ud over hele Jorden.
11. Derpå spurgte jeg ham:"Hvad betyder de to
Olietræer der til
højre og venstre for Lysestagen?"
12. Og videre spurgte jeg: "Hvad betyder de to Oliegrene
ved Siden
af de to Guldrør, som leder
den gyldne Olie ned derfra?"
13. Han svarede: "Ved du ikke, hvad de betyder?" Jeg
sagde: "Nej,
Herre!"
14. Så sagde han: "Det er de to med Olie salvede,
som står for al
Jordens Herre."
5. Derpå trådte Engelen, som talte med
mig, frem og sagde til mig:
"Løft dine Øjne og
se, hvad det er, som kommer der!"
6. Jeg spurgte: "Hvad er det?" Og han svarede: "Det
er Efaen, som
kommer." Og han vedblev: "Det er
deres Brøde i hele Landet."
7. Og se, et Blylåg løftedes, og se,
i Efaen sad en Kvinde.
8. Og han sagde: "Det er Gudløsheden!" Så
stødte han hende ned i
Efaen og slog Blylåget i over
Åbningen.
9. Og jeg løftede mine Øjne og skuede,
og se, to Kvinder kom båret
af Vinden, og deres Vinger var som
Storkevinger; og de løftede
Efaen op mellem Himmel og Jord.
10. Så spurgte jeg Engelen, som talte med mig:
"Hvor bærer de Efaen
hen?"
11. Han svarede: "Hen at bygge hende et Hus i Sinears
Land, og når
det er rejst, sætter de hende
der, hvor hendes Sted er."
8. Så kaldte han på mig og talte således
til mig: "Se, de, som
drager ud til Nordlandet, lader
min Ånd dale ned over Nordens
Land."
9. HERRENs Ord kom til mig således:
10. Tag imod Gaver fra de landflygtige, fra Heldaj,
Tobija og
Jedaja; endnu i Dag skal du gå
indtil Josjija, Zefanjas Søn, som
er kommet fra Babel,
11. og modtage Sølv og Guld. Lad så lave
en Krone og sæt den på
Josuas Hoved
12. med de Ord: "Så siger Hærskarers HERRE:
Se, der kommer en Mand,
hvis Navn er Zemak under ham skal
det spire, og han skal bygge
HERRENs Helligdom.
13. Han skal bygge HERRENs Helligdom, og han skal vinde
Højhed og
sidde som Hersker på sin Trone:
og han skal være Præst ved hans
højre Side, og der skal være
fuld Enighed mellem de to.
14. Men Kronen skal blive i HERRENs Helligdom til Minde
om Heldaj,
Tobija, Jedaja og Hen, Zefanjas
Søn.
15. Langvejs fra skal man komme og bygge på HERRENs
Helligdom; og I
skal kende, at Hærskarers
HERRE har sendt mig til eder. Og
dersom I adlyder HERREN eders Gud
- - -
4. Da kom Hærskarers HERREs Ord til mig således:
5. Sig til alt Folket i Landet og til Præsterne:
Når l har fastet
og klaget i den femte og syvende
Måned i halvfjerdsindstyve År,
var det da mig, I fastede for?
6. Og når l spiser og drikker, er det da ikke
eder, som spiser og
drikker?
7. Kender I ikke de Ord, HERREN forkyndte ved de tidligere
Profeter, dengang Jerusalem og dets
Byer trindt om var beboet og
havde Fred, og Sydlandet og Lavlandetvar
beboet?
8. Og HERRENs Ord kom til Zaka rias således:
9. Så siger Hærskarers HERRE: Fæld
redelig Dom, vis Miskundhed og
Barmhjertighed mod hverandre,
10. undertryk ikke Enker og faderløse, fremmede
og nødlidende og
tænk ikke i eders Hjerter
ondt mod hverandre!
11. Men de vilde ikke høre; de var stivnakkede
og gjorde deres Ører
døve
12. og deres Hjerter hårde som Diamant for ikke
at høre Loven og de
Ord, Hærskarers HERRE sendte
gennem sin Ånd ved de tidligere
Profeter. Derfor kom der stor Vrede
fra Hærskarers HERRE.
13. Ligesom de ikke hørte, når han kaldte,
således vil jeg, sagde
Hærskarers HERRE, ikke høre,
når de kalder;
14. og jeg blæste dem bort blandt alle de Folk,
de ikke kendte, og
Landet blev øde efter dem,
så ingen drog ud eller hjem; og de
gjorde det yndige Land til en Ørk.
18. Og Hærskarers HERREs Ord kom til mig således:
19. Så siger Hærskarers HERRE: Fasten i
den fjerde, femte, syvende
og tiende Måned skal blive
Judas Hus til Fryd og Glæde og gode
Højtidsdage. Elsk Sandhed
og Fred!
20. Så siger Hærskarers HERRE: Endnu skal
det ske, at Folkeslag og
mange Byers Indbyggere skal komme,
21. og den ene Bys Indbyggere skal gå til den
andens og sige: "Lad
os vandre hen og bede HERREN om
Nåde og søge Hærskarers HERRE;
også jeg vil med."
22. Og mange Folkeslag og talrige Folk skal komme og
søge Hærskarers
HERRE i Jerusalem for at bede HERREN
om Nåde.
23. Så siger Hærskarers HERRE: I hine Dage
skal ti Mænd af alle
Folks Tungemål gribe fat i
en Jødes Kappeflig og sige: "Vi vil
gå med eder; thi vi har hørt,
at Gud er med eder."
9. Fryd dig såre, Zions Datter, råb med
Glæde, Jerusalems Datter!
Se, din Konge kommer til dig. Retfærdig
og sejrrig er han,
ydmyg, ridende på et Æsel,
på en Asenindes Føl.
10. Han udrydder Vognene af Efraim, Hestene af Jerusalem,
Stridsbuerne ryddes til Side. Hans
Ord stifter Fred mellem
Folkene, han hersker fra Hav til
Hav, fra Floden til Jordens
Ende.
11. For Pagtblodets Skyld vil jeg også slippe
dine Fanger ud, ja ud
af den vandløse Brønd.
12. Hjem til Borgen, I Fanger med Håb! Også
i Dag forkyndes: Jeg
giver dig tvefold Bod!
13. Thi jeg spænder mig Juda som Bue, lægger
Efraim på som Pil og
vækker dine Sønner,
Zion, imod dine Sønner, Javan. Jeg gør dig
som Heltens Sværd.
14. 0ver dem viser sig Herren, hans Pil farer ud som
et Lyn. Den
Herre HERREN støder i Horn,
skrider frem i Søndenstorm;
15. dem værner Hærskarers HERRE. De opæder,
nedtramper
Slyngekasterne, drikker deres Blod
som Vin og fyldes som
Offerskålen, som Alterets
Hjørner.
16. HERREN deres Gud skal på denne Dag frelse
dem som sit Folks
Hjord; thi de er Kronesten, der
funkler over hans Land.
17. Hvor det er dejligt, hvor skønt! Thi Korn
giver blomstrende
Ungersvende, Most giver blomstrende
Møer.
3. Mod Hyrdeme blusser min Vrede, Bukkene vil jeg bjemsøge;
thi
Hærskarers HERRE ser til sin
Hjord. Han ser til Judas Hus; han
gør dem til en Ganger, sin
stolte Ganger i Strid.
4. Fra ham kommer Hjørne og Teltpæl,
fra ham kommer Krigens Bue,
fra ham kommer hver en Hersker.
De bliver til Hobe som Helte,
der i Striden tramper i Gadens Dynd;
de kæmper, thi HERREN er
med dem. Rytterne bliver til Skamme;
6. jeg styrker Judas Hus og frelser Josefs Hus. Jeg
ynkes og fører
dem hjem, som havde jeg aldrig forstødt
dem: thi jeg er HERREN
deres Gud og bønhører
dem.
7. Efraim bliver som en Helt, deres Hjerte glædes
som af Vin, deres
Sønner glædes ved Synet.
Deres Hjerte frydes i HERREN;
8. jeg fløjter ad dem og samler dem; thi jeg
udløser dem, og de
bliver mange som fordum.
9. Blandt Folkeslag strøede jeg dem ud, men
de kommer mig i Hu i
det fjerne og opfostrer Børn
til Hjemfærd.
10. Jeg fører dem hjem fra Ægypten, fra
Assur samler jeg dem og
bringer dem til Gilead og Libanon,
som ikke skal være dem nok.
11. De går gennem Trængselshavet, han slår
dets Bølger ned. Alle
Nilstrømme tørkner,
Assurs Stolthed styrtes, Ægyptens
Herskerspir viger.
12. Jeg gør dem stærke i HERREN, de vandrer
i hans Navn, så lyder
det fra HERREN.
4. Således sagde HERREN min Gud: Røgt
Slagtefårene,
5. hvis Køber slagter dem uden at føle
Skyld, og hvis Sælger siger:
"HERREN være lovet, jeg blev
rig." Og deres Hyrder sparer dem
ikke. (6 Thi jeg vil ikke
længer spare Landets Indbyggere,
lyder det fra HERREN; men se, jeg
lader hvert Menneske falde i
sin Hyrdes og sin Konges Hånd;
og de skal ødelægge Landet, og
jeg vil ingen redde af deres Hånd).
7. Så røgtede jeg Slagtefårene
for Fåreprangerne og tog mig to
Stave; den ene kaldte jeg "Liflighed",
den anden "Bånd"; og jeg
røgtede Fårene.
8. (Og jeg ryddede de tre Hyrder af Vejen i een Måned).
Så tabte
jeg Tålmodigheden med dem,
og de blev også kede af mig.
9. Og jeg sagde: "Jeg vil ikke røgte eder;
lad dø, hvad dø skal,
lad bortkomme, hvad bortkomme skal,
og lad de andre æde
hverandres Kød!"
10. Så tog jeg Staven, som hed "Liflighed". og
sønderbrød den for at
bryde den Overenskomst, jeg havde
sluttet (med alle Folkeslag;
11. og den blev brudt samme Dag, og Fåreprangerne,
som holdt Øje med
mig, kendte, at det var HERRENs
Ord).
12. Og jeg sagde til dem: "Om I synes, så giv
mig min Løn; hvis
ikke, så lad være!"
Så afvejede de min Løn, tredive Sekel Sølv.
13. Men HERREN sagde til mig: "Kast den til Pottemageren",
den
dejlige Pris, de har vurderet mig
til!" Og jeg tog de tredive
Sekel Sølv og kastede dem
til Pottemageren i HERRENs Hus.
14. Så sønderbrød jeg den anden
Hyrdestav "Bånd" for at bryde
Broderskabet imellem Juda og Jerusalem.
15. Siden sagde HERREN til mig: Udstyr dig atter som
en Hyrde, en
Dåre af en Hyrde!
16. (Thi se, jeg lader en Hyrde fremstå i Landet).
Han tager sig
ikke af det bortkomne, leder ikke
efter det vildfarne, læger
ikke det brudte og har ikke Omhu
for det sunde, men spiser Kødef
af de fede Dyr og river Klovene
af dem.
17. Ve, min Dåre af en Hyrde, som svigter Fårene!
Et Sværd imod hans
Arm og hans højre Øje!
Hans Arm skal vorde vissen, hans højre
Øje blindes.
4. På hin Dag, lyder det fra HERREN, slår
jeg alle Heste med Angst
og Rytterne med Vanvid; Judas Hus
åbner jeg Øjnene på, men alle
Folkeslagene slår jeg med
Blindhed.
5. Og Judas Stammer skal tænke: "Jerusalems
Indbyggere er stærke i
Hærskarers HERRE, deres Gud."
6. På hin Dag gør jeg Judas Stammer til
en Ildgryde mellem
Brændestykker, et brændende
Blus mellem Neg, og de skal æde til
højre og venstre alle Folkeslag
trindt om, og Jerusalem bliver
roligt på sit Sted, i Jerusalem.
7. Så giver HERREN først Judas Telte
Sejr, for at Davids Hus og
Jerusalems Indbyggere ikke skal
vinde større Ry end Juda.
8. På hin Dag værner HERREN om Jerusalems
Indbyggere, og den
skrøbeligste iblandt dem
skal på hin Dag blive som David, men
Davids Hus som Gud, som HERRENs
Engel foran dem.
9. På hin Dag vil jeg søge at tilintetgøre
alle de Folk, som kommer
imod Jerusalem.
10. Og så udgyder jeg over Davids Hus og Jerusalems
Indbyg- gere
Nådens og Bønnens Ånd,
så de ser hen til ham, de har
gennemstunget, og sørger
over ham, som man sørger over en
enbåren Søn, og holder
Klage over ham, son1 man holder Klage
over den førstefødte.
11. På hin Dag skal Sorgen blive stor i Jerusalem
som Sorgen over
Hadadrimmon i Megiddos Dal.
12. Landet skal sørge, hver Slægt for
sig, Davids Hus's Slægt for
sig og deres Kvinder for sig, Natans
Hus's Slægt for sig og
deres Kvinder for sig,
13. Levis Hus's Slægt for sig og deres Kvinder
for sig, Sjim'iternes
Slægt for sig og deres Kvinder
for sig,
14. alle de tiloversblevne Slægter hver for sig
og deres Kvinder for
sig.
7. Frem, Sværd, imod min Hyrde, mod Manden, som
står mig nær, så
lyder det fra Hærskarers HERRE.
Hyrden vil jeg slå, så
Fårehjorden spredes; mod Drengene
løfter jeg Hånden.
8. Og i hele Landet lyder det fra HERREN, skal to Tredjedele
udryddes og udånde, men een
Tredjedel skal levnes.
9. Og denne Tredjedel fører jeg i Ild og renser
den, som man renser
Sølv, prøver den,
som man prøver Guld. Den skal påkalde mit
Navn,og jeg svarer; jeg siger: "Den
er mit Folk." Og den skal
sige: "HERREN er min Gud."
6. På hin Dag skal der ikke være Hede eller
Kulde og Frost.
7. Det skal være een eneste Dag - HERREN kender
den - ikke Dag og
Nat; det skal være lyst ved
Aftentide.
8. På hin Dag skal rindende Vand vælde
frem fra Jerusalem; det
halve løber ud i Havet mod
Øst, det halve i Havet mod Vest, og
det både Sommer og Vinter.
9. Og HERREN skal være Konge over hele Jorden.
På hin Dag skal
HERREN være een og hans Navn
eet.
10. Og hele Landet bliver en Slette fra Geba til Rimmon
i Sydlandet;
men Jerusalem skal ligge højt
på sit gamle Sted. Fra
Benjaminsporten til den gamle Ports
Sted, til Hjørneporten, og
fra Hanan'eltårnet til de
kongelige Vinperser skal det være
beboet.
11. Der skal ikke mere lægges Band derpå,
og Jerusalem skal ligge
trygt.
12. Men dette skal være den Plage, HERREN lader
ramme alle de
Folkeslag, som drager i Leding mod
Jerusalem: han lader Kødet
rådne på dem i levende
Live, Øjnene rådner i deres Øjenhuler og
Tungen i deres Mund.
13. På hin Dag skal en vældig HERRENs Rædsel
opstå iblandt dem, så
de griber fat i og løfter
Hånd mod hverandre.
14. Også Juda skal stride i Jerusalem. Og alle
Folkenes Rigdom skal
samles trindt om fra, Guld, Sølv
og Klæder i såre store Måder.
15. Og samme Plage skal ramme Heste, Muldyr, Kameler,
Æsler og alt
Kvæg i Lejrene der.
16. Men alle de, der bliver tilbage af alle Folkene,
som kommer imod
Jerusalem, skal År efter År
drage derop for at tilbede Kongen,
Hærskarers HERRE, og fejre
Løvhyttefest.
17. Og dersom nogen af Jordens Slægter ikke drager
op til Jerusalem
for at tilbede Kongen, Hærskarers
HERRE, skal der ikke falde
Regn hos dem.
18. Og dersom Ægyptens Slægt ikke drager
derop og kommer derhen, så
skal de rammes af den Plage, HERREN
lader ramme Folkene.
19. Det er Straffen over Ægypterne og alle de
Folk, som ikke drager
op for at fejre Løvhyttefest.
20. På hin Dag skal der stå på Hestenes
Bjælder "Helliget
HERREN". Og Gryderne i HERRENs Hus
skal være som Offerskålene
for Alteret;
21. hver Gryde i Jerusalem og Juda skal være
helliget Hærskarers
HERRE, så alle de ofrende
kan komme og tage af dem og koge
deri. Og på hin Dag skal der
ikke mere være nogen Kana'anæer i
Hærskarers HERREs Hus.