2. Jeg elsker eder, siger HERREN; men I spørger:
"Hvori har du
vist, at du elsker os?" Er Esau
ikke Jakobs Broder, lyder det
fra HERREN, og dog elsker jeg Jakob
3. og hader Esau. Jeg bar gjort hans Bjerge til Ørk
og hans Arvelod
til Øde.
4. Når Edom siger: "Vi er ødelagt, men
vi bygger atter på
Tomterne", så siger Hærskarers
HERRE: De bygger, men jeg river
ned! De skal kaldes Gudløsheds
Land og det Folk, HERREN i al
Evighed vredes på.
5. I skal se det med egne Øjne og sige: "HERRENs
Vælde når ud over
Israels Grænser."
6. En Søn ærer sin Fader, en Træl
frygter sin Herre. Men er jeg
Fader, hvor er da min Ære,
og er jeg Herre, hvor er da Frygten
for mig? siger Hærskarers
HERRE til eder, I Præster, som
ringeagter mit Navn. I spørger:
"Hvorved har vi ringeagtet dit
Navn?"
7. Ved at bringe urent Brød på mit Alter!
I spørger: "Hvorved har
vi gjort det urent?" Ved at sige:
"HERRENs Bord er lidet værd."
8. Når I bringer blinde Dyr som Offer, er der
så ikke noget ondt
deri? Når I bringer halte
og syge Dyr, er der så ikke noget ondt
deri? Bring dem engang til din Statholder!
Mon han vil synes
derom og tage vel imod dig? siger
Hærskarers HERRE.
9. Og så vil I stemme Gud til Mildhed dermed,
at han må være os
nådig! Fra eders Hånd
kommer slige Ting! Mon han vil tage vel
imod eder, siger Hærskarers
HERRE.
10. Vilde dog en af eder lukke Dørene, så
I ikke til ingen Gavn
skulde gøre Ild på
mit Alter! Jeg bryder mig ikke om eder, siger
Hærskarers HERRE, og ønsker
ikke Offergaver af eders Hånd.
11. Thi fra Stedet, hvor Solen står op, til Stedet,
hvor den går
ned, er mit Navn stort iblandt Folkene,
og alle Vegne bringes
der mit Navn Røgoffer og
rene Offergaver; thi mit Navn er stort
iblandt Folkene, siger Hærskarers
HERRE.
12. Men I vanhelliger det ved at sige: "Herrens Bord
er urent, og
ussel Frugt er hans Mad."
13. Og I siger: "Hvilket Slid!" og blæser derad,
siger Hærskarers
HERRE; I bringer noget røvet,
ja halte og syge Dyr; det er
Offergaven, I bringer! Skulde jeg
ønske at modtage den af eders
Hånd? siger HERREN.
14. Forbandet være den Bedrager, som i sin Hjord
har et Handyr og
lover mig det, men ofrer Herren
et Dyr, som ikke dur! Thi en
stor Konge er jeg, siger Hærskarers
HERRE, og mit Navn er
frygtet blandt Folkene.
10. Har vi ikke alle en og samme Fader, er det ikke
en og samme Gud,
som bar skabt os? Hvorfor er vi
da troløse mod hverandre, så vi
vanhelliger vore Fædres Pagt?
11. Juda er troløst, og Vederstyggelighed øves
i Israel og
Jerusalem; thi Juda vanhelliger
den Helligdom, HERREN elsker, og
tager en fremmed Guds Datter til
Ægte.
12. HERREN unddrage den Mand. som gør sligt,
en til at våge og svare
i Jakobs Telte og en til at frembære
Offergave for Hærskarers
HERRE!
13. Og for det andet gør l dette: I hyller HERRENs
Alter i Tårer,
Gråd og Klage, så han
ikke mere vender sig til Offergaven eller
med Glæde modtager Gaver af
eders Hånd.
14. Og I spørger: "Hvorfor?" Fordi HERREN var
Vidne mellem dig og
din Ungdomshustru, mod hvem du har
været troløs, skønt hun hører
til dit Folk og deler din Tro.
15. Således gør ingen, så længe
der er Ånd i ham. Hvorledes har det
sig med ham? Han ønsker Afkom
for Gud. Så tag Vare på eders Ånd,
og ingen være troløs
imod sin Ungdomshustru!
16. Thi jeg hader Skilsmisse, siger HERREN, Israels
Gud, og at man
hyller sin Klædning i Uret,
siger Hærskarers HERRE. Så tag eder
i Vare for eders Ånds Skyld
og vær ikke troløse!
1. Se, jeg sender min Engel, og han skal bane Vej for
mit
Åsyn; og til sit Tempel kommer
i et Nu den Herre, I søger, og
Pagtens Engel, som I længes
efter; se, han kommer, siger
Hærskarers HERRE.
2. Men hvo kan udholde den Dag, han kommer, og hvo
kan stå, når han
kommer til Syne? Han er jo som Metalsmelterens
Ild og Tvætternes
Lud.
3. Han sidder og smelter og renser Sølv; han
renser Levis Sønner,
lutrer dem som Guld og Sølv,
så de kan frembære Offergave for
HERREN i Retfærdighed,
4. at Judas og Jerusalems Offergave må være
HERREN liflig som i
fordums Dage, i henrundne År.
5. Jeg nærmer mig eder til Dom og vidner i Hast
mod Troldmændene,
Ægteskabsbryderne, Menederne
og dem, som undertrykker Daglejere,
Enker og faderløse, gør
fremmede Uret og ikke frygter mig, siger
Hærskarers HERRE.
6. Thi jeg, HERREN, er ikke blevet en anden, men I
har ikke ophørt
at være Jakobsønner".
7. Siden eders Fædres Dage er I afveget fra
mine Bud og har ikke
holdt dem. Vend om til mig, så
vil jeg vende om til eder, siger
Hærskarers HERRE. Og I spørger:
"Hvorledes skal vi vende os?"
8. Skal et Menneske bedrage Gud? I bedrager mig jo!
Og I
spørger:"Hvorved har vi bedraget
dig?" Med Tienden og
Offerydelsen!
9. I trues med Forbandelse og bedrager dog mig, ja
alt Folket gør
det!
10. Bring hele Tienden tiI Forrådshuset, så
der kan være Mad i mit
Hus; sæt mig på Prøve
dermed, siger Hærskarers HERRE, om jeg da
ikke åbner eder Himmelens
Sluser og udøser Velsignelse over eder
i Overmål.
11. Jeg vil for eders Skyld skræmme Æderne,
så at de ikke ødelægger
eder Landets Afgrøde, og
Vinstokken på Marken skal ikke slå eder
fejl, siger Hærskarers HERRE.
12. Og alle Folkene skal love eder, fordi l har et
yndigt Land,
siger Hærskarers HERRE.
13. I taler stærke Ord imod mig, siger HERREN.
Og I spørger: "Hvad
taler vi imod dig?"
14. I siger: "Det er ørkesløst at tjene
Gud; hvad vinder vi ved at
opfylde hans Krav og gå sørgeklædte
for Hærskarers HERREs Åsyn?
15. Nej, vi må love de frække! De øver
Gudløshed og kommer til
Vejrs; de frister Gud og slipper
godt derfra."
16. Da talte de, som frygter HERREN, med hverandre.
Og HERREN
lyttede og hørte efter, og
en Bog blev skrevet for hans Åsyn,
for at de kunde ihukommes, som frygter
HERREN og slår Lid til
hans Navn.
17. Den Dag jeg griber ind, skal de tilhøre
mig som mit Eje, siger
Hærskarers HERRE, og jeg vil
handle nænsomt med dem, som en
Fader handler nænsomt med
sin Søn, der tjener ham.
18. Da skal l atter kende Forskel på retfærdig
og gudløs, på den,
som tjener Gud, og den, som ikke
tjener ham.
4. Kom min Tjener Moses's Lov i Hu, hvem jeg pålagde
Vedtægter og
Lovbud om alt Israel på Horeb.
5. Se, jeg sender eder Profeten Elias, før HERRENs
store og
frygtelige Dag kommer.
6. Han skal vende Fædrenes Hjerte til Sønnerne
og Sønnernes til
Fædrene, at jeg ikke skal
komme og slå Landet med Band.