Ezras Bog

Ezra 1

1. Og i Perserkongen Kyros's første Regeringsår vakte HERREN, for
      at hans Ord gennem Jeremias's Mund kunde opfyldes, Perserkongen
      Kyros's Ånd, så han lod følgende udråbe i hele sit Rige og
      desuden kundgøre ved en Skrivelse:
2. Perserkongen, Kyros gør vitterligt: Alle Jordens Riger har
      HERREN, Himmelens Gud, givet mig; og han har pålagt mig at bygge
      ham et Hus i Jerusalem i Juda.
3. Hvem iblandt eder, der hører til hans Folk, med ham være hans
      Gud, og han drage op til Jerusalem i Juda og bygge HERRENs,
      Israels Guds, Hus; han er den Gud, som bor i Jerusalem;
4. og alle Steder, hvor de tiloversblevne bor som fremmede, skal
      Beboerne støtte dem med Sølv, Guld, Heste og Kvæg, bortset fra
      de frivillige Gaver til Guds Hus i Jerusalem.

5. Da brød Overhovederne for Judas og Benjamins Fædrenehuse og
      Præsterne og Leviterne op, alle, hvis Ånd Gud vakte, så de drog
      op for at bygge HERRENs Hus i Jerusalem;
6. og bortset fra alle de frivillige Gaver kom alle deres Naboer
      dem til Hjælp med alt, både Sølv, Guld, Heste og Kvæg og
      Kostbarheder i Mængde.
7. Og Kong Kyros udleverede Karrene fra HERRENs Hus, som
      Nebudkadnezar havde ført bort fra Jerusalem og ladet opstille i
      sin Guds Hus;
8. dem gav Perserkongen Kyros ny til Skatmesteren Mitredat, og han
      talte dem og overgav dem til Sjesjbazzar, Judas Fyrste.
9. Og Tallet på dem var følgende: 30 Guldbækkener, 1000 Sølvbakker,
      29 Røgelsesskåle,
10. 30 Guldbægre, 410 Sølvbægre af ringere Art og 1000 andre Kar,
11. i alt 5400 Kar, dels af Guld og dels af Sølv. Alt dette bragte
      Sjesjbazzar med sig, da de landflygtige drog op fra Babel til
      Jerusalem.

Ezra 2

1. Følgende er de Folk fra vor Landsdel, der drog op fra
      Landflygtigheden og Fangenskabet. Kong Nebukadnezar af Babel
      havde ført dem bort til Babel, men nu vendte de tilbage til
      Jerusalem og Juda, hver til sin By;
2. de kom i Følge med Zerubbabel, Jesua, Nehemja, Seraja, Re'elaja,
      Mordokaj, Bilsjan, Mispar, Bigvaj, Rehum og Ba'ana'. Tallet på
      Mændene i Israels Folk var:

3. Par'osj's Efterkommere 2172,
4. Sjefatjas Efterkommere 372,
5. Aras Efterkommere 775,
6. Pahat-Moabs Efterkommere, Jesuas og Joabs Efterkommere, 2812,
7. Elams Efterkommere 1254,
8. 7attus Efterkommere 945,
9. Zakkajs Efterkommere 760,
10. Banis Efterkommere 642,
11. Bebajs Efterkommere 623,
12. Azgads Efterkommere 1222,
13. Adonikams Efterkommere 666,
14. Bigvajs Efterkommere 2056,
15. Adins Efterkommere 454,
16. Aters Efterkommere gennem Hizkija 98,
17. Bezajs Efterkommere 323,
18. Joras Efterkommere 112,
19. Hasjums Efterkommere 223,
20. Gibbars Efterkommere 95,
21. Betlehems Efterkommere 123,
22. Mændene fra Netofa 56,
23. Mændene fra Anatot 128,
24. Azmavets Efterkommere 42,
25. Kirjat-Jearims, Kefiras og Be'erots Efterkommere 743,
26. Ramas og Gebas Efterkommere 621,
27. Mændene fra Mikmas 122,
28. Mændene fra Betel og Aj 223,
29. Nebos Efterkommere 52,
30. Magbisj's Efterkommere 156,
31. det andet Elams Efterkommere 1254,
32. Harims Efterkommere 320,
33. Lods, Hadids og Onos Efterkommere 725,
34. Jerikos Efterkommere 345,
35. Sena'as Efterkommere 3630.
34. Præsterne var: Jedajas Efterkommere af Jesuas Hus 973,
37. Immers Efterkommere 1052,
38. Pasjhurs Efterkommere 1247,
39. Harims Efterkommere 1017.

40. Leviterne var: Jesuas og Kadmiels Efterkommere af Hodavjas
Efterkommere 74,

41. Tempelsangerne var: Asafs Sønner 128.

42. Dørvogterne var: Sjallums, Aters, Talmons, Akkubs, Hatitas og
Sjobajs Efterkommere, i alt 139.

43. Tempeltrællene var: Zihas, Hasufas, Tabbaots,
44. Keros's, Si'as, Padons,
45. Lebanas, Hagabas, Akkubs,
46. Hagabs, Salmajs, Hanans,
47. Giddels, Gahars, Reajas,
48. Rezins, Nekodas, Gazzams,
49. Uzzas, Paseas, Besajs,
50. Asnas, Me'uniternes, Nefusifernes,
51. Bakbuks, Hakufas, Harhurs,
52. Bazluts, Mehidas, Harsjas,
53. Barkos's, Siseras, Temas,
54. Nezias og Hatifas Efterkommere.

55. Efterkommere af Salomos Trælle var: Sotajs, Soferets, Perudas,
56. Ja'alas, Darkons, Giddels,
57. Sjefatjas, Hattils, Pokeret-Hazzebajims og Amis Efterkommere.
58. Tempeltrællene og Efterkommerne af Salomos Trælle var i alt 392.

59. Følgende, som drog op fra Tel-Mela, Tel-Harsja, Kerub-Addan og
      Immer, kunde ikke opgive deres Fædrenehuse og Slægt, hvor vidt
      de hørte til Israel:
60. Delajas, Tobijas og Nekodas Efterkommere 652.
61. Og af Præsterne: Habaj as, Hakkoz's og Barzillajs Efterkommere;
      denne sidste havde ægtet en af Gileaditen Barzillajs Døtre og
      var blevet opkaldt efter dem.
62. De ledte efter deres Slægtebøger, men kunde ikke finde dem,
      derfor blev de som urene udelukket fra Præstestanden.
63. Statholderen forbød dem at spise af det højhellige, indtil der
      fremstod en Præst med Urim og Tummim.

64. Hele Menigheden udgjorde 42360
65. foruden deres Trælle og Trælkvinder, som udgjorde 7337, hvortil
kom 200 Sangere og Sangerinder.
66. Deres Heste udgjorde 736, deres Muldyr 245,
67. deres Kameler 435 og deres Æsler 6720.

68. Af fædrenehusenes Overhoveder gav nogle, da de kom til HERRENs
      Hus i Jerusalem, frivillige Gaver til Guds Hus, for at det kunde
      genopbygges på sin Plads;
69. de gav efter deres Evne til Byggesummen 61000 Drakmer Guld, 5000
      Miner Sølv og 100 Præstekjortler.

70. Derpå bosatte Præsterne, Leviterne og en Del al Folket sig i
Jerusalem og dets Område, men Sangerne, Dørvogterne og
Tempeltrællene og hele det øvrige Israel i deres Byer.

Ezra 3

1. Da den syvende Måned indtraf - Israeliterne boede nu i deres
      Byer - samledes Folket fuldtalligt i Jerusalem;
2. og Jesua, Jozadaks Søn, og hans Brødre Præsterne og Zerubbabel,
      Sjealtiels Søn, og hans Brødre skred til at bygge Israels Guds
      Alter for at ofre Brændofre derpå som foreskrevet i den Guds
      Mand Moses's Lov.
3. En Del af Hedningerne samlede sig imod dem, men de rejste dog
      Alteret på dets gamle Plads og ofrede Brændofre derpå til
      HERREN, Morgen- og Aftenbrændofre.
4. Derpå fejrede de Løvhyttefesten som foreskrevet og ofrede
      Brændofre Dag for Dag i det rette Tal og på den foreskrevne
      Måde, hver Dag hvad der hørte sig til,
5. og siden det daglige Brændoffer og de Brændofre, som hørte til
      Nymånerne og alle HERRENs hellige Højtider, og alle de
      Brændofre, man frivilligt bragte HERREN.
6. Den første Dag i den syvende Måned begyndte de at ofre Brændofre
      til HERREN, før Grunden til HERRENs Helligdom endnu var lagt.

7. Derpå gav de Stenhuggerne og Tømmermændene Penge og Zidonierne
      og Tyrierne Fødevarer, Drikkevarer og Olie, for at de skulde
      bringe Cederstammer fra Libanon til Havet ud for Jafo, efter den
      Fuldmagt, Perserkongen Kyros havde givet dem.
8. I den anden Måned i det andet År efter deres Ankomst til Guds
      Hus i Jerusalem gjorde Zerubbabel, Sjealtiels Søn, og Jesua,
      Jozadaks Søn, sammen med alle deres Brødre, Præsterne og
      Leviterne, og alle dem, der var kommet fra Fangenskabet til
      Jerusalem, Begyndelsen, idet de satte Leviteme fra
      Tyveårsalderen og opefter til at lede Arbejdet med HERRENs Hus.
9. Og Leviterne Jesua og hans Sønner og Brødre, Kadmiel og hans
      Sønner, Hodavjas Sønner og Henadads Sønner, deres Sønner og
      Brødre, trådte til i Endrægtighed for at føre Tilsyn med dem,
      der arbejdede på Guds Hus.

10. Og da Bygningsmændene lagde Grunden til HERRENs Helligdom, stod
      Præsterne i Embedsdragt med Trompeter, og Leviterne, Asafs
      Efterkommere, med Cymbler for at lovprise HERREN efter Kong
      David af Israels Anordning;
11. og de stemte i med Lov og Pris for HERREN med Ordene thi han er
      god, og hans Miskundhed mod Israel varer evindelig!" Og hele
      Folket brød ud i høj Jubel, idet de priste HERREN, fordi Grunden
      var lagt til HERRENs Hus.
12. Men mange af Præsterne, Leviterne og Overhovederne for
      Fædrenehusene, de gamle, der havde set det første Tempel, græd
      højt, da de så Grunden blive lagt til dette Tempel, men mange
      var også de, der opløftede deres Røst med Jubel og Glæde,
13. og man kunde ikke skelne Glædesjubelen fra Folkets Gråd; thi så
      højt var Folkefs Jubelråb, at det hørfes langt bort.

Ezra 4

1. Men da Judas og Benjamins Fjender hørte, at de, der havde været
      i Landflygtighed, byggede HERREN, Israels Gud, en Helligdom,
2. henvendte de sig til Zerubbabel, Jesua og Overhovederne for
      Fædrenehusene og sagde til dem: Lad os være med til at bygge,
      thi vi søger eders Gud såvel som I, og ham har vi ofret til,
      siden Assyrerkongen Asarhaddon førte os herhen!
3. Men Zerubbabel, Jesua og de andre Overhoveder for Israels
      Fædrenehuse svarede: I skal ikke være fælles med os om at bygge
      vor Gud et Hus, men vi vil være ene om at bygge for HERREN,
      Israels Gud, således som Kong Kyros, Perserkongen, pålagde os!"
4. Så bragte Hedningerne i Landet Judas Folks Hænder til at synke
      og skræmmede dem fra at bygge;
5. og de købte Folk til med deres Råd at modarbejde dem og bringe
      deres Planer til at strande; således gik det, så længe
      Perserkongen Kyros levede, lige til Perserkongen Darius's
      Regering.

6. Under Ahasverus's Regering, i hans første Regeringstid, skrev de
en Klage oer Judas og Jerusalems lodbyggere.

7. I Artaxerxes's Dage affattede Bisjlam, Mitredat, Tabe'el og alle
hans andre Embedsbrødre en Skrivelse til Perserkongen
Artaxerxes. Skrivelsen var affattet på Aramaisk og oversat.

8. Statholderen Rehum og Skriveren Sjimsjaj skrev et Brev mod
      Jerusalem til Kong Artaxerxes af følgende Indhold.
9. De, der dengang skrev, var Statholderen Rehum og Skriveren
      Sjimsjaj og alle deres andre Embedsbrødre, Diniterne,
      Afarsatkiterne, Tarpeliterne, Afaresiterne, Arkiterne,
      Babylonerne,
10. Susaniterne, Dehaviterne,Elamiterne og de andre Folk, som den
      store og navnkundige Asenappar havde ført bort og ladet bosætte
      sig i Samarias Byer og andensteds hinsides Floden, og så videre.
11. Dette er en Afskrift af Brevet, de sendte ham: "Til Kong
      Artaxerxes. Dine Trælle, Folkene hinsides Floden, og så videre:
12. Det være Kongen kundgjort, at Jøderne, som drog op til os fra
      dig, er kommet til Jerusalem; de er i Færd med at genopbygge
      denne oprørske og onde By; de genopfører Murene og udbedrer
      Grunden.
13. Men nu være det Kongen kundgjort, at hvis denne By bygges op og
      Murene genopføres, så vil de ikke svare Skat, Afgift eller
      Skyld, og der bliver Skår i Kongens Indtægter.
14. Da vi nu spiser Paladsets Salt, og det ikke sømmer sig for os at
      se på, at Kongen lider Skade, sender vi herved Bud og lader
      Kongen det vide,
15. for at der kan blive set efter i dine Fædres Krønikebog; i den
      vil du finde og se, at denne By er en oprørsk By, der har voldt
      Konger og Lande Skade, og at der fra gammel Tid har fundet
      Opstande Sted i den. Det er Grunden til, at denne By blev
      ødelagt.
16. Så lader vi da Kongen vide, at hvis denne By bygges op og
      Murerne genopføres, har du ikke mere nogen Besiddelse hinsides
      Floden!"

17. Kongen sendte da følgende Svar til Statholderen Rehum, Skriveren
      Sjimsjaj og alle deres andre Embeddsbrødre, som boede i Samaria
      og de andre Lande hinsides Floden: "Hilsen, og så videre.
18. Den Skrivelse, I har sendt mig, er forelæst mig grundigt.
19. Og på mit Bud har man set efter og fundet, at denne By fra
      gammel Tid har sat sig op mod Konger, og at der har fundet Oprør
      og Opstande Sted i den;
20. over Jerusalem har der hersket mægtige Konger, som udstrakte
      deres Magt over alt hinsides Floden, og til hvem der svaredes
      Skat, Afgift og Skyld.
21. Giv derfor Ordre til at standse disse Mænd og til, at denne By
      ikke må genopbygges, før der kommer Befaling fra mig;
22. og tag eder vel i Vare for at vise Forsømmelighed i denne Sag,
      at ikke der skal lides store Tab til Skade for Kongerne!
23. Så snart Afskriften af denne Skrivelse fra Kong Artaxerxes var
      blevet læst for Rehum, Skriveren Sjimsjaj og deres Embedsbrødre,
      begav de sig uopholdelig til Jøderne i Jerusalem og tvang dem
      med Magt til at standse Arbejdet.

24. Så standsede Arbejdet på Guds Hus i Jerusalem, og det hvilede
til Perserkongen Darius's andet Regeringsår.

Ezra 5

1. Men Profeterne Haggaj og Zakarias, Iddos Søn, profeterede for
      Jøderne i Juda og Jerusalem i Israels Guds Navn, som var over
      dem.
2. Da tog Zerubbabel, Sjealtiels Søn, og Jesua, Jozadaks Søn, fat
      og begyndte at bygge på Guds Hus i Jerusalem sammen med Guds
      Profeter, som støttede dem.
3. Men på den Tid kom Tattenaj, Statholderen hinsides Floden,
      Sjetar-Bozenaj og deres Embedsbrødre til dem og sagde: "Hvem har
      givet eder Lov til at bygge dette Tempel og genopføre denne
      Helligdom,
4. og hvad er Navnene på de Mænd, der bygger denne Bygning?
5. Men over Jødernes Ældste vågede deres Guds Øje, så de ikke
      standsede dem i Arbejdet, før Sagen var forelagt Darius og der
      var kommet Svar derpå.

6. Afskrift af det Brev, som Tattenaj, Statholderen hinsides
      Floden, Sjetar-Bozenaj og hans Embedsbrødre, Afarsekiterne
      hinsides Floden, sendte Kong Darius;
7. de sendte ham en Skrivelse, hvori der stod: Kong Darius ønsker
      vi al Fred!
8. Det være Kongen kundgjort, at vi begav os til Landsdelen Judæa
      til den store Guds Hus; det bliver bygget af Kvadersten, der
      lægges Bjælker i Muren, og Arbejdet udføres med Omhu og skyder
      frem under deres Hænder.
9. Vi spurgte da de Ældste der og talte således til dem: "Hvem har
      givet eder Lov til at, bygge dette Tempel og opføre denne
      Helligdom?
10. Vi spurgte dem også om deres Navne for at lade dig dem vide, og
      vi opskrev Navnene på de Mænd, der står i Spidsen for dem.
11. Og Svaret, de gav os, lød således: Vi er Himmelens og Jordens
      Guds Tjenere, og vi bygger det Tempel, som blev bygget for mange
      År siden, da en stor Konge i Israel byggede og opførte det.
12. Da imidlertid vore Fædre vakte Himmelens Guds Vrede, gav han dem
      i Babels Konges, Kaldæeren Nebukadnezars, Hånd, og han nedbrød
      dette Tempel og førte Folket i Landflygtighed til Babel.
13. Men i sit første Regeringsår gav Kong Kyros af Babel Befaling
      til at genopbygge dette Gudshus;
14. og Kong Kyros lod tillige de til Gudshusef hørende Guld- og
      Sølvkar, som Nebukadnezar havde borttaget fra Helligdommen i
      Jerusalem og ført til sin Helligdom i Babel, tage ud af
      Helligdommen i Babel, og de overgaves til en Mand ved Navn
      Sjesjbazzar, som han havde indsat til Statholder;
15. og han sagde til ham: "Tag disse Kar og drag ben og lad dem få
      deres Plads i Helligdommen i Jerusalem og lad Gudshuset blive
      genopbygget på sin gamle Plads!"
16. Så kom denne Sjesjbazzar og lagde Grunden til Gudshuset i
      Jerusalem, og siden den Tid er der bygget derpå, men det er ikke
      færdigt.
17. Hvis derfor Kongen synes, så lad der blive set efter i det
      kongelige Skatkammer ovre i Babel, om det har sig således, at
      der af Kong Kyros er givet Befaling til at bygge dette Gudshus i
      Jerusalem; og Kongen give os så sin Vilje i denne Sag til
      Kende!"

Ezra 6

1. Så gave Kong Darius Befaling til at se efter i Skatkammeret,
      hvor man i Babel gemte Dokumenterne;
2. og man fandt da i Borgen i Ameta i Landsdelen Medien en
      Skriftrulle, hvori der stod: "Til Ihukommelse.
3. I sit første Regeringsår udstedte Kong Kyros følgende Befaling:
      Gudsbuset i Jerusalem skal genopbygges, for at man der kan ofre
      Slagtofre og frembære Guds Ildofre; det skal være tresindstyve
      Alen højt og tresindstyve Alen bredt
4. med tre Lag Kvadersten og eet Lag Bjælker; Omkostningerne
      udredes af Kongens Hus.
5. Desuden skal Gudshusets Guld- og Sølvkar, som Nebukadnezar
      borttog fra Helligdommen i Jerusalem og førte til Babel, gives
      tilbage, og de skal bringes tilbage til deres Plads i
      Helligdommen i Jerusalem, og du skal sætte dem ind i Gudshuset!

6. Derfor skal I, Tattenaj, Statholder hinsides Floden, og
      SjetarBozenaj med eders Emhedsbrødre, Afarsekiterne hinsides
      Floden, ikke blande eder deri.
7. Lad Arbejdet med dette Gudshus gå sin Gang, lad Jødernes
      Statholder og Jødernes Ældste bygge dette Gudshus på den gamle
      Plads.
8. Og hermed giver jeg Påbud om, hvorledes I skal stille eder over
      for disse Jødernes Ældste med Hensyn til Opførelsen af dette
      Gudshus: Af Kongens Skatteindtægter fra Landene hinsides Floden
      skal Omkostningerne nøjagtigt udredes til disse Mænd, og det
      ufortøvet;
9. og hvad der ellers er Brug for: Tyre, Vædre og Lam til Brændofre
      for Himmelens Gud, Hvede, Salt, Vin og Olie, det skal efter
      Opgivende af Præsterne i Jerusalem udleveres dem Dag for Dag
      uden Afkortning,
10. for at de kan bringe Ofre til en liflig Duft for Himmelens Gud
      og bede for Kongens og hans Sønners Liv.
11. Og hermed påbyder jeg, at om nogen overtræder denne For ordning,
      skal en Bjælke rives ud af hans Hus, og til Straf skal han
      hænges op og nagles fast på den, og hans Hus skal gøres til en
      Grusdynge.
12. Og den Gud, der har ladet sit Navn bo der, han slå enhver Kon ge
      og ethvert Folk til Jorden, som rækker Hånden ud for at over
      træde denne Forordning og øde lægge dette Gudshus i
      Jerusalem. Jeg, Darius, giver dette Påbud; lad det blive nøje
      udført!

13. Da handlede Tattenaj, Statholderen hinsides Floden,
      Sjetar-Bozenaj og deres Embedsbrødre nøje efter det Påbud, Kong
      Darius havde sendt dem.
14. Og Jødemes Ældste byggede, og det lykkedes dem i Henhold til
      Profeterne Haggajs og Zakarias's, Iddos Søns, Profeti; de
      byggede og fuldførte Værket efter Israels Guds Bud og efter
      Kyros's og Darius's og Perserkongen Aetaxerxes's Befaling.
15. De fuldendte Templet på den tredje Dag i Adar Måned i Kong
      Darius's sjette Regeringsår.

16. Så fejrede Israeliterne, Præsterne, Leviterne og de andre, der
      havde været i Landflygtighed, Gudshusets Indvielse med Glæde;
17. og de ofrede ved Indvielsen 100 Tyre, 200 Vædre og 400 Lam og
      til Syndofre for hele Israel 12 Gedebukke efter Tallet på
      Israels Stammer;
18. og de indsatte Præsterne efter deres Afdelinger og Leviterne
      efter deres Skifter til Gudstjenesten i Jerusalem som
      foreskrevet i Moses's Bog.

19. Derpå fejrede de, der havde været i Landflygtighed, Påsken den
      fjortende Dag i den første Måned.
20. Thi Præsterne og Leviterne havde renset sig og var rene alle som
      een; og de slagtede Påskelam for alle dem, der havde været i
      Landflygtighed, for deres Brødre Præsterne og for sig selv.
21. Og Israeliterne, der var vendt tilbage fra Landflygtigheden,
      spiste deraf sammen med alle dem, der havde udskilt sig fra
      Hedningerne i Landet og deres Urenhed og sluttet sig til dem for
      at søge HERREN, Israels Gud.
22. Og de fejrede de usyrede Brøds Højtid i syv Dage med Glæde,
      fordi HERREN havde glædet dem og vendt Assyrerkongens Hjerte til
      dem, så at han styrkede deres Hænder i Arbejdet på Guds, Israels
      Guds, Hus.

Ezra 7

1. Efter disse Tildragelser drog under Perserkongen Artaxerxes's
      Regering Ezra, en Søn af Seraja, en Søn af Azarja, en Søn af
      Hilkija,
2. en Søn af Sjallum, en Søn af Zadok, en Søn af Ahitub,
3. en Søn af Amarja, en Søn af Azarja, en Søn af Merajot,
4. en Søn af Zeraja, en Søn af Uzzi, en Søn af Bukki,
5. en Søn af Abisjua, en Søn af Pinehas, en Søn af Eleazar, en Søn
      af Ypperstepræsten Aron -
6. denne Ezra drog op fra Babel. Han var skriftlærd, hjemme i Mose
      Lov, som HERREN, Israels Gud, havde givet; og Kongen opfyldte
      alle hans Ønsker, eftersom HERREN hans Guds Hånd var over ham.
7. Og en Del af Israeliterne og at Præsterne, Leviterne
      Tempelsangerne, Dørvogterne og Tempeltrællene drog ligeledes op
      til Jerusalem i Kong Artaxerxes's syvende Regeringsår.
8. De kom til Jerusalem i den femte Måned i Kongens syvende
      Regeringsår;
9. thi på den første Dag i den første Måned tog han Bestemmelse om
      Opbruddet fra Babel, og på den første Dag i den femte Måned kom
      han til Jerusalem, eftersom hans Guds gode Hånd var over ham.
10. Thi Ezra havde vendt sit Hjerte til at granske i HERRNs Lov og
      handle efter den og undervise Israel i Lov og Ret.

11. Dette er en Afskrift, af den Skrivelse, Kong Artaxerxes medgav
      Præsten Ezra den Skriftlærde, den skriftlærde Kender af Bøgerne
      med HERRENs Bud og Anordninger til Israel:
12. Artaxerxes, Kongernes Konge, til Præsten Ezra, den skriftlærde
      Kender af Himmelens Guds Lov, og så videre:
13. Hermed giver jeg Tilladelse til, at enhver af Israels Folk og
      dets Præster og Leviter i mit Rige, der er til Sinds at drage
      til Jerusalem, må drage med dig,
14. al den Stund du af Kongen og hans syv Rådgivere sendes for at
      undersøge Forholdene i Judæa og Jerusalem på Grundlag af din
      Guds Lov, som er i din Hånd,
15. og for at bringe det Sølv og Guld derhen, som Kongen og hans
      Rådgivere frivilligt har givet Israels Gud, hvis Bolig er i
      Jerusalem,
16. og alt det Sølv og Guld, som du får rundt om i Landsdelen Babel,
      tillige med de frivillige Gaver fra Folket og Præsterne, der
      giver frivillige Gaver til deres Guds Hus i Jerusalem.
17. Derfor skal du samvittighedstuldt for disse Penge købe Tyre,
      Vædre og Lam med tilhørende Afgrøde- og Drikofre og ofre dem på
      Alteret i eders Guds Hus i Jerusalem;
18. og hvad du og dine Brødre finder for godt at gøre med det Sølv
      og Guld, der bliver tilovers, det må I gøre efter eders Guds
      Vilje.
19. De Kar, der skænkes dig til Tjenesten i din Guds Hus, skal du
      afgive og stille for Israels Guds Åsyn i Jerusalem.
20. Og de andre nødvendige Udgifter til din Guds Hus, som det
      tilfalder dig at udrede, må du udrede af det kongelige
      Skatkammer.
21. Jeg, Kong Artaxerxes, giver hermed den Befaling til alle
      Skatmestre hinsides Floden: Alt, hvad Præsten Ezra, den
      skriftlærde Kender af Himmelens Guds Lov, kræver af eder, skal
      nøjagtigt ydes
22. indtil 100 Sølvtalenter, 100 Kor Hvede, 100 Bat Vin, 100 Bat
      Olie og Salt i ubegrænset Mængde.
23. Alt, hvad der er påbudt af Himmelens Gud, skal punktligt ydes
      til Himmelens Guds Hus, at der ikke skal komme Vrede over
      Kongens og hans Sønners Rige.
24. Og det være eder kundgjort, at ingen har Ret til at pålægge
      nogen af Præsterne, Leviterne, Tempelsangerne, Dørvogterne,
      Tempeltrællene eller overhovedet nogen, der er sysselsat ved
      dette Guds Hus, Skat, Afgift eller Skyld!
25. Men du, Ezra, skal i Kraft af Guds Visdom, som er i din Hånd,
      indsætte Dommere og Retsbetjente til at dømme alt Folket
      hinsides Floden, alle dem, som kender, din Guds Lov; og hvem der
      ikke kender den, skal I undervise deri.
26. Og enhver, der ikke handler efter din Guds Lov og Kongens Lov,
      over ham skal der samvittighedsfuldt fældes Dom, være sig til
      Død, Landsforvisning, Pengebøde eller Fængsel.

27. Lovet være HERREN, vore Fædres Gud, som indgav Kongen sådanne
      Tanker for at herliggøre HERRENs Hus i Jerusalem
28. og vandt mig, Nåde hos Kongen og hans Rådgivere og alle Kongens
      mægtige Fyrster! Så fattede jeg da Mod, eftersom HERREN min Guds
      Hånd var over mig, og jeg samlede en Del Overhoveder af Israel
      til at drage op med mig.

Ezra 8

1. Følgende er de Overhoveder over Fædrenehusene og de i deres
      Slægtsfortegnelser opførte, som drog op med mig fra Babel under
      Kong Artaxerxes's Regering:
2. Af Pinehas's Efterkommere Ger som; af Itamars Efterkommere
      Daniel; af Davids Efterkommere Hattusj,
3. Sjekanjas Søn; af Par'osj's Efterkommere Zekarja, i hvis
      Slægtsfortegnelse der var opført 150 Mandspersoner;
4. af Pahat-Moabs Efterkommere Eljoenaj, Zerajas Søn, med 200
      Mandspersoner;
5. af Zattus Efterkommere Sjekanja, Jahaziels Søn, med 300
      Mandspersoner;
6. af Adins Efterkommere Ebed. Jonatans Søn, med 50 Mandspersoner;
7. af Elams Efterkommere Jesja'ja. Ataljas Søn, med 70
      Mandspersoner;
8. af Sjefatjas Efterkommere Zebadja, Nikaels Søn, med 80
      Mandspersoner;
9. af Joabs Efterkommere 'Obadja. Jehiels' Søn, med 218
      Mandspersoner;
10. af Banis Efterkommere Sjelomit, Josifjas Søn, med 160
      Mandspersoner;
11. af Bebajs Efterkommere Zekarja, Bebajs Søn, med 28
      Mandspersoner;
12. af Azgads Efterkommere Johanan, Hakkatans Søn, med 110
      Mandspersoner;
13. af Adonikams Efterkommere de sidst komne, nemlig
      Elifelet. Je'iel og Sjemaja, med 60 Mandspersoner;
14. af Bigvajs Efterkommere Utaj og Zabud med 70 Mandspersoner.

15. Og jeg samlede dem ved den Flod, der løber ad Ahava til, og vi
      lå lejret der i tre Dage. Men da jeg tog Folket og Præsterne
      nærmere i Øjesyn, fandt jeg ingen Leviter der.
16. Jeg sendte derfor Overhovederne Eliezer, Ariel, Sjemaja,
      Elnatan, Jarib, Elnatan, Natan, Zekarja og Mesjullam og Lærerne
      Jojarib og Elnatan hen
17. og bød dem gå til Overhovedet Iddo i Byen Kasifja, idet jeg
      lagde dem de Ord i Munden, hvormed de skulde overtale Iddo og
      hans Brødre i Byen Kasifja til at sende os Tjenere til vor Guds
      Hus;
18. og eftersom vor Guds gode Hånd var over os, sendte de os en
      forstandig Mand afEfterkommerne efter Mali, Israels Søn Levis
      Søn, Sjerebja med hans Sønner og Brødre, atten Mand
19. og Hasjabja og Jesja'ja af Meraris Efterkommere med deres Brødre
      og Sønner, tyve Mand,
20. og af Tempeltrællene, som David og Øversterne havde stillet til
      Leviternes Tjeneste, 220 Tempeltrælle, alle med Navns Nævnelse.

21. Så lod jeg der ved Floden Ahava udråbe en Faste til Ydmygelse
      for vor Guds Åsyn for hos ham at udvirke en lykkelig Rejse for
      os og vore Familier og Ejendele;
22. thi jeg undså mig ved at bede Kongen om Krigsfolk og Ryttere til
      at hjælpe os undervejs mod Fjenden, eftersom vi havde sagt til
      Kongen: Vor Guds Hånd er over alle; der søger ham, og hjælper
      dem, men hans Vælde og Vrede kommer over alle dem, der forlader
      ham.
23. Så fastede vi og bad til vor Gud derom, og han bønbørte os.

24. Derpå udvalgte jeg tolv af Præsternes Øverster og Sjerebja og
      Hasjabja og ti af deres Brødre;
25. og dem tilvejede jeg Sølvet og Guldet og gav dem Karrene, den
      Offerydelse til vor Guds Hus, som Kongen, hans Rådgivere og
      Fyrster og alle de der boende Israeliter havde ydet;
26. jeg tilvejede dem af Sølv 650 Talenter, Sølvkar til en Værdi af
      100 Talenter, af Guld 100 Talenter,
27. tyve Guldbægre til 1000 Darejker og to Kar af fint,
      guldglinsende Kobber, kostbare som Guld.
28. Så sagde jeg til dem: I er helliget HERREN, og Karrene er
      helliget, og Sølvet og Guldet er en frivillig Gave til HERREN,
      eders Fædres Gud;
29. våg derfor over det og vogt på det, indtil I i Påsyn af
      Præsternes og Leviternes Øverster og Israels Fædrenehuses
      Øverster vejer det ud i Jerusalem i Kamrene i HERRENs Hus!"
30. Da modtog Præsterne og Leviterne det tilvejede, Sølvet og Guldet
      og Karrene, for at bringe det til vor Guds Hus i Jerusalem.

31. Så brød vi op fra Floden Ahava på den tolvte Dag i den første
      Måned for at drage til Jerusalem; og vor Guds Hånd var over os,
      så han frelste os fra Fjendernes og Røvernes Hånd undervejs.
32. Da vi var kommet til Jerusalem, holdt vi os rolige der i tre
      Dage;
33. og på den fjerde Dag blev Sølvet, Guldet og Karrene afvejet i
      vor Guds Hus og overgivet Præsten Meremot, Urijas Søn, tillige
      med El'azar, Pinehas's Søn, og Leviterne Jozabad, Jesuas Søn, og
      Noadja, Binnujs Søn,
34. alt sammen efter Tal og Vægt, og hele Vægten blev optegnet: På
      samme Tid
35. bragte de, der kom fra Fangenskabet, de, der havde været i
      Landflygtighed, Brændofre til Israels Gud: 12 Tyre for hele
      tsrael, 96 Vædre, 77 Lam og 12 Gedebukke til Syndofre, alt
      sammen som Brændoffer til HERREN.
36. Og de overgav Kongens Befalinger til Kongens Satraper og
      Statholderne hinsides Floden, og disse ydede Folket og Guds Hus
      deres Hjælp.

Ezra 9

1. Men da alt dette var gjort, kom Øversterne til mig og sagde:
      "Folket, Israel og Præsterne og Leviterne, har ikke skilt sig ud
      fra Hedningerne eller fra deres Vederstyggeligheder,
      Kana'anæerne, Hetiterne, Perizziterne, Jebusiterne, Ammoniterne,
      Moabiterne, Ægypterne og Amoriterne;
2. thi af deres Døtre har de taget sig selv og deres Sønner
      Hustruer, så at den hellige Sæd har blandet sig med Hedningerne;
      og Øversterne og Forstanderne var de første til at øve denne
      Troløshed!
3. Da jeg hørte den Tale, sønderrev jeg min Kjortel og min Kappe,
      rev Hår af mit Hoved og Skæg og satte mig hen i stum Smerte.
4. Da samlede sig omkring mig alle de, der bævede for Israels Guds
      Ord mod Troløsheden hos dem, der havde været i Landflygtighed;
      og jeg sad i stum Smerte til Aftenafgrødeofferets Tid.

5. Men ved Aftenafgrødeofferets Tid rejste jeg mig af min
      Selvydmygelse, og idet jeg sønderrev min Kjortel og min Kappe,
      kastede jeg mig på Knæ og udbredte Hænderne til, HERREN min Gud
6. og sagde: Min Gud, jeg skammer mig og blues ved at løfte mit
      Ansigt til dig, min Gud, thi vore Misgerninger er vokset os over
      Hovedet, og vor Skyld er så stor, at den rækker til Himmelen!
7. Fra vore Fædres Tid indtil denne Dag.har vor Skyld været stor,
      og for vore Misgerninger blev vi, vore Konger og Præster givet
      til Pris for Landenes Konger, for Sværd, Fangenskab, Udplyndring
      og Vanære, således som det er den Dag i Dag."
8. Og nu er der en føje Stund blevet os Nåde til Del fra HERREN vor
      Gud, idet han har ladet os beholde en undsluppet Rest og givet
      os at slå vor Teltpæl på sit hellige Sted, for at vor Gud kan
      lade vore Øjne lyse og give os en Smule Livskraft i vor Trældom;
9. thi er vi end Trælle, har vor Gud dog ikke forladt os i vor
      Trældom, men vundet os Nåde for Perserkongernes Åsyn, så at han
      har givet os Livskraft til at rejse vor Guds Hus og opbygge dets
      Grushobe og givet os et Gærde i Juda og Jerusalem.
10. Men hvad skal vi nu sige, vor Gud, efter alt dette? Vi har jo
      forladt dine Bud,
11. som du gav os ved dine Tjenere Profeterne, da du sagde: Det
      Land, I drager ind i og tager i Besiddelse, er et urent Land på
      Grund af Hedningernes Urenhed, på Grund af de
      Vederstyggeligheder, de i deres Urenhed har fyldt det med fra
      Ende til anden;
12. derfor må I ikke give deres Sønner eders Døtre eller tage deres
      Døtre til Hustruer for eders Sønner og ingen Sinde søge deres
      Velfærd og Lykke, at I kan blive stærke og nyde Landets Goder og
      sikre eders Sønner Besiddelsen deraf for evigt!
13. Efter alt, hvad der er vederfaret os på Grund af vore onde
      Gerninger og vor svare Skyld - og endda har du vor Gud ikke i
      fuldt Mål tilregnet os vore Synder, men skænket os en sådan Flok
      undslupne -
14. skal vi da på ny krænke dine Bud ved at besvogre os med Folk,
      der øver slige Vederstyggeligheder? Vil du da ikke vredes
      således på os, at du ødelægger os aldeles, så der ikke levnes
      nogen Rest, og ingen undslipper?
15. HERRE, Israels Gud! Du er retfærdig, derfor er vi nu en Rest
      tilbage, som er undsluppet; se, vi står for dig i vor
      Syndeskyld; thi det er umuligt at bestå for dit Åsyn, når sligt
      kan ske!"

Ezra 10

1. Medens Ezra nu under Bøn og Syndsbekendelse grædende kastede sig
      ned foran Guds Hus, samlede en stor Skare Israeliter sig om ham,
      både Mænd, Kvinder og Børn, thi Folket græd heftigt.
2. Derpå tog Sjekanja, Jehiels Søn, af Elams Efterkommere til Orde
      og sagde til Ezra: Vi har været froløse mod vor Gud ved at
      hjemføre fremmede Kvinder af Hedningerne i Landet. Men trods alt
      er der endnu Håb for Israel.
3. Lad os slutte Pagt for vor Gud om at sbille os af med alle vore
      fremmede Kvinder og deres Børn efter min Herres Bestemmelse og
      deres, som bæver for Guds Bud, og lad der blive handlet efter
      Loven!
4. Stå op, thi det er dig, der skal tage dig af Sagen, og vi vil
      stå dig bi; vær frimodig og tag fat!
5. Da stod Ezra op og tog Præsternes, Leviternes og hele Israels
      Øverster i Ed på, at de vilde handle således, og de aflagde
      Eden.
6. Derpå rejste Ezra sig fra Pladsen foran Guds Hus og begav sig
      til Johanans, Eljasjibs Søns, Kammer, hvor han tilbragte Natten;
      han hverken spiste eller drak, fordi han græmmede sig over
      Troløsheden hos dem, der havde været i Landflygtighed.

7. Derpå lod man kundgøre i Juda og Jerusalem forætlle dem, der
      havde været i Landflygtighed, at de skulde give Møde i
      Jerusalem;
8. og enhver, som ikke indfandt sig Tredjedagen derefter ifølge
      Øversternes og de Ældstes Bestemmelse, al hans Ejendom skulde
      der lægges Band på, og han selv skulde udelukkes fra deres
      Forsamling, der havde været i Landflygtighed.
9. Så samledes alle Mænd af Juda og Benjamin på Tredjedagen i
      Jerusalem; det var den tyvende Dag i den niende Måned; og alt
      Folket stillede sig op på den åbne Plads ved Guds Hus, skælvende
      både for Sagens Skyld og som Følge af Regnskyllene.
10. Derpå stod Præsten Ezra op og sagde til dem: "I har forbrudt
      eder ved at hjemføre fremmede Kvinder og således øget Israels
      Syndeskyld;
11. så bekend da nu eders Synd for HERREN, eders Fædres Gud, og gør
      hans Vilje; skil eder ud fra Hedningerne i Landet og fra de
      fremmede Kvinder!"
12. Og hele Forsamlingen svarede med høj Røst: "Som du siger, bør vi
      gøre!
13. Men Folket er talrigt, og det er Vinterregnens Tid, så vi kan
      ikke blive stående her ude; og Sagen kan heller ikke afgøres på
      en Dag eller to, da vi har forbrudt os højligen her.
14. Lad derfor Øversterne for hele vor Forsamling give Møde og lad
      alle dem, der i vore Byer har hjemført fremmede Kvinder,
      indfinde sig til en fastsat Tid, ledsaget af de enkelte Byers
      Ældste og Dommere, for at vi kan blive friet fra vor Guds Vrede
      i denne Sag!
15. Kun Jonatan, Asa'els Søn, og Jazeja, Tikvas Søn, satte sig
      derimod med Støtte fra Mesjullam og Leviten Sjabbetaj.
16. Men de, der havde været i Landflygtighed, handlede derefter; og
      Præsten Ezra udvalgte sig nogle Mænd, Overhovederne for de
      enkelte Fædrenehuse, alle med Navns Nævnelse. Disse holdt da
      Møde den første Dag i den tiende Måned for at undersøge Sagen,
17. og de var færdige med alle de Mænd, som havde hjemført fremmede
      Kvinder, til den første Dag i den første Måned.

18. Blandt Præsterne fandtes følgende, der havde hjemført fremmede
      Kvinder: Af Jesuas, Jozadaks Søns, Efterkommere og hans Brødre
      Ma'aseja, Eliezer, Jarib og Gedalja;
19. disse gav deres Hånd på at ville sende deres Hustruer bort, og
      deres Skyldoffer var en Væder for deres Syndeskyld.
20. Af Immers Efterkommere: Hanani og Zebadja.
21. Af Harims Efterkommere: Ma'aseja, Elija, Sjemaja, Jehiel og
      Uzzija.
22. Af Pasjhurs Efterkommere: Eljoenaj, Ma'aseja, Jisjmael,
      Netan'el, Jozabad og El'asa.
23. Af Leviterne: Jozabad, Sjim'i. Kelaja, det er Kelita, Petaja,
      Juda og Eliezer.
24. Af Tempelsangerne: Eljasjib og Zakkur. Af Dørvogterne Sjallum,
      Telem og Uri.
25. Af Israel: Af Par'osj's Efterkommere: Ramja, Jizzija, Malkija,
      Mijjamin, El'azar, Malkija og Benaja.
26. Af Elams Efterkommere: Mattanja, Zekarja, Jehiel, Abdi, Jeremot
      og Elija.
27. Af Zattus Efterkommere: Eljoenaj, Eljasjib, Mattanja, Jeremot,
      Zabad og Aziza.
28. Af Bebajs Efterkommere: Johanan, Hananja, Zabbaj og Atlaj.
29. Af Banis Efterkommere: Mesjullam, Malluk, Adaja, Jasjub, Sjeal
      og Ramot.
30. Af Pahat-Moabs Efterkommere: Adna, Kelal, Benaja, Ma'aseja,
      Mattanja, Bezal'el, Binnuj og Menassje.
31. Af Harims Efterkommere: Eliezer, Jissjija, Malkija, Sjemaja,
      Sjim'on,
32. Binjamin, Malluk og Sjemarja.
33. Af Hasjums Efterkommere: Mattenaj, Mattatta, Zabad, Elifelef,
      Jeremaj, Menassje og Sjim'i.
34. Af Banis Efterkommere: Ma'adaj, Amram, Uel,
35. Benaja, Bedeja, Keluhu,
36. Vanja, Meremot, Eljasjib,
37. Mattanja, Mattenaj og Ja'asaj.
38. Af Binnujs Efterkommere: Sjim'i,
39. Sjelemja, Natan, Adaja,
40. Maknadbaj, Sjasjaj, Sjaraj,
41. Azar'el, Sjelemja, Sjemarja,
42. Sjallum, Amarja og Josef.
43. Af Nebos Efterkommere: Je'iel, Mattitja, Zabad, Zebina, Jaddaj,
      Joel og Benaja.

44. Alle disse havde taget fremmede Kvinder til Ægte, men sendte nu
Hustruer og Børn bort.

Gå til Innholdsfortegnelsen .