4. Da jeg hørte denne Tidende, satte jeg mig
hen og græd og sørgede
i flere Dage, og jeg fastede og
bad for Himmelens Guds Åsyn,
5. idet jeg sagde: Ak, HERRE, Himmelens Gud, du store,
frygtelige
Gud, som tager Vare på Pagten
og Miskundheden mod dem, der
elsker dig og holder dine Bud!
6. Lad dog dit Øre være lydhørt
og dit Øje åbent, så du hører din
Tjeners Bøn, som jeg nu beder
for dit Åsyn både Nat og Dag for
dine Tjenere tsraeliterne, idet
jeg bekender deres Synder, som
vi også jeg og min Faders
Hus har begået imod dig.
7. Såre ilde har vi handlet imod dig, og vi
har ikke holdt de Bud,
Anordninger og Lovbud, du pålagde
din Tjener Moses.
8. Kom det Ord i Hu, som du pålagde din Tjener
Moses: Dersom I er
troløse, vil jeg adsplitte
eder blandt Folkene;
9. men hvis I omvender eder til mig og holder mine
Bud og handler
efter dem, så vil jeg, om
eders fordrevne end er ved Himmelens
Ende, dog samle dem derfra og bringe
dem til det Sted, jeg
udvalgte til Bolig for mit Navn.
10. De er jo dine Tjenere og dit Folk, som du udløste
ved din store
Kraft og din stærke Hånd.
11. Ak, Herre, lad dit Øre være lydhørt
for din Tjeners og dine
Tjeneres Bøn, vi, som gerne
vil frygte dit Navn, og lad det i
Dag lykkes for din Tjener og lad
ham finde Nåde for denne Mands
Åsyn! Jeg var nemlig Mundskænk
hos Kongen.
9. Da jeg kom til Statholderne hinsides Floden, gav
jeg dem Kongens
Breve; desuden havde Kongen givet
mig Hærførere og Ryttere med
på Rejsen.
10. Men da Horoniten Sanballat og den ammonitiske Træl
Tobija hørte
det, ærgrede de sig højligen
over, at der var kommet en Mand for
at arbejde på Israeliternes
Bedste.
11. Så kom jeg til Jerusalem, og da jeg havde
været der i tre Dage,
12. brød jeg op ved Nattetide sammen med nogle
få Mænd uden at have
sagt noget Menneske, hvad min Gud
havde skudt mig i Sinde at
gøre for Jerusalem; og der
var intet andet Dyr med end det, jeg
red på.
13. Jeg red så om Natten ud gennem Dalporten
i Retning af
Dragekilden og hen til Møgporten,
idet jeg undersøgte Jerusalems
Mure, der var nedrevet, og Portene,
der var fortæret af Ilden;
14. derpå red jeg videre til Kildeporten og Kongedammen,
men
der var
ikke Plads nok til, at mit Ridedyr
kunde komme frem med mig.
15. Så red jeg om Natten op igennem Dalen og
undersøgte Muren,
forandrede Retning og red så
ind igennem Dalporten, hvorpå jeg
vendte hjem.
16. Forstanderne vidste ikke, hvor jeg var gået
hen, eller hvad jeg
foretog mig; og hverken Jøderne,
Præsterne, Stormændene,
Forstanderne eller de andre, der
skulde have med Arbejdet at
gøre, havde jeg endnu sagt
noget.
17. Men nu sagde jeg til dem: I ser den Ulykke, vi
er i, hvorledes
Jerusalem er ødelagt og Portene
opbrændt; kom derforog lad os
opbygge Jerusalems Mur, så
vi ikke mere skal være til Spot!
18. Og da jeg fortalte dem, hvorledes min Guds gode
Hånd havde været
over mig, og om de Ord, Kongen havde
talt til mig, sagde de: Lad
os gøre os rede og bygge!
Og de tog sig sammen til det gode
Værk.
19. Da Horoniten Sanballat, den ammonitiske Træl
Tobija og Araberen
Gesjem hørte det, spottede
de os og sagde hånligt til os: Hvad
er det, I der har for? Sætter
I eder op mod Kongen?
20. Men jeg gav dem til Svar: "Himmelens Gud vil lade
det lykkes for
os, og vi, hans Tjenere, vil gøre
os rede og bygge; men I har
ingen Del eller Ret eller Ihukommelse
i Jerusalem!"
3. Fiskeporten byggede Sena'as Efterkommere; de forsynede
den med
Bjælkeværk og indsatte
Portfløje, Kramper og Portslåer.
4. Ved Siden af dem arbejdede Meremot, en Søn
af Hakkoz's Søn
Uruja, med at istandsætte
Muren. Ved Siden af ham arbejdede
Mesjullam, en Søn af Berekja,
en Søn af Mesjezab'el, ved Siden
af ham Zadok, Ba'anas Søn.
5. Ved Siden af ham arbejdede Folkene fra Tekoa, men
de store
iblandt dem bøjede ikke deres
Nakke under deres Herres Arbejde.
6. Jesjanaporten istandsatte Jojada, Paseas Søn,
og Mesjullam,
Besodejas Søn; de forsynede
den med Bjælkeværk og indsatte
Portfløje, Kramper og Portslåer.
7. Ved Siden af dem arbejdede Gibeoniten Melatja og
Meronotiten
Jadon sammen med Mændene fra
Gibeon og Mizpa, der stod under
Statholderen hinsides Floden.
8. Ved Siden af ham arbejdede Uzziel, en Søn
af Harhaja, en af
Guldsmedene. Ved Siden af
ham arbejdede Hananja, en af
Salvehandlerne; de udbedrede Jerusalem
hen til den brede Mur.
9. Ved Siden af dem arbejdede Øversten over
den ene Halvdel af
Jerusalems Område, Refaja,
Hurs Søn.
10. Ved Siden af ham arbejdede Jedaja, Harumafs Søn,
ud for sit eget
Hus. Ved Siden af ham arbejdede
Hattusj, Hasjabnejas Søn.
11. En anden Strækningistandsatte Malkija, Harims
Søn, og Hassjub,
Pahat-Moabs Søn, hen til
Ovntårnet.
12. Ved Siden af ham arbejdede Øversten over
den anden Halvdel af
Jerusalems Område, Sjallum,
Hallohesj's Søn, sammen med sine
Døtre.
13. Dalporten istandsatte Hanun og Folkene fra Zanoa;
de byggede den
og indsatte Portfløje, Kramper
og Portslåer, og desuden 1000
Alen af Muren hen til Møgporten.
14. Møgporten istandsatte Øversten over
Bet-Kerems Område, Malkija,
Rekabs Søn; han byggede den
og indsatte Portfløje, Kramper og
Portslåer.
15. Kildeporten istandsatte Øversten over Mizpas
Område, Sjallun,
Kol-Hozes Søn; han byggede
den, forsynede den med Tag og
indsatte Portfløje, Kramper
og Portslåer; han byggede også Muren
ved Dammen, fra hvilken Vandledningen
fører til Kongens Have, og
hen til Trinene, der fører
ned fra Davidsbyen.
16. Efter ham arbejdede Øversten over den ene
Halvdel af Bet-Zurs
Område, Nehemja, Azbuks Søn,
hen til Pladsen ud for Davids
Grave, til den udgravede Dam og
til Kærnetroppernes Hus.
17. Efter ham arbejdede Leviterne, ført af Rehum,
Banis Søn. Ved
Siden af ham arbejdede Øversten
over den ene Halvdel af Ke'ilas
Område, Hasjabja.
18. Efter ham arbejdede deres Bysbørn, ført
af Binnuj, Henadads Søn,
Øversten over den anden Halvdel
af Ke'ilas Område.
19. Ved Siden af ham istandsatte Øversten over
Mizpa, Ezer, Jesuas
Søn, en anden Strækning
lige ud for Opgangen til Tøjhuset i
Hro'en'
20. Efter ham istandsatte Baruk, Zabbajs Søn,
op ad Bjerget en
Strækning fra Krogen til Indgangen
til Ypperstepræsten
El-jasjibs Hus.
21. Efter ham istandsatte Meremot, en Søn af
Hakkoz's Søn Urija, en
Strækning fra Indgangen til
Eljasjibs Hus til Gavlen.
22. Efter ham arbejdede Præsterne, Mændene
fra Omegnen.
23. Efter dem arbejdede Binjamin og Hassjub ud for
deres Huse. Efter
ham arbejdede Azarja, en Søn
af Ma'aseja, en Søn af Ananja, ved
Siden af sit Hus.
24. Efter ham istandsatte Binnuj, Henadads Søn,
en Strækning fra
Azarjas Hus til Krogen og til Hjørnet.
25. Efter ham arbejdede Palal, Uzajs Søn, lige
ud for Krogen og det
Tårn, der springer frem fra
det øvre kongelige Hus ved
Fængselsgården. Efter
ham arbejdede Pedaja, Par'osj's Søn,
28. til Stedet ud for Vandporten mod Øst og
det fremspringende Tårn.
27. Efter ham istandsatte Folkene fra Tekoa en Strækning
fra Stedet
ud for det store, fremspringende
Tårn til Ofels Mur. (På Ofel
boede Tempeltrællene).
28. Over for Hesteporten arbejdede Præsterne,
hver lige ud for sit
Hus.
29. Efter dem arbejdede Zadok, Immers Søn, ud
for sit Hus. Efter ham
arbejdede Østportens Vogter
Sjemaja, Sjekanjas Søn.
30. Efter ham istandsatte Hananja, Sjelemjas Søn,
og Hanun, Zalafs
sjette Søn, en Strækning.
Efter ham arbejdede Mesjullam,
Berekjas Søn, ud for sit
Kammer.
31. Efter ham arbejdede Malkija, en af Guldsmedene,
hen til
Tempeltrællenes Hus. Og Kræmmeme
istandsatte Stykket ud for
Mifkadporten og hen til Tagbygningen
ved Hjørnet.
32. Og mellem Tagbygningen ved Hjørnet og Fåreporten
arbejdede
Guldsmedene og Kræmmerne.
7. Da nu Sanballat og Tobija og Araberne, Ammoniterne
og
Asdoditerne børte, at det
skred fremad med Istandsættelsen af
Jerusalems Mure, og at Hullerne
i Muren begyndte at lukkes, blev
de meget vrede,
8. og de sammensvor sig alle om at drage hen og angribe
Jerusalem
og fremkalde Forvirring der.
9. Da bad vi til vor Gud og satte Vagt både
Dag og Naf for at værne
os imod dem.
10. Men Jøderne sagde: Lastdragernes Kræfter
svigter, og
Grusdyngerne er for store; vi kan
ikke bygge på Muren!
11. Og vore Fjender sagde: De må ikke mærke
noget, før vi står midt
iblandt dem og hugger dem ned og
således får Arbejdet til at gå
i Stå!
12. Da nu de Jøder, der boede dem nærmest,
Gang på Gang kom og lod
os vide, at de rykkede op imod os
fra alle Steder, hvor de
boede,
13. og da Folkene kun turde stille sig op på
Steder, der lå lavere
end Pladsen bag Muren, i Kælderrum,
så opstillede jeg Folket
Slægt for Slægt, væbnet
med Sværd, Spyd og Buer;
14. og da jeg så det, trådte jeg frem og
sagde til Stormændene og
Forstanderne og det øvrige
Folk: Frygt ikke for dem! Kom den
store, frygtelige Gud i Hu og kæmp
for eders Brødre, Sønner og
Døtre, eders Hustruer og
Huse!
15. Men da vore Fjender hørte, at vi havde fået
det at vide, og at
Gud gjorde deres Råd til intet,
vendte vi alle tilbage til
Muren, hver til sit Arbejde.
16. Men fra den Tid af arbejdede kun den ene Halvdel
af mine Folk,
medens den anden Halvdel stod væbnet
med Spyd, Skjolde, Buer og
Brynjer; og Øversterne stod
bag ved alle de Jøder,
17. der byggede på Muren. Også Lastdragerne
var væbnet; med den ene
Hånd arbejdede de, og med
den anden.holdt de Spydet;
18. og de, der byggede, havde under Arbejdet hver sit
Sværd bundet
til Lænden. Ved Siden
af mig stod Hornblæseren;
19. og jeg sagde til de store og Forstanderne og det
øvrige Folk:
"Arbejdet er stort og omfattende,
og vi er spredt på Muren langt
fra hverandre;
20. hvor l nu hører Hornet gjalde, skal l samles
om os; vor Gud vil
stride for os!
21. Således udførte vi Arbejdet, idet
Halvdelen af os holdt Spydene
rede fra Morgengry til Stjernernes
Opgang.
22. Samtidig sagde jeg også til Folket: Enhver
skal sammen med sin
Dreng overnatte i Jerusalem, for
at vi kan have dem til Vagt om
Natten og til Arbejde om Dagen!"
23. Og hverken jeg eller mine Brødre eller mine
Folk eller Vagten,
der fulgte mig, afførte os
vore Klæder, og enhver, der blev
sendt efter Vand, havde Spydet med.
6. Da jeg hørte deres Klager og disse deres
Ord, blussede Vreden
heftigt op i mig;
7. og efter at have tænkt over Sagen gik jeg
i Rette med de store
og Forstanderne og sagde til dem:
I driver jo Åger over for
eders Næste! Så kaldte
jeg en stor Folkeforsamling sammen imod
dem
8. og sagde til dem: Så vidt vi var i Stand
dertil, har vi frikøbt
vore jødiske Brødre,
der måtte sælge sig til Hedningerne; og I
sælger eders Brødre,
så de må sælge sig til os! Da tav de og
fandt intet at svare.
9. Men jeg fortsatte: Det er ikke ret af eder at handle
således!
Skulde I ikke vandre i Frygt for
vor Gud af Hensyn til
Hedningerne, vore Fjenders Spot?
10. Også jeg og mine Brødre og mine Folk
har lånt dem Penge og Korn;
men lad os nu eftergive dem, hvad
de skylder!
11. Giv dem straks dere Marker, Vingårde, Oliventræer
og Huse
tilbage og eftergiv dem Pengene,
Kornet, Moslen og Olien, som I
har lånt dem!
12. Da svarede de: Ja, vi vil give det tilbage og ikke
afkræve dem
noget; som du siger, vil vi gøre!
Jeg lod da Præsterne kalde og
lod dem sværge på, at
de vilde handle således.
13. Og jeg rystede min Brystfold og sagde: Enhver,
der ikke holder
dette Ord, vil Gud således
ryste ud af hans Hus og Ejendom; ja,
således skal han blive udrystet
og tømt! Da sagde hele
Forsamlingen: Amen! Og de lovpriste
HERREN; og Folket handlede
efter sit Løfte.
14. Desuden skal det nævnes, at fra den Dag Kong
Artaxerxes bød mig
være deres Statholder i Judas
Land, fra Kong Artaxerxes's
tyvende til hans to og tredivte
Regeriogsår, hele tolv År,
spiste hverken jeg eller mine Brødre
det Brød, der tilkom
Statholderen,
15. medens mine Forgængere, de tidligere Statholdere,
lagde Tynge på
Folket og for Brød og Vin
daglig afkrævede dem fyrretyve Sekel
Sølv, ligesom også
deres Tjenere optrådte som Folkets
Herrer. Det undlod jeg at gøre
af Frygt for Gud.
16. Og desuden tog jeg selv fat ved Arbejdet på
denne Mur, skønt vi
ingen Mark havde købt, og
alle mine Folk var samlet der ved
Arbejdet.
17. Og Jøderne, både Forstanderne, 150
Mand, og de, der kom til os
fra de omboende Hedningefolk, spiste
ved mit Bord;
18. og hvad der daglig lavedes til, et Stykke Hornkvæg,
seks udsøgte
Får og Fjerkræ, afholdt
jeg Udgifferne til; dertil kom hver
tiende Dag en Masse Vin af alle
Sorter. Men alligevel krævede
jeg ikke det Brød, der tilkom
Statholderen, fordi Arbejdet
tyngede hårdt på Folket.
19. Kom i Hu alt, hvad jeg har gjort for dette Folk,
og regn mig det
til gode, min Gud!
10. Og da jeg gik ind i Sjemajas, Mehetab'els Søn
Delajas Søns, Hus,
som ved den Tid måtte holde
sig inde, sagde han: Lad os tales
ved i Guds Hus, i Helligdommens
Indre, og stænge Dørene, thi der
kommer nogle Folk, som vil dræbe
dig; de kommer i Nat for at
dræbe dig!"
11. Men jeg svarede: Skulde en Mand som jeg flygte?
Og hvorledes
skulde en Mand som jeg kunne betræde
Helligdommen og blive i
Live? Jeg går ikke derind!
12. Thi jeg skønnede, at det ikke var Gud, som
havde sendt ham, men
at han var kommet med det Udsagn
om mig, fordi Tobija og
Sanballat havde lejet ham dertil,
13. for at jeg skulde blive bange og forsynde mig ved
slig Adfærd og
de få Anledning til ilde Omtale,
så de kunde bagvaske mig.
14. Kom Tobija og Sanballat i Hu, min Gud, efter deres
Gerninger,
ligeledes Profetinden Noadja og
de andre Profeter, der vilde
gøre mig bange!
15. Således blev Muren færdig den fem og
tyvende Dag i Elul Måned
efter to og halvtredsindstyve Dages
Forløb.
16. Og da alle vore Fjender hørte det, blev
alle Hedningerne rundt
om os bange og såre nedslåede,
idet de skønnede, at dette Værk
var udført med vor Guds Hjælp.
17. Men der gik også i de Dage en Mængde
Breve frem og tilbage
mellem Tobija og de store i Juda;
18. thi mange i Juda stod i Edsforbund med ham, da
han var Svigersøn
af Sjekanja, Aras Søn, og
hans Søn Johanan var gift med en
Datter af Mesjullam, Berekjas Søn.
19. Også plejede de både at tale godt om
ham til mig og at
forebringe ham mine Ord; Tobija
sendte også Breve for at gøre
mig bange.
4. Men Byen var udstrakt og stor og dens Indbygere
få, og Husene
var endnu ikke opbygget.
5. Da skød min Gud mig i Sinde at samle de
store, Forstanderne og
Folket for at indføre dem
i Slægtsfortegnelser. Og da fandt jeg
Slægtebogen over dem, der
først var draget op, og i den fandt
jeg skrevet:
6. Følgende er de Folk fra vor Landsdel, der
drog op fra Land
flygtigheden og Fangenskabet. Kong
Nebukadnezar af Babel havde
ført dem bort, men nu vendte
de til bage til Jerusalem og Juda,
hver til sin By;
7. de kom sammen med Zerubbabel, Jesua, Nehemja, Azarja,
Ra'amja,
Nahamani, Mordokaj, Bilsjan, Misperet,
Bigvaj, Nehum og
Ba'ana. Tallet på Mændene
i Israels Folk var:
8. Par'osj's Efterkommere 2172,
9. Sjefatjas Efterkommere 372,
10. Aras Efterkommere 652,
11. Pahat-Moabs Efterkommere, Jesuas og Joabs Efterkommere,
2818,
12. Elams Efterkommere 1254,
13. Zattus Efterkommere 845,
14. Zakkajs Efterkommere 760,
15. Binnujs Efterkommere 648,
16. Bebajs Efterkommere 628,
17. Azgads Efterkommere 2322,
18. Adonikams Efterkommere 667,
19. Bigvajs Efterkommere 2067,
20. Adins Efterkommere 655,
21. Aters Efterkommere gennem Hizkija 98,
22. Hasjums Efterkommere 328,
23. Bezajs Efterkommere 324,
24. Harifs Efterkommere 112,
25. Gibeons Efterkommere 95,
26. Mændene fra Betlehem og Netofa 188,
27. Mændene fra Anatot 128,
28. Mændene fra Bet-Azmavet 42,
29. Mændene fra Hirjat-Jearim, Kefra og Be'erot
743;
30. Mændene fra Rama og Geba 621,
31. Mændene fra Mikmas 122,
32. Mændene fra Betel og Aj 123,
33. Mændene fra det andet Nebo 52,
34. det andet Elams Efterkommere 1254,
35. Harims Efterkommere 320,
36. Jerikos Efterkommere 345,
37. Lods, Hadids og Onos Efterkommere 721,
38. Sena'as Efterkommere 3930.
39. Præsterne var: Jedajas Efterkommere af Jesuas
Hus 973,
40. Immers Efterkommere 1052,
41. Pasjhurs Efterkommere 1247,
42. Harims Efterkommere 1017.
43. Leviterne var: Jesuas og Kadmiels Efterkommere af
Hodavjas
Efterkommere 74.
44. Tempelsangerne var: Asafs Efterkommere 148.
45. Dørvogterne var: Sjallums, Aters, Talmons,
Akkubs, Hatitas og
Sjobajs Efterkommere 138.
48. Tempeltrællene var: Zihas, Hasufas, Tabbaots,
47. Keros's, Si'as, Padons,
48. Lebanas, Hagabas, Salmajs,
49. Hanans, Giddels, Gahars,
50. Reajas, Rezins, Nekodas,
51. Gazzams, Uzzas, Paseas,
52. Besajs, Me'uniternes, Nefusiternes,
53. Bakbuks, Hakufas, Harhurs,
54. Bazluts, Mehidas, Harsjas,
55. Barkos's, Siseras, Temas,
56. Nezias og Hatifas Efterkommere.
57. Efterkommerne af Salomos Trælle var: Sotajs,
Soferets, Peridas,
58. Ja'alas, Darkons, Giddels,
59. Sjefatjas, Hattils, Pokeret-Hazzebajims og Amons
Efterkommere.
60. Alle Tempeltrælle og Efferkommerne af Salomos
Trælle var
tilsammen 392.
61. Følgende, som drog op fra Tel-Mela, Tel-Harsja,
Kerub-Addon og
Immer, kunde ikke opgive, hvorvidt
deres Fædrenehuse og Slægt
hørte til Israeliterne:
62. Delajas, Tobijas og Nekodas Efterkommere 642.
63. Og følgende Præster: Habajas, Hakoz's
og Barzillajs
Efterkommere; denne sidste havde
ægtet en af Gileaditen
Barzillajs Døtre og var blevet
opkaldt efter dem.
64. De ledte efter deres Slægtebøger,
men kunde ikke finde dem;
derfor blev de som urene udelukket
fra Præstestanden.
65. Statholderen forbød dem at spise af det
højhellige, indtil der
fremstod en Præst med Urim
og Tummim.
66. Hele Menigheden udgjorde 42360
67. foruden deres Trælle og Trælkvinder,
som udgjorde 7337, hvor til
kom 245 Sangere og Sangerinder.
Deres Heste udgjorde 736, deres
Mulddyr 245,
68. deres Kameler 435 og deres Æsler 6720.
69. En Del af Fædrenehusenes Overhoveder ydede
Tilskud til
Byggearbejdet. Statholderen
gav til Byggesummen 1000 Drakmer
Guld, 50 Skåle og 30 Præstekjortler.
70. Af Fædrenehusenes Overhoveder gav nogle til
Byggesummen 20.000
Drakmer Guld og 2.200 Miner Sølv.
71. Og hvad det øvrige Folk gav, løb
op til 20.000 Drakmer Guld,
2.000 Miner Sølv og 67 Præstekjortler.
72. Derpå bosatte Præsterne, Leviterne og
en Del af Folket sig i
Jerusalem og dets Område,
men Sangerne, Dørvogterne og hele det
øvrige Israel i deres Byer.
9. Derpå sagde Nehemias, det er Statholderen,
og Præsten Ezra den
Skriftlærde og Leviterne,
der underviste Folket, til alt Folket:
Denne Dag er helliget HERREN eders
Gud! Sørg ikke og græd ikke!
Thi hele Folket græd, da de
hørte Lovens Ord.
10. Og han sagde til dem: Gå hen og spis fede
Spiser og drik søde
brikke og send noget til dem, der
intet har, thi denne Dag er
helliget vor Herre; vær ikke
nedslåede, thi HERRENs Glæde er
eders Styrke!
11. Og Leviterne tyssede på alt Folket og sagde:
Vær stille, thi
denne Dag er hellig, vær ikke
nedslåede!
12. Da gik alt Folket hen og spiste og drak og sendte
Gaver, og de
fejrede en stor Glædesfest;
thi de fattede Ordene, man havde
kundgjort dem.
13. Næste Dag samledes Overhovederne for alt Folkets
Fædrenehuse og
Præsterne og Leviterne hos
Ezra den Skriftlærde for at mærke sig
Lovens Ord,
14. og i Loven som HERREN havde påbudt ved Moses,
fandt de skrevet,
at Israeliterne på Højtiden
i den syvende Måned skulde bo i
Løvhytter,
15. og at man i alle deres Byer og i Jerusalem skulde
udråbe og
kundgøre følgende
Budskab: Gå ud i Bjergene og hent Grene af
ædle og vilde Oliventræer,
Myrter, Palmer og andre Løvtræer for
at bygge Løvhytter som foreskrevet!
16. Så gik Folket ud og hentede det og byggede
sig Løvhytter på
deres Tage og i deres Forgårde
og i Guds Hus's Forgårde og på de
åbne Pladser ved Vandporten
og Efraimsporfen.
17. Og hele Forsamlingen, der var vendt tilbage fra
Fangenskabet,
byggede Løvbytter og boede
i dem. Thi fra Josuas, Nuns Søns,
Dage og lige til den Dag havde Israeliterne
ikke gjort det, og
der herskede såre stor Glæde.
18. Og han læste op af Bogen med Guds Lov Dag
for Dag fra den første
til den sidste; og de fejrede Højtiden
i syv Dage, og på den
ottende holdtes der festlig Samling
på foreskreven Måde.
6. Derpå sagde Ezra: "Du, HERRE, er den eneste;
du har skabt
Himmelen, Himlenes Himle med al
deres Hær, Jorden med alt, hvad
der er på den, Havene med
alt, hvad der er i dem; du giver dem
alle Liv, og Himmelens Hær
tilbeder dig.
7. Du er Gud HERREN, der udvalgte Abram og førte
ham bort fra
Ur-Kasdim og gav ham Navnet Abraham;
8. og du fandt hans Hjerte fast i Troen for dit Åsyn
og sluttede
Pagt med ham om at give hans Afkom
Kana'anæernes, Hetiternes,
Amoriternes, Perizziternes, Jebusiternes
og Girgasjiternes Land;
og du holdt dit Ord; thi du er retfærdig.
9. Og da du så vore Fædres Nød
i Ægypten og hørte deres Råb ved det
røde Hav,
10. udførte du Tegn og Undere på Farao
og alle hans Tjenere og alt
Folket i hans Land, fordi du vidste,
at de havde handlet
overmodigt med dem. Og således
skabte du dig et Navn, som du har
den Dag i Dag.
11. Du kløvede Havet for deres Øjne,
så de vandrede midt igennem
Havet på tør Bund,
og dem, der forfulgte dem, styrtede du i
Dybet som Sten i vældige Vande.
12. I en Skystøtte førte du dem om Dagen
og i en Ildstøtte om
Natten, så den lyste for dem
på Vejen, de skulde vandre.
13. Du steg ned på Sinaj Bjerg, du talede med
dem fra Himmelen og
gav dem retfærdige Lovbud
og tilforladelige Love, gode
Anordninger og Bud.
14. Du kundgjorde dem din hellige Sabbat og pålagde
dem Bud,
Anordninger og Love ved din Tjener
Moses.
15. Du gav dem Brød fra Himmelen til at stille
deres Sult og lod
Vand springe ud af Klippen til at
slukke deres Tørst. Og du bød
dem drage hen og tage det Land i
Besiddelse, som du med løftet
Hånd havde lovet dem.
16. Men vore Fædre blev overmodige og halsstarrige
og hørte ikke på
dine Bud;
17. de vægrede sig ved at lyde og ihukom ikke
dine Undergerninger,
som du havde gjort iblandt dem;
de blev halsstarrige og satte
sig i Hovedet at vende tilbage til
Trældommen i Ægypten. Men du
er Forladelsens Gud, nådig
og barmhjertig, langmodig og rig på
Miskundhed, og du svigtede dem ikke.
18. Selv da de lavede sig et støbt Billede af
en Kalv og sagde: Der
er din Gud, som førte dig
ud af Ægypten! og gjorde sig skyldige
i svare Gudsbespottelser,
19. svigtede du dem i din store Barmhjertighed ikke
i Ørkenen;
Skystøtten veg ikke fra dem
om Dagen, men ledede dem på Vejen,
ej heller Ildstøtten om Natten,
men lyste for dem på Vejen, de
skulde vandre.
20. Du gav dem din gode Ånd for at give dem Indsigt
og forholdt ikke
deres Mund din Manna, og du gav
dem Vand til at slukke deres
Tørst.
21. I fyrretyve År sørgede du for dem
i Ørkenen, så de ingen Nød
led; deres Klæder sledes ikke
op, og deres Fødder hovnede ikke.
22. Du gav dem Riger og Folkeslag; som du uddelte Stykke
for
Stykke. De tog Kong Sihon af Hesjbons
Land og Kong Og af Basans
Land i Besiddelse.
23. Du gjorde deres Børn talrige som Himmelens
Stjerner og førte dem
ind i det Land, du havde lovet deres
Fædre, at de skulde komme
ind i og tage i Besiddelse;
24. og Børnene kom og tog Landet i Besiddelse,
og du underlagde dem
Landets indbyggere, Kana'anæerne,
og gav dem i deres Hånd, både
deres Konger og Folkene i Landet,
så de kunde handle med dem,
som de fandt for godt.
25. De indtog befæstede Byer og frugtbart Land,
og Huse, fulde af
alle Slags Goder, tog de i Besiddelse
og udhugne Cisterner,
Vingårde, Oliventræer
og Frugttræer i Mængde; og de spiste sig
mætte og blev fede og gjorde
sig til gode med dine store
Rigdomme.
26. Men de var genstridige og satte sig op imod dig;
de kastede din
Lov bag deres Ryg, dræbte
dine Profeter, som talte dem alvorligt
til for at lede dem tilbage til
dig, og gjorde sig skyldige i
svare Gudsbespottelser.
27. Da gav du dem i deres Fjenders Hånd, og de
bragte Trængsel over
dem. Men når de da i deres
Trængsel råbte til dig, hørte du dem
i Himmelen og sendte dem i din store
Barmhjertighed Befriere,
som friede dem af deres Fjenders
Hånd.
28. Men når de fik Ro, handlede de atter ilde
for dit Åsyn. Da
overlod du dem i deres Fjenders
Hånd, og de undertvang dem. Men
når de atter råbte til
dig, hørte du dem i Himmelen og udfriede
dem i din Barmhjertighed Gang på
Gang.
29. Du talede dem alvorligt til for at lede dem tilbage
til din Lov,
men de var overmodige og vilde ikke
høre på dine Bud, og de
syndede mod dine Lovbud, som dog
holder det Menneske i Live, der
gør efter dem; de vendte
i Genstridighed Ryggen til og var
halsstarrige og vilde ikke lyde.
30. I mange År var du langmodig imod dem og talede
dem alvorligt til
ved din Ånd gennem dine Profeter;
men da de ikke vilde høre, gav
du dem til Pris for Hedningefolkene.
31. Dog har du i din store Barmhjertighed ikke helt
tilintetgjort
dem eller forladt dem, thi du er
en nådig og barmhjertig Gud!
32. Og nu, vor Gud, du store, vældige, frygtelige
Gud, som holder
fast ved Pagten og Miskundheden!
Lad ikke alle de Lidelser, der
har ramt os, vore Konger, Øverster,
Præster, Profeter, vore
Fædre og hele dit Folk fra
Assyrerkongernes Dage indtil i Dag,
synes ringe for dine Øjne!
33. I alt, hvad der er kommet over os, står du
retfærdig, thi du har
vist dig trofast, men vi var ugudelige.
34. Vore Konger, Øverster og Præster og
vore Fædre handlede ikke
efter din Lov og lyttede ikke til
dine Bud og de Vidnesbyrd, du
lod dem blive til Del.
35. Da de var i Besiddelse af deres Rige og de store
Rigdomme, du
gav dem, og af det vidtstrakte,
frugtbare Land, du oplod for
dem, tjente de dig ikke, og de omvendte
sig ikke fra deres onde
Gerninger.
36. Se, derfor er vi nu Trælle; i det Land, du
gav vore Fædre, for
at de skulde nyde dets Frugter og
Rigdom, er vi Trælle;
37. dets rige Afgrøde tilfalder de Konger, du
for vore Synders Skyld
har øvet Magten over os,
og de gør, hvad de lyster, med vore
Kroppe og vort Kvæg. Vi er
i stor Nød!"
38. I Henhold til alt dette indgår vi med Navns
Underskrift en
urokkelig Pagt, og den beseglede
Skrivelse er underskrevet af
vore Øverster, Leviter og
Præster.
28. Og det øvrige Folk, Præsterne, Leviterne,
Dørvogterne, Sangerne,
Tempeltrællene og alle de,
der har skilt sig ud fra Hedningerne
for at holde sig til Guds Lov, med
deres Hustruer, Sønner og
Døtre, for så vidt
de har Forstand til at fatte det,
29. slutter sig til deres højere stående
Brødre og underkaster sig
Forbandelsen og Eden om at ville
følge Guds Lov, der er givet os
ved Guds Tjener Moses, og overholde
og udføre alle HERRENs, vor
Herres, Bud, Bestemmelser og Anordninger:
30. Vi vil ikke give Hedningerne i Landet vore Døtre
eller tage
deres Døtre til Hustruer
for vore Sønner;
31. vi vil ikke på Sabbaten eller nogen Helligdag
købe noget af
Hedningerne i Landet, når
de på Sabbaten kommer med deres Varer
og al Slags Korn og falbyder det;
vi vil hvert syvende År lade
Landet ligge hen og give Afkald
på enhver Fordring;
32. vi vil påtage os en årlig Skat på
en Tredjedel Sekel til
Tjenesten i vor Guds Hus,
33. til Skuebrødene, det daglige Afgrødeoffer,
det daglige
Brændoffer, Ofrene på
Sabbaterne, Nymånedagene og Højtiderne,
Helligofrene og Syndofrene til Soning
for Israel og til alt
Arbejde ved vor Guds Hus.
34. Hvad Brænde der ydes, har vi, Præsterne,
Leviterne og Folket,
kastet Lod om at bringe til vor
Guds Hus, Fædrenehus for
Fædrenehus, til fastsat Tid
År efter År for at skaffe Ild på
HERREN vor Guds Alter, som det er
foreskrevet i Loven.
35. Vi vil År for År bringe Førstegrøden
af vor Jord og af alle
Frugttræer til HERRENs Hus,
36. og vi vil bringe det førstefødte
af vore Sønner og vort Kvæg,
som det er foreskrevet i Loven,
og det førstefødte af vort
Hornkvæg og Småkvæg
til vor Guds Hus til Præsterne, som gør
Tjeneste i vor Guds Hus;
37. og Førstegrøden af vort Grovmel og
af Frugten af alle Slags
Træer, af Most og Olie vil
vi bringe til Kamrene i vor Guds Hus
til Præsterne og Tienden af
vore Marker til Leviterne. Leviterne
samler selv Tienden ind i alle de
Byer, hvor vi har vort
Agerbrug;
38. og Præsten, Arons Søn, er til Stede
hos Leviterne, når de
indsamler Tienden; og Leviterne
bringer Tiende af Tienden til
vor Guds Hus, til Forrådshusets
Kamre.
39. Thi Israeliterne og Levis Efterkommere bringer
Offerydelsen af
Kornet, Mosten og Olien til Kamrene,
hvor Helligdommens Kar og
de tjenstgørende Præster,
Dørvogterne og Sangerne er. Vi vil
således ikke svigte vor Guds
Hus.
3. Følgende er de Overhoveder i vor Landsdel,
som boede i Jerusalem
og i Judas Byer; de boede hver på
sin Ejendom i deres Byer,
Israel, Præsterne, Leviterne,
Tempeltrællene og Efterkommerne af
Salomos Trælle.
4. I Jerusalem boede af Judæere og Benjaminiter:
Af Judæerne:
Ataja, en Søn af Uzzija,
en Søn af Zekarja, en Søn af Amarja, en
Søn af Sjefatja, en Søn
af Mahalal'el af Perez's Efterkommere,
5. og Ma'aseja, en Søn af Baruk, en Søn
af Kol-Hoze, en Søn af
Hazaja, en Søn af Adaja,
en Søn af Jojarib, en Søn af Sjelaniten
Zekarja.
6. Alle Perez's Efterkommere, der boede i Jerusalem,
udgjorde 468
dygtige Mænd.
7. Følgende Benjaminiter: Sallu, en Søn
af Mesjullam, en Søn af
Joed, en Søn af Pedaja, en
Søn af Kolaja, en Søn af Ma'aseja, en
Søn af Itiel, en Søn
af Jesja'ja,
8. og hans Brødre, dygtige Krigere. 928.
9. Joel, Zikris Søn, var deres Befalingsmand,
og Juda, Hassenuas
Søn, var den næstøverste
Befalingsmand i Byen.
10. Af Præsterne: Jedaja, Jojarib Jakin,
11. Seraja, en Søn af Hilkija, en Søn
af Mesjullam, en Søn af Zadok,
en Søn af Merajot, en Søn
af Ahitub, Øversten over Guds Hus,
12. og deres Brødre, der udførte Tjenesten
i Templet, 822; og Adaja,
en Søn af Jeroham, en Søn
af Pelalja, en Søn af Amzi, en Søn af
Zekarja, en Søn af Pasjhur,
en Søn af Malkija,
13. og hans Brødre, Overhovederne for Fædrenehusene,
242; og
Amasjsaj, en Søn af Azar'el,
en Søn af Azaj, en Søn af
Mesjillemot, en Søn af Immer,
14. og hans Brødre, dygtige Mænd 128.
Deres Befalingsmand var
Zabdiel, Gedolims Søn.
15. Af Leviterne: Sjemaja, en Søn af Hassjub,
en Søn af Azrikam, en
Søn af Hasjabja, en Søn
af Bunni,
16. og Sjabbetaj og Iozabad, som forestod de ydre Arbejder
ved Guds
Hus og hørte til Leviternes
Overhoveder,
17. og Mattanja, en Søn af Mika, en Søn
af Zabdi, en Søn af Asaf,
Lederen af Lovsangen, der ved Bønnen
istemte Ordene lov HERREN!
og Bakbukja, den næstøverste
af hans Brødre, og Abda, en Søn af
Sjammua, en Søn af Galal,
en Søn af Jedutun.
18. Alle Leviterne i den hellige By udgjorde 284.
19. Af Dørvogterne: Akkub, Talmon og deres Brødre,
der holdt Vagt
ved Portene, 172.
20. Resten af Israeliterne, Præsterne og Leviterne
boede i alle de
andre Byer i Juda, hver på
sin Ejendom.
21. Tempeltrællene boede på Ofel; Ziha
og Gisjpa var sat over
Tempeltrællene.
22. Leviternes foresatte i Jerusalem ved Tjenesten
i Guds Hus var
Uzzi, en Søn af Bani, en
Søn af Hasjabja, en Søn af Mattanja, en
Søn af Mika af Asafs Efterkommere,
det er Sangerne.
23. Der var nemlig udstedt en kongelig Befaling om
dem, og der var
tilsikret Sangerne dagligt Underhold.
24. Petaja, Mesjezab'els Søn, af Judas Søn
Zeras Efterkommere,
forhandlede med Kongen i alle Folkets
Sager.
25. Hvad de åbne Byer med deres Marker angår,
boede der Judæere i
Kirjat-Arba med Småbyer, Dibon
med Småbyer, Jekabze'el med
Småbyer,
26. Jesua, Molada, Bet-Pelet,
27. Hazar-Sjual, Be'ersjeba med Småbyer,
28. Ziklag, Mekona med Småbyer,
29. En-Rimmon, Zor'a, Jarmut,
30. Zanoa, Adullam med Landsbyer, Lakisj med Marker
og Azeka med
Småbyer. De bosatte sig fra
Be'ersjeba til Hinnoms Dal.
31. Benjaminiterne boede i Geba, Mikmas, Ajja, Betel
med Småbyer,
32. Anatot, Nob, Ananja,
33. Hazor, Rama, Gittajim,
34. Hadid, Zebo'im, Neballat,
35. Lod, Ono og Håndværkerdalen.
36. Af Leviterne boede nogle Afdelinger i Juda og Benjamin.
8. Leviterne: Jesua, Binnuj, Kadmiel, Sjerebja, Juda,
Mattanja, der
sammen med sine Brødre forestod
Lovsangen,
9. medens Bakbukja og Unni sammen med deres Brødre
stod over for
dem efter deres Afdelinger.
10. Jesua avlede Jojakim, Jojakim avlede Eljasjib, Eljasjib
avlede
Jojada,
11. Jojada avlede Johanan, og Johanan avlede Jaddua.
12. På Jojakims Tid var Overhovederne for Præsternes
Fædrenehuse
følgende: Meraja for Seraja,
Hananja for Jirmeja,
13. Mesjullam for Ezra, Johanan for Amarja,
14. Jonatan for Malluk, Josef for Sjebanja,
15. Adna for Harim, Helkajtor Merajot,
16. Zekarja for Iddo, Mlesjullam for Ginneton,
17. Zikri for Abija, .... for Minjamin, Piltaj for
Ma'adja,
18. Sjammua for Bilga, Jonatan for Sjemaja,
19. Mattenaj for Jojarib, Uzzi for Jedaja,
20. Kallaj for Sallu, Eber for Amok,
21. Hasjabja for Hilkija og Netan'el for Jedaja.
22. Leviterne: .... I Eljasjibs, Jojadas, Johanans
og Jadduas Dage
optegnedes Overhovederne for Fædrenehusene
og Præsterne indtil
Perseren Darius's Regering.
23. Af Levis Efterkommere optegnedes Overhovederne for
Fædrenehusene
i Krønikebogen ned til Johanans,
Eljasjibs Søns, Dage.
24. Og Leviternes Overhoveder var: Hasjabja, Sjerebja,
Jesua,
Binnuj, Kadmiel og deres Brødte,
der stod over for dem for at
synge Lovsangen og Takkesangen efter
den Guds Mand Davids Bud,
den ene Afdeling efter den anden;
25. og Mattanja, Bakbukja og Obadja, Mesjullam, Talmon
og Akkub var
Dørvogtere og holdt Vagt
ved Portenes Forrådskamre.
26. Disse var Overhoveder på Jojakims Tid, en
Søn af Jesua, en Søn
af Jozadak, og på Statholderen
Nehemias's og Præsten Ezra den
Skriftlærdes Tid.
27. Da Jerusalems Mur skulde indvies opsøgte
man Leviterne alle
Vegne, hvor de boede, og bragte
dem til Jerusalem, for at de
skulde fejre Indvielsen med Fryd
og Takkesang, med Sang,
Cymbler, Harper og Citre.
28. Da samledes Sangerne fra Egnen om Jerusalem og
fra
Netofatifernes Landsbyer,
29. fra Bet-Gilgal, fra Gebas og Azmavets Marker; thi
Sangerne havde
bygget sig Landsbyer rundt om Jerusalem.
30. Da Præsterne og Leviterne havde renset sig,
rensede de Folket,
Portene og Muren.
31. Så lod jeg Judas Øverster stige op
på Muren og opstillede to
store Lovprisningstog. Det ene drog
til højre oven på Muren ad
Møgporten til,
32. og med det fulgte Hosjaja og den ene Halvdel af
Judas Øverster;
33. dernæst nogle af Præsterne med Trompeter,
Azarja, Ezra,
Mesjullam,
34. Juda, Benjamin, Sjemaja og Jirmeja;
35. endvidere Zekarja, en Søn af Jonatan, en
Søn af Sjemaja, en Søn
af Mattanja, en Søn af Mika,
en Søn af Zakkur, en Søn af Asaf,
36. og hans Brødre Sjemaja, Azar'el, Milalaj,
Gilalaj, Ma'aj,
Netan'el, Juda, Hanani med den Guds
Mand Davids
Musikinstrumenter, med Ezra den
Skriftlærde i Spidsen;
37. og de gik over Kildeporten; derpå gik de
lige ud op ad Trinene
til Davidsbyen, ad Opgangen på
Muren oven for Davids Palads hen
til Vandporten mod Øst.
38. Det andet Lovprisningstog, hvor jeg og den anden
Halvdel af
Folkets Øverster var med,
drog til venstre oven på Muren, over
Ovntårnet til den brede Mur
39. og videre over Efraimsporten, den gamle Port, Fiskeporten,
Hanan'eltårnet og Meatårnet
til Fåreporten og stillede sig op i
Fængselsporten.
40. Derpå stillede de to Lovprisningstog sig
op i Guds Hus, jeg
sammen med Halvdelen af Øversterne
41. og Præsterne Eljakim, Ma'aseja, Minjamin,
Mika, Eljoenaj,
Zekarja, Hananja med Trompeter,
42. endvidere Ma'aseja, Sjemaja, El'azar, Uzzi, Johanan,
Malkija,
Elam og Ezer. Og Sangerne stemte
i, ledede af Jizraja.
43. På den Dag ofrede de store Slagtofre og var
glade, thi Gud havde
bragt dem stor Glæde; også
Kvinderne og Børnene var glade; og
Glæden i Jerusalem hørtes
langt bort.
44. På den Dag indsattes der Mænd til at
have Tilsyn med de Kamre,
der brugtes til Forrådene,
Offerydelserne, Førstegrøden og
Tienden, for i dem at opsamle de
i Loven foreskrevne Afgifter
til Præsterne og Leviterne
fra de forskellige Bymarker, thi Juda
glædede sig over Præsterne
og Leviterne, der gjorde tjeneste;
45. og disse tog Vare på, hvad der var at varetage
for deres Gud og
ved Renselsen, ligesom også
Sangerne og Dørvogterne gjorde deres
Gerning efter Davids og hans Søn
Salomos Bud.
46. Thi allerede på Davids Tid var Asaf Leder
for Sangerne og for
Lov- og Takkesangene til Gud.
47. Hele Israel gav på Zerubbabels og Nehemias's
Tid Afgifter til
Sangerne og Dørvogterne,
efter som det krævedes Dag for Dag; og
de gav Leviterne Helliggaver, og
Leviterne gav Arons Sønner
Helliggaver.
4. Nogen Tid i Forvejen havdePræsten Eljasjib,
hvem Opsynet med
Kamrene i vor Guds Hus var overdraget,
og som var i Slægt med
Tobija,
5. ladet indrette et stort Kammer til Tobija der,
hvor man før
henlagde Afgrødeofferet,
Røgelsen, Karrene, Tienden af Kornet,
Mosten og Olien, de i Loven foreskrevne
Afgifter til Leviterne,
Sangerne og Dørvogterne såvel
som Offerydelsen til Præsterne.
6. Da alt dette fandt Sted, var jeg ikke i Jerusalem,
thi i Kong
Artaxerxes af Babels to og tredivte
Regeringsår var jeg rejst
til Kongen. Men nogen Tid efter
bad jeg Kongen om Tilladelse til
at rejse,
7. og da jeg kom til Jerusalem og opdagede det onde,
Eljasjib havde
øvet for Tobijas Skyld ved
at indrette ham et Kammer i Guds
Hus's Forgårde,
8. harmede det mig højligen; og jeg kastede
alt Tobijas Bohave ud
af Kammeret
9. og bød, at man skulde rense Kammeret, hvorefter
jeg atter bragte
Guds Hus's Kar, Afgrødeofferet
og Røgelsen derind.
10. Da fik jeg at vide, at Afgifterne til Leviterne
ikke svaredes
dem, og derfor var de Leviter og
Sangere, der skulde gøre
Tjeneste, flyttet ud hver til sin
Landejendom;
11. så gik jeg i Rette med Forstanderne og spurgte
dem: Hvorfor er
Guds Hus blevet vanrøgtet?"
Og jeg fik atter Leviterne samlet og
satte dem på deres Pladser.
12. Så bragte hele Juda Tienden af Kornet, Mosten
og Olien til
Forrådskamrene;
13. og jeg overdrog Tilsynet med Forrådskamrene
til Præsten
Sjelemja, Skriveren Zadok og Pedaja
af Leviterne og gav dem til
Medhjælper Hanan, en Søn
af Zakkur, en Søn af Mattanja, da de
regnedes for pålidelige; og
dem pålå det så at uddele Tienden
til deres Brødre.
14. Kom mig det i Hu, min Gud, og udslet ikke de
Kærlighedsgerninger, jeg har
gjort mod min Guds Hus til Gavn for
Tjenesten der!
15. I de Dage så jeg i Juda nogle træde
Persekarrene på Sabbaten, og
andre så jeg bringe Horn i
Hus eller læsse det på deres Æsler,
ligeledes Vin, Druer, Figener og
alle Slags Varer, og bringe det
til Jerusalem på Sabbaten.
Dem formanede jeg da, når de solgte
Levnedsmidler.
16. Også havde Folk fra Tyrus bosat sig der,
og de kom med Fisk og
alskens Varer og solgte dem på
Sabbaten til Jøderne i Jerusalem.
17. Jeg gik derfor i Rette med de store i Juda og sagde
til dem:
Hvor kan l handle så ilde
og vanhellige Sabbatsdagen?
18. Har ikke vor Gud bragt al denne Ulykke over os
og over denne By,
fordi eders Fædre handlede
således? Og I bringer endnu mere
Vrede over Israel ved at vanhellige
Sabbaten!
19. Og så snart Mørket faldt på
i Jerusalems Porte ved Sabbatens
Frembrud, bød jeg, at Portene
skulde lukkes, og at de ikke måtte
åbnes, før Sabbaten
var omme; og jeg satte nogle af mine Folk
ved Portene for at vogte på,
at der ikke førtes Varer ind på
Sabbaten.
20. Da nu de handlende og de, der solgte alle Slags
Varer, et Par
Gange var blevet uden for Jerusalem
Natten over,
21. advarede jeg dem og sagde: "Hvorfor bliver I Natten
over uden
for Muren? Hvis I gør
det en anden Gang, lægger jeg Hånd på
eder!" Og siden kom de ikke mere
på Sabbaten.
22. Fremdeles bød jeg Leviterne, at de skulde
rense sig og komme og
holde Vagt ved Portene, for at Sabbatsdagen
kunde holdes
hellig. Kom mig også det i
Hu, min Gud, og forbarm dig over mig
efter din store Miskundhed!
23. På samme Tid lagde jeg også Mærke
til, at hos de Jøder, der
havde ægtet asdoditiske, ammonitiske
eller moabitiske Kvinder,
24. talte Halvdelen af børnene Asdoditisk eller
et af de andre Folks
Sprog, men kunde ikke tale Jødisk.
25. Da gik jeg i Rette med dem og forbandede dem, ja,
jeg slog nogle
af dem og rykkede dem i Håret
og besvor dem ved Gud: Giv dog
ikke deres Sønner eders Døtre
til Ægte og tag ikke deres Døtre
til Hustruer for eders Sønner
eller eder selv!
26. Syndede ikke Kong Salomo af Israel for slige Kvinders
Skyld?
Mage til Konge fandtes dog ikke
blandt de mange Folk, og han var
så elsket af sin Gud, at Gud
gjorde ham til Konge over hele
Israel; og dog fik de fremmede Kvinder
endog ham til at synde!
27. Skal vi da virkelig høre om eder, at I begår
al denne svare
Misgerning og forbryder eder mod
vor Gud ved at ægte fremmede
Kvinder?
28. En af Ypperstepræsten Eljasjibs Søn
Jojadas Sønner, der var
Horoniten Sanballats Svigersøn,
jog jeg bort fra min Nærhed.
29. Tilregn dem, min Gud, at de besmittede Præstedømmet
og
Præsternes og Leviternes Pagt!
30. Således rensede jeg dem for alt fremmed, og
jeg ordnede
Tjenesten for Præsterne og
Leviterne efter det Arbejde, hver
især havde.
31. og Ydelsen af Brænde til fastsatte Tider
og af
Førstegrøderne. Kom
mig i Hu, min Gud, og regn mig det til gode!