8. Kams Sønner: Kusj, Mizrajim, Put og Kana'an.
9. Kusj' Sønner: Seba, Havila, Sabta, Ra'ma
og Sabteka. Ra'mas
Sønner: Saba og Dedan.
10. Og Kusj avlede Nimrod, som var den første
Storhersker på Jorden.
11. Mizrajim avlede Luderne, Anamerne, Lehaberne, Naftuherne,
12. Patruserne, Kasluherne, fra hvem Filisterne udgik,
og
Kaftorerne.
13. Kana'an avlede Zidon, hans førstefødte,
og Het,
14. Jebusiterne, Amoriterne, Girgasjiterne,
15. Hivviterne, Arkiterne, Siniterne,
16. Arvaditerne, Zemariterne og Hamatiterne.
17. Sems Sønner: Elam, Assur, Arpaksjad, Lud
og Aram. Arams Sønner:
Uz, Hul, Geter og Masj.
18. Arpaksjad avlede Sjela; Sjela avlede Eber;
19. Eber fødtes der to Sønner; den ene
hed Peleg, thi på hans Tid
adsplittedes Jordens Befolkning,
og hans Broder hed Joktan.
20. Joktan avlede Almodad, Sjelef, Hazarmavet, Jera,
21. Hadoram, Uzal, Dikla,
22. Ebal, Abimael, Saba,
23. Ofir, Havila og Jobab. Alle disse var Joktans Sønner.
24. Sems Sønner: Arpaksjad, Sjela,
25. Eber, Peleg, Re'u,
26. Serug, Nakor, Tara
27. og Abram, det er Abraham.
28. Abrahams Sønner: Isak og Ismael.
29. Dette er deres Slægtebog: Ismaels førstefødte
Nebajot, dernæst
Kedar, Adbe'el, Mibsam,
30. Misjma, Duma, Massa, Hadad, Tema,
31. Jetur, Nafesj og Kedma. Det var Ismaels Sønner.
32. De Sønner, som Abrahams Medhustru Hetura
fødte: Zimran, Joksjan,
Medan, Midjan, Jisjbak og Sjua.
Joksjans Sønner: Saba og Dedan.
33. Midjans Sønner: Efa, Efer, Hallok, Ahida
og Elda'a. Alle disse
var Keturas Sønner.
34. Abraham avlede Isak. Isaks Sønner: Jakob
og Esau.
35. Esaus Sønner: Elifaz, Re'uel, Je'usj, Jalam
og Kora.
36. Elifaz's Sønner: Teman, Omar, Zef, Gatam,
Kenaz, Timna og
Amalek.
37. Re'uels Sønner: Nahat, Zera, Sjamma og Mizza.
38. Se'irs Sønner: Lotan, Sjobal, Zib'on, Ana,
Disjon, Ezer og
Disjan.
39. Iotans Sønner: Hori og Hemam; og Lotans
Søster var Timna.
40. Sjobals Sønner: Alvan, Manahat, Ebal, Sjeft
og Onam. Zib'ons
Sønner: Ajja og Ana.
41. Anas Sønner: Disjon. Disjons Sønner:
Hemdan. Esjban, Jitran og
Keran.
42. Ezers Sønner: Bilhan, Za'avan og Akan. Disjans
Sønner: Uz og
Aran.
43. Følgende var de Konger, der herskede i Edoms,
Land, før
Israeliterne fik Konger: Bela, Beors
Søn; hans By hed Dinhaba.
44. Da Bela døde, blev Jobab, Zeras Søn
fra Bozra, Konge i hans
Sted.
45. Da Jobab døde, blev Husjam fra Temaniternes
Land Konge i hans
Sted.
46. Da Husjam døde, blev Hadad, Bedads Søn,
Konge i hans Sted; det
var ham, der slog Midjaniterne på
Moabs Slette; hans By hed
Avit.
47. Da Hadad døde, blev Samla fra Masreka Konge
i hans Sted.
48. Da Samla døde, blev Sja'ul fra Rehobot ved
Floden Konge i hans
Sted.
49. Da Sja'ul døde, blev Ba'al-Hanan, Akbors
Søn, Konge i hans Sted.
50. Da Ba'al-Hanan døde, blev Hadad Konge i
hans Sted; hans By hed
Pa'i, og hans Hustru hed Mehetab'el,
en Datter af Matred, en
Datter af Mezahab.
51. DaHadad døde, fremtrådte Edoms Stammehøvdinger:
Høvdingerne
Timna, Alja, Jetet,
52. Oholibama, Ela, Pioon,
53. Kenaz, Teman, Mibzar,
54. Magdiel og Iram. Det var Edoms Stammehøvdinger.
Første Krønikebog 2
1. Israels Sønner var følgende: Ruben,
Simeon, Levi, Juda, Issakar,
Zabulon,
2. Dan, Josef, Benjamin, Naftali, Gad og Aser.
3. Judas Sønner: Er, Onan og Sjela; disse tre
fødtes ham af
Kana'anæer kvinden Batsjua.
Men Er, Judas førstefødte, var
HERREN imod, og han lod ham dø.
4. Derpå fødte Judas Sønnekone
Tamar ham Perez og Zera, så at Judas
Sønner i alt var fem.
5. Perez's Sønner: Hezron og Hamul.
6. Zeras Sønner: Zimri, Etan, Heman, Kalkol
og Darda, i alt fem.
7. Karmis Sønner: Akar, der styrtede Israel
i Ulykke, idet han
forgreb sig på det Gods, der
var lagt Band på.
8. Etans Sønner: Azarja.
9. Hezrons Sønner, som fødfes ham: Jerame'el,
Ram og Kelubaj.
10. Ram avlede Amminadab; Amminadab avlede Nahasjon,
Judæernes
Øverste;
11. Nahasjon avlede Salma; Salma avlede Boaz;
12. Boaz avlede Obed; Obed avlede Isaj;
13. Isaj avlede sin førstefødte Eliab,
sin anden Søn Abinadab, sin
tredje Søn, Sjim'a,
14. sin fjerde Søn Netan'el, sin femte Søn
Raddaj,
15. sin sjette Søn Ozem og sin syvende Søn
David;
16. deres Søstre var Zeruja og Abigajil. Zerujas
Sønner: Absjaj,
Joab og Asa'el, tre.
17. Abigajil fødte Amasa, hvis Fader var Ismaeliten
Jeter.
18. Hezrons Søn Kaleb avlede med sin Hustru Azuba
Jeriot; og hendes
Sønner var følgende:
Jesjer, Sjobab og Ardon.
19. Da Azuba døde, ægtede Kaleb frat,
som fødte ham Hur.
20. Hur avlede Uri, og Uri avlede Bezal'el.
21. Derefter gik Hezron ind til Gileads Fader Makirs
Datter, som han
ægtede, da han var tredsindstyve
År gammel, og hun fødte ham
Segub.
22. Segub avlede Ja'ir, som ejede tre og tyve Byer
i Gileads Land.
23. Men Gesjur og Aram fratog dem Ja'irs Teltbyer,
Kenat med
Småbyer, tresindstyve Byer.
Alle disse var Gileads Fader Makirs
Sønner.
24. Efter Hezrons Død gik Kaleb ind til sin
Fader Hezrons Hustru
Efrata, og hun fødte ham
Asjhur, der blev Fader til Tekoa.
25. Jerame'els, Hezrons førstefødtes,
Sønner: Ram, den førstefødte,
dernæst Buna, Oren og Ozem,
hans Brødre.
26. Og Jerame'el havde en anden Hustru ved Navn Atara,
som var Moder
til Onam.
27. Rams, Jerame'els førstefødtes, Sønner:
Ma'az, Jamin og Eker.
28. Onams Sønner: Sjammaj og Jada. Sjammajs
Sønner: Nadab og
Abisjur.
29. Abisjurs Hustru hed Abihajil; hun fødte
ham Aban og Molid.
30. Nadabs Sønner: Seled og Appajim; Seled døde
barnløs.
31. Appajims Sønner: Jisj'i. Jisj'is Sønner:
Sjesjan. Sjesjans
Sønner: Alaj.
32. Sjammajs Broder Jadas Sønner: Jeter og Jonatan.
Jeter døde
barnløs.
33. Jonatans Sønner: Pelet og Zaza. Det var
Jerame'els Efterkommere.
34. Sjesjan havde kun Døtre, ingen Sønner.
Men Sjesjan havde en
ægyptisk Træl ved Navn
Jarha,
35. og Sjesjan gav sin Træl Jarha sin Datter
til Ægte, og hun fødte
ham Attaj.
36. Attaj avlede Natan; Natan avlede Zabad;
37. Zabad avlede Eflal; Eflal avlede Obed;
38. Obed avlede Jehu; Jehu avlede Azarja;
39. Azarja avlede Helez; Helez avlede El'asa;
40. El'asa avlede Sismaj; Sismaj avlede Sjallum;
41. Sjallum avlede Jekamja; Jekamja avlede Elisjama.
42. Jerame'els Broder Kalebs Sønner: Maresja,
hans førstefødte, som
var Fader til Zif. Maresjas Sønner:
Hebron.
43. Hebrons Sønner: Kora, Tappua, Rekem og Sjema.
44. Sjema avlede Raham, der var Fader til Jorke'am.
Rekem avlede
Sjammaj.
45. Sjammajs Søn var Maon, som var Fader til
Bet-Zur.
46. Kalebs Medhustru Efa fødte Karan, Moza og
Gazez; Karan avlede
Gazez.
47. Jadajs Sønner: Regem, Jotam, Gersjan, Pelet,
Efa og Sja'af.
48. Halebs Medhustru Ma'aka fødfe Sjeber og
Tirhana.
49. Sja'af, Madmannasader, avlede Sjeva, Makbenas Fader
og Gibeas
Fader. Kalebs Datter var Aksa.
50. Det var Halebs Efterkommere. Hurs, Efratas førstefødtes,
Sønner:
Sjobal, Kirjat-Jearims Fader,
51. Salma, Betlehems Fader, og Haref, Bef-Gaders Fader.
52. Sjobal, Birjat-Jearims Fader, havde følgende
Sønner: Reaja,
Halvdelen af Manahatiterne.
53. Kirjat-Jearims Slægter: Jitriterne, Putiterne,
Sjumatiterne og
Misjraiterne; fra dem udgik Zor'atiterne
og Esjtaoliterne.
54. Salmas Sønner: Betlehem, Netofatiterne,
Atarot-Bet-Joab,
Halvdelen af Manahatiterne og Zor'iterne.
55. De i Jabez bosatte skriftlærdes Slægter:
Tir'atiterne,
Sjim'atiterne og Sukatiterne, det
er Kiniterne, som nedstammede
fra Hammat, Rekabs Slægts
Fader.
Første Krønikebog 3
1. Davids Sønner, som fødtes ham i Hebron,
var følgende: Ammon, den
førstefødte, som han
havde med Ahinoam fra Jizre'el, den anden
Daniel, med Abigajil fra Karmel,
2. den tredje Absalom, en Søn af Ma'aka, Kong
Talmaj af Gesjurs
Datter, den fjerde Adonija, Haggits
Søn,
3. den femte Sjefafja, som han havde med Abital, den
sjette
Jitream, som han havde med sin Hustru
Egla.
4. Seks fødtes ham i Hebron, hvor han herskede
syv År og seks
Måneder. Tre og tredive År
herskede han i Jerusalem.
5. Følgende fødtes ham i Jerusalem:
Sjim'a, Sjobab, Natan og
Salomo, hvilke fire han havde med
Ammiels Datter Batsjua;
6. fremdeles Jibhar, Elisjama, Elifelet,
7. Noga, Nefeg, Jafia,
8. Elisjama. Be'eljada og Elifelet, i alt ni.
9. Det var alle Davids Sønner foruden Medhustruernes
Sønner; og
Tamar var deres Søster.
10. Salomos Søn Rehabeam, hans Søn Abija,
hans
Søn Asa, hans Søn
Josafat,
11. hans Søn Joram, hans Søn Ahazja,
hans Søn Joas,
12. hans Søn Amazja, hans Søn Azarja,
hans Søn Jotam,
13. hans Søn Akaz, hans Søn Ezekias,
hans Søn Manasse,
14. hans Søn Amon, hans Søn Josias.
15. Josias's Sønner: Johanan, den førstefødte,
den anden Jojakim,
den tredje Zedekias, den fjerde
Sjallum.
16. Jojakims Sønner: Hans Søn Jekonja,
hans Søn Zedekias.
17. Den fængslede Jekonjas Sønner: Hans
Søn Sjealtiel,
18. Malkiram, Pedaja, Sjen'azzar, Jekamja, Hosjama
og Nedabja.
19. Pedajas Sønner: Zerubbabel og Sjim'i. Zerubbabels
Sønner:
Mesjullam og Hananja og deres Søster
Sjelomit.
20. Mesjullams Sønner: Hasjuba, Ohel, Berekja,
Hasadja og Jusjab
Hesed, fem.
21. Hananjas Sønner: Pelatja, Jesja'ja, Refaja,
Arnan, Obadja og
Sjekanja.
22. Sje'kanjas Sønner: Sjemaja, Hattusj, Jig'al,
Baria, Nearja og
Sjafat, seks.
23. Nearjas Sønner: Eljoenaj, Hizkija og Azrikam,
tre.
24. Eljoenajs Sønner: Hodavja, Eljasjib, Pelaja,
Akkub, Johanan,
Delaja og Anani, syv.
Første Krønikebog 4
1. Judas Sønner: Perez, Hezron, Karmi, Hur og
Sjobal.
2. Sjobals Søn Reaja avlede Jahat; Jahat avlede
Ahumaj og
Lahad. Det var Zor'atitemes Slægter.
3. Etams Fader Hurs Sønner var følgende:
Jizre'el, Jisjma og
Jidbasj; deres Søster hed
Hazlelponi;
4. og Penuel, Gedors Fader, og Ezer, Husjas Fader;
det var Efratas'
førstefødte Hurs,
Betlehems Faders, Sønner.
5. Asjhur, Tekoas Fader, havde to Hustruer: Hel'a og
Na'ara.
6. Na'ara fødte ham Ahuzzam, Hefer, Teme'ni
og Ahasjtariteme; det
var Na'aras Sønner.
7. Hel'as Sønner: Zeret, Zohar, Etnan og Koz.
8. Koz avlede Anub, Hazzobeba og Aharhels "Harums
Søns, Slægter.
9. Jabez var mere anset end sine Brødre. Hans
Moder havde givet ham
Navnet Jabez, idet hun sagde: "Jeg
har født ham med Smerte!
10. Jabez påkaldte Israels Gud således:
"Gid " du vilde velsigne mig
rigeligt og gøre mit Område
stort, lade din Hånd være med mig og
fri mig fra Ulykke, så der
ikke voldes mig Smerte! Og Gud gav
ham alt, hvad han bad om.
11. Kelub, Sjuhas Broder, avlede Mehir, det er Esjtons
Fader.
12. Esjton avlede Bet-Rafa, Pasea og Tehinna, Fader
til Nahasjs By;
det er Mændene fra Reka.
13. Kenaz's Sønner: Otniel og Seraja. Otniels
Sønner: Hatat og
Meonotaj.
14. Meonotaj avlede Ofra. Seraja avlede Joab, Fader.
til
Ge-Harasjim; de var nemlig Håndværkere.
15. Jefunnes Søn kalebs Sønner: Ir, Ela
og Na'am, Elas Sønner. og
Kenaz.
16. Perez's Sønner: Jehallel'el og Ezra. Je'hallel'els
Sønner: Zif,
Zifa, Tireja og Asar'el.
17. Ezras Sønner: Jeter, Mered og Efer. Jeter
avlede Mirjam, Sjammaj
og Jisjba, Esjtemoas Fader.
18. Hans judæiske Hustru fødte Jered,
Gedors Fader, Heber, Sokos
Fader, og Jekutiel, Zanoas Fader.
19. Sønnerne af Faraos Datter Bitja, som Mered
ægtede, var følgende:
Nahams Søsters, Sønner
var følgende: Garmiten og Ma'akafiten
Esjtemoa.
20. Sjimons Sønner: Amnon og Rinna, Benhanan
og Tilon. Jisj'is
Sønner: Zohet. Zohets
Søn:
21. Judas Søn Sjelas Sønner: Er, Lekas
Fader, Lada, Maresjas Fader
Linnedvæveriets Slægter
af Asjbeas Hus,
22. Jokim, Kozebas Mænd og Joasj og Saraf, som
herskede over Moab og
vendte tilbage til Betlehem. Det
er jo gamle Begivenheder.
23. Dette er Pottemagerne og Beboerne i Netaim og Gedera;
de boede
der i Kongens Nærhed og stod
i hans Tjeneste.
24. Simeons Sønner: Nemuel, Ja'min, Jarib, Zera
og Sja'ul
25. hans Søn Sjallum, hans Søn Mibsam,
hans Søn Misjma.
26. Misjmas Sønner: Hans Søh Hammuel,
hans Søn Zakkur, hans Søn
Sjim'i.
27. Sjim'i havde seksten Sønner og seks Døtre;
men hans Brødre havde
ikke mange Sønner, og deres
hele Slægt blev ikke så talrig som
Judæerne.
28. De boede i Be'ersjeba Molada, Hazar-Sjual,
29. Bilha, Ezem, Tolad,
30. Betuel, Horma, Ziklag,
31. Bet-Markabot, Hazar-Susim, Bet-Bir'i og Sja'arajim
- det var
indtil Davids Regering deres Byer
32. med Landsbyer - fremdeles Etam, Ajin, Rimmon, Token
og Asjan,
fem Byer;
33. desuden alle deres Landsbyer, som lå rundt
om disse Byer indtil
Ba'al. Det var deres Bosteder; og
de havde deres egen Slægtebog.
34. Fremdeles: Mesjobab, Jamlek, Amazjas Søn
Josja,
35. Joel, Jehu, en Søn af Josjibja, en Søn
af Seraja, en Søn af
Asiel,
36. Eljoenaj, Ja'akoba, Jesjohaja, Asaja, Adiel, Jesimiel,
Benaja
37. og Ziza, en Søn af Sjif'i, en Søn
af Allon, en Søn af Jedaja, en
Søn af Sjimri, en Søn
af Sjemaja;
38. de her ved Navn nævnte var Øverster
i deres Slægter, efter at
deres Fædrenehuse havde bredt
sig stærkt.
39. Da de engang drog i Retning af Gerar østen
for Dalen for at søge
Græsning til deres Småkvæg,
40. fandt de fed og god Græsning, og Landet var
udstrakt, og der var
Fred og Ro, da de tidligere Beboere
nedstammede fra Kam.
41. I Kong Ezekias af Judas Dage drog de her ved Navn
nævnte hen og
overfaldt deres Telte og slog Me'uniterne,
som de traf der, og
de lagde Band på dem, så
de nu ikke mere er til; derefter bosate
de sig i deres Land, da der var
Græsning til deres Småkvæg.
42. Af dem, af Simeoniterne, drog 500 Mand til Se'irs
Bjerge under
Ledelse af Pelatja, Nearj'a, Refaja
og Uzziel, Jisj'is Sønner,
43. og de nedhuggede de sidste Amalekiter, der var
tilbage; og de
bosatte sig der og bor der den Dag
i Dag.
Første Krønikebog 5
1. Rubens, Israels førstefødtes, Sønner
- han var nemlig den
førstefødte, men da
han vanærede sin Faders Leje, gaves hans
Førstefødselsret til
Israels Søn Josefs Sønner, dog ikke
således, at de i Slægtebogen
opføres som førstefødte;
2. thi Juda herskede over sine Brødre, og af
hans Midte skulde
Fyrsten tages, men Førstefødselsretten
blev Josefs
3. Rubens, Israels førstefødtes, Sønner:
Hanok, Pallu, Hezron og
Karmi.
4. Joels Sønner: Hans Søn Sjemaja, hans
Søn Gog, hans Søn Sjim'i
5. hans Søn Mika, hans Søn Reaja, hans
Søn Ba'al
6. hans Søn Be'era, hvem Assyrerkongen Tillegat-Pilneser
førte i
Landflygtighed, da han var Rubeniternes
Øverste.
7. Og hans Brødre efter deres Slægter,
somde var optegnede i
Slægtebogen efter deres Nedstamning
Først Je'iel, dernæst
Zekarja
8. og Bela, en Søn af Azaz, en Søn af
Sjema, en Søn af Joel, som
boede i Aroer og hen til Nebo og
Ba'al-Meon;
9. og mod Øst nåede det Område,
hvor han boede, hen imod
Ørkenegnene, der strækker
sig over mod Eufratfloden; thi de
havde talrige Hjorde i Gileads Land.
10. I Sauls Dage førte de Krig med Hagriterne,
og disse faldt i
deres Hånd; så bosatte
de sig i deres Telte på hele Gileads
Østside.
11. Gads Sønner, som boede lige over for dem
i Basans Land indtil
Salka:
12. Først Joel, dernæst Sjafam, Ja'naj
og Sjafat i Basan;
13. og deres Brødre efter deres Fædrenehuse:
Mikael, Mesjullam,
Sjeba, Joraj, Jakan, Zia og Eber,
syv.
14. De var Sønner af Abihajil, en Søn
af Huri, en Søn af Jaroa, en
Søn af Gilead, en Søn
af Mikael, en Søn af Jesjisjaj, en Søn af
Jado, en Søn af Buz.
15. Ahi, en Søn af Abdiel, en Søn af
Guni, var Overhoved for deres
Fædrenehuse.
16. De boede i Gilead, i Basan og Småbyerne det
og i alle Sirjons
Græsgange, så langt
de strækker sig.
17. De indførtes alle i Slægtebog i Kong
Jotam af Judas og Kong
Jeroboam af Israels Dage.
18. Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme,
alle de
krigsdygtige Mænd, der har
Skjold og Sværd, spændte Bue og var
øvet i Kamp, 44760 Mand,
der kunde drage i Kamp,
19. førte Krig med Hagriterne, Jetur, Nafisj
og Nodab;
20. og de fik Hjælp imod dem, så at Hagriterne
og alle deres
Forbundsfæller overgaves i
deres Hånd, thi de råbte til Gud i
Kampen, og han bønhørte
dem, fordi de slog deres Lid til ham.
21. Så tog de deres Hjorde, 50.000 Kameler, 250.000
Stykker Småkvæg,
2.000 Æsler og 100.000 Mennesker
som Bytte.
22. Der skete nemlig et stort Mandefald, thi Gud havde
villet
Krigen; og de boede nu i Landet
i deres Sted lige til
Landflygtigheden.
23. Manasses halve Stammes Sønner boede i Landet
fra Basan til
Ba'al-Hermon, Senir og Hermonbjerget;
de var talrige.
24. Overhovederne for deres Fædrenehuse var følgende:
Efer, Jisj'i,
Eliel, Azriel, Jirmeja, Hodavja
og Jadiel, dygtige Krigere og
navnkundige Mænd, Overhoveder
for deres Fædrenehuse.
25. Men de var deres Fædres Gud utro og bolede
med de Guder, der
dyrkedes af Landets Folkeslag, som
Gud havde udryddet foran dem.
26. Da æggede Israels Gud Assyrerkongerne Puls
og Tillegat-Pilnesers
Sind, så han slæbte
dem bort, Rubeniterne, Gaditerne og Manasses
halve Stamme, og bragte dem til
Hala, Habor, Hara og
Gozan-floden, hvor de er den Dag
i Dag.
Første Krønikebog 6
1. Levis Sønner: Gerson, Kehat og Merari.
2. Kehats Sønner: Amram, Jizhar, Hebron og
Uzziel.
3. Amrams Børn: Aron, Moses og Mirjam. Arons
Sønner: Nadab, Abihu,
Eleazar og Itamar.
4. Eleazar avlede Pinehas; Pinehas avlede Abisjua;
5. Abisjua avlede Bukki; Bukki avlede Uzzi;
6. Uzzi avlede Zeraja; Zeraja avlede Merajot;
7. Merajot avlede Amarja; Amarja avlede Ahitub;
8. Ahitub avlede Zadok; Zadok avlede Ahima'az;
9. Ahima'az avlede Azarja; Azarja avlede Johanan;
10. Johanan avlede Azarja, der var Præst i det
Tempel, Salomo
byggede i Jerusalem;
11. Azarja avlede Amarja; Amarja avlede Ahitub;
12. Ahitub avlede Zadok; Zadokavlede Sjallum;
13. Sjallum avlede Hilkija; Hilkija avlede Azarja;
14. Azarja avlede Seraja; Seraja avlede Jozadak,
15. Men Jozadak drog med, da HERREN lod Juda og Jerusalem
føre i
Landflygtighed af Nebukadnezar.
16. Levis ønner: Gerson, Kehat og Me'rari.
17. Navnene på Gersons Sønner var følgende:
Libni og Sjim'i.
18. Kehats Sønner: Amram, Jizhar, Hebron og
Uzziel.
19. Meraris Sønner: Mali og Nusji. Det er Leviternes
Slægter efter
deres Fædrenehuse.
20. Fra Gerson nedstammede: Hans Søn Libni,
hans Søn Jahat, hans Søn
Zimma,
21. hans Søn Joa, hans Søn Iddo, hans
Søn Zera og hans Søn Jeateraj.
22. Kehats Sønner: Hans Søn Amminadab,
hans Søn Kora, hans Søn
Assir,
23. hans Søn Elkana, hans Søn Ebjasaf,
hans Søn Assir,
24. hans Søn Tahat, hans Søn Uriel, hans
Søn Uzzija og hans Søn
Sja'ul.
25. Elkanas Sønner: Amasaj og Ahimot,
26. hans Søn Elkana, hans Søn Zofaj,
hans Søn Tohu,
27. hans Søn Eliab, hans Søn Jeroham,hans
SønElkana oghans Søn
Samuel.
28. Samoels Sønner: Joel, den førstefødte,
og den anden Abija.
29. Meraris Sønner: Mali, hans Søn Libni,
hans Søn Sjim'i, hans Søn
Uzza,
30. hans Søn Sjim'a, hans Søn Haggija
og hans Søn Asaja.
31. Følgende er de, hem David overdrog Sangen
i HERRENs Hus, efter
at Arken havde fået et Hvilested,
32. ogsom gjorde Tjeneste foran Åbenbaringsteltets
Bolig som
Sangere, indtil Salomo byggede HERRENs
Hus i Jerusalem; de
udførte deres Tjeneste efter
de Forskrifter, der var dem givet.
33. De, som udførfe denne Tjeneste, og deres
Sønner var følgende: Af
Hehatiterne Sangeren Heman, en Søn
af Joel, en Søn af Samuel,
34. en Søn af Elkana, en Søn af Jeroham,
en Søn af Eliel, en Søn af
Toa,
35. en Søn af Zuf, en Søn af Elkana,
en Søn af Mahat, en Søn af
Amasaj,
36. en Søn af Elkaoa, en Søn af Joel,
en Søn af Azarja, en Søn af
Zefanja,
37. en Søn af Tahat, en Søn af Assir,
en Søn af Ebjasaf, en Søn af
Hora,
38. en Søn af Jizhar, en Søn af Kehat,
en Søn af Levi, en Søn af
Israel.
39. Hans Broder Asaf, der havde Plads til højre
for ham: Asaf, en
Søn af Berekja, en Søn
af Sjim'a,
40. en Søn af Mikael, en Søn af Ba'aseja,
en Søn af Malkija,
41. en Søn af Etni, en Søn af Zera, en
Søn af Adaja,
42. en Søn af Etan, en Søn af Zimma,
en Søn af Sjim'i,
43. en Søn af Jahat, en Søn af Gerson,
en Søn af Levi.
44. Deres Brødre, Meraris Sønner, der
havde Plads til venstre: Etan,
en, Søn af Kisji en Søn
af Abdi, en af Malluk,
45. en Søn af Hasjabja, en Søn af Amazja,
en Søn af Hilkija,
46. en Søn af Amzi, en Søn af Bani, en
Søn af Sjemer,
47. en Søn af Mali en Søn af Musji, en
Søn af Merari, en Søn af
Levi.
48. Deres Brød Leviterne var pligtige at gøre
alt Arbejdet ved Guds
Hus's Bolig;
49. men Aron og hans Sønner ofrede Røgofre
på Brændofferalteret og
Røgofferalteret, de udførte
alt Arbejde i det Allerhelligste og
skaffede Israel Soning, ganske som
Guds Tjener Moses havde
påbudt.
50. Arons Sønner var følgende: Hans Søn
Eleazar, hans Søn Pinehas,
hans Søn Abisjua,
51. hans Søn Bukki, hans Søn Uzzi, hans
Søn Zeraja,
52. hans Søn Merajot, hans Søn Amarja,
hans Søn Ahitub, 53; hans Søn
Zadok og hans Søn Ahima'az.
54. Deres Boliger, deres Teltlejre i deres Område
var følgende:
Arons Sønner af Kehatiternes
Slægt - thi, for dem faldt Loddet
først
55. gav man Hebron i Judas Land med tilhørende
Græsmarker;
56. men Byens Landområde og Landsbyer gav, man
Haleb, Jefunnes Søn.
57. Arons Sønner gav, man Tilflugtsbyen Hebron,
Libna.. med
Græsmarker. Jattir,
Esjtemoa, med Græsmarker,
58. Hilen med Græsmarker, Debir med Græsmarker,
59. Asjan med Græsmarker, Jutta med Græsmarker
og Bet-Sjemesj med
Græsmarker:
60. Af Benjamins Stamme: Gibeon med Græsmarker,
Geba med Græsmarker,
Alemet med Græsmarker og Anatot
med Græsmarker. I alt tretten
Byer med Græsmarker.
61. Kehats øvrige Sønner tilfaldt efter
deres Slægter ved
Lodkastning ti Byer af Efraims og
Dans Stammer og Manasses halve
Stamme.
62. Gersons Sønner tilfaldt efter deres Slægter
tretten Byer af
Issakars, Asers og Naftalis Stammer
og Manasses halve Stamme i
Basan.
63. Meraris Sønner tilfaldt efter deres Slægter
ved Lodkastning tolv
Byer af Rubens, Gads og Zebulons
Stammer.
64. Så gav Israeliterne Leviterne Byerne med Græsmarker.
65. De gav dem ved Lodkastning af Judæernes, Simeoniternes
og
Benjaminiternes Stammer de ovenfor
nævnte Byer.
66. Kehatiternes Slægter fik de dem ved Lodkastning
tildelte Byer af
Efraims Stamme;
67. man gav dem Tilflugtsbyen Sikem med Græsmarker
i Efraims Bjerge,
Gezer med Græsmarker,
68. Jokmeam med Græsmarker. Bet-Horon med Græsmarker,
69. Ajjalon med Græsmarker og Gat: Rimmon med
Græsmarker;
70. af Manasses halve Stamme Aner med Græsmarker
og Jibleam med
Græsmarker; det tilfaldt de
øvrige Hehatiters Slægter.
71. Gersoniterne efter deres Slægter tilfaldt
af den anden Halvdel
af Manasses Stamme Golan i Basan
med Græsmarker og Asjtarot med
Græsmarker;
72. af Issakars Stamme Kedesj med Græsmarker,
Dobrat med Græsmarker,
73. Jarmut med Græsmarker og En-Gannim med Græsmarker;
74. af Asers Stamme Masjal med Græsmarker, Abdon
med Græsmarker,
75. Hukok med Græsmarker og Rehob med Græsmarker;
76. af Naftalis Stamme Bedesj i Galilæa med Græsmarker,
Hammot med
Græsmarker og Kirjatajim med
Græsmarker.
77. De øvrige Leviter, Merariterne, tilfaldt
af Zebulons Stamme
Rimmon med Græsmarker og Tabor
med Græsmarker;
78. og hinsides Jordan over for Jeriko, østen
for Jordan, af Rubens
Stamme Bezer i Ørkenen med
Græsmarker, Jaza med Græsmarker,
79. Kedemot med Græsmarker og Mefa'at med Græsmarker;
80. af Gads Stamme Ramot i Gilead med Græsmarker,
Mahanajim med
Græsmarker,
81. Hesjbon med Græsmarker og Ja'zer med Græsmarker.
Første Krønikebog 7
1. Issakas Sønner var: Tola, Pua, Jasjub og
Sjimron, fire.
2. Tolas Sønner: Uzzi, Refaja, Jeriel, Jamaj,
Jibsam og Sjemuel,
Overhoveder for Tolas Fædrenehuse,
dygtige Krigere. Efter deres
Slægtebøger udgjorde
deres Tal på Davids Tid 22600.
3. Uzzis Sønner: Jizraja, Jizrajas Sønner
Mikael, Obadja, Joel og
Jissjija, fem, alle sammen Overhoveder.
4. Til dem hørte efter deres Slægtebøger,
efter deres Fædrenehuse,
krigsrustede Skarer, 36000; de havde
nemlig mange kvinder og
Børn.
5. Deres Brødre, alle Issakars Slægter,
var dygtige Krigere; de,
som var indført i deres Slægtebog,
udgjorde i alt 87 000.
6. Benjamins Sønner: Bela, Beker og Jediael,
tre.
7. Belas Sønner: Ezbon, Uzzi, Uzziel Jerimot
og Iri, fem,
Overhoveder for Fædrenehuse,
dygtige Krigere; de, som var
indført i deres Slægtebog,
udgjorde 22034.
8. Bekers Sønner: Zemira, Joasj, Eliezer, Eljoenaj,
Omri, Jeremot,
Abija, Anatot og Alemet; alle disse
var Bekers Sønner;
9. de, som var indført i deres Slægtebog
efter deres Slægter,
Overhovederne for Fædrenehusene,
dygtige Krigere, udgjorde 20
200.
10. Jediaels Sønner: Bilhan; Bilhans Sønner:
Je'usj, Binjamin, Ehud,
Kena'ana, Zetan, Tarsjisj og Ahisjahar;
11. alle disse var Jediaels Sønner, Overhoveder
for deres
Fædrenehuse, dygtige Krigere,
17200 øvede Krigere.
12. Og Sjuppim og Huppim var Irs Sønner, og
Husjim var Ahers Sønner
13. Naftalis Sønner var: Jabaziel, Guni, Jezer
og Sjallum. Bilhas
Sønner:.
14. Manasses Sønner, som hans aramaiske Medhustru
fødte: Hun fødte
Makir, Gileads Fader.
15. Gilead ægtede en Kvinde ved Navn Ma'aka;
hans Søster hed
Hammoleket, og hans Broder hed Zelobad;
Zelofbad havde kun
Døtre.
16. Gileads Hustru Ma'aka fødte en Søn,
som hun kaldte Peresj,
medens hans Broder hed Sjeresj;
hans Sønnervar Ulam og Rekem.
17. Ulams Sønner: Bedan. Det var Sønner
af Gilead, en Søn af Makir,
en Søn af Manasse.
18. Hans Søster Hammoleket fødte Isjhod,
Abiezer og Mala.
19. Sjemidas Sønner: Ajan, Sjekm, Likhi og Ani'am.
20. Efraims Sønner: Sjutela hans Søn Bered,
hans Søn Tahat, hans Søn
El'ada, hans Sønahat,
21. hans Søn Zabad, hans Søn Sjutela
- og Ezer og El'ad. Dem dræbte
Mændene fra Gat, de indfødfe
i Landet, fordi de var draget ned
for at tage deres Hjorde.
22. Deres Fader Efraim sørgede i lang Tid over
dem, og hans Brødre
kom for at trøste ham.
23. Så gik han ind til sin Hustru, og hun blev
frugtsommelig og
fødte en Søn, som
han kaldte Beri'a, fordi hans Hus var i
Ulykke, da det skete.
24. Hans Datter var Sje'era, som byggede Nedre- og
Øvre-Bet-Horon og
Uzzen-Sje'era.
25. Hans Søn var Refa, hans Søn Resjef,
hans Søn Tela, hans Søn
Tahan,
26. hans Søn Ladan, hans Søn Ammihud,
hans Søn Elisjama,
27. hans Søn Nun, hans Søn Josua.
28. Deres Besiddelser og Boliger var Betel med Småbyer,
mod Øst
Na'aran, mod Vest Gezer med Småbyer,
fremdeles Sikem med Småbyer
indtil Ajja med Småbyer;
29. langs Manassiternes Grænse Bet-Sjean med
Småbyer, Ta'anak med
Småbyer, Megiddo med Småbyer
og Dor med Småbyer. I dem boede
Israels Søn Josefs Sønner.
30. A Sønner: Jimna, Jisjva, Jisjvi og Beri'a
og deres Søster Sera.
31. Beri'as Sønner: Heber og Malkiel, som var
Birzajits Fader.
32. Heber avlede Jaflet, Sjomer, Hotam og deres Søster
Sjua.
33. Jaflets Sønner: Pasak, Bimhal og Asjvat;
det var Jaflets Sønner.
34. Sjemers Sønner: Ahi, Roga, Hubba og Aram.
35. Hans Broder Hotams Sønner: Zofa, Jimna,
Sjelesj og Amal.
36. Zofas Sønner: Sua, Harnefer, Sjual, Beri,
Jimra,
37. Bezer, Hod, Sjamma, Sjilsja, Jitran og Be'era.
38. Jeters Sønner: Jefunne, Pispa og Ara.
39. Ullas Sønner: Ara, Hanniel og Rizja.
40. Alle disse var Asers Sønner. Overhoveder
for Fædrenehusene,
udsøgte dygtige Krigere,
Overhoveder for Øversterne. De, der var
indført i Slægtebogen
som brugelige til Krigstjeneste, talte
26000.
Første Krønikebog 8
1. Benjamin avlede Bela, den førstfødte,
Asjbel den anden, Ahiram
den tredje,
2. Noha den fjerde og Rafa den femte.
3. Bela havde Sønner: Ard, Gera, Ehuds Fader,
4. Abisjua, Na'aman, Ahoa,
5. Gera, Sjefufan og Hufam.
6. Ehuds Sønner var følgende de var Overhoveder
for Fædrenehusene
blandt Gebas Indbyggere, men førtes
bort til Manahat,
7. da Na'aman, Ahija og Gerå førte dem
bort -: Han avlede Uzza og
Ahihud.
8. Sjaharajim avlede på Moabs Slette - efter
at han havde sendt
sine Hustruer Husjim og Ba'ara bort
9. han avlede med sin Hustru Hodesj: Jobab, Zibja,
Mesja, Malkam,
10. Je'uz, Sakeja og Mirma; det var hans Sønner,
Overhoveder for
Fædrenehuse;
11. og med Husjim avlede han Abitub og Elpa'al.
12. Elpa'als Sønner: Eber, Misj'am og Sjemer,
som byggede Ono og Lod
med Småbyer.
13. Beri'a og Sjema var Overhoveder for Fædrenehusene
blandt
Indbyggerne i Ajjalon; det var dem,
der slog Indbyggerne i Gat
på Flugt.
14. Deres Brødre var Elpa'al Sjasjak og Jeremot.
15. Og Zebadja, Arad, Eder,
16. Mikael, Jisjpa og Joha var Beri'as Sønner.
17. Zebadja, Mesjullam' Hizki, Heber,
18. Jisjmeraj, Jizli'a og Jobab var Elpa'als Sønner.
19. Jakim, Zikri, Zabdi,
20. Eljoenaj, Zilletaj, Eliel,
21. Adaja, Beraja og Sjimrat var Sjim'is Sønner.
22. Jisjpan, Eber, Eliel,
23. Abdon, Zikri, Hanan,
24. Hananja, Elam, Antotija,
25. Jifdeja og Penuel var Sjasjaks Sønner.
26. Sjamsjeraj, Sjeharja, Atalja,
27. Ja'aresjja, Elija og Zikri var Jerohatns Sønner.
28. Disse var Overhoveder for Fædrenehuse, Overhoveder
efter deres
Slægter; de boede i Jerusalem.
29. I Gibeon boede Je'uel, Gibeons Fader, hvis Hustru
hed Ma'aka;
30. hans førstefødte Søn var Abdon,
dernæst Zur, Kisj, Ba'al, Ner,
Nadab,
31. Gedor, Ajo, Zeker og Miklot.
32. Miklot avlede Sjim'a. Også disse boede over
for deres Brødre
sammen med deres Brødre i
Jerusalem.
33. Ner avlede Kisj. Kisj avlede Saul. Saul avlede
Jonatan,
Malkisjua, Abinadab og Esjba'al.
34. Jonatans Søn var Meribba'al. Meribba'al
avlede Mika.
35. Mikas Sønner: Piton, Melek, Ta'rea og Ahaz.
36. Ahaz avlede Jehoadda. Jehoadda avlede Alemet, Azmavet
og
Zimri. Zimri avlede Moza.
37. Moza avlede Bin'a, hans Søn var Rafa hans
Søn El'asa, hans Søn
Azel.
38. Azel havde seks Sønner, hvis Navne var Azrikam,
Bokeru,
Jisjmael, Sjearja, Obadja og Hanan;
alle disse var Azels Sønner.
39. Hans Broder Esjeks Sønner: Ulam, den førstefødte,
Je'usj den
anden og Elifelet den tredje.
40. Ulams Sønner var dygtige Krigere, der spændte
Bue og havde mange
Sønner og Sønnesønner.
Alle disse var Benjamins Sønner.
Første Krønikebog 9
1. Alle Isreaeliter blev indført i Slægtebøger
og findes optegnede
i Israels Kongers Bog. Men Juda
blev ført i Landflygtighed til
Babel for sin Utroskabs Skyld.
2. De tidligere Indbyggere, som levede på deres
Ejendom i deres
Byer: Israel, Præsterne, Leviterne
og Tempeltrællene.
3. I Jerusalem boede af Judæere, Benjaminiter,
Efraimiter og
Manassiter følgende.
4. Af Judæerne: Utaj, en Søn af Ammihud,
en Søn af Omri, en Søn af
Imri, en Søn af Bani, en
af Judas Søn Perez's Sønner.
5. Af Sjelaniterne: Den førstefødte
Asaja og hans Sønner.
6. Af Zeraiterne: Je'uel og deres Brødre, 690.
7. Af Benjaminiterne: Sallu, en Søn af Mesjullam,
en Søn af
Hodavja, en Søn af Hassenua;
8. Jibneja, en Søn af Jeroham; Ela, en Søn
af Mikris Søn Uzzi;
Mesjullam, en Søn af Sjefatja,
en Søn af Re'uel, en Søn af
Jibneja;
9. desuden deres Brødre efter deres Slægter,
956. Alle disse Mænd
var Overhoveder for deres Fædrenehuse.
10. Af Præsterne: Jedaja, Jojarib, Jakin,
11. Azarja, en Søn af Hilkija, en Søn
af Mesjullam, en Søn af Zadok,
en Søn af Merajot, en Søn
af Ahitub, Øversten over Guds Hus;
12. Adaja, en Søn af Jeroham, en Søn
af Pasjhur, en Søn af Malkija;
Masaj, en Søn af Adiel, en
Søn at Jazera, en Søn af Mesjullam,
en Søn af Mesjillemit, en
Søn af Immer;
13. desuden deres Brødre, Overhovederne for
deres Fædrenehuse, 1760,
dygtige Mænd til Tjenesten
i Guds Hus.
14. Af Leviterne: Sjemaja, en Søn af Hassjub,
en Søn at Azrikam, en
Søn af Hasjabja af Merariterne,
15. Bakbakkar, Heresj, Galal, Mattanja en Søn
af Mika, en Søn af
Zikri, en Søn af Asaf,
16. Obadja, en Søn af Sjemaja, en Søn
af Galal, en Søn af Jedutun,
og Berekja, en Søn af Asa,
en Søn af Elkana, som boede i
Netofatiternes Landsbyer.
17. Dørvogterne: Sjallum, Akkub, Talmon og Ahiman
og deres Brødre;
Sjallum var Overhovedet
18. og har endnu sin Plads ved Kongeporten mod Øst.
Det var
Dørvogterne i Leviternes
Lejre.
19. Sjallum, en Søn af Kore, en Søn af
Ebjasaf, en Søn af Hora, og
hans Brødre af hans Fædrenehus,
Koraiterne, havde Vagttjenesten
ved Teltets Tærskler; deres
Fædre havde nemlig holdt Vagt ved
Indgangen til HERRENs Lejr;
20. Pinehas, Eleazars Søn - HERREN være
med ham! - var fordum deres
Øverste;
21. Mesjelemjas Søn Zekarja var Dørvogter
ved Indgangen til
Åbenbaringsteltet.
22. Tilsammen udgjorde de, der var udvalgt til at holde
Vagt ved
Tærsklerne, 212. De indførtes
i de res Slægtebøger i deres
Landsbyer. David og Seeren Samuel
indsatte dem i deres Embede;
23. de og deres Sønner holdt Vagt ved Portene
til HERRENs Hus,
Teltboligen.
24. Dørvogterne stod mod alle fire Verdenshjørner,
mod Øst, Vest,
Nord og Syd,
25. og deres Brødre i deres Landsbyer skulde
fra Tid til anden, syv
Dage ad Gangen, møde for
at stå dem bi;
26. thi hine fire Øverster for Dørvogterne
gjorde stadig
Tjeneste. Det var Leviferne. Fremdeles
havde de Tilsyn med
Kamrene og Forrådsrummene
i Guds Hus,
27. og de overnattede rundt omkring Guds Hus, thi de
havde det Hverv
at holde Vagt, og de skulde lukke
op hver Morgen.
28. Nogle af dem havde Tilsyn med de til Tjenesten
hørende Ting og
talte dem, både når
de gemte dem hen, og når de tog dem frem.
29. Andre var sat til at føre Tilsyn med Tingene,
alle de hellige
Ting, og med Hvedemelet, Vinen,
Olien, Røgelsen og de
vellugtende Stoffer.
30. Nogle af Præsternes Sønner lavede
Salven af de vellugtende
Stoffer.
31. En af Leviterne, Mattitja, Koraiten Sjallums førstefødte
Søn. havde det Hverv at tillave
Bagværket.
32. Nogle af deres Brødre Kehatiterne havde
Tilsyn med Skuebrødene
og skulde lægge dem til Rette
hver Sabbat.
33. Det var Sangerne, Overhovederne for Leviternes Fædrenehuse.
De
opholdt sig i Kamrene, fri for anden
Gerning, da de havde
Tjeneste Dag og Nat.
34. Det var Overhovederne for Leviternes Fædrenehuse,
Overhoveder
efter deres Slægter. De boede
i Jerusalem.
35. I Gibeon boede Je'uel, Gibeons Fader, hvis Hustru
hed Ma'aka;
36. hans førstefødfe Søn var Abdon,
dernæst Zur, Kisj, Ba'al, Ner,
Nadab,
37. Gedor, Ajo, Zekarja og Miklot.
38. Miklot avlede Sjim'am. Også de boede over
for deres Brødre
sammen med deres Brødre i
Jerusalem.
39. Ner avlede Kisj. Kisj avlede Saul. Saul avlede
Jonatan,
Malkisjua, Abinadab og Esjba'al.
40. Jonatans Søn var Meribba'al. Meribba'al
avlede Mika.
41. Mikas Sønner: Piton, Melek, Ta'rea og Ahaz.
42. Ahaz avlede Jehoadda. Jehoadda avlede Alemet, Azmavet
og
Zimri. Zimri avlede Moza.
43. Moza avlede Bin'a, hans Søn var Refaja,
hans Søn El'asa, hans
Søn Azel.
44. Azel havde seks Sønner, hvis Navne var Azrikam,
Bokeru,
Jisjmael, Sjearja, Obadja og Hanan;
det var Azels Sønner.
Første Krønikebog 10
1. Filisterne angreb Israel; og Israeals Mænd
flygtede for
Filisterne, og de faldne lå
rundt om på Gilboas Bjerg.
2. Og Filisterne forfulgte Saul og hans Sønner
og dræbte Sauls
Sønner, Jonatan, Abinadab
og Malkisjua.
3. Kampen rasede om Saul, og han blev opdaget af Bueskytterne
og
grebes af stor Angst for dem.
4. Da sagde Saul til sin Våbendrager: "Drag
dit Sværd og gennembor
mig, for at ikke disse uomskårne
skal komme og mishandle mig!"
Men Våbendrageren vilde ikke,
thi han gøs tilbage derfor. Da tog
Saul Sværdet og styrtede sig
i det,
5. og da Våbendrageren så, at Saul var
død, styrtede også han sig i
sit Sværd og døde.
6. Således fulgtes Saul, hans tre Sønner
og hele hans Slægt i
Døden.
7. Men da alle Israeliteme i Dalen så, at Israels
Mænd var flygtet,
og at Saul og hans Sønner
var faldet, forlod de deres Byer og
flygtede, hvorpå Filisterne
kom og besatte dem.
8. Da Filisterne Dagen efter kom for at plyndre de
faldne, fandt de
Saul og hans Sønner liggende
på Gilboas Bjerg.
9. De plyndrede ham da og tog hans hoved og Våben
med sig og sendte
Bud rundt iilisternes Land for at
bringe deres Afguder og Folket
Glædesbudet.
10. Våbnene lagde dei deres Guds Hus, men Hovedskallen
hængte de op
i Dagons Hus.
11. Men da alle de, som boede i Gilead, hørte
alt, hvad Filisterne
havde gjort ved Saul,
12. brød alle våbenføre Mænd
op, og de tog Sauls og hans Sønners Lig
ned, bragte dem med til Jabesj og
jordede deres Ben under
Terebinten i Jabesj og fastede syv
Dage.
13. Således døde Saul for den Utroskabs
Skyld, han havde vist
HERREN, fordi han ikke havde givet
Agt på HERRENs Ord, også
fordi han havde adspurgt en Ånd
for at få et Råd
14. og ikke søgt; Råd hos HERREN. Derfor
lod han ham dø, og
Kongemagten lod han gå over
til David, Isajs Søn.
Første Krønikebog 11
1. Derpå samlede hele Israel sig hos David i
Hebron og sagde: "Vi
er jo dit Kød og Blod!"
2. Allerede før i Tiden, medens Saul var Konge,
var det dig, som
førte Israel ud i Kamp og
hjem igen; og HERREN din Gud sagde til
dig: Du skal vogte mit Folk Israel
og være Hersker over mit Folk
Israel!"
3. Og alle Israels Ældste kom til Kongen i Hebron,
og David
sluttede i Hebron Pagt med dem for
HERRRNs Åsyn, og de salvede
David til Konge over Israel efter
HERRENs Ord ved Samuel.
4. Derpå drog David med hele Israel til Jerusalem,
det er Jebus;
der boede Jebusiterne, Landets oprindelige
Indbyggere;
5. og Indbyggerne i Jebus sagde til David: "Her kan
du ikke trænge
ind!" Men David indtog Klippeborgen
Zion, det er Davidsbyen.
6. Og David sagde: "Den, der først slår
en Jebusit, skal være
Øverste og Hærfører!"
Og da Joab, Zentjas Søn, var den første,
der steg derop, blev han Øverste.
7. Så tog David Bolig i Klippeborgen, hvorfor
man kaldte den
Davidsbyen;
8. og han befæstede Byen hele Vejen rundt fra
Millo af; Resten af
Byen genopførte Joab.
9. Og David blev mægtigere og mægtigere;
Hærskarers HERRE var med
ham.
10. Følgende var de ypperste at Davids Helte,
som sammen med hele
Israel kraftig stod ham bi med at
nå Kongedømmet, så de fik ham
valgt til Konge efter HERRENs Ord
til Israel.
11. Navnene på Davids Helte var følgende:
Isjba'al, Hakmonis Søn,
Anføreren for de tre; det
var ham, som engang svang sit Spyd
over 300 faldne på een Gang.
12. Blandt de tre Helte kom efter ham Ahohiten El'azar,
Dodos Søn;
13. han var med David ved PasDammim, dengang Filisterne
samlede sig
der til Kamp. Marken var fuld af
Byg, og Folkene flygtedefor
Filisterne;
14. men han stillede sig op midt på Marken og
holdt den og huggede
Filisterne ned; og HERREN gav dem
en stor Sejr.
15. Engang drog tre af de tredive ned til David på
Klippen, til
Adullams Hule, medens Filisternes
Hær var lejret i Refaimdalen.
16. David var dengang i Hlippeborgen, medens Filisternes
Foged var i
Betlehem.
17. Så vågnede Lysten hos David, og han
sagde: "Hvem skaffer mig en
Drik Vand fra Cisternen ved Betlehems
Port?"
18. Da banede de tre Helte sig Vej gennem Filisternes
Lejr, øste
Vand af Cisternen ved Betlehems
Port og bragte David det. Han
vilde dog ikke drikke det, men udgød
det for HERREN
19. med de Ord: "Gud vogte mig for at gøre det!
Skulde jeg drikke de
Mænds blod, som har vovet
deres Liv? Thi med Fare for deres Liv
har de hentet det!" Og han
vilde ikke drikke det. Den Dåd
udførte de tre Helte.
20. Abisjaj, Joabs Broder, var Anfører for de
tredive. Han svang sit
Spyd over de faldne, og han var
navnkundig blandt de tredive;
21. iblandt de tredive var han højt æret,
og han var deres Anfører;
men de tre nåede han ikke.
22. Benaja, Jojadas Søn, var en tapper Mand fra
Kabze'el, der havde
udført store Heltegeminger;
han fældede de to Arielsønner fra
Moab; og han steg ned og fældede
en Løve i en Cisterne, en Dag
den var faldet Sne.
23. Ligeledes fældede han Ægypteren, en
kæmpestor Mand, fem Alen
høj. Ægypteren havde
et Spyd som en Væverbom i Hånden, men han
gik ned imod ham med en Stok, vristede
Spydet ud af Hånden på
ham og dræbte ham med hans
eget Spyd.
24. Disse Heltegerninger udførte Benaja, Jojadas
Søn, og han var
navnkundig iblandt de tredive Helte;
25. iblandt de tredive var han højt æret,
men de tre nåede han
ikke. David satte ham over sin Livvagt.
26. De tapre Helte var: Asa'el, Joabs Broder; Elhanan,
Dodos Søn,
fra Betlehem;
27. Haroriten Sjammot; Peloniten Helez;
28. Ira, Ikkesj's Søn, fra Tekoa; Abiezer fra
Anatot;
29. Husjatiten Sibbekaj; Ahohiten Ilaj;
30. Maharaj fra Netofa; Heled, Ba'anas Søn,
fra Netofa;
31. Itaj, Ribajs Søn, fra det benjaminitiske
Gibea; Benaja fra
Pir'aton;
32. Huraj fra Nahale-Ga'asj; Abiel fra Araba;
33. Azmavet fra Bahurim.; Sja'alboniten Eljaba;
34. Guniten Jasjen; Harariten Jonatan, Sjammas, Søn;
35. Harariten Ahi'am, Sakars Søn; Elifal, Urs
Søn;
36. Mekeratiten Hefer; Peloniten Ahija;
37. Hezro fra Karmel; Na'araj, Ezbajs Søn;
38. Joel, Natans Broder; Mibhar, Hagritens Søn;
39. Ammoniten Zelek; Naharaj fra Berot, der var Joabs,
Zerujas Søns,
Våbendrager;
40. Ira fra Jattir; Gareb fra Jattir;
41. Hetiten Urias; Zabad, Alajs Søn;
42. Rubeniten Adina, Sjizas Søn, et af Rubeniternes
Overhoveder over
tredive;
43. Hanan, Ma'akas Søn; Mitniten Josjafat;
44. Uzzija fra Asjtarot; Sjama og Je'uel, Aroeriten
Hotams Sønner;
45. Jediael, Sjimris Søn, og hans Broder Tiziten
Joha;
46. Mahaviten Eliel; Jeribaj og Josjavja, Elna'ams
Sønner; Moabiten
Jitma;
47. Eliel, Obed og Ja'asiel fra Zoba.
Første Krønikebog 12
1. Følgende er de, der kom til David i Ziklag,
medens han måtte
holde sig skjult for Saul, Kisj's
Søn. De hørte til Heltene, som
hjalp til i Kampen;
2. de var væbnet med Bue og øvet i Stenkast
og Pileskydning både
med højre og venstre Hånd;
de hørte til Sauls Brødre,
Benjaminiterne.
3. Deres Overhoved var Ahiezer; dernæst Joasj,
Sjema'as Søn, fra
Gibea, Jeziel og Pelet, Azmavets
Sønner, Beraka, Jehu fra
Anatot,
4. Jisjmaja fra Gibeon, en Helt blandt de tredive
og Høvedsmand
over de tredive, Jirme'ja, Jahaziel,
Johanan, Jozabad fra
Gedera,
5. El'uzaj, Jerimot, Bealja, Sjemarja, Sjefatja fra
Harif,
6. Elkana, Jissjija, Azar'el, Jo'ezer og Jasjobam,
Koraiterne,
7. Joela og Zebadja, Sønner af Jeroham fra
Gedor.
8. Af Gaditerne slutfede nogle sig dygtige Krigere,
øvede
Krigsmænd, væbnet med
Skjold og Spyd; de var som Løver at se på
og rappe som Gazellerne på
Bjergene.
9. Deres Overhoved var Ezer, Obadja den anden, Eliab
den tredje,
10. Masjmanna den fjerde, Jirmeja den femte,
11. Attaj den sjette, Eliel den syvende,
12. Johanan den ottende, Elzabad den niende,
13. Jirmeja den tiende, Makbannaj den ellevte.
14. De var Anførere blandt Gaditerne; den mindste
af dem tog det op
med hundrede, den største
med tusind.
15. Det var dem, der gik over Jordan i den første
Måned, engang den
overalt var gået over sine
Bredder, og slog alle Dalboerne på
Flugt både mod Øst
og Vest.
16. Engang kom nogle Benjaminiter og Judæere til
David i
Klippeborgen;
17. David gik ud til dem, tog til Orde og sagde: "Hvis
I kommer til
mig i fredelig Hensigt, for at hjælpe
mig, er jeg af Hjertet
rede til at gøre fælles
Sag med eder; men er det for at forråde
mig til mine Fjender, skønt
der ikke er Uret i mine Hænder, da
se vore Fædres Gud til og
straffe det!"
18. Så iførte Ånden sig Amasaj,
de tredives Anfører, og han sagde:
"For dig, David, og med dig, Isajs
Søn! Fred, Fred være med
dig, og Fred med dine Hjælpere,
thi dig hjælper din Gud!" Da tog
David imod dem og satte dem i Spidsen
for Krigerskaren.
19. Af Manasse gik nogle over til David. Det var, dengang
han sammen
med Filisterne drog i Kamp mod Saul,
uden at han dog blev dem
til Hjælp, fordi Filisternes
Fyrster efter at have holdt
Rådslagning sendte ham bort,
idet de sagde: "Det koster vore
Hoveder, hvis han går over
til sin Herre Saul!"
20. Da han så drog til Ziklag, gik følgende
Manassiter over til ham:
Adna, Jozabad, Jediael, Mikael,
Jozabad, Elibu og Zilletaj, der
var Overhoveder for Slægter
i Manasse;
21. de hjalp siden David imod Strejfskarerne, thi de
var alle
dygtige Krigere og blev Førere
i Hæren.
22. Der kom nemlig daglig Folk til David for at hjælpe
ham, så det
til sidst blev en stor Hær,
stor som Guds Hær.
23. Følgende er Tallene på Førerne
for de væbnede Krigere, der kom
til David i Hebron for at gøre
ham til Konge i Sauls Sted efter
HERRENs Bud:
24. Af Judæere, der har Skjold og Spyd, 6800
væbnede Krigere;
25. af Simeoniterne 7100 dygfige Krigshelte;
26. af Leviterne 4600,
27. dertil Øverstenover Arons Slægt, Jojada,
fulgt af 3700,
28. og Zadok, en ung, dygtig Kriger, med sit Fædrenehus,
22 Førere;
29. af Benjaminiterne, Sauls Brødre, 3000, men
de fleste af dem
holdt endnu fast ved Sauls Hus;
30. af Efraimiterne 20800 dygtige Krigere, navnkundige
Mænd i deres
Fædrenehuse;
31. af Manasses halve Stamme 18.000 navngivne Mænd,
der skulde gå
hen og gøre David til Konge;
32. af Issakariterne, der forstod sig på Tiderne,
så de skønnede,
hvad Israel havde at gøre,
200 Førere og alle deres Brødre, der
stod under dem;
33. af Zebulon 50.000, øvede Krigere, udrustet
med alle Hånde Våben,
med een Vilje rede til Kamp;
34. af Naftali 1.000 Førere, fulgt af 37.000
Mænd med Skjold og
Spyd;
35. af Daniterne 28.600, udrustede Mænd;
36. af Aser 40.000, øvede Krigere, rustet til
Kamp;
37. fra den anden Side af Jordan, fra Rubeniterne,
Gaditerne og
Manasses halve Stamme, 120.000 Mænd
med alle Hånde Krigsvåben.
38. Med helt Hjerte og rede til Kamp kom alle disse
Krigere til
Hebron for at gøre David
til Konge over hele Israel; men også
det øvrige Israel var endrægtigt
med til at gøre David til
Konge.
39. De blev der hos David i tre Dage og spiste og drak,
thi deres
Brødre havde forsynet dem;
40. også de, der boede i deres Nærhed lige
til Issakar, Zebulon og
Naftali, bragte dem Levnedsmidler
på Æsler, Kameler, Muldyr og
Okser, Fødevarer af Mel,
Figenkar, Rosinkager, Vin, Olie,
Hornkvæg og Småkvæg
i Mængde; thi der var Glæde i Israel.
Første Krønikebog 13
1. Efter at have rådført sig med Tusindførerne
og Hundredeførerne,
alle Øversterne,
2. sagde David til hele Israels Forsamling: "Hvis
det tykkes eder
godt, og det er HERREN vor Guds
Vilje, lad os så sende Bud til
vore Brødre, der er tilbage
i alle Israels Landsdele, og
ligeledes til Præsterne og
Leviterne i Byerne, hvor de har deres
Græsmarker, at de skal samles
hos os,
3. for at vi kan bringe vor Guds Ark tilbage til os,
thi i Sauls
Dage spurgte vi ikke om den."
4. Og hele Forsamlingen svarede, at det skulde man
gøre, thi alt
Folket fandt Forslaget rigtigt.
5. Så samlede David bele Israel lige fra Sjihor
i Ægypten til Egnen
ved Hamat for at hente Guds Ark
i Kirjat-Jearim.
6. Derpå drog David og hele tsrael op til Ba'ala,
til Kirjat-Jearim
i Juda for der at hente Gud HERRENs
Ark, over hvilken hans Navn
er nævnet, han, som troner
over Keruberne.
7. De førte da Guds Ark bort fra Abinadabs
Hus på en ny Vogn, og
Uzza og Ajo kørte Vognen.
8. David og hele Israel legede af alle Kræfter
for Guds Åsyn til
Sang og til Citre, Harper, Pauker,
Cymbler og Trompeter.
9. Men da de kom til Kidons Tærskeplads, rakte
Uzza Hånden ud for
at gribe fat i Arken, fordi Okserne
snublede.
10. Da blussede HERRENs Vrede op mod Uzza, og han slog
ham, fordi
han rakte Hånden ud mod Arken,
og han døde på Stedet for Guds
Åsyn.
11. Men David græmmede sig over, at HERREN havde
tilføjet Uzza et
Brud. Derfor kaldte man Stedet Perez-Uzza,
som det hedder den
Dag i Dag.
12. Og David grebes den Dag af Frygt for Gud og sagde:
"Hvor kan jeg
da lade Guds Ark komme hen hos mig!"
13. Og David flyttede ikke Arken hen hos sig i Davidsbyen,
men lod
den sætte ind i Gatiten Obed-Edoms
Hus.
14. Guds Ark blev så i Obed-Edoms Hus tre Måneder,
og HERREN
velsignede Obed-Edoms Hus og alt,
hvad hans var.
Første Krønikebog 14
1. Kong Hiram af Tyrus sendte Sendebud til David med
Cedertræer og
tillige Murere og Tømmermænd
for at bygge ham et Hus.
2. Da skønnede David, at HERREN havde sikret
hans Kongemagt over
Israel og højnet hans Kongedømme
for sit Folk Israels Skyld.
3. David tog i Jerusalem endnu flere Hustruer og avlede
flere
Sønner og Døtre.
4. Navnene på de Børn, han fik i Jerusalem,
er følgende: Sjammua,
Sjobab, Natan, Salomo,
5. Jibhar, Elisjua, Elpelet,
6. Noga, Nefeg, Jaf1a,
7. Elisjama, Be'eljada og Elifelet.
8. Men da Fiilisterne hørte, at David var salvet
til Konge over
hele Israel, rykkede de alle ud
for at søge efter ham. Ved
Efterretningen herom drog David
ud for at møde dem,
9. medens Filisterne kom og bredte sig i Refaimdalen.
10. David rådspurgte da Gud: "Skal jeg drage
op mod Filisterne? Vil
du give dem i min Hånd?" Og
HERREN svarede ham: "Drag op, thi
jeg vil give dem i din Hånd!"
11. Så drog de op til Ba'al-Perazim, og der slog
han dem. Da sagde
David: "Gud har brudt igennem mine
Fjender ved min Hånd, som
Vand bryder igennem!" Derfor kalder
man Stedet Ba'al-Perazim.
12. Og de lod deres Guder i Stikken der, og David bød,
at de skulde
opbrændes.
13. Men Filisterne bredte sig på ny i Dalen.
14. Da David atter rådspurgte Gud, svarede han:
"Drag ikke efter
dem, men omgå dem og fald
dem i Ryggen ud for Bakabuskene.
15. Når du da hører Lyden af Skridt i
Bakabuskenes Toppe, skal du
drage i Kamp, thi så er Gud
draget ud foran dig for at slå
Filisternes Hær."
16. David gjorde, som Gud bød, og de slog Filisternes
Hær fra Gibeon
til hen imod Gezer.
17. Og Davids Ry bredte sig i alle Lande, idet HERREN
Iod Frygt for
ham komme over alle Hedningefolkene.
Første Krønikebog 15
1. Siden byggede han sig Huse i Davidsbyen og beredte
Guds Ark et
Sted, idet han rejste den et Telt
2. Ved den Lejlighed sagde David: "Ingen andre end
Leviterne må
bære Guds Ark, thi dem har
HERREN udvalgt til at bære Guds Ark
og til at gøre Tjeneste for
ham til evig Tid."
3. Og David samlede hele Israel i Jerusalem for at
føre HERRENs Ark
op til det Sted, han havde beredt
den.
4. Og David samlede Arons Sønner og Leviterne:
5. Af Kehatiterne Øversten Uriel og hans Brødre,
120;
6. af Merariterne Øversten Asaja og hans Brødre,
220;
7. af Gersoniterne Øversten Joel og hans Brødre,
130;
8. af Elizafans Sønner Øversten Sjemaja
og hans Brødre, 200;
9. af Hebrons Sønner Øversten Eliel
og hans Brødre, 80;
10. af Uzziels Sønner Øversten Amminadab
og hans Brødre, 112.
11. Så lod David Præsterne Zadok og Ebjatar
og Leviterne Uriel,
Asaja, Joel, Sjemaja, Eliel og Amminadab
kalde
12. og sagde til dem: "I er Overhoveder for Leviternes
Fædrenehuse;
helliger eder tillige med eders
Brødre og før HERRENs, Israels
Guds, Ark op til det Sted, jeg har
beredt den;
13. det var jo, fordi I ikke var med første
Gang, at HERREN vor Gud
tilføjede os et Brud; thi
vi søgte ham ikke på rette Måde."
14. Så helligede Præsferne og Leviterne
sig for at føre HERRENs,
Israels Guds, Ark op;
15. og Levis Sønner løftede med Bærestængerne
Guds Ark op på
Skuldrene, som Moses havde påbudt
efter HERRENS Ord.
16. Fremdeles bød David Leviternes Øverster
at lade deres Brødre
Sangerne stille sig op med Musikinstrumenter,
Harper, Citre og
Cymbler og lade høje Jubeltoner
klinge.
17. Så lod Leviterne Heman, Joels Søn,
og af hans Brødre Asaf,
Berekjas Søn, og af deres
Brødre Merariterne Etan, Husjajas Søn,
stille sig op
18. og ved Siden af dem deres Brødre af anden
Rang Zekarja, Uzziel,
Sjemiramot, Jehiel, Unni, Eliab,
Benaja, Ma'aseja, Mattitja,
Elipelehu og Miknejahu og Dørvogterne
Obed-Edom og Je'iel;
19. Sangerne Heman, Asaf og Etan skulde spille på
Kobbercymbler,
20. Zekarja, Uzziel, Sjemiramot, Jehiel, Unni, Eliab,
Ma'aseja og
Benaja på Harper al-alamot;
21. Mattitja, Elipelehu, Miknejahu, Obed-Edom og Je'iel
skulde lede
Sangen med Citre al-hassjeminit;
22. Konanja, Leviternes Øverste over dem, der
bar, skulde lede
disse, da han forstod sig derpå;
23. Berekja og Elkana skulde være Dørvogtere
ved Arken;
24. Præsterne Sjebanja, Josjafat, Netan'el, Amasaj,
Zekarja, Benaja
og Eliezer skulde blæse i
Trompeterne foran Guds Ark; og
Obed-Edom og Jehija skulde være
Dørvogtere ved Arken.
25. Derpå drog David, Israels Ældste og
Tusindførerne hen for under
Festglæde at lade HERRENs
Pagts Ark bringe op fra Obed-Edoms
Hus,
26. og da Gud hjalp Leviterne, der har HERRENs Pagts
Ark, ofrede man
syv Tyre og syv Vædre.
27. David har en fin linned Kappe, ligeledes alle Leviterne,
der har
Arken, og Sangerne og Konanja, som
ledede dem, der bar. Og David
var iført en linned Efod.
28. Og hele Israel bragte HERRENs Pagts Ark op under
Festjubel og
til Hornets, Trompeternes og Cymblernes
Klang, under Harpe- og
Citerspil.
29. Men da HERRENs Pagts Ark kom til Davidsbyen, så
Sauls Datter
Mikal ud af Vinduet, og da hun så
Kong David springe og danse,
ringeagtede hun ham i sit Hjerte.
Første Krønikebog 16
1. De førte så Guds Pagts Ark ind og stillede
den midt i det Telt,
David havde rejst den; og de ofrede
Brændofre og Takofre for
Guds Åsyn.
2. Og da David var færdig med Brændofrene
og Takofrene, velsignede
han Folket i HERRENs Navn
3. og uddelte til hver enkelt Israelit, både
Mand og Kvinde, en
Brødskive, et Stykke Kød
og en Rosinkage.
4. Foran HERRENs Ark stillede han nogle af Leviterne
til at gøre
Tjeneste og til at takke, love og
prise HERREN, Israels Gud;
5. Asaf var Leder, og næst efter ham kom Zekarja,
så Uzziel,
Sjemiramot, Jehiel, Mattitja, Eliab,
Benaja, Obed-Edom og Je'iel
med Harper og Citre, medens Asaf
lod Cymblerne klinge,
6. og Præsterne Benaja og Jahaziel stadig blæste
i Trompeterne
foran Guds Pagts Ark.
7. Den Dag, ved den Lejlighed, overdrog David for
første Gang Asaf
og hans Brødre at lovsynge
HERREN.
8. Pris HERREN, påkald hans Navn, gør
hans Gerninger kendte blandt
Folkeslag!
9. Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere,
10. ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde
sig, I, som
søger HERREN,
11. spørg efter HERREN og hans Magt, søg
bestandig hans Åsyn;
12. kom i Hu de Undere, han øved, hans Tegn
og hans Munds Domme,
13. I, hans Tjener, Israels Sæd. hans udvalgte,
Jakobs Sønner!
14. Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme når ud
over Jorden;
15. han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter
sit Tilsagn,
16. Pagten. han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor
Isak:
17. han holdt dem i Hævd som Ret for Jakob, en
evig Pagt for Israel,
18. idet han sagde: "Dig giver jeg Kana'ans Land som
eders Arvelod."
19. Da de kun var en liden Hob, kun få og fremmede
der,
20. og vandred fra Folk til Folk, fra et Rige til et
andet,
21. tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for
deres Skyld
Konger:
22. "Rør ikke mine Salvede, gør ikke
mine Profeter ondt!"
23. Syng for HERREN, al Jorden, fortæl om hans
Frelse Dag efter dag;
24. kundgør hans Ære blandt Folkene, hans
Undere blandt alle
Folkeslag!
25. Thi stor og højlovet er HERREN, forfærdelig
over alle Guder;
26. thi alle Folkeslagenes Guder er Afguder, HERREN
er Himlens
Skaber.
27. For hans Åsyn er Højhed og Hæder,
Pris og Fryd i hans Helligdom.
28. Giv HERREN, I Folkeslags Slægter, giv HERREN
Ære og Pris,
29. giv HERREN hans Navns Ære, bring Gaver og
kom for hans Åsyn,
tilbed HERREN i helligt Skrud,
30. bæv for hans Åsyn, al Jorden!
Han grundfæsted Jorden, den
rokkes ikke.
31. Himlen glæde sig Jorden juble, det lyde blandt
Folkene: "HERREN
har vist, han er Konge!"
32. Havet med dets Fylde bruse, Marken juble og alt,
hvad den bærer.
33. Da fryder sig Skovens Træer for HERRENs Åsyn,
thi han kommer,
han kommer at dømme Jorden.
34. Lov HERREN, thi han er god, og hans Miskundhed
varer evindelig!
35. Og sig: "Frels os, vor Frelses Gud, saml os og
fri os fra
Folkene, at vi må love dit
hellige Navn; med Stolthed synge din
Pris!"
36. Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed
og til Evighed! Da
sagde hele Folket: "Amen!" og: "Lov
HERREN!"
37. Så lod han Asaf og hans Brødre blive
der foran HERRENs Pagts Ark
for altid at gøre Tjeneste
foran Arken efter hver Dags Behov;
38. og Obed-Edom, Jedituns Søn, og Hosa med
deres Brødre, i alt otte
og tresindstyve, lod han blive som
Dørvogtere.
39. Men Præsten Zadok og hans Brødre Præsterne
lod han blive foran
HERRENs Bolig på Oerhøjen
i Gibeon
40. for daglig, både Aften og Morgen, at ofre
HERREN Brændofre på
Brændofferalteret ganske som
det er foreskrevet i den Lov,
HERREN havde pålagt Israel;
41. og sammen med dem Heman og Jedutun og de øvrige
før nævnte
udvalgte Mænd til at love
HERREN med Ordene "thi hans Miskundhed
varer evindelig!"
42. Og de havde hos sig Trompeter og Cymbler til dem,
der spillede,
og instrumenter til Guds Sange;
men Jedutuns Sønner var
Dørvogtere.
43. Derpå gik alt Folket hver til sit, og David
vendte hjem for at
velsigne sit Hus.
Første Krønikebog 17
1. Engang David sad i sit Hus, sagde han til Profeten
Natan: "Se,
jeg har et Cedertræshus at
bo i, men HERRENs Pagts Ark har Plads
i et Telt!"
2. Natan svarede David: "Gør alt, hvad din
Hu står til, thi Gud er
med dig!"
3. Men samme Nat kom Guds Ord til Natan således:
4. "Gå hen og sig til min Tjener David: Så
siger HERREN: Ikke du
skal bygge mig det Hus, jeg skal
bo i!
5. Jeg har jo ikke haft noget Hus at bo i, siden den
Dag jeg førte
Israeliterne op, men vandrede med,
boende i et Telt.
6. Har jeg, i al den Tid jeg vandrede om blandt alle
Israeliterne,
sagt til nogen af Israels Dommere,
som jeg satte til at vogte
mit Folk: Hvorfor bygger I mig ikke
et Cedertræshus?
7. Sig derfor til min Tjener David: Så siger
Hærskarers HERRE: Jeg
tog dig fra Græsgangen, fra
din Plads bag Småkvæget til at være
Fyrste over mit Folk Israel,
8. og jeg var med dig, overalt hvor du færdedes,
og udryddede alle
dine Fjender foran dig; jeg vil
skabe dig et Navn som de
størstes på Jorden
9. og skaffe mit Folk Israel en Hjemstavn og plante
det, så det kan
blive boende på sit Sted uden
mere at skulle forstyrres i sin
Ro, og uden at Voldsmænd mere
skal ødelægge det som tidligere,
10. dengang jeg satte Dommere over mit Folk Israel;
og jeg vil
underkue alle dine Fjender. Så
kundgør jeg dig nu: Et Hus vil
HERREN bygge dig!
11. Når dine Dage er omme og du vandrer til dine
Fædre, vil jeg
efter dig oprejse din Sæd,
en af dine Sønner, og grundfæste hans
Kongedømme.
12. Han skal bygge mig et Hus, og jeg vil grundfæste
hans Trone
evindelig.
13. Jeg vil være ham en Fader, og han skal være
mig en Søn; og min
Miskundhed vil jeg ikke tage fra
ham, som jeg tog den fra din
Forgænger;
14. jeg vil indsætte ham i mit Hus og mit Kongedømme
til evig Tid,
og hans Trone skal stå fast
til evig Tid!"
15. Alle disse Ord og hele denne Åbenbaring meddelte
Natan David.
16. Da gik Kong David ind og dvælede for HERRENs
Åsyn og sagde:
"Hvem er jeg, Gud HERRE, og hvad
er mit Hus, at du har bragt mig
så vidt?
17. Men det var dig ikke nok o Gud, du gav også
din Tjeners Hus
Forjættelser for fjerne Tider
og lod mig skue kommende Slægter,
Gud HERRE!
18. Hvad mere har David at sige dig? Du kender jo dog
din Tjener,
19. HERRE! For din Tjeners Skyld, og fordi din Hu stod
dertil,
gjorde du alt dette store og kundgjorde
alle disse store Ting,
20. HERRE! Ingen er som du, og der er ingen Gud uden
dig, efter alt
hvad vi har hørt med vore
Ører.
21. Og hvor på Jorden findes et Folk som dit
Folk Israel, et Folk,
som Gud kom og udfriede og gjorde
til sit Folk for at vinde sig
et Navn og udføre store og
frygtelige Gerninger ved at drive
andre Folkeslag bort foran sit Folk,
det, du udfriede fra
Ægypten?
22. Du har grundfæstet dit Folk Israel som dit,
Folk til evig Tid,
og du, HERRE, er blevet deres Gud.
23. Så lad da, HERRE, den Forjættelse,
du udtalte om din Tjener og
hans Hus, gælde til evig Tid
og gør, som du sagde!
24. Da skal dit Navn stå fast og blive stort
til evig Tid, så man
siger: Hærskarers HERRE, Israels
Gud, Gud over Israel! Og din
Tjener Davids Hus skal stå
fast for dit Åsyn.
25. Thi du, min Gud, har åbenbaret for din Tjener:
Jeg vil bygge dig
et Hus! Derfor har din Tjener
dristet sig til at bede for dit
Åsyn.
26. Derfor, HERRE, du er Gud, du har givet din Tjener
denne
Forjættelse,
27. så lad det behage dig at velsigne din Tjeners
Hus, at det til
evig Tid må stå fast
for dit Åsyn. Thi du, HERRE, har velsignet
det, og det bliver velsignet evindelig!"
Første Krønikebog 18
1. Nogen Tid efter slog David Filisterne og undertvang
dem, og han
fratog Filisterne Gat med Småbyer.
2. Fremdeles slog han Moabiterne; og Moabiterne blev
Davids
skatskyldige Undersåtter.
3. Ligeledes slog David Kong Hadar'ezer af Zoba i
Nærheden af
Hamat, da han var draget ud for
at underlægge sig Egnene ved
Eufratfloden.
4. David fratog ham 1.000 Vogne, 7.008 Ryttere og
20.000 Mand
Fodfolk og lod alle Hestene lamme
på hundrede nær, som han
skånede.
5. Og da Aramæerne fra Darmaskus kom Kong Hadar'ezer
af Zoba til
Hjælp, slog David 22.000 Mand
af Aramæerne.
6. Derpå indsatte David Fogeder i det darmaskenske
Aram, og
Aramæerne blev Davids skatskyldige
Undersåtter. Således gav
HERREN David Sejr, overalt hvor
han drog frem.
7. Og David tog de Guldskjolde, Hadar'ezers Folk havde
båret, og
bragte dem til Jerusalem;
8. og fra Hadar'ezers Byer, Tibhat og Kun, bortførte
David Kobber i
store Mængder; deraf lod Salomo
Kobberhavet, Søjlerne og
Kobbersagerne lave.
9. Men da Kong To'u af Hamat hørte, at David
havde slået hele Kong
Hadar'ezer af Zobas Stridsmagt,
10. sendte han sin Søn Hadoram til Kong David
for at hilse på ham og
lykønske ham til, at han
havde kæmpet med Hadar'ezer og slået
ham - Hadar'ezer havde nemlig ligget
i Krig med To'u - og han
medbragte alle Hånde Sølv-,
Guld og Kobbersager.
11. Også dem helligede Kong David HERREN tillige
med det Sølv og
Guld, han havde taget fra alle Folkeslagene,
Edom, Moab,
Ammoniterne, Filisterne og Amalek.
12. Og Absjaj, Zerujas Søn, slog Edom i Saltdalen,
18000 Mand;
13. derpå indsatte han Fogeder i Edom, og alle
Edomiterne blev
Davids Undersåtter. Således
gav HERREN David Sejr, overalt hvor
han drog frem.
14. Og David var Konge over hele Israel, og han øvede
Ret og
Retfærdighed mod hele sit
Folk.
15. Joab, Zerujas Søn, var sat over Hæren;
Josjafat, Ahiluds Søn,
var Kansler;
16. Zadok, Ahitubs Søn, og Abimelek, Ebjatars
Søn, var Præster;
Sjavsja var Statsskriver;
17. Benaja, Jojadas Søn, var sat over Kreterne
og Pleterne, og
Davids Sønner var de ypperste
ved Kongens Side.
Første Krønikebog 19
1. Nogen Tid efter døde Ammoniternes Konge Nahasj,
og hans Søn
Hanun blev Konge i hans Sted.
2. Da tænkte David: "Jeg vil vise Hanun, Nahasj's
Søn, Venlighed,
thi hans Fader viste mig Venlighed."
Og David sendte Folk for at
vise ham Deltagelse i Anledning
at hans Faders Død. Men da
Davids Mænd kom til Ammoniteroes
Land til Hanun for at vise ham
Deltagelse,
3. sagde Ammoniternes Høvdinger til Hanun:
"Tror du virkelig, det
er for at hædre din Fader,
at David sender Bud og viser dig
Deltagelse? Mon ikke det er for
at udforske og ødelægge Landet
og udspejde det, at hans Folk kommer
til dig?"
4. Da tog Hanun Davids Folk og lod dem rage og Halvdelen
af deres
Klæder skære af til
Skridtet, og derpå lod han dem gå.
5. Da David fik Efterretning om Mændenes Behandling,
sendte han dem
et Bud i Møde; thi Mændene
var blevet grovelig forhånet; og
Kongen lod sige: "Bliv i Jeriko,
til eders Skæg er vokset ud!"
6. Men da Ammoniterne så, at de havde lagt sig
for Had hos David,
sendte Hanun og Ammoniterne 1000
Talenter Sølv for at leje Vogne
og Ryttere i Aram-Naharajim, Aram
Ma'aka og Zoba;
7. og de lejede 32000 Vogne og Kongen af Ma'aka med
hans Folk, og
de kom og slog Lejr uden for Medeba;
imidlertid havde
Ammoniterne samlet sig fra deres
Byer og rykkede ud til Kamp.
8. Da David hørte det, sendte han Joab af Sted
med hele Hæren og
Kærnetropperne.
9. Ammoniterne rykkede så ud og stillede sig
op til Kamp ved Byens
Port, medens Kongerne, der var kommet
til, stod for sig selv på
åben Mark.
10. Da Joab så, at Angreb truede ham både
forfra og bagfra, gjorde
han et Udvalg blandt alt Israels
udsøgte Mandskab og tog
Stilling over for Aramæerne,
11. medens han overlod Resten af Mandskabet til sin
Broder Absjaj,
og de tog Stilling over for Ammoniterne.
12. Og han sagde: "Hvis Aramæerne bliver mig
for stærke, skal du ile
mig til Hjælp; men bliver
Ammoniterne dig for stærke, skal jeg
hjælpe dig.
13. Tag Mod til dig og lad os tappert værge vort
Folk og vor Guds
Byer - så får HERREN
gøre, hvad ham tykkes godt!"
14. Derpå rykkede Joab frem med sine Folk til
Kamp mod Aramæerne, og
de flygtede for ham.
15. Og da Ammoniterne så, at Aramæerne
tog Flugten, flygtede også de
forhans Broder Absjaj og trak sig
ind i Byen. Derpå kom Joab til
Jerusalem.
16. Men da Aramæerne så, at de var slået
af Israel, sendte de Bud og
fik Aramæerne hinsides Floden
til at rykke ud med Sjofak,
Hadar'ezers Hærfører,
i Spidsen.
17. Da David fik Efterretning herom, samlede han hele
Israel, satte
over Jordan og kom til Helam, hvor
David stillede sig op til
Kamp mod Aramæerne, og de
angreb ham.
18. Men Aramæerne flygtede for Israel, og David
nedhuggede 7.000
Stridsheste og 40.000 Mand Fodfolk
af Aram; også Hærføreren
Sjofak huggede han ned.
19. Da alle Hadar'ezers Lydkonger så, at de var
slået af Israel,
sluttede de Fred med David og underkastede
sig, og Aramæerne
vilde ikke hjælpe Ammoniterne
mere.
Første Krønikebog 20
1. Næste År, ved den Tid Kongerne drager
i Krig, førte Joab
Krigshæren ud og hærgede
Ammoniternes Land; derpå drog han hen
og belejrede Rabba. David blev derimod
selv i Jerusalem. Og Joab
indtog Rabba og ødelagde
det.
2. Da tog David Kronen af Milkoms Hoved, og han fandt,
at den var
af Guld og vejede en Talent; der
var en Ædelsten på den, og den
blev sat på Davids Hoved.
Et vældigt Bytte fra Byen førte han
med sig,
3. og Indbyggerne slæbte han bort og satte dem
til Savene,
Jernhakkerne og Økserne.
Således gjorde han ved alle Ammonifemes
Byer. Derpå vendte David og
hele Hæren tilbage til Jerusalem.
4. Siden hen kom det atter til Kamp med Filisterne
i
Gezer. Husjatiten Sibbekaj nedhuggede
da Sippaj, som var af
Rafaslægten, og de blev underkuet.
5. Atter kom det til Kamp med Filis,terne. Elhanan,
Ja'irs Søn,
nedhuggede da Lami, Gatiten Goliats
Broder, hvis Spydstage var
som en Væverbom.
6. Atter kom det til Kamp i Gat. Da var der en kæmpe
stor Mand med
seks Fingre på hver Hånd
og seks Tæer på hver Fod, i alt fire og
tyve; han var også af Rafaslægten.
7. Han hånede Israel, og derfor huggede Jonatan,
en Søn af Davids
Broder Sjim'a, ham ned.
8. Disse var af Rafaslægten i Gat; de faldt for
Davids og hans
Mænds Hånd.
Første Krønikebog 21
1. Satan trådte op mod Israel og æggede
David til at holde Mandtal
over Israel.
2. David sagde da til Joab og Hærførerne:
"Drag ud og tæl Israel
fra Be'ersjeba til Dan og bring
mig Efterretning, for at jeg kan
få Tallet på dem at
vide!"
3. Men Joab svarede: "Måtte HERREN forøge
sit Folk hundredfold! Er
de ikke, Herre Konge, min Herres
Trælle alle sammen? Hvorfor vil
min Herre det? Hvorfor skal
det blive Israel til Skyld?"
4. Men Joab måtte bøje sig for Kongens
Ord, og Joab begav sig
derfor bort, drog hele Israel rundt
og kom tilbage til
Jerusalem.
5. Joab opgav derpå David Tallet, der var fundet
ved
Folketællingen, og hele Israel
talte 1.100.000 kraftige Mænd,
Juda 470.000.
6. Men Levi og Benjamin havde han ikke talt med, thi
Kongens Ord
var Joab en Gru.
7. Dette var ondt i Guds Øjne, og han slog Israel.
8. Da sagde David til Gud: "Jeg har syndet svarlig
i, hvad jeg har
gjort. Men tilgiv nu din Tjeners
Brøde, thi jeg har handlet som
en stor Dåre!"
9. Men HERREN talede således til Gad, Davids
Seer:
10. "Gå hen og sig således til David: Så
siger HERREN: Jeg
forelægger dig tre Ting; vælg
selv, hvilken jeg skal lade times
dig!"
11. Gad kom da til David og sagde til ham: "Så
siger HERREN: Vælg!
12. Vælger du tre Hungersnødsår,
eller vil du i tre Måneder flygte
for dine Fjender og dine Avindsmænds
Sværd, eller skal der komme
tre Dage med HERRENs Sværd
og Pest i Landet, i hvilke HERRENs
Engel spreder Ødelæggelse
i hele Israels Område? Se nu til, hvad
jeg skal svare ham, der har sendt
mig!"
13. David svarede Gad: "Jeg er i såre stor Vånde
- lad mig så falde
i HERRENs Hånd, thi hans Barmhjertighed
er såre stor; i
Menneskehånd vil jeg ikke
falde!"
14. Så sendte HERREN Pest over Israel, og af Israel
døde 70.000
Mennesker.
15. Og Gud sendte en Engel til Jerusalem for at ødelægge
det. Men
lige som han skulde til at ødelægge
Byen, så HERREN til og
angrede det onde; og han sagde til
Engelen, som var ved at
ødelægge: "Nu er det
nok, drag din Hånd tilbage!" HERRENs Engel
stod da ved Jebusiten Ornans Tærskeplads.
14. Da David løftede sit Blik og så HERRENs
Engel stå mellem Himmel
og Jord med draget Sværd i
Hånd, rettet mod Jerusalem, faldt han
og de Ældste, der var klædt
i Sæk, på deres Ansigt;
17. og David sagde til Gud: "Var det ikke mig, der
sagde, at Folket
skulde tælles? Det er mig,
der har syndet, og såre ilde har jeg
handlet; men Fårene der, hvad
har de gjort? HERRE min Gud, lad
din Hånd dog ramme mig og
mit Fædrenehus, men lad Plagen ikke
ramme dit Folk!"
18. Da sagde HERRENs Engel til Gad, at han skulde byde
David gå op
og rejse HERREN et Alter på
Jebusiten Ornans Tærskeplads.
19. Og David gik derop, efter det Ord Gad havde talt
i HERRENs Navn.
20. Da Ornan vendte sig om, så han Kongen og
hans fire Sønner, der
var hos ham, komme gående.
Ornan var ved at tærske Hvede.
21. Og David nåede hen til Ornan, og da Ornan
så op og fik Øje på
David,forlodhanTærskepladsen
og kastede sig på sit Ansigt til
Jorden for ham.
22. Da sagde David til Oroan: "Overlad mig din Tærskeplads,
for at
jeg der kan bygge HERREN et Alter!
For fuld betaling skal du
overlade mig den, at Folkett må
blive friet fra Plagen!"
23. Da sagde Ornan til David: "Min Herre Kongen tage
den og gøre,
hvad ham tykkes ret; se, jeg giver
Okserne til Brændofre,
Tærskeslæderne til Brændsel
og Hveden til Afgrødeoffer; jeg
giver det hele!"
24. - Men Kong David svarede Ornan: "Nej, jeg vil købe
det for fuld
Betaling, thi til HERREN vil jeg
ikke tage, hvad dit er, eller
bringe et Brændoffer, som
intet koster mig!"
25. Så gav David Ornan Guld til en Vægt
af 600 Sekel for Pladsen;
26. og David byggede HERREN et Alter der og ofrede
Brændofre og
Takofre; og da han råbte til
HERREN, svarede HERREN ham ved at
lade Ild falde ned fra Himmelen
på Brændofferalteret,
27. Og på HERRENs Bud stak Engelen sit Sværd
i Balgen igen.
28. På den Tid ofrede David på Jebusiten
Ornans Tærskeplads, fordi
han havde set, at HERREN havde svaret
ham der;
29. men HERRENs Bolig, som Moses havde rejst i Ørkenen,
og
Brændofferalteret stod på
den Tid på Offerhøjen i Gibeon.
30. Men David kunde ikke gå hen og søge
Gud foran Alteret, thi han
var rædselsslagen over HERRENs
Engels Sværd.
Første Krønikebog 22
1. Da sagde David: "Her skal Gud HERRENs Hus stå,
her skal Israels
Brændofferalter stå!"
2. David bød så, at man skulde samle
alle de fremmede, som boede i
Israels Land, og han satte Stenhuggere
til at tilhugge
Kvadersten til Opførelsen
af Guds Hus;
3. fremdeles anskaffede David Jern i Mængde
til Nagler på
Portfløjene og til Kramper,
en umådelig Mængde Kobber
4. og talløse Cederbjælker, idet Zidonierne
og Tyrierne bragte
David Cederbjælker i Mængde.
5. Thi David tænkte: "Min Søn Salomo
er ung og uudviklet, men
Huset, som skal bygges HERREN, skal
være stort og mægtigt, for
at det kan vinde Navnkundighed og
Ry i alle Lande; jeg vil
træffe Forberedelser for ham."
Og David traf store
Forberedelser, før han døde.
6. Derpå lod han sin Søn Salomo kalde
og bød ham bygge HERREN,
Israels Gud, et Hus.
7. Og David sagde til Salomo: "Min Søn! Jeg
havde selv i Sinde at
bygge HERREN min Guds Navn et Hus;
8. men da kom HERRENs Ord til mig således: Du
har udgydt meget Blod
og ført store brige; du må
ikke bygge mit Navn et Hus, thi du
har udgydt meget Blod på Jorden
for mit Åsyn.
9. Se, en Søn skal fødes dig; han skal
være en Fredens Mand, og jeg
vil skaffe ham Fred for alle hans
Fjender rundt om; thi hans
Navn skal være Salomo, og
jeg vil give Israel Fred og Ro i hans
Dage.
10. Han skal bygge mit Navn et Hus; og han skal være
mig en Søn, og
jeg vil være ham en Fader,
og jeg vil grundfæste hans
Kongedømmes Trone over Israel
til evig Tid!
11. Så være da HERREN med dig, min Søn,
at du må få Lykke til at
bygge HERREN din Guds Hus, således
som han har forjættet om dig.
12. Måtte HERREN kun give dig Forstand og Indsigt,
så han kan sætte
dig over Israel og du kan holde
HERREN din Guds Lov!
13. Så vil det gå dig vel når du
nøje holder Anordningerne og
Lovbudene, som HERREN bød
Moses at pålægge Israel. Vær frimodig
og stærk, frygt ikke og tab
ikke Modet!
14. Se, med stor Møje har jeg til HERRENs Hus
tilvejebragt 100.000
Talenter Guld og en Million Talenter
Sølv og desuden Kobber og
Jern, som ikke er til at veje, så
meget er der; dertil har jeg
tilvejebragt Bjælker og Sten;
og du skal sørge for flere.
15. En Mængde Arbejdere står til din Rådighed,
Stenhuggere, Murere,
Tømrere og alle Slags Folk,
der forstår sig på Arbejder af
enhver Art.
16. Af Guld, Sølv, Kobber og Jern er der umådelige
Mængder til Stede
- så tag da fat, og HERREN
være med dig!"
17. Og David bød alle Israels Øverster
hjælpe hans Søn Salomo og
sagde:
18. "Er HERREN eders Gud ikke med eder, har han ikke
skaffet eder Ro
til alle Sider? Han har jo givet
Landets Indbyggere i min Hånd,
og Landet er underlagt HERREN og
hans Folk;
19. så giv da eders Hjerter og Sjæle hen
til at søge HERREN eders
Gud og tag fat på at bygge
Gud HERRENs Helligdom, så at HERRENs
Pagts Ark og Guds hellige Ting kan
føres ind i Huset, der skal
bygges HERRENS Navn."
Første Krønikebog 23
1. Da David var blevet gammel og mæt af Dage,
gjorde han sin Søn
Salomo til Konge over Israel.
2. Han samlede alle Israels Øverster og Præsterne
og Leviterne.
3. Og Leviterne blev talt fra Trediveårsalderen
og opefter, og
deres Tal udgjorde, Hoved for Hoved,
Mand for Mand, 38000.
4. "Af dem," sagde han, "skal 24000 forestå
Arbejdet ved HERRENs
Hus, 6000 være Tilsynsmænd
og Dommere,
5. 4000 være Dørvogtere og 4000 love
HERREN med de instrumenter,
jeg har ladet lave til Lovsangen."
6. Og David inddelte dem i Skifter efter Levis Sønner
Gerson, Kehat
og Merari.
7. Til Gersoniterne hørte: Ladan og Sjim'i;
8. Ladans Sønner: Jehiel, som var Overhoved,
Zetam og Joel, tre;
9. Sjim'is Sønner: Sjelomit, Haziel og Haran,
tre. De var
Overhoveder for Ladans Fædrenehuse.
10. Sjim'is Sønner: Jahat,Ziza, Je'usj og Beri'a.
Disse fire var
Sjim'is Sønoer.
11. Jahat var Overhoved og Ziza den næste; Je'usj
og Beri'a havde
ikke mange Sønner og regnedes
derfor for eet Fædrenehus, eet
Embedsskifte.
12. Kehatiterne: Amram, Jizhar, Hebron og Uzziel, fire;
13. Amrams Sønner: Aron og Moses. Aron udskiltes
sammen med sine
Sønner til at helliges som
højhellig til evig Tid, til at tænde
Offerild for HERRENs Åsyn,
til at tjene ham og velsigne i hans
Navn til evig Tid.
14. Den Guds Mand Moses's Sønner regnedes derimod
til Levis Stamme.
15. Moses's Sønner: Gersom og Eliezer;
16. Gersoms Sønner; Sjubael, som var Overhoved;
17. Eliezers Sønner: Rehabja, som var Overhoved;
andre Sønner havde
Eliezer ikke, men Rehabjas Sønner
var overmåde talrige.
18. Jizhars Sønner: Sjelomit, som var Overhoved.
19. Hebrons Sønner: Jerija, som var Overhoved,
Amarja den anden,
Uzziel den tredje, Jekam'am den
fjerde.
20. Uzziels Sønner: Mika, som var Overhoved,
og Jissjija den anden.
21. Meraiterne var: Mali og Musji. Malis Sønner:
El'azar og Kisj.
22. El'azar efterlod sig ved sin Død ingen Sønner,
men kun Døtre,
som deres Brødre, Kisj's
Sønner, ægtede.
23. Musjis Sønner: Mali, Eder og Jeremot, tre.
24. Det var Levis Sønner efter deres Fædrenebuse,
Overhovederne for
Fædrenehusene, de, som mønstredes
ved Optælling af Navnene,
Hoved for Hoved, de, som udførte
Arbejdet ved Tjenesten i
HERRENs Hus, fra Tyveårsalderen
og opefter.
25. Thi David tænkte: "HERREN, Israels Gud, har
skaffet sit Folk Ro
og taget Boligi Jerusalem for evigt;
26. derfor behøver Leviterne heller ikke mere
at bære Boligen og
alle de Ting, som hører til
dens Tjeneste."
27. (Ifølge Davids sidste Forordninger regnes
Tallet på Leviterne
fra Tyveårsalderen og opefter).
28. Men deres Plads er ved Arons Sønners Side,
for at de kan udføre
Tjenesten i HERRENs Hus; de skal
tage sig af Forgårdene,
Kamrene, Renholdelsen af alle de
hellige Ting og Arbejdet, der
skal udføres i Guds Hus;
29. de skal sørge for Skuebrødene, Melet
til Afgrødeofrene, de
usyrede Fladbrød, Panden,
Dejgen og alle Rum- og Længdemål;
30. hver Morgen skal de stå og love og prise
HERREN, ligeså om
Aftenen,
31. og hver Gang der ofres Brændofre til HERREN
på Sabbaterne,
Nymånedagene og Højtiderne;
i det fastsatte Antal efter den for
dem gældende Forskrift skal
de altid stå for HERRENs Åsyn.
32. Således skal de tage Vare på, hvad
der er at varetage ved
Åbenbaringsteltet og ved det
hellige og hjælpe deres Brødre,
Arons Sønner, med Tjenesten
i HERRENs Hus.
Første Krønikebog 24
1. Arons Sønner, delte i Skifter, var: Arons
Sønner Nadab, Abihu,
Eleazar og Itamar;
2. Nadab og Abihu døde før deres Fader
uden at efterlade sig
Sønoer, men Eleazar og Itamar
fik Præsteværdigheden.
3. David tillige med Zadok af Eleazars Sønner
og Ahimelek af
Itamars Sønner inddelte dem
efter deres Embedsskifter ved deres
Tjeneste.
4. Og da det viste sig, at Eleazars Sønner
havde flere Overhoveder
end Itamars, delte de dem således,
at Eleazars Sønner fik
seksten Overhoveder over deres Fædrenebuse.
Itamars Sønner otte.
5. Og de delte, begge Hold ved Lodkastning, thi der
fandtes hellige
Øverster og Guds Øverster
både iblandt Eleazars og Itamars
Sønner.
6. Skriveren Sjemaja, Netan'els Søn af Levis
Slægt, optegnede dem i
Påsyn af Kongen, Øversterne,
Præsten Zadok, Ahimelek, Ebjatars
Søn, og Overhovederne for
Præsternes og Leviternes
Fædrenebuse. Der udtoges eet
Fædrenehus af Itamar for hvert to
af Eleazar.
7. Det første Lod traf Jojarib, det andet Jedaja,
8. det tredje Harim, det fjerde Seorim,
9. det femte Malkija, det sjette Mijjamin,
10. det syvende Hakkoz, det ottende Abija,
11. det niende Jesua, det tiende Sjekanja,
12. det ellevte Eljasjib, det tolvte Jakim,
13. det trettende Huppa, det fjortende Jisjba'al,
14. det femtende Bilga, det sekstende Immer,
15. det syttende Hezir, det attende Happizzez,
16. det nittende Petaja, det tyvende Jehezkel,
17. det een og tyvende Jakin, det to og tyvende Gamul,
18. det tre og tyvende Delaja og det fire og tyvende
Ma'azja.
19. Det var deres Embedsskifter ved deres Tjeneste,
når de gik ind i
HERRENs Hus, efter den Forpligtelse
deres Fader Aron pålagde
dem, efter hvad HERREN, Israels
Gud, havde pålagt ham.
20. De andre Leviter var: Af Amrams Sønner Sjubael;
af Sjubaels
Sønner Jedeja.
21. Af Rehabjas Sønner Jissjija, som var Overhoved.
22. Af Jizhariterne Sjelomot; af Sjelomots Sønner
Jahat.
23. Hebrons Sønner: Jerija, som var Overhoved,
Amarja den anden,
Uzziel den tredje, Jekam'am den
fjerde.
24. Uzziels Sønner: Mika; af Mikas Sønner
Sjamir.
25. Mikas Broder Jissjija; af Jissjijas' Sønner
Zekarja.
26. Meraris Sønner: Mali og Musji og hans Søn
Uzzijas Sønner.
27. Meraris Søn Uzzijas Sønner: Sjoham,
Zakkur og Ibri.
28. Af Mali El'azar, der ingen Sønner havde,
og Kisj;
29. af Kisj Kisj's Sønner: Jerame'el.
30. Musjis Sønner: Mali, Eder og Jerimot. Det
var Leviternes
Efterkommere efter deres Fædrenehuse.
31. Også de kastede Lod ligesom deres Brødre,
Arons Sønner, i Påsyn
af Kong David, Zadok og Ahimelek
og Overhovederne for Præsternes
og Leviternes Fædrenehuse
- Fædrenehusenes Overhoveder ligesom
deres yngste Brødre.
Første Krønikebog 25
1. Derpå udskilte David og Hærførerne
til Tjenesten Asafs, Hemans
og Jedutuns Sønner, som i
profetisk Henrykkelse spillede på
Citre, Harper og Cymbler; og Tallet
på de Mænd, der havde med
denne Tjeneste at gøre, var:
2. Af Asafs Sønner: Zakkur, Josef, Netanja
og Asar'ela, Asafs
Sønner under Ledelse af Asaf,
der spillede i profetisk
Henrykkelse under Kongens Ledelse.
3. Af Jedutun: Jedutuns Sønner Gedalja, Jizri,
Jesja'ja, Sjim'i,
Hasjabja og Mattitja, seks, under
Ledelse af deres Fader
Jedutun, der i profetisk Henrykkelse
spillede på Citer, når
HERREN blev lovet og priset.
4. Af Heman: Hemans Sønner Bukkija, Mattanja,
Uzziel, Sjubael,
Jerimot, Hananja, Hanani, Eliata,
Giddalti, Romamti-Ezer,
Josjbekasja, Malloti, Hotir og Mahaziot.
5. Alle disse var Sønner af Heman, Kongens
Seer i Guds Ord; for at
løfte hans Horn gav Gud Heman
fjorten Sønner og tre Døtre.
6. Alle disse spillede under deres Faders Ledelse
ved Sangen i
HERRENs Hus på Cymbler, Harper
og Citre for således at gøre
Tjeneste i Guds Hus under Ledelse
af Kongen, Asaf, Jedutun og
Heman.
7. Deres Tal, sammenregnet med deres Brødre,
der var oplært til at
synge HERRENs Sange, var 288, kyndige
Folk til Hobe.
8. De kastede Lod om Ordningen af Tjenesten med lige
Kår både for
små og for store, Mestre og
Lærlinge.
9. Det første Lod traf Josef, ham selv med
hans Brødre og Sønner,
tolv; det andet Gedalja, ham selv
med hans Brødre og Sønner,
tolv;
10. det tredje Zakkur, hans Sønner og Brødre,
tolv;
11. det fjerde Jizri, hans Sønner og Brødre,
tolv;
12. det femte Netanja, hans Sønner og Brødre,
tolv;
13. det sjette Bukkija, hans Sønner og Brødre,
tolv;
14. det syvende Jesar'ela, hans Sønner og Brødre,
tolv;
15. det ottende Jesjaja, hans Sønner og Brødre,
tolv;
16. det niende Mattanja, hans Sønner og Brødre,
tolv;
17. det tiende Sjim'i, hans Sønner og Brødre,
tolv;
18. det ellevte Uzziel, hans Sønner og Brødre,
tolv;
19. det tolvte Hasjabja, hans Sønner og Brødre,
tolv;
20. det trettende Sjubael, hans Sønner og Brødre,
tolv;
21. det fjortende Mattitja, hans Sønner og Brødre,
tolv;
22. det femtende Jeremot, hans Sønner og Brødre,
tolv;
23. det sekstende Hananja, hans Sønner og Brødre,
tolv;
24. det syttende Josjbekasja, hans Sønner og
Brødre, tolv;
25. det attende Hanani, hans Sønner og Brødre,
tolv;
26. det nittende Malloti, hans Sønner og Brødre,
tolv;
27. det tyvende Eliata, hans Sønner og Brødre,
tolv;
28. det een og tyvende Hotir, hans Sønner og
Brødre, tolv;
29. det to og tyvende Giddalti, hans Sønner
og Brødre, tolv;
30. det tre og tyvende Mahaziot, hans Sønner
og Brødre, tolv;
31. det fire og tyvende Romamti-Ezer, hans Sønner
og Brødre, tolv.
Første Krønikebog 26
1. Dørvogternes Skifeter var følgende:
af Koraiterne Mesjelemja, en
Søn af Kore af Abi'asafs
Sønner.
2. Mesjelemja havde Sønner: Zekarja den førstefødte,
Jediael den
anden, Zebadja den tredje, Jatniel
den fjerde,
3. Elam den femte, Johanan den sjette og Eljoenaj
den syvende.
4. Obed-Edom havde Sønner: Sjemaja den førstefødte,
Jozabad den
anden, Joa den tredje, Sakar den
fjerde, Netan'el den femte,
5. Ammiel den sjette, Issakar den syvende og Pe'ulletaj
den
ottende; thi Gud havde velsignet
ham.
6. Hans Søn Sjemaja fødtes Sønner,
som var Herskere i deres
Fædrenehus, da de var dygtige
Folk.
7. Sjemajas Sønner var: Otni, Retael, Obed,
Elzabad og hans Brødre,
dygtige Folk, Elihu og Semakja;
8. alle disse hørte tillige med deres Sønner
og Brødre til
Obed-Edoms Sønner, dygtige
Folk med Evner til Tjenesten, i alt
to og tresindstyve Efterkommere
af Obed-Edom.
9. Mesjelemja havde Sønner og Brødre,
dygtige Folk, atten.
10. Hosa at Meraris Sønner havde Sønner:
Sjimri, som var Overhoved -
thi skønt han ikke var den
førstefødte, gjorde hans Fader ham
til Overhoved
11. Hilkija den anden, Tebalja den tredje og Zekarja
den
fjerde. Hosas Sønner og Brødre
var i alt tretten.
12. Disse Dørvogternes Skifter, deres Overhoveder
sammen med deres
Brødre, blev Vagttjenesten
overdraget, og således gjorde de
Tjeneste i HERRENs Hus;
13. og om hver enkelt Port kastede de Lod mellem små
som store,
efter deres Fædrenehuse.
14. Loddet for Østporten ramte Sjelemja. Også
for hans Søn Zekarja,
en klog Rådgiver, kastede
man Lod, og Loddet traf Nordporten.
15. Por Obed-Edom traf det Sydporten og for hans Sønner
Forrådskamrene.
16. Og for Hosa traf Loddet Vestporten tillige med
Sjalleketporten
ved Vejen, der fører opad,
den ene Vagtpost ved den anden.
17. Mod Øst var der seks Leviter, mod Nord daglig
fire, mod Syd
daglig tre, ved hvert af Forrådskamrene
to,
18. ved Parbar mod Vest var der fire ved Vejen, to
ved Parbar.
19. Det var Dørvogternes Skifter af Koraiternes
og Meraris
Efterkommere.
20. Deres Brødre Leviterne, som havde Tilsyn
med Guds Hus's
Skatkamre og Skatkamrene til Helliggaverne:
21. Ladans Sønner, Gersoniternes Efterkommere
gennem Ladan,
Overhovederne for Gersoniten Ladans
Fædrenehuse: Jehieliterne.
22. Jehieliternes Sønner Zetam og hans Broder
Joel havde Tilsynet
med HERRENs Hus's Skafte.
23. Af Amramiterne, Jizhariterne, Hebroniterne og Uzzieliterne
24. var Sjubael, en Søn af Moses's Søn
Gersom, Overopsynsmand over
Skattene.
25. Hans fra Eliezer nedstammende Brødre: Hans
Søn Rehabja, hans Søn
Jesjaja, hans Søn Joram,
hans Søn Zikri, hans Søn Sjelomit.
26. Denne Sjelomit og hans Brødre havde Tilsynet
med de Skatte af
Helliggaver, som Kong David, Fædrenehusenes
Overhoveder, Tusind-
og Hundredførerne og Hærførerne
havde helliget -
27. de havde helliget dem af Krigsbyttet til Hjælp
ved Bygningen at
HERRENs Hus
28. og med alt, hvad Seeren Samuel, Saul, Kisj's Søn,
Abner, Ners
Søn, og Joab, Zerujas Søn,
havde helliget; alt, hvad der var
helliget, var betroet Sjelomit og
hans Brødre.
29. Af Jizhariteme udtoges Honanja og hans Sønner
til Arbejdet ude i
Israel som Fogeder og Dommere.
30. Af Hebroniterne var Hasjabja og hans Brødre,
1700 dygtige Folk,
sat til at varetage alt, hvad der
vedrørte HERRENs Tjeneste og
Kongens Tjeneste i Israel vesten
for Jordan.
31. Til Hebroniterne hørte Jerija, Overhovedet
forHebroniterne,
efter deres Nedstamning, efter Fædrenehusene
- i Davids
fyrretyvende Regeringsår blev
der iværksat en Undersøgelse
angående dem, og der fandtes
dygtige Folk iblandt dem i Ja'zer i
Gilead
32. og hans Brødre, 2700 dygtige Folk, Overhoveder
for
Fædrenehusene; dem satte Kong
David over Rubeniteme, Gaditerne
og Manasses halve Stamme til at
varetage alle Sager, som
vedrørte Gud og Kongen.
Første Krønikebog 27
1. Israeliterne efter deres Tal: Fædrenehusenes
Overhoveder,
Tusind- og Hundredførerne
og deres Fogeder, som tjente Kongen i
alle Sager vedrørende Skifterne,
de, der skiftevis trådte til og
fra hver Måned hele Året
rundt, hvert Skifte på 24000 Mand:
2. Over det første Skifte, den første
Måneds Skifte stod Isjba'al,
Zabdiels Søn - til hans Skifte
hørte 24000 Mand
3. af Perez's Efterkommere, Overhoved for alle Hærførerne;
det var
den første Måned.
4. Over den anden Måneds Skifte stod Ahohiten
El'azar, Dodajs Søn;
til hans Skifte hørte 24000
Mand.
5. Den tredje Hærfører, ham i den tredje
Måned, var Benaja,
Ypperstepræsten Jojadas Søn;
til hans Skifte hørte 24000 Mand.
6. Denne Benaja var Helten blandt de tredive og stod
i Spidsen for
de tredive, og ved hans Skifte var
hans Søn Ammizabad.
7. Den fjerde, ham i den fjerde Måned, var Joabs
Broder Asa'el og
efter ham hans Søn Zebadja;
til hans Skifte hørte 24000 Mand.
8. Den femte, ham i den femte Måned, var Hærføreren
Zeraiten
Sjamhut; til hans Skifte hørte
24000 Mand.
9. Den sjette, ham i den sjette Måned, var Ira,
Ikkesjs Søn, fra
Tekoa; til hans Skifte hørte
24000 Mand.
10. Den syvende, ham i den syvende Måned, var
Peloniten Helez af
Efraimiterne; til hans Skifte hørte
24000 Mand.
11. Den ottende, ham i den ottende Måned, var
Husjatiten Sibbekaj af
Zeras Slægt; til hans Skifte
hørte 24000 Mand.
12. Den niende, ham i den niende Måned, var Abiezer
fra Anatot at
Benjaminiterne; til hans Skifte
hørte 24000 Mand.
13. Den tiende, ham i den tiende Måned, var Maharaj
fra Netofa af
Zeras Slægt, til hans Skifte
hørte 24000 Mand.
14. Den ellevte, ham i den ellevte Måned, var
Benaja fra Pir'aton af
Efraimiterne; til hans Skifte hørte
24000 Mand.
15. Den tolvte, ham i den tolvte Måned, var Heldaj
fra Netofa af
Otniels Slægt; til hans Skifte
hørte 24000 Mand.
16. I Spidsen for Israels Stammer stod: Som Fyrste for
Rubeniterne
Eliezer, Zikris Søn; for
Simeoniterne Sjefatja, Ma'akas Søn;
17. for Levi Hasjabja, Hemuels Søn, for Aron
Zadok;
18. for Juda Eliab, en af Davids Brødre; for
Issakar Omri, Mikaels
Søn;
19. for Zebulon Jisjmaja, Obadjas Søn; for Naftali
Jerimot, Azriels
Søn;
20. for Efraimiterne Hosea, Azazjas Søn; for
Manasses halve Stamme
Joel, Pedajas Søn;
21. for Manasses anden Halvdel i Gilead Jiddo, Zekarjas
Søn; for
Benjamin Ja'asiel, Abners Søn;
22. for Dan Azar'el, Jerobams Søn. Det var Israels
Stammers
Øverster.
23. David tog ikke Tal på dem, dervar under tyve
År, thi HERREN
havde forjættet at ville gøre
Israel talrigt som Himmelens
Stjerner.
24. Joab, Zerujas Søn, begyndte at tælle
dem, men fuldførfe det
ikke; thi for den Sags Skyld ramtes
Israel af Vrede, og Tallet
indførtes ikke i Kong Davids
Krønike.
25. Over Kongens Skatte havde Azmavet, Adiels Søn,
Opsynet, og over
Forrådene ude på Landet,
i Byerne, Landsbyerne og Fæstningerne
Jonatan, Uzzijas Søn;
26. over Markarbejderne ved Jordens Dyrkning Ezri,
Kelubs Søn;
27. over Vingårdene Sjim'i fra Rama; over Vinforrådene
i Vingårdene
Sjifmiten Zabdi;
28. over Oliventræerne og Morbærfigentræerne
i Lavlandet Ba'al-Hanan
fra Geder; over Olieforrådene
Joasj;
29. over Hornkvæget, der græssede på
Saron, Saroniten Sjitraj; over
Hornkvæget i Dalene Sjafat,
Adlajs Søn;
30. over Kamelerne Ismaelitem Obil; over Æslerne
Jedeja fra Meronot;
31. over Småkvæget Hagriten Jaziz. Alle
disse var Overopsynsmænd
over Kong Davids Ejendele.
32. Davids Farbroder Jonatan, en indsigtsfuld og skriffkyndig
Mand,
var Rådgiver. Jehiel, Hakmonis
Søn, opdrog Kongens Sønner.
33. Akitofel var Kongens Rådgiver og Arkiten
Husjaj Kongens Ven.
34. Akitofels Eftermand var Jojada, Benajas Søn,
og Ebjatar. Joab
var Kongens Hærfører.
Første Krønikebog 28
1. Derpå samlede David i Jerusalem alle Israels
Øverster,
Stammeøversterne, Skifternes
Øverster, som var i Kongens
Tjeneste, Tusind- og Hundredførerne,
Overopsynsmændene over alle
Kongens og hans Sønners Ejendele
og Kvæg, ligeledes Hofmændene,
Kærnetropperne og alle dygtige
Krigere.
2. Kong David rejste sig op og sagde: "Hør
mig, mine Brødre og mit
Folk! Jeg havde i Sinde at bygge
HERRENs Pagts Ark og vor Guds
Fodskammel et Hus at hvile i og
havde truffet forberedelser til
at bygge.
3. Men Gud sagde til mig: Du skal ikke bygge mit Navn
et Hus, thi
du er en Krigens Mand og har udgydt
Blod!
4. Af mit Fædrenehus udvalgte HERREN, Israels
Gud, ene mig til
Konge over Israel evindelig, thi
han udvalgte Juda til Fyrste og
af Juda mit Fædrenehus, og
mellem min Faders Sønner fandt han
Behag i mig, så han gjorde
mig til Konge over hele Israel.
5. Og af alle mine Sønner - HERREN har givet
mig mange Sønner har
han udvalgt min Søn Salomo
til at sidde på HERRENs Kongetrone og
herske over Israel.
6. Og han sagde til mig: Din Søn Salomo er
den, som skal bygge mit
Hus og mine Forgårde, thi
ham har jeg udvalgt til min Søn, og
jeg vil være ham en Fader;
7. jeg vil grundfæste hans Kongedømme
til evig Tid, hvis han holder
fast ved mine Bud og Lovbud og gør
efter dem således som nu.
8. Og nu, for hele Israels, HERRENs Forsamlings, Øjne
og i vor Guds
Påhør siger jeg: Stræb
at holde alle HERREN eders Guds Bud, at I
må eje dette herlige Land
og lade det gå i Arv til eders
Efterkommere til evig Tid!
9. Og du, min Søn Salomo! Kend din Faders Gud
og tjen ham med et
helt Hjerte og en villig Sjæl,
thi HERREN ransager alle Hjerter
og kender alt, hvad der rører
sig i deres Tanker. Hvis du søger
ham, vil han lade sig fmde af dig,
men forlader du ham, vil han
forkaste dig for evigt.
10. Så se da til, thi HERREN har udvalgt dig
til at bygge et Hus til
Helligdom! Gå til Værket
med Frimodighed!"
11. Derpå gav David sin Søn Salomo Planen
til Forhallen, Templets
Bygninger, Forrådskamrene,
Rummene på Taget, de indre Kamre og
Hallen til Sonedækket
12. og Planen til alt, hvad der stod for hans Tanke
med Hensyn til
HERRENs Hus's Forgårde og
alle Kamrene rundt om, Guds Hus's
Skatkamre og Skatkamrene til Helliggaverne,
13. fremdeles Anvisninger om Præsternes og Leviternes
Skifter og alt
Arbejdet ved Tjenesten i HERRENs
Hus og alting, som hørte til
Tjenesten i HERRENs Hus,
14. om Guldet, den Vægt, der skulde til hver
enkelt Ting, som hørte
til Tjenesten, og om alle Sølvtingene,
den Vægt, der skulde til
hver enkelt Ting, som hørte
til Tjenesten,
15. fremdeles om Vægten på Guldlysestagerne
og deres Guldlamper,
Vægten på hver enkelt
Lysestage og dens Lamper, og på
Sølvlysestagerne, Vægten
på hver enkelt Lysestage og dens
Lamper, svarende til hver enkelt
Lysestages Brug ved Tjenesten,
16. fremdeles om Vægten på Guldet til Skuebrødsbordene,
til hvert
enkelt Skuebrødsbord, og
på Sølvet til Sølvbordene
17. og om Gaflerne, Skålene og Krukkerne af purt
Guld og om
Guldbægrene, Vægten
på hvert enkelt Bæger, og Sølvbægrene,
Vægten på hvert enkelt
Bæger,
18. øg om Vægten på Røgofferalteret
af purt Guld og om Tegningen til
Vognen, til Guldkeruberne, som udbredte
Vingerne skærmende over
HERRENs Pagts Ark.
19. "HERREN har sat mig ind i alt dette ved et Skrift,
jeg har fra
hans egen Hånd, i alle de
Arbejder, Planen omfatter."
20. Derpå sagde David til sin Søn Salomo:
"Gå til Værket og vær
frimodig og stærk, frygt ikke
og tab ikke Modet, thi Gud HERREN,
min Gud, vil være med dig!
Han vil ikke slippe dig og ikke
forlade dig, før alt Arbejdet
med HERRENs Hus er fuldført.
21. Se, Præsternes og Leviternes Skifter er rede
til alt Arbejdet
ved Guds Hus; og til alt, hvad der
skal udføres, har du Folk hos
dig, der alle er villige og forstår
sig på Arbejder af enhver
Art, og Øversterne og hele
Folket er rede til alt, hvad du
kræver."
6. Da kom Øversterne for Fædrenehusene,
Øversterne for Israels
Stammer, Tusind- og Hundredførerne
og Øversterne i Kongens
Tjeneste frivilligt
7. og gav til Arbejdet på Guds Hus 5.000 Talenter
og 10.000
Darejker Guld, 10.000 Talenter Sølv,
18.000 Talenter Kobber og
100.000 Talenter Jern;
8. og de, som ejede Ædelsten, gav dem til HERRENs
Hus's Skat, der
stod under Gersoniten Jehiels Tilsyn.
9. Og Folket glædede sig over deres Vilje til
at give, thi af et
helt Hjerte gav de HERREN frivillige
Gaver; også Kong David
følte stor Glæde.
10. Og David priste HERREN i hele forsamlingens Nærværelse,
og David
sagde: "Lovet være du HERRE,
vor Fader Israels Gud fra Evighed
til Evighed!
11. Din, HERRE, er Storheden, Magten, Æren, Glansen
og Herligheden,
thi alt i Himmelen og på Jorden
er dit; dit, o HERRE, er Riget,
og selv løfter du dig som
Hoved over alle.
12. Rigdom og Ære kommer fra dig, og du hersker
over alt; i din Hånd
er Kraft og Vælde, og i din
Hånd står det at gøre, hvem det skal
være, stor og stærk.
13. Derfor priser vi dig nu, vor Gud, og lovsynger
dit herlige Navn!
14. Thi hvad er jeg, og hvad er mit Folk, at vi selv
skulde evne at
give sådanne frivillige Gaver?
Fra dig kommer det alt sammen, og
af din egen Hånd har vi givet
dig det.
15. Thi vi er fremmede for dit Åsyn og Gæster
som alle vore Fædre;
som em Skygge er vore Dage på
Jorden, uden Håb!
16. HERRE vor Gud, al denne Rigdom, som vi har bragt
til Veje for at
bygge dit hellige Navn et Hus, fra
din Hånd kommer den, og dig
tilhører det alt sammen.
17. Jeg ved, min Gud. at du prøver Hjerter og
har Behag i
Oprigtighed; af oprigtigt Hjerte
har jeg villigt givet alt
dette, og nu har jeg set med Glæde,
at dit Folk, der er her til
Stede, villigt har givet dig Gaver.
18. HERRE, vore Fædre Abrahams, Isaks og Israels
Gud, bevar til evig
Tid et sådant Sind og sådanne
Tanker i dit Folks Hjerte og vend
deres Hjerter til dig!
19. Og giv min Søn Salomo et helt Hjerte til
at holde dine Bud,
Vidnesbyrd og Anordninger og udføre
det alt sammen og bygge den
Borg, jeg har truffet Forberedelser
til at opføre!"
20. Derpå sagde David til hele Forsamlingen: "Lov
HERREN eders Gud!"
Og hele Forsamlingen lovede HERREN,
deres Fædres Gud, og kastede
sig ned for HERREN og Kongen.
21. Så ofrede de Slagtofre til HERREN, og Dagen
efter bragte de ham
som Brændoffer l000 Tyre,
1000 Vædre og 1000 Lam med tilhørende
Drikofre og en Mængde Slagtofre
for hele Israel;
22. og de spiste og drak den Dag for HERRENs Åsyn
med stor
Glæde. Derefter indsatte de
på ny Davids Søn til Konge, og de
hyldede ham som HERRENs Fyrste og
Zadok som Præst;
23. og Salomo satte sig på HERRENs Trone som
Konge i sin Fader
Davids Sted; Lykken var med ham,
og hele Israel var ham lydigt;
24. og alle Øversterne og Kærnetropperne,
ligeledes alle Kong Davids
Sønner hyldede Kong Salomo.
25. HERREN gjorde Salomo overmåde mægtig
for hele Israels Øjne og
gav ham en kongelig Herlighed, som
ingen Konge før ham havde
haft i Israel.
26. David, Isajs Søn, havde hersket over hele
Israel.
27. Tiden, han var Konge over Israel, udgjorde fyrretyve
År; i
Hebron herskede han syv År,
i Jerusalem tre og tredive År.
28. Han døde i en god Alder, mæt af Dage,
Rigdom og Ære; og hans Søn
Salomo blev Konge i hans Sted.
29. Kong Davids Historie fra først til sidst
står optegnet i Seeren
Samuels Krønike, Profeten
Natans Krønike og Seeren Gads Krønike
30. tillige med hele hans Regering og hans Heltegerninger
og de
Tildragelser, som hændtes
ham og Israel og alle Lande og Riger.