Hassafon > Helgedagar > Šabbát >

Fredagskvelden i synagogen
(Friday night in the Synagogue)

Om dette dokumentet

Foreløpig inneheld dette dokumentet berre Qabbalàt šabbát-delen av den jødiske fredagskveldsgudstenesta. Det langsiktige målet er å inkludere heile fredagskveldsgudstenesta i transliterert (transkribert) hebraisk og i norsk omsetjing. Originalteksten med hebraiske skriftteikn vil ikkje bli inkludert, i det minste slik plana er no.

Hovudtrekka i sefardisk og aškenazisk liturgi er dei same, men på det praktiske plan er det mange skilnader. Teksten i dette dokumentet følgjer i hovudsak den spansk-portugisiske sefardiske tradisjonen frå Nordvest-Europa (Minhàg q"q sefaradím / Minhag Sefarad), med nokre tillegg i tråd med den marokkanske sefardiske tradisjonen.

Du kan lesa meir om sjølve synagogerommet her.

Innhald (Contents)

Qabbalàt šabbát

ŋArbít šel šabbát


Qabbalàt šabbát

 

 
Marokkanske sefardím begynner Qabbalàt šabbát her.

(Spansk-portugisiske sefardím går rett til Mizmór leDavíd.)

Marokko: Menigheita syng Høgsongen, «Šír hašširím»:

Salomos høgsong

...

Šír hašširím

...

 
Nokre marokkanske sefardím syng Davidssalme 95, «Lekhú nerannená»:

Davidssalme 95

Kom, lat oss juble for den Evige,
lat oss rope i fryd til bergingssteinen vår;

lat oss møtast i åsynet Hans med takk,
lat oss rope i fryd med visesong åt Honom —

for den Evige er ein stor gud,
og ein stor Konge over alle gudar.

som har djupna av jorda i handa Si,
og fjelltoppane er Hans òg.

som eig havet, og Han laga det;
og forma landet med hendene Sine.

Kom! lat oss bukke, kaste oss ned,
knele for den Evige, makaren vår.

For Han er vår Gud,
og vi er folket av beitet Hans, flokken i handa Hans —
i dag, om de lydde stemmen Hans:

«Herd ikkje hjarta dykkar som i Meribá,
som den dagen i Massá, i øydemarka;

da fedrane dykkar freista Meg,
prøva Meg endatil når dei såg verket Mitt.

I førti år tynga den ætta Meg,
og Eg sa: ‘Eit folk av villfarne hjarte er dei,
og vegen Min kjenner dei ikkje.’

Som eg svor over i raseriet Mitt:
‘Dei skal ikkje nå inn til kvila Mi!’»

Tehillím 95: Lekhú nerannená

Lekhú nerannená làAdonáy,
naríŋa letsúr yišŋénu.

Neqaddemá fanáv betodá,
bizmirót naríaŋ lo.

Ki Él gadól Adonáy,
umèlekh gadól ŋal kol-Elohím.

Ašer biyadó meḥqeré árets,
vetóŋafót harím lo.

Ašer lo hayyám vehú ŋasáhu,
viyabbèšet yadáv yatsáru.

Bó’u ništàḥavè venikhráŋa,
nibrekhá lifné Adonáy ŋosénu.

Ki hú Elohénu,
và’anàḥnu ŋám marŋitó vetsón yadó,
hayyóm im beqoló tišmáŋu.

Ál taqšú lebabkhèm kiMribá,
kiyóm Massá bammidbár.

Ašer nissúni abótékhèm,
beḥanúni gám raú fáŋolí.

Arbaŋím šaná aqút bedór,
vaomar ŋám toŋé lébáb hém,
vehém ló yádeŋú derakháy.

Ašer nišbáŋti beappí,
im yeboún el menúḥatí.

 
(Austlege sefardím og alle aškenazím les Davidssalme 96–99 her.)

 

 
Spansk-portugisiske sefardím frå Nordvest-Europa og Amerika begynner Qabbalàt šabbát her.

 
Menigheita syng Davidssalme 29, «Mizmór leDavíd, habú lAdonáy»:

Davidssalme 29

Ein salme av David:
Gjev den Evige, de søner av mektige,
gjev den Evige ære og kraft.

Gjev den Evige æra av Namnet Hans,
tilbed den Evige i pryden av heilagdom.

Den Eviges røyst er over vatna,
Æras Gud torar;
den Evige er over dei store vatna.

Røysta åt den Evige med kraft,
røysta åt den Evige med pryd.

Røysta åt den Evige bryt sedertre,
den Evige bryt sund sedertrea i Lebanón;

og får dei til å hoppe som ein kalv,
Lebanón og Siryón som ein ung villokse.

Røysta åt den Evige deler flammar.

Røysta åt den Evige skakar øydemarka,
den Evige skakar Qadésh-øydemarka.

Røysta åt den Evige får koller til å kalve
og gjer skogane berre,
og i Tempelet Hans seier alt «ære».

Den Evige sat på Floda si tid,
og den Evige sit som regent i æva.

Kraft skal den Evige gjeva sitt folk,
Den Evige signe folket sitt med fred.

Tehillím 29: Mizmór leDavíd, habú lAdonáy

Mizmór leDavíd,
habú lAdonáy bené élím,
habú lAdonáy kabód vaŋóz.

Habú lAdonáy kebód šemó,
hištáḥavú lÁdonáy behadrat-Qódeš.

Qól Adonáy ŋal hammáyim,
él-hakkabód hirŋím
Adonáy ŋal-máyim rabbím.

Qól-Adonáy bakkóaḥ
qól Adonáy bèhadár.

Qól Adonáy šobér arazím,
vayšabbér Adonáy et-arzé halLebanón.

Vayyarqidém kemo-ŋégel,
Lebanón veSiryón kemó ben-reémím.

Qól-Adonáy ḥotséb láhabot éš.

Qól Adonáy yaḥíl midbár,
yaḥíl Adonáy midbár Qadéš.

Qól Adonáy yeḥolél ayyalót
vayyèḥesóf yeŋarót,
ubhékhaló kulló omér kabód.

Adonáy lammabbúl yašáb,
vayyéšeb Adonáy mèlekh leŋolám.

Adonáy ŋóz leŋammó yittén,
Adonáy yebarékh et ŋammó baššalóm.

 
Leiaren les «Bammè madliqín»:

Mišná Šabbát, kap. 2, v. 1–7

  1. Kva kan vi tenne (šabbát-lampa) med og kva kan vi ikkje tenne med? Vi kan ikkje bruke (veiker av) sederbast eller ukjemt lin eller av råsilke. Og ikkje vidjebast, ørkengras eller siv som veks ved vatnet. (Av olje) kan vi ikkje bruke bek eller flytande voks eller laksérolje, eller (signa) olje som må øydeleggjast ved brenning (fordi han er gjort urein), eller feitt frå halen på lam, eller talg. Naḥúm Hammadí seier: Vi kan bruke smelta talg. Men vismennene seier: Det er eitt om han er smelta eller ikkje, vi kan ikkje bruke han.
  2. (Urein) signa olje som må øydeleggjast ved brenning kan ikkje brukast i lamper for heilagdagar. Ribbí Yišmaŋél seier: Vi kan ikkje brenne tjøre av respekt for shabbát. Men vismennene tillét alle typar olje: Sesamolje, nøtteolje, pepparrotolje, tran, graskarfrø-olje, harpiks og steinolje. Ribbí Tarfón seier ikkje tenn (lampa) anna enn med olivenolje.
  3. Alt som kjem frå tre kan vi ikkje bruke til veiker — anna enn lin. Og av alt som kjem frå tre kan ikkje bli ramma av "telt-ureinskap", anna enn lin. Om veiken er laga av eit tøystykke som er rulla tynt, men enno ikkje svidd, seier Ribbí Eliŋézer at det framleis kan vera ureint, og kan ikkje brukast i shabbát-lampa. Ribbí ŋAqibá seier det er reint og kan brukast i šabbát-lampa.
  4. Ein mann kan ikkje stikke hol i eit eggeskal, fylle det med olje og plassere det over opninga av shabbát-lampa, slik at oljen dryp frå det og til lampa — det er forbode til og med om mannen brukar eit keramikkar på dette viset. Men ribbí Yehudá tillét det. Men om pottemakaren opphavleg festa keramikkaret til lampa, da er det tillate å bruke det, ettersom det er éin reiskap. Ein mann kan ikkje fylle ei skål med olje, plassere ho attmed shabbát-lampa, og legge enden av veiken i ho, slik at lampa trekkjer olje frå skåla. Men ribbí Yehudá tillét dette.
  5. Om ein sløkkjer šabbát-lampa fordi han er redd for heidningar, ransmenn eller onde ånder, eller for å lata sjuke sova, så gjer han seg ikkje skyld i å bryte shabbáten. Men om han gjorde det for å spara lampa eller oljen, da er han skyldig. Ribbí Yosé frikjenner han i alle fall anna enn om det var for å spara veiken — for da har han produsert kol.
  6. For tre synder kan kvinner dø når dei føder: For å vera likegyldige med menstruasjonsforskriftene, for ikkje å taka ḥallá (deig-offer), og for ikkje å tenne šabbát-lampa (i rett tid).
  7. Tre ting må ein mann seie i huset sitt på ŋéreb šabbát (d.v.s. fredagskvelden), rett føre det blir mørkt: Har du teke av tiend? Har du ordna ŋérúb? Tenn šabbát-lampa!
  8. Om det er tvil om mørkret er falle eller ikkje, kan vi ikkje dele av tiend av varer som definitivt ikkje er teke tiend av, heller ikkje leggje i vatn (ureine) reiskap, og heller ikkje tenne šabbát-lampa; men vi kan dele av tiende av varer der det er tvil om det allereie er gjort, vi kan ordne ein ŋérúb, og vi kan setje inn varm mat (for at maten skal halde varmen).

Mišná Šabbát 2:1-7: Bammè madliqín

  1. Bammè madliqín ubammè én madliqín? Én madliqín ló belèkheš, veló beḥóšen, veló bekhallákh, veló biftilát háidán, veló biftilát hammidbár, veló bíroqá šeŋal pené hammáyim. Ló bezèfet, veló bešáŋavá, veló bešèmen qíq, veló bešèmen seréfá, veló bealyá, veló beḥéleb. Naḥúm hamMadáy omér: «Madliqín beḥéleb mebuššál,» váḥakhamím ómerím: «Eḥád mebuššál, veeḥád šèénó mebuššál, én madliqín bo.»
  2. Én madliqín bešèmen seréfá bbiyóm tób. Ribbí Yišmaŋél omér: «Én madliqín beŋitrán, mippené khebód haššabbát.» Váḥakhamím mattirín bekhol-haššemaním, bešèmen šumšemín, bešèmen egozím, bešèmen tsenonót, bešèmen dagím, bešèmen paqquŋót, beŋitrán, ubnéft. Ribbí Tarfón omér: «Én madliqín ellá bešèmen záyit bilbád.»
  3. Kol-hayyotsé min haŋéts én madliqín bo ellá fištán, vekhol-hayyotsé min haŋéts énó mittammé tum'át óhalím ellá fištán. Petilát habbèged šeqqippeláh veló hibhabáh, ribbí Eliŋézer omér: «Teméá hí, veén madliqín bah.» Ribbí ŋAqibá omér: «Tehorá hí, umadliqín bah.»
  4. Ló yiqqób adám šefofèret šel bétsá, vimalleènna šèmen, veyittenènna ŋal pi hannér, bišbíl šettehé menattèfet, váafílu hí šel ḥèrem, veribbí Yehudá mattír; abál im ḥibberáh hayyotsér mitteḥillá muttár, mippené šehú khelí eḥád. Ló yemallé adám qeŋará šèmen, veyittenènna betsád hannér, veyittén róš happetilá betokháh, bišbíl šettehé šoèbet, veribbí Yehudá mattír.
  5. Hámekhabbé et-hannér, mippené šehú mityaré mippené goyím, mippené listím, mippené rúaḥ raŋá, mippené háḥolè šéyyišán patúr. Kehás ŋal hannér, kehás ŋal haššèmen, kehás ŋal happetilá, ḥayyáb; ribbí Yosé potér bekhullán ḥúts min happetilá, mippené šehú ŋosáh peḥám.
  6. ŋAl šalóš ŋabérót naším métót bešaŋat lédatán: ŋAl šèénán zehirót banniddá; báḥallá; ubhadlaqát hannér.
  7. Šelošá debarím tsaríkh adám lomár netókh bétó ŋèreb šabbát ŋim hašékhá: «ŋIssartém?» «ŋÉrabtém?» «Hadlíqu et-hannér!»
  8. Saféq ḥašékhá, saféq énó ḥašékhá, én meŋasserín et-havvaddáy, veén matbilín et-hakkélím, veén madliqín et-hannérót; abál meŋasserín et-haddemáy, umŋárebín vetómenín et-hàḥammín.

 
Menigheita syng «Lekhá dodí»:

Rab Šelomo HaLeví Al­Qabéṣ: Lekhá dodí

Refreng:
Kom, kjære, og møt brura;
šabbát-andletet vil vi taka imot.

  1. «Hald» og «kom i hug» i dei same ord,
    fikk den einaste Gud oss til å høre,
    Den Evige éin og namnet Hans eitt,
    for ry, for ære og for lovprising.
  2. Kom, lat oss møte Shabbát,
    for ho er ein brønn av velsigning;
    frå først, frå opphavet var ho forordna —
    sist i skapinga, først i tanken.
  3. Kongens heilagdom, kongens by,
    ris opp frå ruinen;
    lenge nok har du sete i tåredalen —
    Han vil sikkert ha medkjensle med deg.
  4. Rist av deg og ris frå støvet,
    Kle på deg æresskruden, mitt folk;
    gjennom sonen av Yisáy frå Bet-leḥem,
    kom til sjelen min og berg han.
  5. Reis deg opp, reis deg opp,
    for lyset ditt er kome, ris og skin;
    Vakn opp, vakn opp, syng songen;
    den Eviges ære har synt seg over deg.
  6. Skjemst ikkje, og ver ikkje skuffa.
    Kvifor er du nedtrykt og kvifor rastlaus?
    Deg skal dei fattige i folket mitt lite på,
    og byen skal bli bygd på sin eigen grunn.
  7. Og alle som plyndrar deg skal bli plyndra,
    dei som oppslukar deg skal bli borte,
    din Gud skal glede seg over deg
    som brudgommen over brura.
  8. Til høgre og venstre skal du bre deg ut,
    og du skal ære Herren,
    gjennom Pérets-ætta
    skal vi òg juble og glede oss.
  9. (Reis deg opp og bukk til høgre og venstre:)
    Kom i fred, krona åt mannen din,
    med glede og med fryd,
    inn blant dei trugne av det utvalde folket;
    kom, brud, kom, brud —
    inn blant dei trugne av det utvalde folket;
    kom, brud, Šabbát fylt av ro.
 

Lekhá dodí

Refreng:
Lekhá dodí liqrát kallá,
pené šabbát neqabbelá.

  1. Šamór vezakhór bedibbúr eḥád,
    hišmiŋánu él hámyuḥád,
    Adonáy eḥád ušmó eḥád,
    lešém ultif’èret velithillá.
  2. Liqrát šabbát lekhú venélekhá,
    ki hi meqór habberakhá,
    méróš miqqèdem nesukhá
    sóf máŋasè bemáḥašabá teḥilá.
  3. Miqdáš mèlekh ŋír melukhá,
    qúmi tseí mitókh háhafékhá,
    rab lákh šèbet beŋémeq habbakhá,
    vehú yaḥmól ŋaláyikh ḥemlá.
  4. Hitnáŋari, méŋafár qúmi,
    libší bigdé tifeartékh ŋammí,
    ŋal-yád ben-Yišáy Bét halLaḥmí,
    qorbá el nafší gealáh.
  5. Hitŋóreri, hitŋóreri,
    ki bá orékh qúmi óri,
    ŋúri ŋúri šír dabbéri,
    kebód Adonáy ŋaláyikh niglá.
  6. Ló tebóši veló tikálemi,
    ma ttištóḥaḥi uma ttèhemí,
    bákh yèḥesú ŋaniyyé ŋammí,
    venibnetá ŋír ŋal-tilláh.
  7. Vehayú limšissá šosáyikh,
    veráḥaqu khol-meballeŋáyikh,
    yasís ŋaláyikh Eloháyikh,
    kimsós ḥatán ŋal-kallá.
  8. Yamín usmól tifrótsi,
    veet-Adonáy táŋarítsi,
    ŋal-yád íš ben-Partsí,
    venismeḥá venagíla.
  9. (Reis deg opp og bukk til høgre og venstre:)
    Bói bešalóm ŋatèret baŋaláh,
    gám besimḥá berinná ubtsáholá,
    tókh emuné ŋám segullá,
    bói khallá bói khallá.
    Tókh emuné ŋám segullá,
    bói khallá šabbát menuḥá.

 
Leiaren les «Amár ribbí Eleŋazár»:

Talmúd Bablí Berakhót 64a

Ribbí Eleŋazár sa (at) ribbí Ḥaniná sa: Dei lærde aukar freden i verda; som det er sagt: «Og alle borna dine skal lære om Herren; og stor skal freden åt borna dine vera.» Les ikkje banáyikh (borna dine), men bonáyikh (vismennene dine).

«Fred vere innom veggene dine, velstand i slotta dine. På grunn av søskena mine og vennene mine seier eg no fred vere i deg. På grunn av Herren vår Guds hus søkjer eg det som er godt for deg. Og du skal sjå borna til borna dine, og fred i Israel. Stor fred har dei som elskar læra di, og dei kan ikkje vakle. Den Evige vil gjeva kraft åt folket Sitt; den Evige vil signe folket Sitt med fred.»  

Talmúd Bablí Berakhót 64a

Amár ribbí Elŋazár, amár ribbí Ḥaniná: Talmidé ḥakhamím marbím šalóm báŋolám, šennèemár: Vekhól-banáyikh limmudé Adonáy, veráb šalóm banáyikh. Ál tiqré banáyikh, ellá bonáyikh.

Yehí šalóm beḥélékh, šalvá bearnotáyikh. Lemáŋan aḥáy veréŋáy, adábberá-nna šalóm bákh. Lemáŋan bét-Adonáy Elohénu, abaqšá tób lákh. Ur’é-baním lebanèkha, šalóm ŋal-Yisraél. Šalóm ráb leóhabé tóratèkha veén lámo mikhšól. Adonáy ŋóz leŋammó yittén, Adonáy yebarékh et-ŋammó baššalóm.

 
Sørgjande seier Qaddíš derabbanán. Om det ikkje er sørgjande til stades, blir Qaddíš derabbanán sagt av leiaren i staden.
NB! Qaddíš blir berre sagt i minyán.

Qaddíš derabbanán

Stort og heilagt vere Hans store Namn (Amén!),
i verda Han skapte etter viljen sin, og må Han opprette riket Sitt og frambringe frelsa si og framskynde sin Utvalde (Amén!), i liva dykkar og dagane dykkar, og i livet åt heile Israels hus, snarleg og i ei nær tid, og sei de «amen» (Amén!).

Hans store Namn vere signa, for evig og alltid vere det signa (Amén!); og prisa, og glorifisert, og gjort høgt, og løfta, og æra, og heva, og lovprist, Namnet åt den Heilage, signa vere Han (Amén!), høgt som Han er over all signing, hymnar, lovprisingar, og trøystar som blir sagde på jorda, og sei de «amen» (Amén!).

For Israel, og for rabbinarane, og for studentane deira, og for alle studentane av studentane deira, som studerer den heilage Loven, på denne staden, og på alle andre stader, vere det, for oss og for dei, hugnad, godheit og miskunn, frå Herren over himmel og jord, og sei de «amen» (Amén!).

Vere det stor fred frå himmelen (liv!), liv, overflod, frelse,trøyst, berging, heiling, frigjering, tilgjeving, soning, auke, og fridom, for oss, og for heile Israels folk, og sei de «amen» (Amén!).

Skaparen av fred i sine høge himlar, må Han skapa fred i sin miskunn, for oss og for heile Israel, og sei de «amen» (Amén!).  

Qaddíš derabbanán

Yitgaddál veyitqaddáš šeméh rabbá (Amén!),
beŋálma dí-bra khirŋutéh, veyamlíkh malkhutéh, veyatsmáḥ purqanéh, víqaréb mešiḥéh (Amén!), beḥayyekhón ubyómekhón ubḥayyé dekhol-bét Yisraél, báŋagalá ubizmán qaríb, veimrú amén (Amén!).

Yehé šeméh rabbá mebarákh, leŋalám leŋálme ŋálmayyá yitbarákh (Amén!); Veyištabbáḥ, veyitpaár, veyitromám, veyitnassé, veyithaddár, veyitŋallé, veyithallál, šeméh dequdšá, beríkh hú (Amén!), leŋélla min kol-birkhatá, šíratá, tišbeḥatá, veneḥámatá, dáamirán beŋálma, veimrú amén (Amén!).

ŋAl Yisraél, veŋal rabbanán, veŋal talmídéhón, veŋal kol-talmidé talmídéhón, deŋásqin beoraytá qadištá, di beatrá hadén, vedi bekhól-atar váatár, yehe lána ulhón, ḥinná, veḥisdá, veráḥamé, min qodám maré šemayyá vearŋá, veimrú amén (Amén!).

Yehé šelamá rabbá min šemayyá (Ḥayyím!), ḥayyím, vesabáŋ, víšuŋá, venéḥamá, vešézabá, urfuá, ug’ullá, usliḥá, vekhappará, verèvaḥ, vehatsalá, lánu, ulkhól-ŋammó Yisraél, veimrú amén (Amén!).

ŋOsé šalóm bimromáv, hú beraḥamáv yáŋase šalóm ŋalénu, veŋal kol-Yisraél, veimrú amén (Amén!).

 
Menigheita syng Davidssalme 92:

Davidssalme 92: Salme, ein song for sabbatsdagen

Salme, ein song for sabbatsdagen:

Det er godt å takke den Evige
og å synge salmer åt namnet Ditt, Høgste;

å fortelje om godheita di om morgonen,
og om truskapen din om nettene,

til tistrengs lyre og harpe,
til tonar frå lyra.

For du gledde meg, Evige, med verket ditt;
for handverket ditt jublar eg.

Kor store er gjerningane dine, Evige!
Kor veldig djupe tankane dine!

Ein uvettug man veit det ikkje,
tosken skjønnar ’kje dette:

Om dei onde grør som graset,
og ugjerningsmennene blomstrar,
så er det for å bli utrydde for alltid.

Men du er høg for evig, Evige.

For sjå fiendane dine, Evige!
For sjå fiendane dine, kor dei går til grunne;
spreidde blir ugjerningsmennene.

Og du gav meg kraft som ein villokse,
eg blir salva med friskaste olje.

Og auga mitt ser seiersrikt på fiendane mine;
om dei som kjem mot meg med ondt
får øret mitt høre.

Rettvise grør som palmer;
som Libanon-sedrar veks dei.

Planta i huset åt den Evige;
i hagen åt vår Gud blomstrar dei.

Til alderdoms ber dei frukt;
saftige og friske blir dei.

For å fortelje at rettvis er den Evige;
Han er mitt berg, og ikkje finst urett i honom.  

Tehillím 92: Mizmór šír leyóm haššabbát.

Mizmór šír leyóm haššabbát.

Tób lehodót lAdonáy
ulzammér lešimkhá ŋElyón.

Lehaggíd babbóqer ḥasdèkha
vèemunátekhá balélót.

ŋAle-ŋasór váŋalé-nábel
ŋalé higgayón bekhinnór.

Ki simmaḥtáni Adonáy befáŋolèkha
bemáŋasé yadèkha arannén.

Ma-ggádelú máŋasèkha Adonáy
meód ŋámeqú maḥšebotèkha.

Iš báŋar ló yédáŋ
ukhsíl ló-yabín et-zót.

Bifróaḥ rešaŋím kàmo-ŋéseb
vayatsítsu kol-póŋale áven
lehiššámedám ŋadé-ŋád.

Veattá maróm leŋolám Adonáy.

Ki hinné oyebèkha Adonáy
ki-hinné oyebèkha yobédu
yitpáredu kol-póŋale áven.

Vattárem kir’ém qarní
balotí bešèmen ráŋanan.

Vatabét ŋení bešuráy
baqamímŋaláy meréŋím
tišmáŋna oznáy.

Tsaddíq kattamár yifráḥ
keèrez balLebanón yisgè.

Šetulím bebét Adonáy
beḥatsrót Elohénu yafríḥu.

ŋÓd yenubún besébá
dešéním veráŋananím yíheyú.

Lehaggíd ki-yašár Adonáy
tsurí veló avláta bo.

 
Menigheita syng Davidssalme 93:

Davidssalme 93: Den Evige regjerer

Den Evige regjerer, kledd i sin skrud,
den Evige har kledd seg og butt seg med kraft;
verda er sett og kan ikkje rikkast.

Fast står tronen din frå gamalt;
frå æve er Du.

Frå straumane steig det, Evige,
frå straumane steig et drøn;
straumane løftar bårene sine.

Over drønet av dei veldige vatna,
dei mektige havs-brotsjøane;
mektigast er den Evige i det høge.

Vitnesbyrda dine er svært pålitelege;
huset ditt har heilagdomspryd,
Evige, i lengda av dagar.  

Davidssalme 93: Adonáy malákh

Adonáy malákh géút labéš
labéš Adonáy ŋóz hit’azzár
af-tikkón tébél bál-timmót.

Nakhón kis’akhá méáz méŋolám áttá.

Náse’u neharót Adonáy,
náse’u neharót qolám
yis’ú neharót dokhyám.

Miqqolót máyim rabbím
addirím mišberé-yám
addír bammaróm Adonáy.

ŋÉdotèkha nèemnu meód
lebétekha náava-qódeš,
Adonáy, leórekh yamím.


ŋArbít for ŋèreb shabbát

ŋArbít er hovuddelen av kveldsgudstenesta, og inneheld bl.a. Bárekhú (oppfordring til lovprising), Shemáŋ Yisraél (Hør, Israel!) og ŋamidá (ei bønn som inneheld 7 berakhót (velsigningar) på shabbát og 18 (i nyare tid: 19) berakhót på kvardagar). Teksten til ŋarbít er på veg...

 
Leiaren seier Qaddíš leŋélla.
NB! Qaddíš blir berre sagt i minyán.

Qaddíš leŋélla

Stort og heilagt vere Hans store Namn (Amén!),
i verda Han skapte etter viljen sin, og må Han opprette riket Sitt og frambringe frelsa si og framskynde sin Utvalde (Amén!), i liva dykkar og dagane dykkar, og i livet åt heile Israels hus, snarleg og i ei nær tid, og sei de «amen» (Amén!).

Hans store Namn vere signa, for evig og alltid vere det signa (Amén!); og prisa, og glorifisert, og gjort høgt, og løfta, og æra, og heva, og lovprist, Namnet åt den Heilage, signa vere Han (Amén!), høgt som Han er over all signing, hymnar, lovprisingar, og trøystar som blir sagde på jorda, og sei de «amen» (Amén!).

Qaddíš leŋélla

Yitgaddál veyitqaddáš šeméh rabbá (Amén!),
beŋálma dí-bra khirŋutéh, veyamlíkh malkhutéh, veyatsmáḥ purqanéh, víqaréb mešiḥéh (Amén!), beḥayyekhón ubyómekhón ubḥayyé dekhol-bét Yisraél, báŋagalá ubizmán qaríb, veimrú amén (Amén!).

Yehé šeméh rabbá mebarákh, leŋalám leŋálme ŋálmayyá yitbarákh (Amén!); Veyištabbáḥ, veyitpaár, veyitromám, veyitnassé, veyithaddár, veyitŋallé, veyithallál, šeméh dequdšá, beríkh hú (Amén!), leŋélla min kol-birkhatá, šíratá, tišbeḥatá, veneḥámatá, dáamirán beŋálma, veimrú amén (Amén!).

 

Bárekhú

(NB! Bárekhú blir berre sagt i minyán.)

Menigheita reiser seg.
Lesaren bukkar mot hékhál og seier:

Sign den Evige, den signa!

Menigheita bukkar mot hékhál og svarar:

Signa vere den Evige, den signa i all æva!

Leiaren tek opp att:

Signa vere den Evige, den signa i all æva!

Menigheita set seg att.

Hékhál (ark, arón qódeš), Hamburg 1855
Fotografi attgjeve med løyve
frå Mr. Struan Robertson

(Hékhál (ark, toráskåp), Hamburg 1855)

Menigheita reiser seg.
Lesaren bukkar mot hékhál og seier:

Bárekhú et-Adonáy hámborákh!

Menigheita bukkar mot hékhál og svarar:

Barúkh Adonáy hámborákh leŋolám vaŋèd!

Leiaren tek opp att:

Barúkh Adonáy hámborákh leŋolám vaŋèd!

Menigheita set seg att.

Hammáŋaríb ŋarabím

Leiaren seier:

Signa vere Du, Evige, vår Gud, herskar over Verda, som får kveldane til å kveldast med ordet Sitt, med visdom får portane til å opnast, med forståing får tidene til å endrast, og endrar årstidene, og ordnar stjernene i vaktene deira på Himmelkvelvingen, etter viljen Sin. Skapar av dagen og natta, som får lyset til å vike for mørkret, og mørkret for lyset; som får dagen til å gå over og natta til å komma, og som set skilje mellom dag og natt — Adonáy Tsebaót er namnet Hans.

Signa vere du, Evige, som får kveldane til å kveldast.  

Barúkh attá Adonáy (Barúkh Hú uBarúkh Šemó), Elohénu mèlekh háŋolám, ašér bidbaró máŋaríb ŋarabím, beḥokhmá potéaḥ šeŋarím, bitbuná mešanné ŋittím, umáḥalíf et-hazzemanním, umsaddér et-hakókhabím, bemišmerótéhém báraqíaŋ, kirtsonó. Boré yomám valáyla, golél ór mippené ḥóšekh, veḥóšekh mippené ór. Hamáŋabír yóm umébi láyla, umabdíl bén yóm ubén láyla, Adonáy tsebaót šemó.

Barúkh attá Adonáy (Barúkh Hú uBarúkh Šemó), hammáŋaríb ŋarabím (Amén).

Ahabát ŋolám

Leiaren seier:

Med evig kjærleik har du elska Israels Hus, ditt folk; lov og bod, reglar og dommar har du lært oss.

Derfor, Evige, vår Gud, når vi legg oss og når vi står opp, vil vi diskutere reglane dine; og vi vil glede oss og juble over læreorda frå loven Din, og boda Dine, og reglane Dine, i all æva — for dei er livet vårt og lengda av dagane våre, og over dei vil vi dvele dag som natt; og måtte kjærleiken Din aldri vike frå oss i æva.

Signa er Du, Evige, som elskar folket Ditt Israel.  

Áhabát ŋolám, bét Yisraél ŋammekhá ahábta. Torá umitsvót, ḥuqqím, umišpatím, otánu limmádeta.

ŋAl-kén, Adonáy Elohénu, bešokhebénu, ubquménu, nasíaḥ beḥuqqèkha, venismáḥ venáŋalóz, bedibré talmud Tóratèkha, umitsvotèkha, veḥuqqotèkha, leŋolám vaŋèd. Ki hém ḥayyénu, veórekh yaménu, ubahèm nehgè yomám valáyela. Veáhabátekhá ló tasúr mimmènnu leŋólamím.

Barúkh attá Adonáy (Barúkh Hú uBarúkh Šemó), ohéb et-ŋammó Yisraél (Amén).

Šemáŋ Yisraél

Det er tradisjon å resitere šemáŋ med taŋamím.
Lukk att augo eller dekk dei med den eine handa
mens du seier 1. verset av šemáŋ høgt
og «Barúkh šém» med låg stemme.
Les deretter resten av Šemáŋ med taŋamím.

5. Mosebok, kap. 6, v. 4–9

Hør, Israel: Den Evige er vår Gud, den Evige er éin.

Velsigna vere æresnamnet åt riket Hans i all æva.

...  

5. Mosebok, kap. 6, v. 4–9

Šemáŋ Yisraél; Adonáy Elohénu, Adonáy eḥád.

(Barúkh šém kebód malkhutó leŋolám vaŋéd.)

Veahábta ét Adonáy elohèkha; bekhól-lebábekhá ubkhól-nafšekhá ubkhól-meodèkha. Vehayú haddebarím haélle ašer ánokhí metsavvekhá hayyóm ŋal-lebabèkha. Vešinnantám lebanèkha vedibbartá bám, bešibtekhá bebétèkhá ublekhtekhá baddérekh ubšokhbekhá ubqumèkha. Uqšartám leót ŋal-yadèkha; vehayú letótafót bén ŋénèkha. Ukhtabtám ŋal-mezuzót bétèkha ubišŋarèkha.

5. Mosebok, kap. 11, v. 13–21

...  

5. Mosebok, kap. 11, v. 13–21

Vehayá im-šamóaŋ tišmeŋú el-mitsvotáy ašèr ánokhí metsavvè etkhèm hayyóm; leáhabá et-Adonáy elóhékhèm ulŋobdó bekhol-lebabkhèm ubkhol-nafšekhèm. Venátattí metár-artsekhèm beŋittó yorè umalqóš; veásaftá deganèkha vetiróšekhá veyits’harèkha. Venátattí ŋéseb besádekhá libhemtèkha; veákhaltá vesabáŋta. Hiššámerú lakhèm pen-yiftè lebabkhèm; vesartèm váŋabad’tèm Elohím aḥérím vehištáḥavitèm lahèm. Vehará af-Adonáy bakhèm veŋtsár et-haššamáyim veló-yíheyè matár veháadamá ló tittén et-yebuláh; váabad’tèm mehérá méŋál haárets hattobá ašer Adonáy notén lakhèm. Vesamtèm et-debaráy élle ŋal-lebabkhèm veŋal-nafšekhèm; uqšartèm otám leót ŋal-yedkhèm vehayú letótafót bén ŋénékhèm. Velimmad’tèm otám et-benékhèm ledabbér bám; bešibtekhá bebétèkhá ublekhtekhá baddèrekh ubšokhbekhá ubqumèkha. Ukhtabtám ŋal-mezuzót bétèkha ubišŋarèkha. Lemáŋan yirbú yemékhèm vimé benékhèm ŋál háadamá ašèr nišbáŋ Adonáy láabotékhèm latét lahèm; kimé haššamáyim ŋal-haárets.

4. Mosebok, kap. 15, v. 37–41

...  

4. Mosebok, kap. 15, v. 37–41

Vayyómer Adonáy el-Mošè lémór: «Dabbér el-bené Yisraél veámartá alékhèm veŋasú lahèm tsitsít ŋal-kanfé bigdéhèm ledórotám; venátenú ŋal-tsitsít hakkanáf petíl tekhélet.  Vehayá lakhèm letsitsít ur’itèm otó uzkhartèm et-kol-mitsvát Adonáy váŋasitèm otám; veló-tatúru áḥaré lebabkhèm veáḥaré ŋénékhèm ašer-attèm zoním áḥaréhèm.  Lemáŋan tizkerú váŋasitèm et-kol-mitsvotáy; víheyitèm qedoším lÉlóhékhèm. Aní Adonáy Elóhékhèm ašèr hotséti etkhèm méÈrets Mitsráyim líheyót lakhèm lÉlohím; Aní Adonáy Elóhékhèm.»

Emèt vèemuná

(Berre i fellesgudsteneste: Leiaren seier “Adonáy Elóhékhèm; emèt.”)
Leiaren seier så:

...  

Emèt vèemuná kol-zót veqayyám ŋalénu, ki Hú Adonáy Elohénu veén zúlató, vàanàḥnu Yisraél ŋammó. Happodénu miyyàd melakhím, haggóalénu malkénu mikkàf kol-ŋáritsím. HaÉl haggifráŋ lánu mitsarénu, hàmšallém gemúl lekhol-óyebé nafšénu. Haššám nafšénu bàḥayyím, veló-natàn lammót raglénu. Hammadrikhénu ŋal-bamót óyebénu, vayyárem qarnénu ŋal-kol-son’énu. HaÉl háŋosè lánu neqamá beFarŋó, beotót ubmófetím beadmàt bené Ḥám. Hammakkè beŋebrató kol-bekhoré Mitsràyim, vayyotsí et-ŋammó Yisraél mittokhám lehérút ŋolám. Hammàŋabír banáv bén gizré Yam-Súf, veet-ródeféhèm veet-son’éhèm bit’homót tibbàŋ. Ra’ú baním et-gebúrató, šibbeḥú vehodú liŠmó, umalkhutó beratsón qibbelú ŋaléhèm. Mošè ubné Yisraél lekhá ŋanú širá, besimḥá rabbá veámerúkullám: “Mi-khamókha báélím Adonáy, mi khamókha ne’dár baqqódeš, norá tehillót ŋosé-fèle.” Malkhútekhá, Adonáy Elohénu, ra’ú banèkha ŋal hayyám, yàḥad kullám hodú, vehimlékhu, veámerú: “Adonáy yimlókh leŋolám vaŋèd!” Venèemàr: “Ki-fadá Adonáy et-Yàŋaqób, ug’aló miyyàd ḥazáq mimmènnu.” Barúkh attá Adonáy, gaàl Yisraél (Amén).

Haškibénu

Leiaren seier

...  

Haškibénu abínu lešalóm, veháŋamidénu malkénu leḥayyím tobím ulšalóm.

Ufróš ŋalénu sukkát šelomèkha, vetaqqenénu beŋétsá tobá millefanèkha, vehóšiŋénu mehérá lemáŋan šemèkha, vehagén báŋadénu. Ufróš ŋalénu sukkát ráḥamím vešalóm. Barúkh attá Adonáy, (Barúkh Hú uBarúkh Šemó), happoréš sukkát šalóm ŋalénu veŋal ŋammó Yisraél, veŋal Yerúšaláim, amén. (Amén)

Vešámerú

Menigheita reiser seg
(og blir ståande til etter ŋamidá).

...  

Vešámerú bené-Yisraél et-haššabbát, láŋasót et-haššabbát ledórotám berít ŋolám. Béní ubén bené Yisraél ót hí leŋolám, ki-šéšet yamím ŋasá Adonáy et-haššamáyim veet-haárets, ubayyóm haššebiŋí šabát vayyinnafáš.

 
Leiaren seier Qaddísh leŋélla.
NB! Qaddísh blir berre sagt i minyán.

Qaddíš leŋélla

Stort og heilagt vere Hans store Namn (Amén!),
i verda Han skapte etter viljen sin, og må Han opprette riket Sitt og frambringe frelsa si og framskynde sin Utvalde (Amén!), i liva dykkar og dagane dykkar, og i livet åt heile Israels hus, snarleg og i ei nær tid, og sei de «amen» (Amén!).

Hans store Namn vere signa, for evig og alltid vere det signa (Amén!); og prisa, og glorifisert, og gjort høgt, og løfta, og æra, og heva, og lovprist, Namnet åt den Heilage, signa vere Han (Amén!), høgt som Han er over all signing, hymnar, lovprisingar, og trøystar som blir sagde på jorda, og sei de «amen» (Amén!).  

Qaddíš leŋélla

Yitgaddál veyitqaddáš šeméh rabbá (Amén!),
beŋálma dí-bra khirŋutéh, veyamlíkh malkhutéh, veyatsmáḥ purqanéh, víqaréb mešiḥéh (Amén!), beḥayyekhón ubyómekhón ubḥayyé dekhol-bét Yisraél, báŋagalá ubizmán qaríb, veimrú amén (Amén!).

Yehé šeméh rabbá mebarákh, leŋalám leŋálme ŋálmayyá yitbarákh (Amén!); Veyištabbáḥ, veyitpaár, veyitromám, veyitnassé, veyithaddár, veyitŋallé, veyithallál, šeméh dequdšá, beríkh hú (Amén!), leŋélla min kol-birkhatá, šíratá, tišbeḥatá, veneḥámatá, dáamirán beŋálma, veimrú amén (Amén!).


ŋAmidá

Ordet ŋamidá heng saman med verbet ŋamad, som tyder ŋstå’. Ein står under heile ŋamidáen, som blir lesen stille av kvar enkelt. På šabbát har ŋamidáen 7 berakhót (velsigningar):

  1. Abót (forfedrar)
  2. Geburót (krefter)
  3. Qeduššát haššém (velsigning av Namnet)
  4. Qeduššát hayyóm (velsigning av dagen)
  5. ŋAbodá (tilbeding)
  6. Hodaá (takksemd)
  7. Šalóm (fred)

På yamím tobím er det ein annan ŋamidá.

ŋAmidáen for kvardagar har 18 (hebraisk: šemoné-ŋesré) berakhót (i nyare tid utvida til 19). Derfor kallar Ashkenazím ofte ŋamidáen «šmoine-ésre» eller «šmone-ŋésre». Merk at dette namnet er misleiande når det blir bruka om šabbát-ŋamidáen, som berre har 7 berakhót.

ŋAmidáen er ei privat bøn som skal seiast med full konsentrasjon og utan avbrot. Mens folk les ŋamidá skal ikkje andre avbryte dei eller snakke seg i mellom. Ein skal heller ikkje svara «amén», «Barúkh hú ubarúkh šemó» og liknande.

Kvar seier ŋAmidáen ståande og stille.

Evige, opn mine lipper,
og munnen min skal utseie di prising.

1: Forfedrar

Signa er Du, Evige, vår Gud og guden åt forfedrane våre — Abrahams gud, Isaks gud og Jakobs gud, (egal.: og Saras gud, Rebekkas gud, og Leas og Rakels gud,) den store, mektige og frykta gud, den øvste gud, gjevar av gode gjerningar, eigar av alt, og som hugsar forfedrane si godheit, og som vil bringe berging åt borna åt borna deira for Namnet Sitt, i kjærleik. (šabbát tešubá: Kom i hug oss for livet, Gud, konge, som gler seg over livet: Skriv oss inn i Livsboka, for Di skuld, Gud over livet, den levande Gud. Konge, Hjelpar og bergar og Skjold; signa vere Du, Evige, Abrahams Skjold.  

Adonáy sefatáy tiftáḥ
 ufí yaggíd tehillatèkha.

1: Abót

Barúkh attá Adonáy Elohénu vElohé aboténu, Elohé Abrahám, Elohé Yits’ḥáq vÉlohé Yaŋaqób, (egal.: vÉlohé Sará, Elohé Ribqá, vÉlohé Léá veRaḥél,) haÉl haggadól haggibbór vehannorá, él ŋelyón, gomél ḥasadim tobím, qoné hakkól, vezokhér ḥasdé abót, umébí goél libné benéhèm lemáŋan šemó beáhabá. (šabbát tešubá: Zokhrénu leḥayyím, Él mèlekh ḥaféts báḥayyím, kotbénu beséfer ḥayyím, Lemáŋanákh Elohím ḥayyím, Él ḥáy.) Mèlekh ŋozér umošíaŋ umagén; barúkh attá Adonáy, magén Abrahám.

2: Krefter

 

2: Geburót

Attá gibbór leŋolám Adonáy, meḥayyé métím áttá. (Om sommaren (mellom pèsaḥ og sukkót): Ráb lehošíaŋ moríd hattál. Om vinteren (mellom simḥát torá og ŋèreb pèsaḥ): Ráb lehošíaŋ mašíb harúaḥ umoríd haggèšem.) Mekhalkél ḥayyím beḥèsed meḥayyé métím beráḥamím rabbím, somékh nófelím, verofé ḥolím, umattír asurím, umqayyém emúnató líšéné ŋafár. Mi khamókha báŋal geburót, umi dóme llákh, mèlekh mémít umḥayyè, umatsmíaḥ yešuŋá. (šabbát tešubá: Mi khamókha áb haráḥamán, zokhér yetsuráv beráḥamím leḥayyím.) Venèemán attá leháḥayót métím; barúkh attá Adonáy, meḥayyé hammétím.

3: Velsigning av Namnet

 

3: Qeduššát haššém

Attá qadóš, vešimkhá qadóš, uqdoším bekhol-yóm yehálelúkha, ssèla. Barúkh attá Adonáy, *haÉl haqqadóš* (šabbát tešubá: *hammèlekh haqqadóš*).

4: Velsigning av dagen

 

4: Qeduššát hayyóm

Attá qiddášta et-yóm haššebiŋí lišmèkha. Takhlít maŋasé šamáyim vaárets. Ubérakhtó mikkól-hayyamím, veqiddaštó mikkól-hazzemanním. Vekhén katúb betóratèkha.

Vaykhullú haššamáyim vehaárets vekhól tseba’ám. Vaykhál Elohím bayyóm haššebiŋí melakhtó ašèr ŋasá vayyišbót bayyóm haššebiŋí mikkól-melakhtó ašer ŋasá. Vaybárekh Elohím et-yóm haššebiŋí vayqaddéš otó ki bó šabát mikkól-melakhtó ašèr-bará Elohím láŋasót.

Yismeḥú bemalkhutekhá šómeré šabbát veqóre’é ŋóneg, ŋám meqaddešé šebiŋí, kullám yisbeŋú veyitŋannegú mittubèkha, ubaššebiŋí ratsíta bo veqiddaštó, ḥemdat yamím oto qaráta, zékher lemáŋasé beréšít.

Elohénu vElohé aboténu, retsé na vimnúḥaténu, qaddešénu bemitsvotèkha, sím ḥelqénu betoratèkha, sabbeŋénu mitubèkha, saméaḥ nafšénu bišúŋatèkha, vetahér libbénu leŋobdekhá bèemèt, vehanḥilénu Adonáy Elohénu, beáhabá ubratsón šabbát qodšèkha, veyanúḥu bah kol-Yisraél meqaddešé šemèkha; barúkh attá Adonáy, meqaddéš haššabbát.

5: Tilbeding

 

5: ŋAbodá

Retsé Adonáy Elohénu beŋammekhá Yisraél, velitfillatám šeŋé, vehašéb háŋabodá lidbír betèkha, veiššé Yisraél utfillatám, mehérá beáhaba teqabbél beratsón, uthí leratsón tamíd, ŋabodát Yisraél ŋammèkha.

(róš ḥódeš: Elohénu vélohé aboténu, yáŋalè veyabó, yaggíaŋ, yéraè, veyératsè, yišamáŋ, yippaqéd, yizzakhér, zikhronénu, vezikhrón aboténu, zikhrón Yerúšalàyim ŋirákh, vezikhrón Mašíaḥ ben-Davíd ŋabdákh, vezikhrón kol ŋammekhá bét Yisraél lefanèkha liflétá, letobá, leḥén, leḥèsed, ulráḥamím, beyóm roš haḥódeš hazzè leraḥém bo ŋalénu, ulhóšiŋénu.   Zokhrénu Adonáy Elohénu bo letobá, ufoqdénu bo librakhá, vehóšiŋénu bo leḥayyím tobím.   Bidbár yešuŋá veráḥamím, ḥús veḥonénu váḥamól veraḥém ŋalénu, vehošiŋénu, ki Élèkha ŋenénu, ki Él mèlekh ḥannún veraḥúm áttá.

Veattá beráḥamèkha hárabbím, taḥpats-bánu, vetirtsénu, vetèḥezèna ŋénénu bešúbekhá leTsiyyón beráḥamím; barúkh attá Adonáy, hammáḥazír šekhínató leTsiyyón.

6: Takksemd

 

6: Hodaá

Modím anáḥnu lákh, šèattá hu Adonáy Elohénu vÉlohé aboténu leŋolám vaŋèd, tsurénu tsúr ḥayyénu, umagén yišŋénu attá hu.

Ledór vadór nodè lekhá unsappér tehillatèkha, ŋal ḥayyénu hammesurím beyadèkha, veŋal nišmoténu happequdót lákh, veŋal nisèkha šebbekhol-yóm ŋimmánu, veŋal nifleotèkha, vetóbotèkha, šebbekhol-ŋét, ŋèreb, vabóqer, vetsáhoráyim.

Hattób ki ló khalú ráḥamèkha, hàmraḥém ki lo támmu ḥasadèkha, ki méŋolám qivvínu lákh.

(Under ḥanukká:

ŋAl hannissím, ŋal happurqán, ŋal haggeburót, veŋal hattešuŋót, veŋal hanniflaót, veŋal hannèḥamót šèŋasíta láaboténu bayyamím hahém, bazzemán hazzè.

Bimé Mattityá(hu) ben-Yóḥanan kohén gadól Ḥašmunáy ubanáv, kešeŋámeda malkhút Yaván (hárešaŋá) ŋal ŋammekhá Yisraél, lešakkeḥám mittóratákh, ulháŋabirám méḥuqqé retsonákh.

Veattá veráḥamèkha hárabbím, ŋamád’ta lahèm beŋét tsáratám, rábta et-ribám, dánta et-dinám, naqámta et-niqmatám, masárta gibborím beyád ḥalaším, verabbím beyád meŋattím, uršaŋím beyád tsaddiqím, teméím beyád tehorím, vezédím beyád ŋóseqé tóratèkha, ulkhá ŋasíta šém gadól veqadóš beŋólamákh, ulŋammekhá Yisraél ŋasíta tešuŋá gedolá ufurqán kehayyóm hazzè.

Veaḥar kákh báu banèkha lidbír bétèkha, ufinú et-hékhalákh, vetíharú et-miqdašákh, vehidlíqu nérót beḥatsrót qodšákh, veqábeŋu šemoná yamím éllu behallél ubhódaá baššém, šeŋasíta ŋimmahèm nés vafèle kén ŋasé ŋimmánu .A. Elohénu nissím veniflaót, beŋét ubaŋoná hazzót, venodè lešimkhá haggadól sèla.)

Veŋal kullám yitbarákh, veyitromám, veyitnassé, tamíd šimkhá malkénu leŋolám vaŋèd, vekhol-háḥayyím yodúkha ssèla. (šabbát tešubá: Ukhtób leḥayyím tobím, kol-bené britèkha.) Vihállelú, vibárekhú et-šimkhá haggadól bèemèt leŋolám, ki tób. HaÉl yešúŋaténu veŋezraténu sèla haÉl hattób.

Bukk ved det følgjande barúkh:

Barúkh attá Adonáy, hattób šimkhá, ulkhá naè lehodót.

7: Fred

 

7: Šalóm

Sím šalóm, tobá ubrakhá, ḥayyím, ḥén, vaḥèsed, tsedaqá veráḥamím ŋalénu, veŋal kol-Yisraél ŋammèkha, ubárekhénu abínu kulánu yáḥad beór panèkha, ki beór panèkha natáta-lánu Adonáy Elohénu, torá veḥayyím, áhabá vaḥèsed, tsedaqá veráḥamím, berakhá vešalóm, vetób beŋénèkha lebarékh et-ŋammekhá Yisraél berab-ŋóz vešalóm.

(šabbát tešubá: Ubséfer ḥayyím, berakhá vešalóm, ufarnasá tobá, víšuŋá, venèḥamá, ugzérót tobót, nizzakhér, venikkatéb lefanèkha anáḥnu vekhol-ŋammekhá Yisraél, leḥayyím tobím ulšalóm.)

Barúkh attá Adonáy, hámbarékh et-ŋammó Yisraél baššalóm; amén.

Yíheyú leratsón imre-fí, vehegyón libbí lefanèkha, Adonáy tsurí vegóali. Eloháy, netsór lešoní meráŋ, vesiftotáy midabbér mirmá, velimqal’láy nafší tiddóm, venafší kheŋafár lakkol tíheyè. Petáḥ libbí betóratèkha, veáḥaré mitsvotèkha tirdóf nafší, vekhol-haqqamím ŋaláy leraŋá, mehérá hafér ŋatsatám, veqalqél maḥšebotám. ŋAsé lemáŋan šemákh, ŋasé lemáŋan yeminákh, ŋasé lemáŋan tóratákh, ŋasé lemáŋan qeduššatákh, hošíŋa yemínekhá váŋanéni. Yíheyú leratsón imre-fí, vehegyón libbí lefanèkha, Adonáy tsurí vegóalí.

ŋOsè šalóm bimromáv, hú beráḥamáv yáŋasé šalóm ŋalénu, veŋal kol-Yisraél; amén.


Vaykhullú

1. Mosebok, kap. 2, v. 1–3

 

1. Mosebok, kap. 2, v. 1–3

Vaykhullú haššamáyim vehaárets vekhól tseba’ám. Vaykhál Elohím bayyóm haššebiŋí melakhtó ašèr ŋasá vayyišbót bayyóm haššebiŋí mikkól-melakhtó ašer ŋasá. Vaybárekh Elohím et-yóm haššebiŋí vayqaddéš otó ki bó šabát mikkól-melakhtó ašèr-bará Elohím láŋasót.


???

1. Mosebok, kap. 2, v. 1–3

 

1. Mosebok, kap. 2, v. 1–3

Til toppen

Hassafon ©2002–2003 Olve Utne
Oppdatert (updated) 14. januar 2003 - 11. shebát 5763