Hassafon > Párašàt haššabúaŋ >

Parašàt Váērá

Andre Mosebok, kap. 6:2-9:35

2. Mosebog 6

(2) Gud talede til Mošè og sagde til ham: «Jeg er JHVH! (3) For Abrahám, Jiṣḥáq og Jaŋaqób åbenbarede jeg mig som Gud den Almægtige, men under mit Navn JHVH gav jeg mig ikke til Kende for dem. (4) Eftersom jeg har oprettet min Pagt med dem om at skænke dem Kenàŋans Land, deres Udlændigheds Land, hvor de levede som fremmede, (5) har jeg nu hørt Jisraeliternes Klageråb over, at Ægypterne holder dem i Trældon, og jeg er kommet min Pagt i Hu. (6) Derfor skal du sige til Jisraeliterne: Jeg er JHVH, og jeg vil udfri eder fra det Trællearbejde, Ægypterne har pålagt eder, og frelse eder fra deres Trældom og udløse eder med udrakt Arm og med vældige Straffedomme; (7) og så vil jeg antage eder som mit Folk og være eders Gud, og I skal kende, at jeg er JHVH eders Gud, som udfrier eder fra Ægypternes Trællearbejde; (8) og jeg vil føre eder til det Land, jeg har svoret at ville skænke Abrahám, Jiṣḥáq og Jaŋaqób, og give eder det i Eje. Jeg er JHVH!» (9) Mošè kundgjorde nu dette for Jisraeliterne; men de hørte ikke på Mošè, dertil var deres Modløshed for stor og deres Trællearbejde for hårdt

(10) Da talede JHVH til Mošè og sagde: (11) «Gå hen og sig til Parŋó, Ægyptens Konge, at han skal lade Jisraeliterne drage ud af, sit Land!» (12) Men Mošè sagde for JHVHs Åsyn: «Jisraeliterne har ikke hørt på mig, hvor skulde da Parŋó gøre det, tilmed da jeg er uomskåren på Læberne?» (13) Da talede JHVH til Mošè og Aharón og sendte dem til Parŋó, Ægyptens Konge, for at føre Jisraeliterne ud af Ægypten.

(14) Følgende var Overhovederne for deres Fædrenehuse: Reubéns, Jisraéls førstefødtes, Sønner var: Ḥanókh, Pallú, Ḥeṣrón og Karmí; det er Reubéns Slægter. (15) Šimŋóns Sønner var Jemuél, Jamín, Óhad, Jakhín, Ṣóḥar og Kenàŋanæerkvindens Søn Šaúl; det er Šimŋóns Slægter. (16) Følgende er Navnene på Lēvís Sønner efter deres Nedstamning: Gérešón, Qehát og Merarí. Lēvis Levetid var 137 År. (17) Gérešóns Sønner var Libní og Šimŋí efter deres Slægter. (18) Keháts Sønner var ŋAmrám, Jiṣhár, Ḥebrón og ŋUzziél. Qeháts Levetid var 133 År. (19) Merarís Sønner var Maḥlí og Muší. Det er Lēvís Slægter efter deres Nedstamning. (20) ŋAmrám tog sin Faster Jokhèbed til Ægte; og hun fødte ham Aharón og Mošè. ŋAmráms Levetid var 137 År. (21) Jiṣhárs Sønner var Qóraḥ, Nèfeg og Zikhrí. (22) ŋUzziéls Sønner var Míšaél, Elṣafán og Sitrí. (23) Aharón tog Ammínadábs Datter, Naḥšóns Søster Elišèbaŋ til Ægte; og hun fødte ham Nadáb, Abihú, Elŋazár og Ítamár. (24) Qóraḥs Sønner var Assír, Elqaná og Abíasáf; det er Qoraḥiternes Slægter. (25) Aharóns Søn Elŋazár tog en at Putiéls Døtre til Ægte; og hun fødte ham Píneḥás. Det er Overhovederne for Lēviternes Fædrenehuse efter deres Slægter. (26) Det var Aharón og Mošè, som JHVH sagde til: «Før Jisraeliterne ud af Ægypten, Hærafdeling for Hærafdeling!» (27) Det var dem, der talte til Parŋó, Ægyptens Konge, om at føre Jisraeliterne ud af Ægypten, Mošè og Aharón.

(28) Dengang JHVH talede til Mošè i Ægypten, (29) talede JHVH til Mošè således: «Jeg er JHVH! Forkynd Parŋó, Ægyptens Konge, alt, hvad jeg siger dig!» (30) Men Mošè sagde for JHVHs Åsyn: «Se, jeg er uomskåren på Læberne, hvorledes skulde da Parŋó ville høre på mig?»

2. Mosebog 7

(1) Da sagde JHVH til Mošè: «Se, jeg gør dig til Gud for Parŋó, men din Broder Aharón skal være din Profet. (2) Du skal sige til ham alt, hvad jeg pålægger dig, men din Broder Aharón skal sige det til Parŋó, for at han skal lade Jisraeliterne rejse ud af sit Land. (3) Men jeg vil forhærde Parŋós Hjerte og derefter gøre mange Tegn og Undere i Ægypten. (4) Parŋó skal ikke høre på eder, men jeg vil lægge min Hånd på Ægypten og føre mine Hærskarer, mit Folk Jisraeliterne, ud af Ægypten med vældige Straffedomme; (5) og når jeg udrækker min Hånd mod Ægypten og fører Jisraeliterne ud derfra, skal Ægypterne kende, at jeg er JHVH.» (6) Da gjorde Mošè og Aharón, som JHVH pålagde dem. (7) Mošè var firsindstyve og Aharón tre og firsindstyve År gammel, da de talte til Parŋó.

(8) Og JHVH talede til Mošè og Aharón og sagde: (9) «Når Parŋó kræver et Under af eder, sig så til Aharón: Tag din Stav og kast den ned foran Parŋó, så skal den blive til en Slange!» (10) Da gik Mošè og Aharón til Parŋó og gjorde, som JHVH bød; og da Aharón kastede sin Stav foran Parŋó og hans Tjenere, blev den til en Slange. (11) Men Parŋó lod som Modtræk Vismændene og Besværgerne kalde, og de, Ægyptens Koglere, gjorde også det samme ved Hjælp af deres hemmelige Kunster; (12) de kastede hver sin Stav, og Stavene blev til Slanger, men Aharóns Stav opslugte deres Stave. (13) Men Parŋós Hjerte blev forhærdet, og han hørte ikke på dem, således som JHVH havde sagt.

(14) JHVH sagde nu til Mošè: «Parŋós Hjerte er forstokket, han vægrer sig ved at lade Folket rejse. (15) Gå derfor i Morgen tidlig til Parŋó, når han begiver sig ned til Vandet, og træd frem for ham ved Nilens Bred og tag Staven, der forvandledes til en Slange, i Hånden (16) og sig til ham: JHVH, Hebræernes Gud, sendte mig til dig med det Bud: Lad mit Folk rejse, at det kan dyrke mig i Ørkenen! Men hidtil har du ikke adlydt. (17) Så siger JHVH: Deraf skal du kende, at jeg er JHVH: Se, jeg slår Vandet i Nilen med Staven, som jeg holder i min Hånd, og det skal forvandles til Blod, (18) Fiskene i Nilen skal dø, og Nilen skal stinke, og Ægypterne skal væmmes ved at drikke Vand fra Nilen.» (19) Og JHVH sagde til Mošè: «Sig til Aharón: Tag din Stav og ræk din Hånd ud over Ægypternes Vande, deres Floder, Kanaler, Damme og alle Vandsamlinger, så skal Vandet blive til Blod, og der skal være Blod i hele Ægypten, både i Trækar og Stenkar.» (20) Og Mošè og Aharón gjorde, som JHVH bød; Mošè løftede Staven og slog Vandet i Nilen for Øjnene af Parŋó og hans Tjenere, og alt Vandet i Nilen forvandledes til Blod; (21) Fiskene i Nilen døde, og Nilen stank, så Ægypterne ikke kunde drikke Vand fra Nilen, og der var Blod i hele Ægypten. (22) Men de Ægyptiske Koglere gjorde det samme ved Hjælp af deres hemmelige Kunster, og Parŋós Hjerte blev forhærdet, så han ikke hørte på dem, således som JHVH havde sagt. (23) Da vendte Parŋó sig bort og gik hjem, og heller ikke dette lagde han sig på Sinde. (24) Men alle Ægypterne gravede i Omegnen af Nilen efter Drikkevand, thi de kunde ikke drikke Nilvandet. (25) Og således gik der syv Dage, efter at JHVH havde slået Nilen.

2. Mosebog 8

(1) Derpå sagde JHVH til Mošè: «Gå til Parŋó og sig til ham: Så siger JHVH: Lad mit Folk rejse, for at de kan dyrke mig! (2) Men hvis du vægrer dig ved at lade dem rejse, se, da vil jeg plage hele dit Land med Frøer; (3) Nilen skal vrimle af Frøer, og de skal kravle op og trænge ind i dit Hus og dit Sovekammer og på dit Leje og i dine Tjeneres og dit Folks Huse, i dine Bagerovne og dine Dejgtruge; (4) ja på dig selv og dit Folk og alle dine Tjenere skal Frøerne kravle op.» (5) Da sagde JHVH til Mošè: «Sig til Aharón: Ræk din Hånd med Staven ud over Floderne, Kanalerne og Dammene og få Frøerne til at kravle op over Ægypten!» (6) Og Aharón rakte sin Hånd ud over Ægyptens Vande. Da kravlede Frøerne op og fyldte Ægypten. (7) Men Koglerne gjorde det samme ved Hjælp af deres hemmelige Kunster og fik Frøerne til at kravle op over Ægypten. (8) Da lod Parŋó Mošè og Aharón kalde og sagde: «Gå i Forbøn hos JHVH, at han skiller mig og mit Folk af med Frøerne, så vil jeg lade Folket rejse, at de kan ofre til JHVH.» (9) Mošè svarede Parŋó: «Du behøver kun at befale over mig! Til hvilken Tid skal jeg gå i Forbøn for dig, dine Tjenere og dit Folk om at få Frøerne bort fra dig og dine Huse, så de kun bliver tilbage i Nilen?» (10) Han svarede: «I Morgen!» Da sagde han: «Det skal ske, som du siger, for at du kan kende, at der ingen er som JHVH vor Gud; (11) Frøerne skal vige bort fra dig, dine Huse, dine Tjenere og dit Folk; kun i Nilen skal de blive tilbage.» (12) Mošè og Aharón gik nu bort fra Parŋó, og Mošè råbte til JHVH om at bortrydde Frøerne, som han havde sendt over Parŋó; (13) og JHVH gjorde, som Mošè bad: Frøerne døde i Husene, i Gårdene og på Markerne, (14) og man samlede dem sammen i Dynger, så Landet kom til at stinke deraf. (15) Men da Parŋó så, at han havde fået Luft, forhærdede han sit Hjerte og hørte ikke på dem, således som JHVH havde sagt.

(16) Derpå sagde JHVH til Mošè: «Sig til Aharón: Ræk din Stav ud og slå Støvet på Jorden med den, så skal det blive til Myg i hele Ægypten!» (17) Og de gjorde således; Aharón udrakte sin Hånd med Staven og slog Støvet på Jorden dermed. Da kom der Myg over Mennesker og Dyr; alt Støvet på Jorden blev til Myg i hele Ægypten. (18) Koglerne søgte nu også ved Hjælp af deres hemmelige Kunster at fremkalde Myg, men de magtede det ikke. Og Myggene kom over Mennesker og Dyr. (19) Da sagde Koglerne til Parŋó: «Det er Guds Finger!» Men Parŋós Hjerte blev forhærdet, så han ikke hørte på dem, således som JHVH havde sagt.

(20) Derpå sagde JHVH til Mošè: «Træd i Morgen tidlig frem for Parŋó, når han begiver sig ned til Vandet, og sig til ham: Så siger JHVH: Lad mit Folk rejse, for at de kan dyrke mig! (21) Men hvis du ikke lader mit Folk rejse, se, da sender jeg Bremser over dig, dine Tjenere, dit Folk og dine Huse, og Ægypternes Huse skal blive fulde af Bremser, ja endog Jorden, de bor på; (22) men med Góšens Land, hvor mit Folk bor, vil jeg til den Tid gøre en Undtagelse, så der ingen Bremser kommer, for at du kan kende, at jeg JHVH er i Landet; (23) og jeg vil sætte Skel mellem mit Folk og dit Folk; i Morgen skal dette Tegn ske!» (24) Og JHVH gjorde således: Vældige Bremsesværme trængte ind i Parŋós og hans Tjeneres Huse og i hele Ægypten, og Landet hærgedes af Bremserne. (25) Da lod Parŋó Mošè og Aharón kalde og sagde: «Gå hen og bring eders Gud et Offer her i Landet!» (26) Men Mošè sagde: «Det går ikke an at gøre således, thi til JHVH vor Gud ofrer vi, hvad der er Ægypterne en Vederstyggelighed; og når vi for Øjnene af Ægypterne ofrer, hvad der er dem en Vederstyggelighed, mon de da ikke stener os? (27) Lad os drage tre Dagsrejser ud i Ørkenen og ofre til JHVH vor Gud, således som han har pålagt os!» (28) Parŋó sagde: «Jeg vil lade eder rejse hen og ofre til JHVH eders Gud i Ørkenen; kun må I ikke rejse for langt bort; men gå i Forbøn for mig!» (29) Mošè svarede: «Se, så snart jeg kommer ud herfra, skal jeg gå i Forbøn hos JHVH, og Bremserne skal vige bort fra Parŋó, hans Tjenere og hans Folk i Morgen. Blot Parŋó så ikke igen narrer os og nægter at lade Folket rejse hen og ofre til JHVH!» (30) Derpå gik Mošè bort fra Parŋó og gik i Forbøn hos JHVH. (31) Og JHVH gjorde, som Mošè bad, og Bremserne veg bort fra Parŋó, hans Tjenere og hans Folk; der blev ikke en eneste tilbage. (32) Men Parŋó forhærdede også denne Gang sit Hjerte og lod ikke Folket rejse.

2. Mosebog 9

(1) Derpå sagde JHVH til Mošè: «Gå til Parŋó og sig til ham: Så siger JHVH, Hebræernes Gud: Lad mit Folk rejse, for at de kan dyrke mig! (2) Men hvis du vægrer dig ved at lade dem rejse og bliver ved med at holde dem fast, (3) se, da skal JHVHs Hånd komme over dit Kvæg på Marken, over Hestene, Æslerne og Kamelerne, Hornkvæget og Småkvæget med en såre forfærdelig Pest. (4) Og JHVH skal sætte Skel mellem Jisraéls Kvæget og Ægypterens Kvæg, så der ikke skal dø noget af, hvad der tilhører Jisraeliterne.» (5) Og JHVH satte en Tidsfrist, idet han sagde: «I Morgen skal JHVH lade dette ske i Landet.» (6) Den følgende Dag lod JHVH det så ske, og alt Ægypternes Kvæg døde, men af Jisraeliternes Kvæg døde ikke et eneste Dyr. (7) Parŋó sendte da Bud, og se, ikke et eneste Dyr af Jisraeliternes Kvæg var dødt. Men Parŋós Hjerte blev forhærdet, og han lod ikke Folket rejse.

(8) Derpå sagde JHVH til Mošè og Aharón: «Tag begge eders Hænder fulde af Sod fra Smelteovnen, og Mošè skal kaste det i Vejret i Parŋós Påsyn! (9) Så skal det blive til en Støvsky over hele Ægypten og til Betændelse, der bryder ud i Bylder på Mennesker og Kvæg i hele Ægypten!» (10) Da tog de Sod fra Smelteovnen og trådte frem for Parŋó, og Mošè kastede det i Vejret; og det blev til Betændelse, der brød ud i Bylder på Mennesker og Kvæg. (11) Og Koglerne kunde ikke holde Stand over for Mošè på Grund af Betændelsen, thi Betændelsen angreb Koglerne såvel som alle de andre Ægyptere. (12) Men JHVH forhærdede Parŋós Hjerte, så han ikke hørte på dem, således som JHVH havde sagt til Mošè.

(13) Derpå sagde JHVH til Mošè: «Træd i Morgen tidlig frem for Parŋó og sig til ham: Så siger JHVH, Hebræernes Gud: Lad mit Folk rejse, for at de kan dyrke mig! (14) Thi denne Gang vil jeg sende alle mine Plager mod dig selv og mod dine Tjenere og dit Folk, for at du kan kende, at der er ingen som jeg på hele Jorden. (15) Thi ellers havde jeg nu udrakt min Hånd for at ramme dig og dit Folk med Pest, så du blev udryddet fra Jordens Overflade; (16) dog derfor har jeg ladet dig blive i Live for at vise dig min Magt, og for at mit Navn kan blive forkyndt på hele Jorden. (17) Endnu stiller du dig i Vejen for mit Folk og vil ikke lade det rejse. (18) Se, jeg lader i Morgen ved denne Tid et frygteligt Haglvejr bryde løs, hvis Lige ikke har været i Ægypten, fra den Dag det blev til og indtil nu. (19) Derfor må du sørge for at bringe dit Kvæg og alt, hvad du har på Marken, i Sikkerhed! Thi alle Mennesker og Dyr, der befinder sig på Marken og ikke er kommet under Tag, skal rammes af Haglen og omkomme.» (20) De blandt Parŋós Tjenere, der frygtede JHVHs Ord, bragte nu deres Trælle og Kvæg under Tag; (21) men de, der ikke lagde sig JHVHs Ord på Hjerte, lod deres Trælle og Kvæg blive ude på Marken. (22) Da sagde JHVH til Mošè: «Ræk din Hånd op mod Himmelen, så skal der falde Hagl i hele Ægypten på Mennesker og Dyr og på alle Markens Urter i Ægypten!» (23) Da rakte Mošè sin Stav op mod Himmelen, og JHVH sendte Torden og Hagl; Ild for ned mod Jorden, og JHVH lod Hagl falde over Ægypten; (24) og der kom et Haglvejr, med Ildsluer flammende mellem Haglen, så voldsomt, at dets Lige aldrig havde været nogetsteds i Ægypten, siden det blev befolket; (25) og i hele Ægypten slog Haglen alt ned, hvad der var på Marken, både Mennesker og Kvæg, og alle Markens Urter slog Haglen ned, og alle Markens Træer knækkede den; (26) kun i Góšen, hvor Jisraeliterne boede, faldt der ikke Hagl.

(27) Da sendte Parŋó Bud efter Mošè og Aharón og sagde til dem: «Denne Gang har jeg syndet; JHVH har Ret, og jeg og mit Folk har Uret; (28) gå i Forbøn hos JHVH, at det nu må være nok med Guds Torden og Haglvejret, så vil jeg lade eder rejse, og I skal ikke blive længer!» (29) Mošè svarede ham: «Så snart jeg kommer ud af Byen, skal jeg udbrede mine Hænder mod JHVH; så skal Tordenen høre op, og Haglen skal ikke falde mere, for at du kan kende, at Jorden tilhører JHVH.» (30) Dog, jeg ved, at du og dine Tjenere endnu ikke frygter for Gud JHVH.» (31) Hørren og Byggen blev slået ned, thi Byggen stod i Aks, og Hørren i Blomst; (32) derimod blev Hveden og Spelten ikke slået ned, thi de modnes senere. (33) Da Mošè var gået bort fra Parŋó og var kommet ud af Byen, udbredte han sine Hænder mod JHVH, og da hørte Tordenen og Haglen op, og Regnen strømmede ikke mere ned. (34) Men da Parŋó så, at Regnen, Haglen og Tordenen var hørt op, fremturede han i sin Synd, og han og hans Tjenere forhærdede deres Hjerte. (35) Parŋós Hjerte blev forhærdet, så at han ikke lod Jisraeliterne rejse, således som JHVH havde sagt ved Mošè.

Skrivarstuå ©2003–2004 Olve Utne
Oppdatert 1. november 2004 - 17. ḥešván 5765