Hassafon > Párašàt haššabúaŋ >

Parašàt Bo

Anden Mosebog, kap. 10:1-13:16

2. Mosebog 10

(1) Derpå sagde JHVH til Mošè: «Gå til Parŋó! Thi jeg har forhærdet hans og hans Tjeneres Hjerte, at jeg kan komme til at gøre disse mine Tegn iblandt dem, (2) for at du må kunne fortælle din Søn og din Sønnesøn, hvorledes jeg handlede med Ægypterne, og om de Tegn, jeg gjorde iblandt dem; så skal I kende, at jeg er JHVH.» (3) Da gik Mošè og Aharón til Parŋó og sagde til ham: «Så siger JHVH, Hebræernes Gud: Hvor længe vil du vægre dig ved at ydmyge dig for mig? Lad mit Folk rejse, at de kan dyrke mig! (4) Men hvis du vægrer dig ved at lade mit Folk rejse, se, da vil jeg i Morgen sende Græshopper over dine Landemærker, (5) og de skal skjule Landets Overflade, så man ikke kan se Jorden, og opæde Resten af det, som er blevet tilovers for eder efter Haglen, og opæde alle eders Træer, som gror på Marken; (6) og de skal fylde dine Huse og alle dine Tjeneres og alle Ægypternes Huse således, at hverken dine Fædre eller dine Fædres Fædre nogen Sinde har oplevet Mage dertil, fra den Dag de kom til Verden og indtil denne Dag!» Dermed vendte han sig bort og forlod Parŋó. (7) Men Parŋós Tjenere sagde til ham: «Hvor længe skal denne Mand styrte os i Ulykke? Lad dog disse Mennesker rejse og lad dem dyrke JHVH deres Gud! Har du endnu ikke indset, at Ægypten går til Grunde?» (8) Mošè og Aharón blev nu hentet tilbage til Parŋó, og han sagde til dem: «Drag af Sted og dyrk JHVH eders Gud! Men hvem er det nu, der vil af Sted?» (9) Mošè svarede: «Med vore Børn og vore gamle vil vi drage af Sted, med vore Sønner og vore Døtre, vort Småkvæg og vort Hornkvæg vil vi drage af Sted, thi vi skal fejre JHVHs Højtid.» (10) Da sagde han til dem: «JHVH være med eder, om jeg lader eder rejse sammen med eders Kvinder og Børn! Der ser man, at I har ondt i Sinde! (11) Nej men I Mænd kan drage bort og dyrke JHVH; det var jo det, I ønskede!» Derpå jog man dem bort fra Parŋó. (12) Da sagde JHVH til Mošè: «Ræk din Hånd ud over Ægypten og få Græshopperne til at komme; de skal komme over Ægypten og opæde alt, hvad der vokser i Landet, alt, hvad Haglen har levnet!» (13) Mošè rakte da sin Stav ud over Ægypten, og JHVH lod en Østenstorm blæse over Landet hele den Dag og den påfølgende Nat; og da det blev Morgen, førte Østenstormen Græshopperne med sig. (14) Da kom Græshopperne over hele Ægypten, og de slog sig ned i hele Ægyptens Område i uhyre Mængder; aldrig før havde der været så mange Græshopper, og ingen Sinde mere skal der komme så mange. (15) Og de skjulte hele Jordens Overflade, så Jorden blev sort af dem, og de opåd alt, hvad der voksede i Landet, og alle Træfrugter, alt, hvad Haglen havde levnet, og der blev intet grønt tilbage på Træerne eller på Markens Urter i hele Ægypten. (16) Da lod Parŋó skyndsomt Mošè og Aharón kalde til sig og sagde: «Jeg har syndet mod JHVH eders Gud og mod eder! (17) Men tilgiv mig nu min Synd denne ene Gang og gå i Forbøn hos eders Gud, at han dog blot vil tage denne dødbringende Plage fra mig!» (18) Da gik Mošè bort fra Parŋó og bad til JHVH. (19) Og JHVH lod Vinden slå om til en voldsom Vestenvind, som tog Græshopperne og drev dem ud i det røde Hav, så der ikke blev en eneste Græshoppe tilbage i hele Ægyptens Område. (20) Men JHVH forhærdede Parŋós Hjerte, så han ikke lod Jisraeliterne rejse.

(21) Derpå sagde JHVH til Mošè: «Ræk din Hånd op mod Himmelen, så skal der komme et Mørke over Ægypten, som man kan tage og føle på!» (22) Da rakte Mošè sin Hånd op mod Himmelen, og der kom et tykt Mørke i hele Ægypten i tre Dage; (23) den ene kunde ikke se den anden, og ingen flyttede sig af Stedet i tre Dage; men overalt, hvor Jisraeliterne boede, var det lyst. (24) Da lod Parŋó Mošè kalde og sagde: «Drag hen og dyrk JHVH. Dog skal eders Småkvæg og Hornkvæg blive tilbage, men eders Kvinder og Børn må I tage med.» (25) Men Mošè sagde: «Du må også overlade os Slagtofre og Brændofre, som vi kan bringe JHVH vor Gud; (26) også vore Hjorde må vi have med, ikke en Klov må blive tilbage, thi dem har vi Brug for, når vi skal dyrke JHVH vor Gud, og vi ved jo ikke,hvor meget vi behøver dertil, før vi kommer til Stedet.» (27) Da forhærdede JHVH Parŋós Hjerte, så han nægtede at lade dem rejse. (28) Og Parŋó sagde til ham: «Gå bort fra mig og vogt dig for at komme mig for Øje mere; thi den Dag du kommer mig for Øje, er du dødsens!» (29) Da sagde Mošè: «Du har sagt det, jeg skal ikke mere komme dig for Øje!»

2. Mosebog 11

(1) Derpå sagde JHVH til Mošè: «Een Plage endnu vil jeg lade komme over Parŋó og Ægypterne, og efter den skal han lade eder rejse herfra; ja, når han lader eder rejse med alt, hvad I har, skal han endog drive eder herfra! (2) Sig nu til Folket, at hver Mand skal bede sin Nabo, og hver Kvinde sin Naboerske om Sølv og Guld smykker!» (3) Og JHVH stemte Ægypterne gunstigt imod Folket, og desuden var den Mand Mošè højt anset i Ægypten både hos Parŋós Tjenere og hos Folket. (4) Mošè sagde: «Så siger JHVH: Ved Midnatstid vil jeg drage igennem Ægypten, (5) og så skal alle førstefødte i Ægypten dø, lige fra den førstefødte hos Parŋó, der skal arve hans Trone, til den førstefødte hos Trælkvinden, der arbejder ved Håndkværnen, og alt det førstefødte af Kvæget. (6) Da skal der i hele Ægypten lyde et Klageskrig så stort, at dets Lige aldrig har været hørt og aldrig mere skal høres. (7) Men end ikke en Hund skal bjæffe ad nogen af Jisraeliterne, hverken ad Folk eller Fæ for at du kan kende, at JHVH gør Skel mellem Ægypterne og Jisraél. (8) Da skal alle dine Tjenere der komme ned til mig og kaste sig til Jorden for mig og sige: Drag dog bort med alt det Folk, der følger dig! Og så vil jeg drage bort !» Og han gik ud fra Parŋó med fnysende Vrede. (9) Men JHVH sagde til Mošè: «Parŋó skal ikke høre på eder, for at mine Undergerninger kan blive talrige i Ægypten.» (10) Og Mošè og Aharón gjorde alle disse Undergerninger i Parŋós Påsyn, men JHVH forhærdede Parŋós Hjerte, så han ikke lod Jisraeliterne drage ud af sit Land.

2. Mosebog 12

(1) Derpå talede JHVH til Mošè og Aharón i Ægypten og sagde: (2) «Denne Måned skal hos eder være Begyndelsesmåneden, den skal hos eder være den første af Årets Måneder. (3) Tal til hele Jisraéls Menighed og sig: På den tiende Dag i denne Måned skal hver Familiefader tage et Lam, et Lam for hver Familie. (4) Og dersom en Familie er for lille til et Lam, skal han sammen med sin nærmeste Nabo tage et Lam, svarende til Personernes Antal; hvor mange der skal være om et Lam, skal I beregne efter, hvad hver enkelt kan spise. (5) Det skal være et lydefrit, årgammelt Handyr, og I kan tage det enten blandt Fårene eller Gederne. (6) I skal have det gående til den fjortende Dag i denne Måned, og hele Jisraéls Menigheds Forsamling skal slagte det ved Aftenstid. (7) Og de skal tage noget af Blodet og stryge det på de to Dørstolper og Overliggeren i de Huse, hvor I spiser det. (8) I skal spise Kødet samme Nat, stegt over Ilden, og I skal spise usyret Brød og bitre Urter dertil. (9) I må ikke spise noget deraf råt eller kogt i Vand, men kun stegt over Ilden, og Hoved, Ben og Indmad må ikke være skilt fra. (10) I må intet levne deraf til næste Morgen, men hvad der bliver tilovers deraf til næste Morgen, skal I brænde. (11) Og når I spiser det, skal I have Bælte om Lænden, Sko på Fødderne og Stav i Hånden, og I skal spise det i største Hast. Det er Pèsaḥ for JHVH. (12) I denne Nat vil jeg drage igennem Ægypten og ihjelslå alt det førstefødte i Ægypten både blandt Folk og Fæ; og over alle Ægyptens Guder vil jeg holde Dom. Jeg er JHVH! (13) Men for eder skal Blodet på Husene, hvor I er, tjene som Tegn, og jeg vil se Blodet og gå eder forbi; intet ødelæggende Slag skal ramme eder, når jeg slår Ægypten.

(14) Denne Dag skal være eder en Mindedag, og I skal fejre den som en Højtid for JHVH, Slægt efter Slægt; som en evig gyldig Ordning skal I fejre den. (15) I syv Dage skal I spise usyret Brød. Straks den første Dag skal I skaffe al Surdejg bort af eders Huse; thi hver den, som spiser noget syret fra den første til den syvende Dag, det Menneske skal udryddes af Jisraél. (16) På den første dag skal I holde Højtidsstævne og ligeledes på den syvende Dag. Intet Arbejde må udføres på dem; kun det, enhver behøver til Føde, det og intet andet må I tilberede. (17) I skal holde det usyrede Brøds Højtid, thi på denne selv samme Dag førte jeg eders Hærskarer ud af Ægypten, derfor skal I højtideligholde denne Dag i alle kommende Slægtled som en evig gyldig Ordning. (18) På den fjortende Dag i den første Måned om Aftenen skal I spise usyret Brød og vedblive dermed indtil Månedens en og tyvende Dag om Aftenen. (19) I syv Dage må der ikke findes Surdejg i eders Huse, thi hver den, som spiser noget syret, det Menneske skal udryddes af Jisraéls Menighed, de fremmede så vel som de indfødte i Landet. (20) I må ikke nyde noget som helst syret; hvor I end bor, skal I spise usyret Brød.»

(21) Da kaldte Mošè alle Jisraéls Ældste sammen og sagde til dem: «Gå ud og hent eder Småkvæg til eders Familier og slagt Pèsaḥofferet; (22) og tag eder Ysopkoste, dyp dem i Blodet i Fadet og stryg noget deraf på Overliggeren og de to Dørstolper; og ingen af eder må gå ud af sin Husdør før i Morgen. (23) Thi JHVH vil gå omkring og slå Ægypterne, og når han da ser Blodet på Overliggeren og de to Dørstolper, vil han gå Døren forbi og ikke give Ødelæggeren Adgang til eders Huse for at slå eder. (24) Dette skal I varetage som en Anordning, der gælder for dig og dine Børn til evig Tid. (25) Og når I kommer til det Land, JHVH vil give eder, således som han har forjættet, så skal I overholde denne Skik. (26) Når da eders Børn spørger eder: Hvad betyder den Skik, I der har? (27) så skal I svare: Det er Pèsaḥoffer for JHVH, fordi han gik Jisraeliternes Huse forbi i Ægypten, dengang han slog Ægypterne, men lod vore Huse urørte!» Da bøjede Folket sig og tilbad. (28) Og Jisraeliterne gik hen og gjorde, som JHVH havde pålagt Mošè og Aharón.

(29) Men ved Midnatstid ihjelslog JHVH alle de førstefødte i Ægypten lige fra Parŋós førstefødte, der skulde arve hans Trone, til den førstefødte hos Fangen, der sad i Fangehullet, og alt det førstefødte af Kvæget. (30) Da stod Parŋó op om Natten tillige med alle sine Tjenere og alle Ægypterne, og der lød et højt Klageskrig i Ægypten, thi der var intet Hus, hvor der ikke fandtes en død. (31) Og han lod Mošè og Aharón kalde om Natten og sagde: «Bryd op og drag bort fra mit Folk, I selv og alle Jisraeliterne, og drag ud og dyrk JHVH, som I har forlangt. (32) Tag også eders Småkvæg og Hornkvæg med, som I har forlangt, og drag bort; og bed også om Velsignelse for mig!» (33) Og Ægypterne trængte på Folket for at påskynde deres Afrejse fra Landet, thi de sagde: «Vi mister alle Livet!» (34) Og Folket tog deres Dejg med sig, før den var syret, og de bar Dejtrugene på Skulderen, indsvøbte i deres Kapper. (35) Men Jisraeliterne havde gjort, som Mošè havde sagt, og bedt Ægypterne om Sølv og Guldsmykker og om Klæder; (36) og JHVH havde stemt Ægypterne gunstigt mod Folket, så de havde givet dem, hvad de bad om. Således tog de Bytte fra Ægypterne.

(37) Så brød Jisraeliterne op fra Rámesés til Sukkót, henved 600.000 Mand til Fods foruden Kvinder og Børn. (38) Desuden fulgte en stor Hob sammenløbet Folk med og dertil Småkvæg og Hornkvæg, en vældig Mængde Kvæg. (39) Og af den Dejg, de havde bragt med fra Ægypten, bagte de usyret Brød; den var nemlig ikke syret, de var jo drevet ud af Ægypten uden at få Tid til noget; de havde ikke engang tilberedt sig Tæring til Rejsen. (40) Den Tid, Jisraeliterne havde boet i Ægypten, udgjorde 430 År. (41) Netop på den Dag da de 430 År var til Ende, drog alle JHVHs Hærskarer ud af Ægypten. (42) En Vågenat var det for JHVH, i hvilken han vilde føre dem ud af Ægypten. Den Nat er viet JHVH, en Vågenat for alle Jisraeliterne, Slægt efter Slægt.

(43) JHVH sagde til Mošè og Aharón: «Dette er Ordningen angående Pèsaḥlammet: Ingen fremmed må spise deraf. (44) Men enhver Træl, der er købt for Penge, må spise deraf, såfremt du har fået ham omskåret. (45) Ingen indvandret eller Daglejer må spise deraf. (46) Det skal spises i et og samme Hus, og intet af Kødet må bringes ud af Huset; I må ikke sønderbryde dets Ben. (47) Hele Jisraéls Menighed skal fejre Pèsaḥ. (48) Dersom en fremmed bor som Gæst hos dig og vil fejre Pèsaḥ for JHVH, da skal alle af Mandkøn hos ham omskæres; så må han være med til at fejre den, og han skal være ligestillet med den indfødte i Landet; men ingen uomskåren må spise deraf. (49) En og samme Lov skal gælde for den indfødte i Landet og for den fremmede, der bor som Gæst hos eder.»

(50) Og Jisraeliterne gjorde, som JHVH havde pålagt Mošè og Aharón. (51) På denne selv samme Dag førte JHVH Jisraeliterne ud af Ægypten, Hærskare for Hærskare.

2. Mosebog 13

(1) Og JHVH talede til Mošè og sagde: (2) «Du skal hellige mig alt det førstefødte, alt, hvad der åbner Moders Liv hos Jisraeliterne både af Mennesker og Kvæg; det skal tilhøre mig!»

(3) Og Mošè sagde til Folket: «Kom denne Dag i Hu, på hvilken I vandrer ud af Ægypten, af Trællehuset, thi med stærk Hånd førte JHVH eder ud derfra! Og der må ikke spises syret Brød. (4) I Dag vandrer I ud, i Abíb Måned. (5) Når nu JHVH fører dig til Kenàŋanæernes, Ḥittiternes, Emoriternes, Ḥivviternes og Jebusiternes Land, som han tilsvor dine Fædre at ville give dig, et Land, der flyder med Mælk og Honning, så skal du overholde denne Skik i denne Måned. (6) I syv Dage skal du spise usyret Brød, og på den syvende Dag skal der være Højtid for JHVH. (7) I disse syv Dage skal der spises usyret Brød, og der må hverken findes syret Brød eller Surdejg hos dig nogetsteds inden dine Landemærker. (8) Og du skal på den Dag fortælle din Søn, at dette sker i Anledning af, hvad JHVH gjorde for dig, da du vandrede ud af Ægypten! (9) Det skal være dig som et Tegn på din Hånd og et Erindringsmærke på din Pande, for at JHVHs Lov må være i din Mund, thi med stærk Hånd førte JHVH dig ud af Ægypten. (10) Og du skal holde dig denne Anordning efterrettelig til den fastsatte Tid, År efter År. (11) Og når JHVH fører dig til Kenàŋanæernes Land, således som han tilsvor dig og dine Fædre, og giver dig det, (12) da skal du overlade JHVH alt, hvad der åbner Moders Liv; alt det førstefødte, som falder efter dit Kvæg, for så vidt det er et Handyr, skal tilhøre JHVH. (13) Men alt det førstefødte af Æslerne skal du udløse med et Stykke Småkvæg, og hvis du ikke udløser det, skal du sønderbryde dets Hals; og alt det førstefødte af Mennesker blandt dine Sønner skal du udløse. (14) Og når din Søn i Fremtiden spørger dig: Hvad betyder dette? skal du svare ham: Med stærk Hånd førte JHVH os ud af Ægypten, af Trællehuset; (15) og fordi Parŋó gjorde sig hård og ikke vilde lade os drage bort, ihjelslog JHVH alt det førstefødte i Ægypten både af Folk og Fæ; derfor ofrer vi JHVH alt, hvad der åbner Moders Liv, for så vidt det er et Handyr, og alt det førstefødte blandt vore Sønner udløser vi! (16) Og det skal være dig som et Tegn på din Hånd og et Erindringsmærke på din Pande, thi med stærk Hånd førte JHVH os ud af Ægypten.»

Parašàt Bo:

Torá

Haftará

Derúš