2. mos. 32:19: Og da Mošè nærmede sig Lejren og så Tyrekalven og Dansen, blussede hans Vrede op, og han kastede Tavlerne fra sig og sønderslog dem ved Bjergets Fod. (Oljemåleri (1659) av Rembrandt van Rijn (1606–1669))
Copyright ©1931 -
Det Danske Bibelselskab.
(Navne er ændrede til deres hebræiske form.)
(11) JHVH talede fremdeles til Mošè og sagde: (12) Når du holder Mandtal over Jisraéliterne, skal enhver, som mønstres, ved Mønstringen give JHVH Sonepenge for sit Liv, at ingen Ulykke skal ramme dem i Anledning af Mønstringen. (13) Enhver, der må underkaste sig Mønstringen, skal udrede en halv Sekel i hellig Mønt, tyve Gera på en Sekel, en halv Sekel som Offerydelse til JHVH. (14) Enhver, der må underkaste sig Mønstringen, fra Tyveårsalderen og opefter, skal udrede JHVHs Offerydelse. (15) hen rige må ikke give mere, den fattige ikke mindre end en halv Sekel, når de bringer JHVHs Offerydelse til Soning for deres Sjæle. (16) Og du skal tage Sonepengene af Jisraéliterne og bruge dem til Tjenesten ved Åbenbaringsteltet. og de skal tjene til at bringe Jisraéliterne i Minde for JHVHs Åsyn, til Soning for eders Sjæle.
(17) JHVH talede fremdeles til Mošè og sagde: (18) Du skal lave en Vandkumme med Fodstykke af Kobber til at tvætte sig i op opstille den mellem Åbenbaringsteltet og Alteret og hælde Vand i den, (19) for at Aharón og hans Sønner kan tvætte deres Hænder og Fødder deri. (20) Når de går ind i Åbenbaringsteltet, skal de tvætte sig med Vand for ikke at dø; ligeledes når de træder hen til Alteret for at gøre Tjeneste og brænde Ildofre for JHVH. (21) De skal tvætte deres Hænder og Fødder for ikke at dø. Det skal være en evig Anordning for ham og hans Afkom fra Slægt til Slægt.
(22) JHVH talede fremdeles til Mošè og sagde: (23) Du skal tage dig vellugtende Stoffer af den bedste Slags, 500 Sekel ædel Myrra, halvt så meget. 250 Sekel, vellugtende Kanelbark, 250 Sekel vellugtende Kalmus (24) og 500 Sekel Kassia, efter hellig Vægt, og en Hin Olivenolie. (25) Deraf skal du tilberede en hellig Salveolie, en krydret Blanding, som Salveblanderne laver den; en hellig Salveolie skal det være. (26) Med den skal du salve Åbenbaringsteltet, Vidnesbyrdets Ark, (27) Bordet med alt dets Tilbehør, Lysestagen med dens Tilbehør, Røgelsealteret, (28) Brændofferalteret med alt dets Tilbehør og Vandkummen med dens Fodstykke, (29) Således skal du hellige dem, så de bliver højhellige. Enhver, der kommer i Berøring med dem, bliver hellig.» (30) Ligeledes skal du salve Aharón og hans Sønner og hellige dem til at gøre Præstetjeneste for mig. (31) Men til Jisraéliterne skal du sige således: Dette skal være mig en hellig Salveolie fra Slægt til Slægt. (32) Den må ikke udgydes på noget Menneskes Legeme, og i denne Blanding må I ikke tilberede lignende Salve til eget Brug, hellig er den, og hellig skal den være eder. (33) Den, der tilbereder lignende Salve eller anvender den på en Lægmand, skal udryddes af sin Slægt.
(34) JHVH talede fremdeles til Mošè og sagde: Tag dig Røgelseoffer, Stakte, Onyksmusling, Galbanum og ren Virak, lige meget af hvert, (35) og tilbered deraf en krydret Røgelse, som Salveblanderne laver den, saltet, ren, til hellig Brug. (36) Deraf skal du støde en Del til Pulver, og noget deraf skal du lægge foran Vidnesbyrdet i Åbenbaringsteltet, hvor jeg vil åbenbare mig for dig. Det skal være eder højhelligt. (37) Den Røgelse, du tilbereder i denne Blanding, må I ikke tilberede til eget Brug. Hellig skal den være dig for JHVH. (38) Den, der tilbereder lignende Røgelse for at nyde dens Duft, skal udryddes af sin Slægt.
(1) JHVH talede fremdeles til Mošè og sagde: (2) Se, jeg har kaldet Bezalel, en Søn af Hurs Søn Uri, af Jehudás Stamme (3) og fyldt ham med Guds Ånd, med Kunstsnilde, Kløgt og Indsigt i alskens Arbejde (4) til at udtænke Kunstværker og til at arbejde i Guld, Sølv og Kobber (5) og med Udskæring af Sten til Indfatning og med Træskærerarbejde, kort sagt til at udføre alskens Arbejde. (6) Og se, jeg har givet ham Oholiab, Ahisamaks Søn, af Dans Stamme til Medhjælper, og alle kunstforstandige Mænds Hjerte har jeg udrustet med Kunstsnilde, for at de kan udføre alt, hvad jeg har pålagt dig, (7) Åbenbaringsteltet, Vidnesbyrdets Ark, Sonedækket derpå og alt Teltets Tilbehør, (8) Bordet med dets Tilbehør, Lysestagen af purt Guld med alt dens Tilbehør, Røgelsealteret, (9) Brændofferalteret med alt dets Tilbehør og Vandkummen med dens Fodstykke, (10) Pragtklæderne, de hellige Klæder til Præsten Aharón og hans Sønners Klædet til Brug ved Præstetjenesten, (11) Salveolien og den vellugtende Røgelse til Helligdommen) Ganske som jeg har pålagt dig, skal de udføre det.
(12) JHVH talede fremdeles til Mošè og sagde: (13) Du skal tale til Jisraéliterne og sige: Fremfor alt skal I holde mine Sabbater, thi Sabbaten er et Tegn mellem mig og eder fra Slægt til Slægt, for at I skal kende, at jeg JHVH er den, der helliger eder. (14) I skal holde Sabbaten, thi den skal være eder hellig; den, som vanhelliger den, skal lide Døden, ja enhver, som udfører noget Arbejde på den, det Menneske skal udryddes af sin Slægt. (15) I seks Dage må der arbejdes, men på den syvende Dag skal I holde en fuldkommen Hviledag, helliget JHVH; enhver, som udfører Arbejde på Sabbatsdagen, skal lide Døden. (16) Jisraéliterne skal holde Sabbaten, så at de fejrer Sabbaten fra Slægt til Slægt som en evig gyldig Pagt: (17) Den skal være et Tegn til alle Tider mellem mig og Jisraéliterne. Thi i seks Dage gjorde JHVH Himmelen og Jorden, men på den syvende hvilede han og vederkvægede sig.
(18) Da han nu var færdig med at tale til Mošè på Sinaj Bjerg, overgav han ham Vidnesbyrdets to Tavler, Stentavler, der var beskrevet med Guds Finger.
(1) Men da Folket så, at Mošè tøvede med at komme ned fra Bjerget, samlede det sig om Aharón, og de sagde til ham: «Kom og lav os en Gud, som kan drage foran os, thi vi ved ikke, hvad der er blevet af denne Mošè, der førte os ud af Ægypten!» (2) Da sagde Aharón til dem: «Riv de Guldringe af, som eders Hustruer, Sønner og Døtre har i Ørene, og bring mig dem!» (3) Så rev hele Folket deres Guldørenringe af og bragte dem til Aharón. (4) Og han modtog dem af deres Hånd, formede Guldet med en Mejsel og lavede en støbt Tyrekalv deraf. Da sagde de: «Her, Jisraél, er din Gud, som førte dig ud af Ægypten!» (5) Og da Aharón så det, byggede han et Alter for den, og Aharón lod kundgøre: «I Morgen er det Højtid for JHVH!» (6) Tidligt næste Morgen ofrede de så Brændofre og bragte Takofre og Folket satte sig til at spise og drikke, og derpå stod de op for at lege.
(7) Da sagde JHVH til Mošè: «Skynd dig og stig ned, thi dit Folk, som du førte ud af Ægypten, har handlet ilde; (8) hastigt veg de bort fra den Vej jeg bød dem at vandre; de har lavet sig en støbt Tyrekalv og tilbedt den og ofret til den med de Ord: Her, Jisraél, er din Gud, som førte dig ud af Ægypten!» (9) Og JHVH sagde til Mošè: «Jeg har iagttaget dette Folk og set, at det er et halsstarrigt Folk. (10) Lad mig nu råde, at min Vrede kan blusse op imod dem så vil jeg tilintetgøre dem; men dig vil jeg gøre til et stort Folk!» (11) Men Mošè bønfaldt JHVH sin Gud og sagde: «Hvorfor HERRE skal din Vrede blusse op mod dit Folk, som du førte ud af Ægypten med vældig Kraft og stærk Hånd? (12) Hvorfor skal Ægypterne kunne sige: I ond Hensigt førte han dem ud, for at slå dem ihjel ude mellem Bjergene og udrydde dem af Jorden? Lad din Vredes Glød høre op, og anger den Ulykke, du vilde gøre dit Folk! (13) Kom Abrahám, Jiṣḥáq og Jisraél i Hu, dine Tjenere, hvem du tilsvor ved dig selv: Jeg vil gøre eders Afkom talrigt som Himmelens Stjerner, og jeg vil give eders Afkom hele det Land, hvorom jeg har talet, og de skal eje det evindelig!» (14) Da angrede JHVH den Ulykke han havde truet med at gøre sit Folk.
|
|
|
2. mos. 32:19: Og da Mošè nærmede sig Lejren og så Tyrekalven og Dansen, blussede hans Vrede op, og han kastede Tavlerne fra sig og sønderslog dem ved Bjergets Fod. (Oljemåleri (1659) av Rembrandt van Rijn (1606–1669)) |
(15) Derpå vendte Mošè tilbage og steg ned fra Bjerget med Vidnesbyrdets to Tavler i Hånden, Tavler, der var beskrevet på begge Sider, både på Forsiden og Bagsiden var de beskrevet. (16) Og Tavlerne var Guds Værk, og Skriften var Guds Skrift, ridset ind i Tavlerne. (17) Da hørte Jehošúaŋ Støjen af det larmende Folk, og han sagde til Mošè: «Der høres Krigslarm i Lejren!» (18) Men han svarede: «Det er ikke sejrendes eller slagnes Skrig, det er Sang, jeg hører!» (19) Og da Mošè nærmede sig Lejren og så Tyrekalven og Dansen, blussede hans Vrede op, og han kastede Tavlerne fra sig og sønderslog dem ved Bjergets Fod. (20) Derpå tog han Tyrekalven, som de havde lavet, brændte den i Ilden og knuste den til Støv, strøde det på Vandet og lod Jisraéliterne drikke det. (21) Og Mošè sagde til Aharón: «Hvad har dette Folk gjort dig, siden du har bragt så stor en Synd over det?» (22) Aharón svarede: «Vredes ikke, Herre! Du ved selv, at Folket ligger i det onde, (23) og de sagde til mig: Lav os en Gud, som kan drage foran os, thi vi ved ikke, hvad der er blevet af denne Mošè, der førte os ud af Ægypten! (24) Da sagde jeg til dem: De, der har Guldsmykker, skal rive dem af! De bragte mig da Guldet, og jeg kastede det i Ilden, og så kom denne Tyrekalv ud deraf!»
(25) Da Mošè nu så, at Folket var tøjlesløst til Skadefryd for deres Fjender, fordi Aharón havde givet det fri Tøjler, (26) stillede han sig ved Indgangen til Lejren og sagde: «Hvem der er for JHVH, han komme hid til mig!» Da samlede alle Lēvíterne sig om ham, (27) og han sagde til dem: «Så siger JHVH, Jisraéls Gud: Bind alle Sværd om Lænd og gå frem og tilbage fra den ene Indgang i Lejren til den anden og slå ned både Broder, Ven og Frænde!» (28) Og Lēvíterne gjorde, som Mošè havde sagt, og på den Dag faldt der af Folket henved 3000 Mand. (29) Og Mošè sagde: «Fra i Dag af skal I være Præster for JHVH, thi ingen skånede Søn eller Broder, derfor skal Velsignelse komme over eder i Dag.»
(30) Næste Dag sagde Mošè til Folket: «I har begået en stor Synd; men nu vil jeg stige op til JHVH, måske kan jeg skaffe Soning for eders Synd!» (31) Derpå gik Mošè atter til JHVH og sagde: «Ak, dette Folk har begået en stor Synd, de har lavet sig en Gud af Guld. (32) Om du dog vilde tilgive dem deres Synd! Hvis ikke, så udslet mig af den Bog, du fører!» (33) JHVH svarede Mošè: «Den, som har syndet imod mig, ham vil jeg udslette af min Bog! (34) Men gå nu og før Folket hen, hvor jeg har befalet dig at føre det hen; se, min Engel skal drage foran dig! Men til sin Tid vil jeg straffe dem for deres Synd!» (35) Og JHVH slog Folket, fordi de havde lavet Tyrekalven, den, Aharón lavede.
(1) JHVH sagde til Mošè: «Drag nu bort herfra med Folket, som du førte ud af Ægypten, til det Land, jeg tilsvor Abrahám, Jiṣḥáq og Jaŋaqób med de Ord: Dit Afkom vil jeg give det! (2) Jeg sender en Engel foran dig, og han skal drive Kana'anæerne, Amoriterne, Hetiterne, Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne bort (3) til et Land, der flyder med Mælk og Honning. Men selv vil jeg ikke drage med i din Midte, thi du er et halsstarrigt Folk; drog jeg med, kunde jeg tilintetgøre dig undervejs!» (4) Da Folket hørte denne onde Tidende, sørgede de, og ingen tog sine Smykker på. (5) Da sagde JHVH til Mošè: «Sig til Jisraéliterne; I er et halsstarrigt Folk! Vandrede jeg kun et eneste Øjeblik i din Midte, måtte jeg tilintetgøre dig. Tag du dine Smykker af, så skal jeg tænke over, hvad jeg vil gøre for dig!» (6) Da aflagde Jisraéliterne deres Smykker fra Horebs Bjerg af.
(7) Mošè plejede at tage Teltet og slå det op udenfor Lejren i nogen Afstand derfra; han gav det Navnet «Åbenbaringsteltet». Enhver som vilde rådspørge JHVH, gik ud til Åbenbaringsteltet uden for Lejren. (8) Men hver Gang Mošè gik ud til teltet, rejste alt Folket sig op og stillede sig alle ved Indgangen til deres Telte og så efter Mošè, indtil han kom ind i Teltet. (9) Og når Mošè kom ind Teltet, sænkede Skystøtten sig og stillede sig ved Indgangen til Teltet; da talede JHVH med Mošè. (10) Men når alt Folket så Skystøtten stå ved Indgangen til Teltet, rejste de sig alle op og tilbad ved Indgangen til deres Telte. (11) Så talede JHVH med Mošè Ansigt til Ansigt, som når den ene Mand taler med den anden, og derpå vendte Mošè tilbage til Lejren; men hans Medhjælper Jehošúaŋ, Nuns Søn, en ung Mand, veg ikke fra Teltet.
(12) Mošè sagde til JHVH: «Se, du siger til mig: Før dette Folk frem! Men du har ikke ladet mig vide, hvem du vil sende med mig; og dog har du sagt: Jeg kender dig ved Navn, og du har fundet Nåde for mine Øjne! (13) Hvis jeg nu virkelig har fundet Nåde for dine Øjne, så lær mig dine Veje at kende, at jeg kan kende dig og finde Nåde for dine Øjne; tænk dog på, at dette Folk er dit Folk!» (14) Han svarede: «Skal mit Åsyn da vandre med, og skal jeg således føre dig til Målet?» (15) Da sagde Mošè til ham: «Hvis dit Åsyn ikke vandrer med, så lad os ikke drage herfra! (16) Hvorpå skal det dog kendes. at jeg har fundet Nåde for dine Øjne, jeg og dit Folk? Mon ikke på, at du vandrer med os, og der således vises os, mig og dit Folk, en Udmærkelse fremfor alle and1e Folkeslag på Jorden?» (17) JHVH svarede Mošè: «Også hvad du der siger, vil jeg gøre, thi du har fundet Nåde for mine Øjne, og jeg kalder dig ved Navn.»
(18) Da sagde Mošè: «Lad mig dog skue din Herlighed!» (19) Han svarede: «Jeg vil lade al min Rigdom drage forbi dig og udråbe JHVHs Navn foran dig, thi jeg viser Nåde, mod hvem jeg vil, og Barmhjertighed, mod hvem jeg vil!» (20) Og han sagde: «Du kan ikke skue mit Åsyn, thi intet Menneske kan se mig og leve.» (21) Og JHVH sagde: «Se, her er et Sted i min Nærhed, stil dig på Klippen der! (22) Når da min Herlighed drager forbi, vil jeg lade dig stå i Klippehulen, og jeg vil dække dig med min Hånd, indtil jeg er kommet forbi. (23) Så tager jeg min Hånd bort, og da kan du se mig bagfra; men mit Åsyn kan ingen skue!»
(1) Derpå sagde JHVH til Mošè: «Tilhug dig to Stentavler ligesom de forrige, så vil jeg på Tavlerne skrive de samme Ord, som stod på de forrige Tavler, du slog i Stykker. (2) Gør dig så rede til i Morgen, stig om Morgenen op på Sinaj Bjerg og stil dig hen og vent på mig der på Bjergets Top. (3) Ingen må følge med dig derop, og ingen må vise sig noget Sted på Bjerget, end ikke Småkvæg eller Hornkvæg må græsse i Nærheden af dette Bjerg.» (4) Da tilhuggede han to Stentavler ligesom de forrige, og tidligt næste Morgen steg Mošè op på Sinaj Bjerg, som Gud havde pålagt ham, og tog de to Stentavler med sig. (5) Da steg JHVH ned i Skyen; og Mošè stillede sig hos ham der og påkaldte JHVHs Navn. (6) Og JHVH gik forbi ham og råbte: «JHVH, JHVH, Gud, som er barmhjertig og nådig, langmodig og rig på Miskundhed og Trofasthed, (7) som bevarer Miskundhed mod Tusinder, som tilgiver Brøde, Overtrædelse og Synd, men ikke lader den skyldige ustraffet, som straffer Fædres Brøde på Børn og Børnebørn, på dem i tredje og fjerde Led!» (8) Da bøjede Mošè sig hastelig til Jorden, tilbad (9) og sagde: «Har jeg fundet Nåde for dine Øjne, Herre, så drage min Herre med i vor Midte; thi det er et halsstarrigt Folk. Men tilgiv vor Brøde og vor Synd og lad os være din Ejendom!»
(10) Han sagde: «Se, jeg vil slutte en Pagt; i hele dit Folks Påsyn vil jeg gøre Undere, som aldrig før er sket nogensteds på Jorden og blandt noget Folkeslag, og hele det Folk, i hvis Midte du lever, skal se JHVHs Værk; thi det, jeg vil udføre ved dig, er forfærdeligt. (11) Hold dig det efterrettelig, som jeg i Dag byder dig! Se, jeg vil drive Amoriterne, Kana'anæerne, Hetiterne, Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne bort foran dig! (12) Vogt dig vel for at slutte nogen Pagt med Indbyggerne i det Land, du kommer til, for at de ikke skal blive en Snare for dig, når de lever i din Midte. (13) Men I skal nedbryde deres Altre, sønderslå deres Stenstøtter og omhugge deres Asjerastøtter! (14) Thi du må ikke tilbede nogen anden Gud, thi «Nidkær» er JHVHs Navn, nidkær Gud er han. (15) Du må ikke slutte Pagt med Landets Indbyggere, og når de boler med deres Guder og ofrer til dem og man indbyder dig til at være med, må du ikke spise af deres Ofre; (16) og du må ikke af deres Døtre tage Hustruer til dine Sønner, så deres Døtre, når de boler med deres Guder, får dine Sønner til også at bole med dem. (17) Du må ikke gøre dig noget støbt Gudebillede. (18) Du skal lejre de usyrede Brøds Højtid; i syv Dage skal du spise usyret Brød, som jeg har pålagt dig, lå den fastsatte Tid i Abib Måned, thi i Abib Måned drog du ud af Ægypten. (19) Alt førstefødt tilhører mig; af dine Hjorde skal du ofre mig det førstefødte af Handyrene, både af Okset og småt Kvæg; (20) men de førstefødte Æsler skal du udløse med et Stykke småt Kvæg, og hvis du ikke udløser det, skal du sønderbryde Halsen derpå; alle dine førstefødte Sønner skal du udløse. Du må ikke stedes for mit Åsyn med tomme Hænder (21) I seks Dage må du arbejde, men på den syvende skal du hvile; i Pløje og Høsttiden skal du holde Hviledag. (22) Du skal fejre Ugehøjtid med Førstegrøden af Hvedehøsten og Frugthøsthøjtid ved Jævndøgnstide. (23) Tre Gange om Året skal alle at Mandkøn hos dig stedes for den Herre JHVH Jisraéls Guds Åsyn. (24) Thi jeg vil drive Folkeslag bort foran dig og gøre dine Landemærker vide, og ingen skal attrå dit Land, medens du drager hen for at stedes for JHVH din Guds Åsyn tre Gange om Året. (25) Du må ikke ofre Blodet af mit offer sammen med syret Brød. Påskehøjtidens Offer må ikke gemmes til næste Morgen. (26) Det bedste af din Jords Førstegrøde skal du bringe til JHVH din Guds Hus. Du må ikke koge et Kid i dets Moders Mælk!»
(27) Og JHVH sagde til Mošè: «Skriv disse Ord op, thi på Grundlag af disse Ord slutter jeg Pagt med dig og Jisraél.» (28) Og han blev der hos JHVH fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter uden at spise eller drikke; og han skrev Pagtsordene, de ti Ord, på Tavlerne.
(29) Da Mošè steg ned fra Sinaj Bjerg med Vidnesbyrdets to Tavler i Hånden, vidste han ikke, at hans Ansigts Hud var kommet til at stråle, ved at han talede med ham. (30) Men Aharón og alle Jisraéliterne så Mošè, og se, hans Ansigts Hud strålede, og de turde ikke komme ham nær. (31) Men Mošè kaldte på dem, og da vendte Aharón og alle Menighedens Øverster tilbage til ham, og Mošè talte til dem. (32) Derpå kom alle Jisraéliterne hen til ham, og han pålagde dem alt, hvad JHVH havde talet til ham på Sinaj Bjerg. (33) Men da Mošè var færdig med at tale til dem, lagde han et Dække over sit Ansigt. (34) Hver Gang han derefter trådte frem for JHVHs Åsyn for at tale med ham, tog han Sløret af, indtil han kom ud igen; og når han kom ud, meddelte han Jisraéliterne, hvad der var blevet ham påbudt. (35) Da så Jisraéliterne, at Mošès Ansigts Hud strålede; og Mošè lagde da Dækket over sit Ansigt, indtil han atter gik ind for at tale med ham.
| Parašàt Tissá: | Torá | Haftará | Derúš |
Skrivarstuå
©2003–2004
Olve Utne
Oppdatert
1. november 2004 -
17. ḥešván 5765