Hassafon > Párašàt haššabúaŋ >

Parašàt Ṣáv

Copyright ©1931 - Det Danske Bibelselskab.
(Navne er ændrede til deres hebræiske form.)


Tredje Mosebog, kap. 6:1—8:36

3. Mosebog 6

(1) JHVH taled fremdeles til Mosjè og sagde: (2) Giv Aharón og hans Sønner dette Bud: Dette er Loven om Brændofferet. Brændofferet skal blive liggende på sit Bål på Alteret Natten over til næste Morgen, og Alterilden skal holdes ved lige dermed. (3) Så skal Præsten iføre sig sin Linnedklædning, og Linnedbenklæder skal han iføre sig over sin Blusel, og han skal borttage Asken, som bliver tilbage, når Ilden fortærer Brændofferet på Alteret, og lægge den ved Siden af Alteret. (4) Derefter skal han afføre sig sine Klæder og tage andre Klæder på og bringe Asken uden for Lejren til et urent Sted. (5) Ilden på Alteret skal holdes ved lige dermed, den må ikke gå ud: og Præsten skal hver Morgen tænde ny Brændestykker på Alteret og lægge Brændofferet til Rette derpå og så bringe Takofrenes Fedtdele som Røgoffer derpå. (6) En stadig Ild skal holdes ved lige på Alteret, den må ikke gå ud.

(7) Dette er Loven om Afgrødeofferet: Aharóns Sønner skal frembære det for JHVHs Åsyn, hen til Alteret. (8) Så skal han tage en Håndfuld af Afgrødeofferets Mel og Olie og al Røgelsen, der følger med Afgrødeofferet, det, der skal ofres deraf, og bringe det som Røgoffer på Alteret til en liflig Duft for JHVH. (9) Men Resten deraf skal Aharón og hans Sønner spise; usyret skal det spises på et helligt Sted; i Åbenbaringsteltets Forgård skal de spise det. (10) Det må ikke bages syret. Jeg har givet dem det som deres Del af mine Ildofre; det er højhelligt ligesom Syndofferet og Skyldofferet. (11) Alle af Mandkøn blandt Aharóns Sønner må spise det; denne Del af JHVHs Ildofre skal være en evig gyldig Rettighed, de har Krav på fra Slægt til Slægt. Enhver, som rører derved, bliver hellig.

(12) JHVH talede fremdeles til Mosjè og sagde: (13) Dette er den Offergave, Aharón og hans Sønner skal frembære for JHVH: En Tiendedel Efa fint Hvedemel, et dagligt Afgrødeoffer, Halvdelen om Morgenen og Halvdelen om Aftenen. (14) Det skal tilberedes på Plade med Olie, og du skal frembære det godt æltet, og du skal bryde det i Stykker; et Afgrødeoffer, som er brudt i Stykker, skal du frembære til en liflig Duft for JHVH. (15) Den Præst iblandt hans Sønner, der salves i hans Sted, skal ofre det; det skal være en evig gyldig Rettighed for JHVH, og som Heloffer skal det ofres. (16) Ethvert Afgrødeoffer fra en Præst skal være et Heloffer; det må ikke spises.

(17) JHVH talede fremdeles til Mosjè og sagde: (18) Tal til Aharón og hans Sønner og sig: Dette er Loven om Syndofferet. Der, hvor Brændofferet slagtes. skal Syndofferet slagtes for JHVHs Åsyn; det er højhelligt. (19) Den Præst, der frembærer Syndofferet, skal spise det; det skal spises på et helligt Sted, i Åbenbaringsteltets Forgård. (20) Enhver, som rører ved Kødet deraf, bliver hellig. Hvis noget af dets Blod stænkes på en Klædning, skal det Stykke, Blodet er stænket på, tvættes på et helligt Sted. (21) Det Lerkar, det koges i, skal slås i Stykker; og hvis det er kogt i et Kobberkar, skal dette skures og skylles med Vand. (22) Alle af Mandkøn blandt Præsterne må spise det; det er højhelligt. (23) Men intet Syndoffer må spises, når noget af dets Blod bringes ind i Åbenbaringsteltet for at skaffe Soning i Helligdommen; det skal opbrændes.

3. Mosebog 7

(1) Dette er Loven om Skyldofferet. Det er højhelligt (2) Der, hvor Brændofferet slagtes, skal Skyldofferet slagtes) Dets Blod skal sprænges rundt om på Alteret, (3) og alt dets Fedt skal frembæres. Fedthalen, Fedtet, der dækker Indvoldene, og alt Fedtet på Indvoldene, (4) begge Nyrerne med det Fedt, som sidder på dem ved Lændemusklerne, og Leverlappen, som skal skilles fra ved Nyrerne. (5) Og Præsten skal bringe det som Røgoffer på Alteret, et Ildoffer for JHVH. Det er et Skyldoffer. (6) Alle af Mandkøn blandt Præsterne må spise det; på et helligt Sted skal det spises; det er højhelligt. (7) Det er med Skyldofferet som med Syndofferet, en og samme Lov gælder for dem: Det tilfalder den Præst, der skaffer Soning ved det. (8) Den Præst, som frembærer nogens Brændoffer, ham skal Huden af det Brændoffer, han frembærer, tilfalde. (9) Ethvert Afgrødeoffer, der bages i Ovnen, eller som er tilberedt i Pande eller på Plade, tilfalder den Præst, der frembærer det; (10) men ethvert Afgrødeoffer, der er rørt i Olie eller tørt, tilfalder alle Aharóns Sønner, den ene lige så vel som den anden.

(11) Dette er Loven om Takofferet, som bringes JHVH. (12) Hvis det bringes som Lovprisningsoffer, skal han sammen med Slagtofferet, der hører til hans Lovprisningsoffer, frembære usyrede Kager, rørte i Olie, usyrede Fladbrød, smurte med Olie, og fint Hvedemel, æltet til Kager, rørte i Olie; (13) sammen med syrede Brødkager skal han frembære sin Offergave som sit Lovprisningstakoffer. (14) Han skal deraf frembære een Kage af hver Offergave som en Offerydelse til JHVH; den tilfalder den Præst, der sprænger Blodet af Takofferet på Alteret. (15) Kødet af hans Lovprisningstakoffer skal spises på selve Offerdagen, intet de1af må gemmes til næste Morgen. (16) Er hans Offergaver derimod et Løfteoffer eller et Frivilligoffer, skal det vel spises på selve Offerdagen, men hvad der levnes, må spises Dagen efter; (17) men hvad der så er tilbage af Offerkødet, skal opbrændes på den tredje Dag; (18) og hvis der spises noget af hans Takoffers Kød på den tredje Dag, så vil den, som bringer Offeret, ikke kunne finde Guds Velbehag, det skal ikke tilregnes ham, men regnes for urent Kød, og den, der spiser deraf, skal undgælde for sin Brøde. (19) Det Kød, der kommer i Berøring med noget som helst urent, må ikke spises, det skal opbrændes. I øvrigt må enhver, der er ren, spise Kødet; (20) men enhver, som i uren Tilstand spiser Kød af JHVHs Takoffer, skal udryddes af sin Slægt; (21) og når nogen rører ved noget urent, enten menneskelig Urenhed eller urent Kvæg eller nogen Slags urent Kryb, og så spiser Kød af JHVHs Takoffer, skal han udryddes af sin Slægt.

(22) JHVH talede fremdeles til Mošè og sagde: (23) Tal til Jisraeliterne og sig: I må ikke spise noget som helst Fedt af Okser, Får eller Geder. (24) Fedt af selvdøde og sønderrevne Dyr må bruges til alt, men I må under ingen Omstændigheder spise det. (25) Thi enhver, der spiser Fedtet af det Kvæg, hvoraf der bringes JHVH Ildofre, den, der spiser noget deraf, skal udryddes af sit Folk. (26) Og I må heller ikke nyde noget som helst Blod af Fugle eller Kvæg, hvor I end opholder eder; (27) enhver, der nyder noget som helst Blod, skal udryddes af sin Slægt.

(28) JHVH talede fremdeles til Mošè og sagde: (29) Tal til Jisraeliterne og sig: Den, der bringer JHVH sit Takoffer, skal af sit Takoffer frembære for JHVH den ham tilkommende Offergave; (30) med egne Hænder skal han frembære JHVHs Ildofre. Han skal frembære Fedtet tillige med Brystet; Brystet, for at Svingningen kan udføres dermed for JHVHs Åsyn; (31) og Præsten skal bringe Fedtet som Røgoffer på Alteret, men Brystet skal tilfalde Aharón og hans Sønner. (32) Desuden skal I give Præsten højre Kølle som Offerydelse af eders Takofre. (33) Den af Aharóns Sønner, der frembærer Takofferets Blod og Fedtet, ham tilfalder højre Kølle som hans Del. (34) Thi Svingningsbrystet og Offerydelseskøllen tager jeg fra Jisraeliterne af deres Takofre og giver dem til Præsten Aharón og hans Sønner, en evig gyldig Rettighed, som de har Krav på hos Jisraeliterne. (35) Det er Aharóns og hans Sønners Del af JHVHs Ildofre, den, som blev givet dem, den dag han lod dem træde frem for at gøre Præstetjeneste for JHVH, (36) den, som JHVH, den Dag han salvede dem, bød Jisraeliterne at give dem, en evig gyldig Rettighed, som de har Krav på fra Slægt til Slægt.

(37) Det er Loven om Brændofferet, Afgrødeofferet, Syndofferet, Skyldofferet, Indsættelsesofferet og Takofferet, (38) som JHVH pålagde Mošè på Sinaj Bjerg, den Dag han bød Jisraeliterne at bringe JHVH deres Offergaver i Sinaj Ørken.

3. Mosebog 8

(1) JHVH talede fremdeles til Mosjè og sagde: (2) «Tag Aharón og hans Sønner sammen med ham, Klæderne, Salveolien, Syndoffertyren, de to Vædre og Kurven med de usyrede Brød (3) og kald hele Menigheden sammen ved indgangen til Åbenbaringsteltet!» (4) Mošè gjorde som JHVH bød ham, og Menigheden forsamlede sig ved Indgangen til Åbenbaringsteltet. (5) Og Mošè sagde til Menigheden: «Dette har JHVH påbudt at gøre.» (6) Da lod Mošè Aharón og hans Sønner træde frem og tvættede dem med Vand. (7) Og han gav ham Kjortelen på, omgjordede ham med Bæltet, iførte ham Kåben, gav ham Efoden på, omgjordede ham med Efodens Bælte og bandt dermed Efoden fast på ham; (8) så anbragte han Brystskjoldet på ham, lagde Urim og Tummim i Brystskjoldet, (9) lagde Hovedklædet om hans Hoved og fæstede Guldpladen, det hellige Diadem, på Forsiden af Hovedklædet, som JHVH havde pålagt Mosjè. (10) Derpå tog Mosjè Salveolien og salvede Boligen og alle Tingene deri og helligede dem; (11) så bestænkede han Alteret syv Gange dermed og salvede Alteret og alt dets Tilbehør og Vandkummen med dens Fodstykke for at hellige dem; (12) derpå udgød han. noget af Salveolien over Aharóns Hoved og salvede ham for at hellige ham. (13) Derefter lod Mosjè Aharóns Sønner træde frem, iførte dem Kjortler, omgjordede dem med Bælter og bandt Huer på deres Hoveder, som JHVH havde pålagt Mošè.

(14) Så førte han Syndoffertyren frem, og Aharón og hans Sønner lagde deres Hænder lå Syndoffertyrens Hoved. (15) Derefter slagtede Mošè den, tog Blodet og strøg med sin Finger noget deraf rundt om på Alterets Horn og rensede Alteret for Synd; men Resten af Blodet udgød han ved Alterets Fod; således helligede han det ved at skaffe Soning for det. (16) Så tog Mošè alt Fedtet på Indvoldene, Leverlappen og begge Nyrerne med Fedtet på dem og bragte det som Røgoffer på Alteret. (17) Men Tyren, dens Hud, Kød og Skarn, brændte han uden for Lejren, som JHVH havde pålagt Mosjè.

(18) Derpå førte han Brændoffervæderen frem, og Aharón og hans Sønner lagde deres Hænder på Væderens Hoved. (19) Så slagtede Mosjè den og sprængte Blodet rundt om på Alteret; (20) og Mosjè skar Væderen i Stykker og bragte Hovedet, Stykkerne og Fedtet som Røgoffer, (21) men Indvoldene og Skinnebenene tvættede han med Vand; og så bragte Mosjè hele Væderen som Røgoffer på Alteret. Det var et Brændoffer til en liflig Duft, et Ildoffer for JHVH, som JHVH havde pålagt Mošè.

(22) Derpå førte han den anden Væder, Indsættelsesvæderen, frem, og Aharón og hans Sønner lagde deres Hænder på Væderens Hoved. (23) Så slagtede Mosjè den, tog noget af dens Blod og strøg det på Aharóns højre Øreflip og på hans højre Tommelfinger og højre Tommeltå. (24) Derpå lod Mosjè Aharóns Sønner træde frem og strøg noget af Blodet på deres højre Øreflip og på deres højre Tommelfinger og højre Tommeltå, Men Resten af Blodet sprængte han rundt om på Alteret. (25) Derpå tog han Fedtet, Fedthalen, alt Fedtet på Indvoldene, Leverlappen og begge Nyrerne med Fedtet på dem og den højre Kølle: (26) Og af Kurven med de usyrede Brød, som stod for JHVHs Åsyn, tog han en usyret Kage, en Oliebrødkage og et Fladbrød og lagde dem oven på Fedtstykkerne og den højre Kølle, (27) lagde det så alt sammen på Aharóns og hans Sønners Hænder og lod dem udføre Svingningen dermed for JHVHs Åsyn. (28) Derpå tog Mošè det igen fra dem og bragte det som Røgoffer på Alteret oven på Brændofferet. Det var et Indsættelsesoffer til en liflig Duft, et Ildoffer for JHVH. (29) Så tog Mosjè Brystet og udførte Svingningen dermed for JHVHs Åsyn; det tilfaldt Mosjè som hans Del af Indsættelsesvæderen, som JHVH havde pålagt Mosjè. (30) Derefter tog Mosjè noget af Salveolien og af Blodet på Alteret og stænkede det på Aharón og hans Klæder, ligeledes på hans Sønner og deres Klæder, og helligede således Aharón og hans Klæder og ligeledes hans Sønner og deres Klæder.

(31) Og Mosjè sagde til Aharón og hans Sønner: «Kog Kødet ved indgangen til Åbenbaringsteltet og spis det der tillige med Brødet, som er i Indsættelseskurven, således som Budet lød til mig: Aharón og hans Sønner skal spise det! (32) Men hvad der levnes af Kødet og Brødet skal I opbrænde. (33) I syv bage må I ikke vige fra Indgangen til Åbenbaringsteltet, indtil eders Indsættelsesdage er omme; thi syv Dage varer eders Indsættelse. (34) Ligesom i Dag har JHVH påbudt eder at gøre også de følgende Dage for at skaffe eder Soning. (35) Ved Indgangen til Åbenbaringsteltet skal I opholde eder Dag og Nat i syv Dage og holde eder JHVHs Forskrift efterrettelig, for at I ikke skal dø; thi således lød hans Bud til mig!» (36) Og Aharón og hans Sønner gjorde alt, hvad JHVH havde påbudt ved Mosjè.


Parašàt Ṣáv: Torá Haftará Derúš

Skrivarstuå ©2003–2004 Olve Utne
Oppdatert 1. november 2004 - 17. ḥešván 5765