Hassafon > Párašàt haššabúaŋ >

Parašàt Emór

Tredje Mosebog, kap. 21:1—24:23

3. Mosebog 21

(1) Og JHVH sagde til Mošè: Tal til Præsterne, Aharóns Sønner, og sig til dem: Præsten må ikke gøre sig uren ved Lig blandt sin Slægt, (2) medmindre det er hans nærmeste kødelige Slægtninge, hans Moder eller Fader, hans Søn eller Datter, hans Broder (3) eller Søster, for så vidt hun var Jomfru og endnu hørte til hans Familie og ikke var gift; i så Fald må han gøre sig uren ved hende; (4) men han må ikke gøre sig uren ved hende, når hun var gift med en Mand af hans Slægt, og således pådrage sig Vanhelligelse. (5) De må ikke klippe sig en skaldet Plet på deres Hoved, ikke studse deres Skæg eller gøre Indsnit i deres Legeme. (6) Hellige skal de være for deres Gud og må ikke vanhellige deres Guds Navn, thi de frembærer JHVHs Ildofre, deres Guds Spise; derfor skal de være hellige. (7) En Horkvinde og en skændet Kvinde må de ikke ægte; heller ikke en Kvinde, der er forstødt af sin Mand, må de ægte; thi han er helliget sin Gud. (8) Du skal regne ham for hellig, thi han frembærer din Guds Spise; han skal være dig hellig, thi hellig er jeg JHVH, som helliger dem. (9) Når en Præstedatter vanhelliger sig ved at bedrive Hor, da vanhelliger hun sin Fader; hun skal brændes på Bål,

(10) Den Præst, der er den ypperste blandt sine Brødre, han, over hvis Hoved Salveolien udgydes, og som indsættes ved at iføres Klæderne, må hverken lade sit Hovedhår vokse frit eller sønderrive sine Klæder. (11) Han må ikke gå hen til noget som helst Lig, end ikke ved sin Fader eller Moder må han gøre sig uren. (12) Han må ikke forlade Helligdommen for ikke at vanhellige sin Guds Helligdom, thi hans Guds Salveolies Vielse er på ham; jeg er JHVH! (13) Han skal ægte en Kvinde, der er Jomfru; (14) en Enke, en forstødt, en skændet, en Horkvinde må han ikke ægte, kun en Jomfru af sin Slægt må han tage til Hustru, (15) for at han ikke skal vanhellige sit Afkom blandt sin Slægt; thi jeg er JHVH, som helliger ham.

(16) JHVH talede fremdeles til Mošè og sagde: (17) Tal til Aharón og sig: Ingen af dit Afkom i de kommende Slægter, som har en Legemsfejl, må træde frem for at frembære sin Guds Spise, (18) det må ingen, som har en Legemsfejl, hverken en blind eller en halt eller en med vansiret Ansigt eller for lang en Legemsdel (19) eller med Brud på Ben eller Arm (20) eller en pukkelrygget eller en med Tæring eller en, der har Pletter i Øjnene eller lider af Skab eller Ringorm eller har svulne Testikler. (21) Af Præsten Aharóns Efterkommere må ingen, som har en Legemsfejl, nærme sig for at frembære JHVHs Ildofre; han har en Legemsfejl, han må ikke nærme sig for at frembære sin Guds Spise. (22) Han må vel spise sin Guds Spise, både det, som er højhelligt, og det, som er helligt, (23) men til Forhænget må han ikke komme, og Alteret må han ikke nærme sig, thi han har en Legemsfejl og må ikke vanhellige mine hellige Ting; thi jeg er JHVH, som helliger dem. (24) Og Mošè talte således til Aharón og hans Sønner og alle Jisraeliterne.

3. Mosebog 22

(1) JHVH talede fremdeles til Mošè og sagde: (2) Sig til Aharón og hans Sønner, at de skal behandle Jisraeliternes Helliggaver, som de helliger mig, med Ærefrygt, for at de ikke skal vanhellige mit hellige Navn. Jeg er JHVH! (3) Sig til dem: Enhver af alle eders Efterkommere, som i de kommende Slægter i uren Tilstand kommer de Helliggaver nær, Jisraeliterne helliger JHVH, det Menneske skal udryddes fra mit Åsyn. Jeg er JHVH! (4) Ingen af Aharóns Efterkommere, der er spedalsk eller lider af Flåd, må spise noget af Helliggaverne, før han bliver ren; den, der rører ved en, som er uren ved Lig, eller den, fra hvem der går Sæd, (5) eller den, der rører ved noget Slags Kryb, ved hvilket man bliver uren, eller ved et Menneske, ved hvem man bliver uren, af hvad Art hans Urenhed være kan, (6) enhver, der rører ved noget sådant, skal være uren til Aften og må ikke spise af Helliggaverne, før han har badet sit Legeme i Vand. (7) Når Solen går ned, er han ren, og derefter må han spise af Helliggaverne, thi de er hans Mad. (8) Selvdøde og sønderrevne Dyr må han ikke spise for ikke at gøre sig uren derved. Jeg er JHVH! (9) De skal overholde mine Forskrifter, at de ikke skal pådrage sig Synd og dø derfor, fordi de vanhelliger det. Jeg er JHVH, som helliger dem. (10) Ingen Lægmand må spise af det hellige; hverken den indvandrede hos Præsten eller hans Daglejer må spise af det hellige. (11) Men når en Præst for sine Penge køber sig en Træl, da må denne spise deraf, og ligeledes må hans hjemmefødte Trælle spise af hans Mad. (12) Når en Præstedatter ægter en Lægmand, må hun ikke spise af de ydede Helliggaver; (13) men når en Præstedatter bliver Enke eller forstødes uden at have Børn og vender tilbage til sin Faders Hus og er der som i sine unge År, da må hun spise af sin Faders Mad. Men ingen Lægmand må spise deraf. (14) Når nogen af Vanvare kommer til at spise af det hellige, skal han erstatte Præsten det hellige med Tillæg af en Femtedel. (15) Præsterne må ikke vanhellige de Helliggaver, Jisraeliterne yder JHVH, (16) og således bringe Brøde og Skyld over dem, når de spiser deres Helliggaver; thi jeg er JHVH, som helliger dem.

(17) JHVH talede fremdeles til Mošè og sagde: (18) Tal til Aharón og hans Sønner og alle Jisraeliterne og sig til dem: Om nogen af Jisraéls Hus eller af de fremmede i Jisraél bringer sin Offergave, hvad enten det er deres Løfteoffer eller Frivilligoffer, de bringer JHVH som Brændoffer, (19) så skal I bringe dem således, at I kan vinde Guds Velbehag, et lydefrit Handyr af Hornkvæget, Fårene eller Gederne; (20) I må ikke ofre noget Dyr, der har en Legemsfejl, thi derved vinder I ikke eders Guds Velbehag. (21) Når nogen bringer JHVH et Takoffer af Hornkvæget eller Småkvæget enten for at indfri et Løfte eller som Frivilligoffer, da skal det være et lydefrit Dyr, for at det kan vinde Guds Velbehag; det må ingen som helst Legemsfejl have; (22) et blindt Dyr eller et Dyr med Brud på Lemmerne eller et såret Dyr eller et Dyr, der lider af Bylder, Skab eller Ringorm, sådanne Dyr må I ikke bringe JHVH, og I må ikke lægge noget Ildoffer af den Slags på Alteret for JHVH. (23) Et Stykke Hornkvæg eller Småkvæg med en for lang eller forkrøblet Legemsdel kan du bruge som Frivillig offer, men som Løfteoffer vinder det ikke Guds Velbehag. (24) Dyr med udklemte, knuste, afrevne eller bortskårne Testikler må I ikke bringe JHVH; således må I ikke bære eder ad i eders Land. (25) Heller ikke må I af en Udlænding købe den Slags Dyr og ofre dem som eders Guds Spise, thi de har en Lyde, de har en Legemsfejl; ved dem vinder I ikke Guds Velbehag.

(26) JHVH talede fremdeles til Mošè og sagde: (27) Når der fødes et Stykke Hornkvæg, et Får eller en Ged, skal de blive syv Dage hos Moderen; men fra den ottende Dag er de skikkede til at vinde JHVHs Velbehag som Ildoffergave til JHVH. (28) I må ikke slagte et Stykke Hornkvæg eller Småkvæg samme Dag som dets Afkom. (29) Når I ofrer et Lovprisningsoffer til JHVH, skal I ofre det således, at det kan vinde eder Guds Velbehag. (30) Det skal spises samme Dag, I må intet levne deraf til næste Morgen. Jeg er JHVH! (31) I skal holde mine Bud og handle efter dem. Jeg er JHVH! (32) I må ikke vanhellige mit hellige Navn, for at jeg må blive helliget blandt Jisraeliterne. Jeg er JHVH, som helliger eder, (33) som førte eder ud af Ægypten for at være eders Gud. Jeg er JHVH!

3. Mosebog 23

(1) JHVH talede fremdeles til Mošè og sagde: (2) Tal til Jisraeliterne og sig til dem: Hvad angår JHVHs Festtider, hvilke I skal udråbe som Højtidsstævner, da er mine Festtider følgende: (3) I seks Dage skal der arbejdes, men den syvende Dag skal være en fuldkommen Hviledag med Højtidsstævne; I må intet Arbejde gøre, det er Šabbát for JHVH, overalt hvor I bor.

(4) Følgende er JHVHs Festtider med Højtidsstævner, som I skal udråbe, hver til sin Tid: (5) På den fjortende Dag i den første Måned ved Aftenstid er det Påske for JHVH. (6) På den femtende Dag i samme Måned er det de usyrede Brøds Højtid for JHVH; i syv Dage skal I spise usyret Brød. (7) På den første Dag skal I bolde Højtidsstævne, I må intet Arbejde gøre. (8) I skal bringe JHVH Ildoffer i syv Dage. På den syvende Dag skal der holdes Højtidsstævne, I må intet Arbejde gøre.

(9) JHVH talede fremdeles til Mošè og sagde: (10) Tal til Jisraeliterne og sig til dem: Når I kommer til det Land, jeg vil give eder, og høster dets Høst, skal I bringe Præsten Førstegrødeneget af eders Høst. (11) Han skal udføre Svingningen med Neget for JHVHs Åsyn for at vinde eder Guds Velbehag; Dagen efter Šabbáten skal Præsten udføre Svingningen dermed. (12) Og på den Dag I udfører Svingningen med Neget, skal I ofre et lydefrit, årgammelt Lam som Brændoffer til JHVH, (13) og der skal høre to Tiendedele Eta fint Hvedemel, rørt i Olie, dertil som Afgrødeoffer, et Ildoffer for JHVH til en liflig Duft, og ligeledes en Fjerdedel Hin Vin som Drikoffer. (14) Brød, ristede Aks eller nyhøstet Horn må I ikke spise før denne Dag, før I har frembåret eders Guds Offergave. Det skal være eder en evig gyldig Anordning fra Slægt til Slægt, overalt hvor I bor.

(15) Så skal I fra Dagen efter Šabbáten, fra den dag I bringer Svingningsneget, tælle syv Uger frem - det skal være hele Uger - (16) til Dagen efter den syvende Šabbát, I skal tælle halvtredsinds tyve bage frem; da skal I frembære et nyt Afgrødeoffer for JHVH. (17) Fra eders Boliger skal I bringe Svingningsbrød, to Brød, som skal laves af to Tiendedele Efa fint Hvedemel og bages syrede, en Førstegrødegave til JHVH. (18) Og foruden Brødet skal I bringe syv lydefri, årgamle Lam, en ung Tyr og to Vædre, de skal være til Brændoffer for JHVH med tilhørende Afgrødeoffer og Drikoffer, et Ildoffer for JHVH til en liflig Duft. (19) Og I skal ofre en Gedebuk som Syndoffer og to årgamle Lam som Takoffer. (20) Og Præsten skal udføre Svingningen med dem, med de to Lam, for JHVHs Åsyn sammen med Førstegrødebrødet, de skal være JHVH helligede og tilfalde Præsten. (21) På denne Dag skal I udråbe og holde et Højtidsstævne; I må intet Arbejde gøre. Det skal være eder en evig gyldig Anordning, overalt hvor I bor, fra Slægt til Slægt. (22) Når I høster eders Lands Høst, må du ikke høste helt hen til Kanten af din Mark, ej heller må du sanke Efterslætten efter din Høst; til den fattige og den fremmede skal du lade det blive tilbage. Jeg er JHVH eders Gud!

(23) JHVH talede fremdeles til Mošè og sagde: (24) Tal til Jisraeliterne og sig: Den første dag i den syvende Måned skal I holde Hviledag med Hornblæsning til Ihukommelse og med Højtidsstævne; (25) I må intet Arbejde gøre, og I skal bringe JHVH Ildofre.

(26) JHVH talede fremdeles til Mošè og sagde: (27) På den tiende Dag i samme syvende Måned falder Forsoningsdagen; da skal I holde Højtidsstævne, faste og bringe JHVH Ildofre; (28) I må intet Arbejde gøre på denne Dag, thi det er Forsoningsdagen, den skal skaffe eder Soning for JHVH eders Guds Åsyn. (29) Thi enhver, som ikke faster på denne Dag, skal udryddes af sin Slægt; (30) og enhver, der gør noget som helst Arbejde på denne Dag, det Menneske vil jeg udslette af hans Folk. (31) I må intet Arbejde gøre. Det skal være eder en evig Anordning fra Slægt til Slægt, overalt hvor I bor. (32) Den skal være eder en fuldkommen Hviledag, og I skal faste; på den niende Dag i Måneden om Aftenen, fra denne Aften til næste Aften skal I holde eders Hviledag.

(33) JHVH talede fremdeles til Mošè og sagde: (34) Tal til Jisraeliterne og sig: Den femtende Dag i samme syvende Måned skal Løvhyttefesten fejres, den skal fejres i syv Dage for JHVH. (35) På den første Dag skal der holdes Højtidsstævne, I må intet Arbejde gøre. (36) Syv dage skal I bringe JHVH Ildofre; og på den ottende Dag skal I holde Højtidsstævne og bringe JHVH Ildofre; det er festlig Samling, I må intet Arbejde gøre. (37) Det er JHVHs Festtider, hvilke I skal udråbe som Højtids stævner, ved hvilke der skal bringes JHVH Ildofre, Brændofre og Afgrødeofre, Slagtofre og drikofre, hver Dag de for den bestemte Ofre, (38) foruden JHVHs Šabbatót og foruden eders Gaver og alle eders Løfteofre og alle eders Frivilligofre, som I giver JHVH.

(39) Men den femtende Dag i den syvende Måned, når I har indsamlet Landets Afgrøde, skal I fejre JHVHs Højtid, og den skal fejres i syv Dage. På den første Dag skal der holdes Hviledag, og på den ottende dag skal der holdes Hviledag. (40) Den første Dag skal I tage eder smukke Træfrugter, Palmegrene og Kviste af Løvtræer og Vidjer fra Bækkene og i syv Dage være glade for JHVH eders Guds Åsyn. (41) I skal fejre den som en Højtid for JHVH syv Dage om Året; det skal være eder en evig gyldig Anordning fra Slægt til Slægt; i den syvende Måned skal I fejre den. (42) I skal bo i Løvhytter i syv Dage, alle indfødte i Jisraél skal bo i Løvhytter, (43) for at eders Efterkommere kan vide, at jeg lod Jisraeliterne bo i Løvhytter, da jeg førte dem ud af Ægypten. Jeg er JHVH eders Gud!

(44) Og Mošè kundgjorde Jisraeliterne JHVHs Festtider.

3. Mosebog 24

(1) JHVH talede fremdeles til Mošè og sagde: (2) Byd Jisraeliterne at skaffe dig ren Olivenolie af knuste Frugter til Lysestagen, så Lamperne daglig kan sættes på. (3) I Åbenbaringsteltet uden for Forhænget foran Vidnesbyrdet skal Aharón gøre den i Stand, så den bestandig kan brænde fra Aften til Morgen for JHVHs Åsyn. Det skal være eder en evig gyldig Anordning fra Slægt til Slægt; (4) på Guldlysestagen skal han holde Lamperne i Orden for JHVHs Åsyn, så de kan brænde bestandig.

(5) Du skal tage fint Hvedemel og bage tolv Kager, to Tiendedele Efa til hver Kage, (6) og lægge dem i to Rækker, seks i hver Række, på Guldbordet for JHVHs Åsyn; (7) på hver Række skal du lægge ren Røgelse, og den skal være Brødenes Offerdel, et Ildoffer for JHVH. (8) Han skal bestandig hver Šabbátsdag lægge dem frem for JHVHs Åsyn; det skal være Jisraeliterne en evig Pagtspligt. (9) De skal tilfalde Aharón og hans Sønner, som skal spise dem på et helligt Sted, thi de er højhellige; ham tilfalder de som en evig, retmæssig Del af JHVHs Ildofre.

(10) En israelitisk Kvindes Søn, hvis Fader var Ægypter, gik ud blandt Jisraeliterne. Da opstod der Strid i Lejren mellem den jisraelitiske Kvindes Søn og en Jisraelit, (11) og den israelitiske Kvindes Søn forbandede Navnet og bespottede det. Da førte man ham til Mošè. Hans Moder hed Sjelomit, en Datter af Dibri af Dans Stamme. (12) Og de satte ham i Varetægt for at få en Kendelse af JHVHs Mund. (13) Og JHVH talede til Mošè og sagde: (14) Før Spotteren uden for Lejren. og alle de, der hørte det, skal lægge deres Hænder på hans Hoved, og derefter skal hele Menigheden stene ham. (15) Og du skal tale til Jisraeliterne og sige: Når nogen bespotter sin Gud, skal han undgælde for sin Synd; (16) og den, der forbander JHVHs Navn, skal lide Døden; hele Menigheden skal stene ham; en fremmed såvel som en indfødt skal lide Døden når han forbander Navnet.

(17) Når nogen slår et Menneske ihjel, skal han lide Døden. (18) Den, der slår et Stykke Kvæg ihjel, skal erstatte det et levende Dyr for et levende Dyr. (19) Når nogen tilføjer sin Næste Legemsskade, skal der handles med ham, som han har handlet, (20) Brud for Brud, Øje for Øje, Tand for Tand; samme Skade, han tilføjer en anden, skal tilføjes ham selv. (21) Den, der slår et Stykke Kvæg ihjel, skal erstatte det; men den, der slår et Menneske ihjel, skal lide Døden. (22) En og samme Ret skal gælde for eder; for den fremmede såvel som for den indfødte; thi jeg er JHVH eders Gud!

(23) Og Mošè sagde det til Jisraeliterne, og de førte Spotteren uden for Lejren og stenede ham; Jisraeliterne gjorde som JHVH havde pålagt Mošè.

Skrivarstuå ©2005 Olve Utne
Oppdatert 1. mars 2005 - 27. adár I 5765