Hassafon > Párašàt haššabúaŋ >

Parašàt Beḥuqqotáj

Tredje Mosebog, kap. 26:3—27:34

3. Mosebog 26

(3) Hvis I følger mine Anordninger og holder mine Bud og handler efter dem, (4) vil jeg give eder den Regn, I behøver, til sin Tid, Landet skal give sin Afgrøde, og Markens Træer skal give deres Frugt. (5) Tærskning skal hos eder vare til Vinhøst, og Vinhøst skal vare til Såtid. I skal spise eder mætte i eders Brød og bo trygt i eders Land. (6) Jeg vil give Fred i Landet, så I kan lægge eder til Hvile, uden at nogen skræmmer eder op; jeg vil udrydde de vilde Dyr af Landet, og intet Sværd skal hærge eders Land. (7) I skal forfølge eders Fjender, og de skal falde for Sværdet foran eder. (8) Fem af eder skal forfølge hundrede, og hundrede af eder skal forfølge ti Tusinde, og eders, Fjender skal falde for Sværdet foran eder. (9) Jeg vil vende mig til eder, jeg vil gøre eder frugtbare og mangfoldige, og jeg vil stadfæste min Pagt med eder. (10) I skal spise gammelt Korn, til I for det nye Korns Skyld må tømme Laderne for det gamle. (11) Jeg vil opslå min Bolig midt iblandt eder, og min Sjæl skal ikke væmmes ved eder. (12) Jeg vil vandre iblandt eder og være eders Gud, og I skal være mit Folk. (13) Jeg er JHVH eders Gud, som førte eder ud af Ægypten, for at I ikke mere skulde være deres Trælle; jeg sønderbrød eders Ågstænger og lod eder vandre med rank Nakke.

(14) Men hvis I ikke adlyder mig og handler efter alle disse Bud, (15) hvis I lader hånt om mine Anordninger og væmmes ved mine Lovbud, så I ikke handler efter alle mine Bud, men bryder min Pagt, (16) så vil også jeg gøre lige for lige imod eder og hjemsøge eder med skrækkelige Ulykker: Svindsot og Feberglød, så Øjnene sløves og Sjælen vansmægter. Til ingen Nytte sår I eders Sæd, thi eders Fjender skal fortære den. (17) Jeg vender mit Åsyn imod eder, så I bliver slået på Flugt for eders Fjender; eders Avindsmænd skal underkue eder, og I skal flygte, selv om ingen forfølger eder.

(18) Og hvis I alligevel ikke adlyder mig, så vil jeg tugte eder endnu mere, ja syvfold, for eders Synder. (19) Jeg vil bryde eders hovmodige Trods, jeg vil gøre eders Himmel som Jern og eders Jord som Kobber. (20) Til ingen Nytte skal I slide eders Kræfter op, thi eders Jord skal ikke give sin Afgrøde, og Landets Træer skal ikke give deres Frugt.

(21) Og hvis I alligevel handler genstridigt imod mig og ikke adlyder mig, så vil jeg slå eder endnu mere, ja syvfold, for eders Synder. (22) Jeg vil sende Markens vilde Dyr imod eder, for at de skal røve eders Børn fra eder, udrydde eders Kvæg og mindske eders Tal, så eders Veje bliver øde.

(23) Og hvis I alligevel ikke tager mod min Tugt, men handler genstridigt imod mig, (24) så vil også jeg handle genstridigt imod eder og slå eder syvfold for eders Synder. (25) Jeg vil bringe et Hævnens Sværd over eder til Hævn for den brudte Pagt; og søger I Tilflugt i eders Byer, vil jeg sende Pest iblandt eder, så I må overgive eder i Fjendens Hånd. (26) Når jeg bryder Brødets Støttestav for eder, skal ti Kvinder bage eders Brød i een Bagerovn og give eder Brødet tilbage efter Vægt, så I ikke han spise eder mætte.

(27) Og hvis I alligevel ikke adlyder mig, men handler genstridigt mod mig, (28) så vil også jeg i Vrede handle genstridigt mod eder og tugte eder syvfold for eders Synder. (29) I skal fortære eders Sønners Kød, og eders Døtres Kød skal I fortære. (30) Jeg vil lægge eders Offerhøje øde og tilintetgøre eders Solsøjler; jeg vil dynge eders Lig oven på Ligene af eders Afgudsbilleder, og min Sjæl skal væmmes ved eder. (31) Jeg vil lægge eders Byer i Ruiner og ødelægge eders Helligdomme og ikke indånde eders liflige Offerduft. (32) Jeg vil lægge eders Land øde, så eders Fjender, der bor deri, skal blive målløse derover; (33) og eder selv vil jeg sprede blandt Folkeslagene, og jeg vil gå bag efter eder med draget Sværd. Eders Land skal blive en Ørken, og eders Byer skal lægges i Ruiner.

(34) Da skal Landet, medens det ligger øde, og I er i eders Fjenders Land, få sine Šabbatót godtgjort, da skal Landet hvile og få sine Šabbatót godtgjort; (35) medens det ligger øde, skal det få den Hvile, det ikke fik på eders Šabbatót, dengang I boede deri. (36) Men dem, der bliver tilbage af eder, over deres Hjerter bringer jeg Modløshed i deres Fjenders Lande, så at Lyden af et raslende Blad kan drive dem på Flugt, så de flygter, som man flygter for Sværdet, og falder, skønt ingen forfølger dem; (37) de skal falde over hverandre, som om Sværdet var efter dem, skønt ingen forfølger dem; og I skal ikke holde Stand over for eders Fjender. (38) I skal gå til Grunde blandt Folkeslagene, eders Fjenders Land skal fortære eder. (39) De, der bliver tilbage af eder, skal sygne hen for deres Misgernings Skyld i eders Fjenders Lande, også for deres Fædres Misgerninger skal de sygne hen ligesom de.

(40) Da skal de bekende deres Misgerning og deres Fædres Misgerning, den Troløshed, de begik imod mig. Også skal de bekende, at fordi de handlede genstridigt mod mig, (41) måtte også jeg handle genstridigt mod dem og føre dem bort til deres Fjenders Land; ja, da skal deres uomskårne Hjerter ydmyges, og de skal undgælde for deres Skyld. (42) Da vil jeg komme min Pagt med Jaŋaqób i Hu, også min Pagt med Jiṣḥáq, også min Pagt med Abrahám vil jeg komme i Hu, og Landet vil jeg komme i Hu. (43) Men først må Landet forlades af dem og have sine Šabbatót godtgjort, medens det ligger øde og forladt af dem, og de skal undgælde for deres Skyld, fordi, ja, fordi de lod hånt om mine Lovbud og væmmedes ved mine Anordninger. (44) Men selv da, når de er i deres Fjenders Land, vil jeg ikke lade hånt om dem og ikke væmmes ved dem til deres fuldkomne Undergang, så jeg skulde bryde min Pagt med dem; thi jeg er JHVH deres Gud! (45) Jeg vil til deres Bedste ihukomme Pagten med Fædrene, som jeg førte ud af Ægypten for Folkeslagenes Øjne for at være deres Gud! Jeg er JHVH!

(46) Det er de Anordninger, Lovbud og Love, JHVH fastsatte mellem sig og Jisraeliterne på Sinaj Bjerg ved Mošè.

3. Mosebog 27

(1) JHVH talede fremdeles til Mošè og sagde: (2) Tal til Jisraeliterne og sig til dem: Når nogen vil indfri et Løfte til JHVH med et Pengebeløb, et Løfte, der gælder Mennesker, (3) så skal Vurderingssummen for Mænd fra det tyvende til det tresindstyvende År være halvtredsindstyve Sekel Sølv efter hellig Vægt; (4) men for en Kvinde skal Vurderingssummen være tredive Sekel. (5) Fra det femte til det tyvende År skal Vurderingssummen for Mandspersoner være tyve Sekel, for Kvinder ti. (6) Fra den første Måned til det femte År skal Vurderingssummen for et Drengebarn være fem Sekel Sølv, for et Pigebarn tre. (7) Fra det tresindstyvende År og opefter skal Vurderingssummen være femten Sekel, hvis det er en Mand, men ti, hvis det er en Kvinde. (8) Men hvis Vedkommende er for fattig til at udrede Vurderingssummen, skal man stille ham frem for Præsten, og Præsten skal foretage en Vurdering af ham; Præsten skal foretage Vurderingen således, at han tager Hensyn til, hvad den, der har aflagt Løftet evner.

(9) Hvis det drejer sig om Kvæg. hvoraf man kan bringe JHVH Offergave, så skal alt, hvad man giver JHVH, være helligt; (10) man må ikke erstatte eller ombytte det, hverken et bedre med et ringere eller et ringere med et bedre; men hvis man dog ombytter et Dyr med et andet, da skal ikke blot det, men også det, som det ombyttes med, være helligt. (11) Men er det et urent Dyr, af den Slags man ikke kan bringe JHVH som Offergave, skal man fremstille Dyret for Præsten, (12) og Præsten skal vurdere det, alt efter som det er godt eller dårligt; den Vurderingssum, Præsten fastsætter, skal gælde. (13) Men vil man selv indløse det, skal man foruden Vurderingssummen yderligere udrede en Femtedel.

(14) Når nogen helliger JHVH sit Hus som Helliggave, skal Præsten vurdere det, alt efter som det er godt eller dårligt, og det skal da stå til den Værdi, Præsten fastsætter. (15) Men vil den, der har helliget Huset, selv indløse det, skal han betale Vurderingssummen med Tillæg af en Femtedel; så skal det være hans.

(16) Hvis nogen helliger JHVH noget af sin Arvejord, skal Vurderingssummen rette sig efter Udsæden: en Udsæd på en Homer Byg skal regnes til halvtredsindstyve Sølvsekel. (17) Helliger han sin Jord fra Jubelåret af, skal den stå til den fulde Vurderingssum; (18) helliger han den derimod i Tiden efter Jubelåret, skal Præsten beregne ham Summen i Forhold til de År, der er tilbage til næste Jubelår, så der sker Fradrag i Vurderingssummen. (19) Vil da han, der har helliget Jorden, indløse den, skal han udrede Vurderingssummen med Tillæg af en Femtedel; så går den over i hans Eje. (20) Men hvis han ikke indløser Jorden og alligevel sælger den til en anden, kan den ikke mere indløses; (21) da skal den, når den i Jubelåret bliver fri, være JHVH helliget på samme Måde som en Mark, der er lagt Band på, og tilfalde Præsten som Ejendom. (22) Hvis nogen helliger JHVH Jord, han har købt, og som ikke hører til hans Arvejord, (23) skal Præsten udregne ham Vurderingssummen til næste Jubelår, og han skal da straks erlægge Vurderingssummen som Helliggave til JHVH; (24) i Jubelåret går Jorden så tilbage til den Mand, han købte den af, hvis Arvejord den var. (25) Enhver Vurdering skal ske efter hellig Vægt, tyve Gera på en Sekel.

(26) Ingen må hellige JHVH noget af det førstefødte af Kvæget, da det som førstefødt allerede tilhører ham. Hvad enten det er et Stykke Hornkvæg eller Småkvæg, tilhører det JHVH. (27) Hører det derimod til de urene Dyr, kan man løskøbe det efter Vurderingssummen med Tillæg af en Femtedel; indløses det ikke, skal det sælges for Vurderingssummen.

(28) Intet, der er lagt Band på, intet af, hvad nogen af sin Ejendom helliger JHVH ved at lægge Band derpå, være sig Mennesker, Kvæg eller Arvejord, må sælges eller indløses; alt, hvad der er lagt Band på, er højhelligt, det tilhører JHVH. (29) Intet Menneske, der er lagt Band på, må løskøbes, det skal lide Døden.

(30) Al Tiende af Landet, både af Landets Sæd og Træernes Frugt, tilhører JHVH, det er helliget JHVH. (31) Hvis nogen vil indløse noget af sin Tiende, skal han yderligere udrede en Femtedel. (32) Hvad angår al Tiende af Hornkvæg og Småkvæg, alt hvad der går under Staven, da skal hvert tiende dyr være helliget JHVH. (33) Der må ikke skelnes imellem gode og dårlige Dyr, og ingen Ombytning må finde Sted; hvis nogen ombytter et Dyr, skal ikke blot det, men også det, som det ombyttes med, være helligt; det må ikke indløses.

(34) Det er de Bud, JHVH gav Mošè til Jisraeliterne på Sinaj Bjerg.

Skrivarstuå ©2005 Olve Utne
Oppdatert 8. mars 2005 - 27. adár I 5765