Hassafon > Párašàt haššabúaŋ >

Parašàt Šeminí

Tredje Mosebog, kap. 9:1—11:47

3. Mosebog 9

(1) Den ottende Dag kaldte Mošè Aharón og hans Sønner og Jisraéls Ældste til sig (2) og sagde til Aharón: «Tag dig en Kalv til Syndoffer og en Væder til Brændoffer, begge uden Lyde, og før dem frem for JHVHs Åsyn. (3) Og tal således til Jisraeliterne: Tag eder en Gedebuk til Syndoffer, en Kalv og et Lam, begge årgamle og uden Lyde, til Brændoffer (4) og en Okse og en Væder til Takoffer for at ofre dem for JHVHs Åsyn og desuden et Afgrødeoffer, rørt i Olie; thi i Dag vil JHVH vise sig for eder!» (5) Da tog de, hvad Mošè havde pålagt dem, og bragte det hen foran Åbenbaringsteltet; og hele Menigheden trådte frem og stillede sig for JHVHs Åsyn. (6) Og Mošè sagde: «Det er dette, JHVH har pålagt eder at gøre, for at JHVHs Herlighed kan vise sig for eder.»

(7) Så sagde Mošè til Aharón: «Træd hen til Alteret og bring dit Syndoffer og dit Brændoffer for at skaffe dig og dit Hus Soning og bring så Folkets Offergave for at skaffe det Soning, således som JHVH har påbudt!» (8) Da trådte Aharón hen til Alteret og slagtede sin Syndofferkalv; (9) og Aharóns Sønner bragte ham Blodet, og han dyppede sin Finger i Blodet og strøg det på Alterets Horn; men Resten af Blodet hældte han ud ved Alterets Fod. (10) Derpå bragte han Syndofferets Fedt, Nyrer og Leverlap som Røgoffer på Alteret, således som JHVH havde pålagt Mošè; (11) men Kødet og Huden opbrændte han uden for Lejren. (12) Derefter slagtede han Brændofferet, og Aharóns Sønner rakte ham Blodet, og han sprængte det rundt om på Alteret. (13) Så rakte de ham Brændofferet, Stykke for Stykke, tillige med Hovedet, og han bragte det som Røgoffer på Alteret. (14) Men Indvoldene og Skinnebenene tvættede han med Vand og bragte det derpå som Røgoffer oven på Brændofferet på Alteret.

(15) Derefter frembar han Folkets Offergave. Først tog han Folkets Syndofferbuk, slagtede den og ofrede den som Syndoffer på samme Måde som den før nævnte; (16) så frembar han Brændofferet og ofrede det på den foreskrevne Måde; (17) derefter frembar han Afgrødeofferet, tog en Håndfuld deraf og bragte det som Røgoffer på Alteret foruden det daglige Morgenbrændoffer; (18) så slagtede han Oksen og Væderen som Takoffer fra Folket. Og Aharóns Sønner rakte ham Blodet, og han sprængte det rundt om på Alteret. (19) Men Fedtstykkerne af Oksen og Væderen, Fedthalen, Fedtet på Indvoldene, Nyrerne og Leverlappen, (20) disse Fedtdele lagde de oven på Bryststykkerne, og Fedtstykkerne bragte han som Røgoffer på Alteret, (21) men med Bryststykkerne og højre Kølle udførte Aharón Svingningen for JHVHs Åsyn, som Mošè havde påbudt.

(22) Derefter løftede Aharón sine Hænder over Folket og velsignede dem og steg så ned efter at have bragt Syndofferet, Brændofferet og Takofferet. (23) Mošè og Aharón gik derpå ind i Åbenbaringsteltet, og da de kom ud derfra, velsignede de Folket. Da viste JHVHs Herlighed sig for alt Folket; (24) og Ild for ud fra JHVHs Åsyn og fortærede Brændofferet og Fedtstykkerne på Alteret. Og alt Folket så det, og de jublede og faldt ned på deres Ansigt.

3. Mosebog 10

(1) Men Aharóns Sønner Nadab og Abihu tog hver sin Pande, kom Ild i dem og lagde Røgelse derpå og frembar for JHVHs Åsyn fremmed Ild, som han ikke havde pålagt dem. (2) Da for Ild ud fra JHVHs Åsyn og fortærede dem, så de døde for JHVHs Åsyn. (3) Mošè sagde da til Aharón: «Det er det, JHVH talede om, da han sagde: Jeg viser min Hellighed på dem, der står mig nær, og min Herlighed for alt Folkets Øjne!» Og Aharón tav. (4) Da kaldte Mošè Misjael og Elzafan, Aharóns Farbroder, Uzziels Sønner, til sig og sagde til dem: «Kom og bær eders Frænder bort fra Helligdommen uden for Lejren!» (5) Og de kom og bar dem uden for Lejren i deres Kjortler, som Mošè havde sagt. (6) Men Mošè sagde til Aharón og hans Sønner Eleazar og Itamar: «I må hverken lade eders Hår vokse frit eller sønderrive eders Klæder, ellers skal I dø og Vrede komme over hele Menigheden; lad eders Brødre, hele Jisraéls Hus, begræde den Brand, JHVH har antændt; (7) og vig ikke fra Åbenbaringsteltets indgang, ellers skal I dø, thi JHVHs Salveolie er på eder!» Og de gjorde som Mošè sagde.

(8) Og JHVH talede til Aharón og sagde: (9) Vin og stærk Drik må hverken du eller dine Sønner drikke, når I gået ind i Åbenbaringsteltet, for at I ikke skal dø. Det skal være eder en evig gyldig Anordning fra Slægt til Slægt, (10) for at I kan gøre Skel mellem det hellige og det, der ikke er helligt, og mellem det urene og det rene, (11) og for at I kan vejlede Jisraeliterne i alle de Love, JHVH har kundgjort dem ved Mošè.

(12) Og Mošè sagde til Aharón og hans tilbageblevne Sønner Eleazar og Itamar: «Tag Afgrødeofferet, der er levnet fra JHVHs Ildoffer, og spis det usyret ved Siden af Alteret, thi det er højhelligt; (13) I skal spise det på et helligt Sted; det er jo din og dine Sønners retmæssige Del af JHVHs Ildofre; thi således er det mig påbudt. (14) Og Svingningsbrystet og Offerydelseskøllen skal I spise på et rent Sted, du, dine Sønner og Døtre, thi de er givet dig tillige med dine Sønner som en retmæssig Del af Jisraeliternes Takofre; (15) Offerydelseskøllen og Svingningsbrystet skal man frembære sammen med de til Ildofre bestemte Fedtdele, for at Svingningen kan udføres for JHVHs Åsyn, og de skal tilfalde dig og dine Sønner tillige med dig som en evig gyldig Rettighed, således som JHVH har påbudt!»

(16) Og Mošè spurgte efter Syndofferbukken, men se, den var opbrændt. Da blev han fortørnet på Eleazar og Itamar, Aharóns tilbageblevne Sønner, og sagde: (17) «Hvorfor har I ikke spist Syndofferet på det hellige Sted? Det er jo dog højhelligt, og han har givet eder det. for at I skal borttage Menighedens Skyld og således skaffe dem Soning for JHVHs Åsyn. (18) Se, Blodet deraf er ikke blevet bragt ind i Helligdommens Indre, derfor havde det været eders Pligt at spise det på det hellige Sted, således som jeg har påbudt!» (19) Men Aharón svarede Mošè: «Se, de har i Dag frembåret deres Syndoffer og Brændoffer for JHVHs Åsyn, og en sådan Tilskikkelse har ramt mig! Om jeg i Dag havde spist Syndofferkød, vilde JHVH da have billiget det?» (20) Da Mošè hørte dette, billigede han det.

3. Mosebog 11

(1) JHVH talede til Mošè og Aharón og sagde til dem: (2) Tal til Jisraeliterne og sig: Af alle Dyr på Jorden må du spise følgende: (3) Alle Dyr, der har Klove, helt spaltede Klove, og tygger Drøv, må I spise. (4) Men følgende må I ikke spise af dem der tygger Drøv, og af dem, der har Klove: Kamelen, thi den tygger vel Drøv, men har ikke Klove; den skal være eder uren; (5) Klippegrævlingen, thi den tygger vel Drøv, men har ikke Klove: den skal være eder uren; (6) Haren, thi den tygger vel Drøv, men har ikke Klove; den skal være eder uren; (7) Svinet, thi det har vel Klove, helt spaltede Klove, men tygger ikke Drøv; det skal være eder urent. (8) Deres Kød må I ikke spise, og ved Åslerne af dem må I ikke røre; de skal være eder urene.

(9) Af alt, hvad der lever i Vandet, må I spise følgende: Alt i Vandet, både i Havet og i Floderne, som har Finner og Skæl, må I spise; (10) men af alt, hvad der rører sig i Vandet, af alle levende Væsener i Vandet, skal det, som ikke har Finner eller Skæl, hvad enten det er i Havet eller Floderne, være eder en Vederstyggelighed. (11) De skal være eder en Vederstyggelighed, deres Kød må I ikke spise, og Ådslerne af dem skal I regne for en Vederstyggelighed. (12) Alt i Vandet, som ikke har Finner eller Skæl, skal være eder en Vederstyggelighed.

(13) Følgende er de Fugle, I skal regne for en Vederstyggelighed, de må ikke spises, de er en Vederstyggelighed: Ørnen, Lammegribben, Havørnen, (14) Glenten, de forskellige Arter af Falke, (15) alle de forskellige Arter af Ravne, (16) Strudsen, Takmasfuglen, Mågen, de forskellige Arter af Høge, (17) Uglen, Fiskepelikanen, Hornuglen, (18) Tinsjemetfuglen,Pelikanen, Ådselgribben, (19) Storken, de forskellige Arter af Hejrer, Hærfuglen og Flagermusen.

(20) Alt vinget Kryb der går på fire, skal være eder en Vederstyggelighed. (21) Af alt det vingede Kryb, som går på fire, må I dog spise følgende: Dem, der har Skinneben oven over Fødderne til at hoppe med på Jorden. (22) Af dem må I spise følgende: De forskellige Arter af Græshopper, Solamgræshopper, Hargolgræshopper og Hagabgræshopper. (23) Men alt andet vinget Kryb, der går på fire, skal være eder en Vederstyggelighed.

(24) Ved følgende Dyr bliver I urene, enhver, der rører ved Ådslerne af dem, bliver uren til Aften, (25) og enhver, der bærer et Ådsel af dem, skal tvætte sine Klæder og være uren til Aften: (26) Alle Dyr, der har Klove, men ikke helt spaltede, og som ikke tygger Drøv, skal være urene; enhver, der rører ved dem, bliver uren. (27) Alle firføddede Dyr, der går på Poter, skal være eder urene; enhver der rører ved et Ådsel af dem, bliver uren til Aften, (28) og den, som bærer et Ådsel af dem, skal tvætte sine Klæder og være uren til Aften; de skal være eder urene.

(29) Af Krybet, der kryber på Jorden, skal følgende være eder urene: Væselen, Musen, de forskellige Arter af Firben, (30) Anakaen, Koadyret, Letåen, Homedyret og Tinsjemetdyret. (31) Det er dem, som skal være eder urene af alt Krybet. Enhver, der rører ved dem, når de er døde, skal være uren til Aften; (32) alt, hvad et dødt Dyr af den Slags falder ned på, bliver urent, alle Træting, Klæder, Skind, Sække, overhovedet alt, hvad der bruges ved et eller andet Arbejde; det skal lægges i Vand og være urent til Aften; derpå skal det være rent. (33) Og falder et af den Slags ned i et Lerkar, så bliver alt, hvad der er deri, urent, og ethvert sådant Kar skal I slå i Stykker; (34) alt spiseligt, som man kommer Vand på, og alt flydende, der tjener til Drikke, bliver urent i et sådant Kar. (35) Alt, hvad et dødt Dyr af den Slags falder ned på, bliver urent; Ovne og Ildsteder skal nedbrydes, de er urene, og urene skal de være eder. (36) Dog bliver Kilder og Cisterner, Steder, hvor der samler sig Vand, ved at være rene; men den, der rører ved Ådslerne deri, bliver uren. (37) Falder et dødt Dyr af den Slags ned på nogen som helst Slags Sæd, der bruges til Udsæd, bliver denne ved at være ren; (38) men kommes der Vand på Sæden, og der så falder et dødt Dyr af den Slags ned på den, skal den være eder uren.

(39) Når noget af det Kvæg, der tjener eder til Føde, dør, skal den, der rører ved den døde Krop, være uren til Aften. (40) Den, der spiser noget af den døde Krop, skal tvætte sine Klædet og være uren til Aften, og den, der bærer den døde Krop, skal tvætte sine Klæder og være uren til Aften.

(41) Alt Kryb, der kryber på Jorden, er en Vederstyggelighed, det må ikke spises; (42) intet af det, der kryber på Bugen, og intet af det, der går på fire, så lidt som det, der har mange Ben, intet af Krybet, der kryber på Jorden, må I spise thi det er en Vederstyggelighed. (43) Gør ikke eder selv til en Vederstyggelighed ved noget som helst krybende Kryb, gør eder ikke urene derved, så I bliver urene deraf: (44) thi jeg er JHVH eders Gud, og I skal hellige eder og være hellige, thi jeg er hellig. Gør eder ikke urene ved noget som helst Kryb, der rører sig på Jorden; (45) thi jeg er JHVH, der førte eder op fra Ægypten for at være eders Gud; I skal være hellige, thi jeg er hellig!

(46) Det er Loven om Dyr og Fugle og alle levende Væsener, der bevæger sig i Vandet, og alle levende Væsener, der kryber på Jorden, (47) til Skel mellem det urene og det rene, mellem de Dyr, der må spises, og dem, der ikke må spises.

Parašàt Šeminí:

Torá

Haftará

Derúš